Fyns Politi rapporterer om et nyligt færdselsuheld på Storebæltsbroens lavbro i retning mod Fyn, som har ført til spærring af den anden vognbane.
Uheldet har skabt en udfordring for trafikken på broen, men det er bekræftet, at trafikken fortsat glider igennem. Trods den delvise spærring opfordres bilister til at udvise ekstra forsigtighed ved passage af broen og sikre fuld opmærksomhed på vejen.
Fyns Politi og beredskabstjenester er på vej til stedet for at håndtere situationen og arbejder på at genetablere normal trafik så hurtigt som muligt
FC Fredericia - Silkeborg IF. Pokalsemifinale 25/4.
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN
Fredag aften tørner Silkeborg IF og FC Fredericia sammen i den første pokalsemifinale. Forud for kampen har Silkeborg-lejren stor respekt for de fredericianske gæster.
Landsholdspausen er overstået, og bolden skal til at rulle igen. Det bliver for de to holds vedkommende klokken 19:00 på JYSK Park i Silkeborg, at opgøret fløjtes i gang. Det er det første ud af to opgør, hvor den samlede vinder står i pokalfinalen på Kristi Himmelfartsdag.
– Det vil være fedt. Vi var skuffede over, at det ikke lykkedes sidste år i nogle tætte opgør mod AaB. Vi havde vores muligheder. Tingene kunne have faldet vores side, og nu bliver det også tæt. Vi har dyb respekt for Fredericia, der har haft den sværeste vej til semifinalen ved, firkantet sagt, at have slået tre Superliga-hold i AaB, OB og Lyngby. Det aftvinger dyb respekt. Vi tror på et tæt og lige opgør, der bliver dramatiske og spændende. Det vil være stort for os at tage skridtet videre. Det er den største enkeltstående kamp i dansk fodbold, siger Silkeborgs cheftræner, Kent Nielsen, til klubbens hjemmeside.
Selvom Silkeborg til dagligt spiller i Superligaen, har de kendskab til FC Fredericia, hvor to af Silkeborgs spillere er lejet ud til. Det drejer sig om Anders Dahl og Frederik Carstensen, der begge forventes at spille en rolle i semifinalen.
– Vi har et fint kendskab. Qua, vi også har udlejet spillere til dem, vi følger vores spillere og ser kampe med dem. Vi ser generelt også en del 1. divisionskampe. De er et fint teknisk hold, og de har lovende spillere fremad banen og har en ubekymret stil, der gør, at man gerne vil fremad. Man har mange i angrebspositioner, det er et spillende hold, og der bliver en kamp om at få fat i bolden og være konstruktive. De er også dygtige på omstillinger. Vi har respekt for dem, men vi har også meget fokus på at top-præstere, da vi så har en god chance for at komme i finalen, forklarer Kent Nielsen.
AVISEN vil være til stede på Jysk Park og vil liveopdatere fra opgøret.
En mand fra Vejle havde ikke tilladelse til at antænde fyrværkeri. Alligevel gjorde han det.
Sydøstjyllands Politi modtog torsdag klokken 20:33 en anmeldelse om, at der var gang i noget fyrværkeri på Overgaardsvej i Vejle.
Da politiet ankom, viste det sig, at der ikke var nogen tilladelse til at affyre det. Derfor blev en mand i 40’erne sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Tidligt torsdag aften var der et færdselsuheld i Købmagergade i Fredericia.
Uheldet blev anmeldt klokken 18:16, hvor en personbil, der blev ført af en mand i 20’erne, påkørte en anden personbil, der kom kørende i østlig retning.
Episoden skete ved krydset ved Sjællandsgade og forårsagede materielskade på begge køretøjer.
AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Skriv til pa@avisen.nu, hvis der er rettelser.
Fredag brager Silkeborg IF og FC Fredericia sammen i den første semifinale i Oddset Pokalen. FCF-direktør, Stig Pedersen, mener, at det er imod alle odds, at fredericianerne for anden gang på seks år står i en pokalsemifinale.
Nu gælder det første akt.
FC Fredericia drager fredag til Søhøjlandet, hvor Silkeborgs Superliga-mandskab venter. Alt andet end videreavancement fra Silkeborgs side over to kampe ville være en overraskelse af dimensioner, men optimismen er til stede i Fredericia. Der er en fodboldfeber som sjældent set. Semifinalen er på alles læber, også folk, der normalt ikke er sportsinteresserede.
Sidst FC Fredericia var i semifinalen, var tilbage i 2018, hvor Silkeborg blev endestationen i semifinalen. Til forskel fra dengang har strukturen i pokalturneringen ændret sig, idet kvartfinalen nu spilles over to opgør – det var den ikke tilbage i 2017/18-sæsonen, hvor FC Fredericia undervejs blandt andet slog AaB og AGF ud. I denne sæsons turnering har FC Fredericia sendt AaB, OB og Lyngby ud blandt de større klubber.
– Det er en vanvittig bedrift, og at det sker to gange inden for seks år, det er imod oddsene normalt, at vi kommer så langt, ikke mindst efter at vi har slået et Superliga-hold ud over to kampe. Vi har vundet fortjent mod Superliga-holdene. Det er fortjent, hvor vi er landet, selvom pokalturneringen tilfældigt afgør, hvem man møder, men vi har spillet os til det på en svær måde, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.
At FC Fredericia går videre virker som en utopi på papiret, men et nærmere kig på Silkeborgs formbarometer viser, at de slet ikke har vundet i Superligaen i 2024. Deres seneste sejr i en gældende kamp var den 6. december 2023, hvor Silkeborg besejrede FC København i den første pokalkvartfinale, og i Superliga-regi har silkeborgenserne ikke vundet siden den 1. november 2023.
– De spiller i en anden liga end os. Det er væsentligt nemmere at tabe end i NordicBet Ligaen. Der er ingen tvivl om, at de har kvalificeret sig til mesterskabsspillet, men de vigtigste kampe for dem er pokalkampene mod os. Så de kan lægge alt ind i det, og det er et godt hold med en dygtig træner. Silkeborg har set bedre ud end i øjeblikket, men vi har mødt dem i testkampe, og de er gode, og det ved vi alt om. Vi skal ramme dagen, og de skal ikke toppe, siger Stig Pedersen og slår fast:
– De har ligget i top-6 hele sæsonen. Der er ingen tvivl om, at det er den største udfordring i pokalturneringen. Det er nemmere med en kamp, da man på dagen kan vinde uden nødvendigvis at være bedst. Over to kampe skal man vise stabilitet i 180 minutter i stedet for 90. Mod eksempelvis AaB spillede vi en rigtig god kamp, så hvis vi rammer niveauet, kan vi drille dem.
Man vil formentlig komme til at se FC Fredericia i en anden udgave end normalt, når holdet løber på banen på Jysk Park. Det er med det i mente, at det skal afgøres over to kampe. Derfor er succeskriteriet at have noget at spille om i returkampen på Monjasa Park.
– Vi skal spille en lige kamp og forhåbentligt få uafgjort med hjem. Vi håber på, at vi kan bevare spændingen, og det er den første målsætning. Silkeborg vil gøre tingene færdige fra deres side med en klar sejr, forklarer Stig Pedersen.
Stort pres på administrationen
Interessen er ikke til at tage fejl af til både ude- og hjemmekampen mod Silkeborg. Til udekampen forventes der mindst 600 FC Fredericia-fans på plads, og returkampen i Fredericia har også stor interesse.
– Det er vi rigtig glade for. Der kommer mange fans til Silkeborg, og det er også sjovere for spillerne, når de får sådan en opbakning. Der kommer rigtig mange ud over busserne – mange kører selv. På hjemmebane er der solgt rigtig mange billetter. Der vil også komme en del mennesker der, og jeg tror, vi er tæt på, at begge vores lounges er udsolgte. Det betyder, at vi bespiser omkring 575 personer, siger Stig Pedersen.
Den massive interesse betyder også, at en administration som FC Fredericias er presset i forhold til normalt, hvor interessen fra både medier og tilskuere er større end normalt.
– Det lægger et stort pres på os. Vi har lidt ekstern hjælp, og to praktikanter, der hjælper til. Vi har kaldt alt disponibelt mandskab ind. Når vi skal bespise 575 mennesker på hjemmebane, så kræver det ekstra mandskab, slutter Stig Pedersen.
Der er kampstart mellem Silkeborg og FC Fredericia klokken 19:00.
Fremad Amager er en klub i kaos, og torsdag eftermiddag smed Middelfart Boldklub yderligere salt i såret på dem.
Den ene skandalehistorie efter den anden er kommet frem om Fremad Amager igennem længere tid. De fleste har været forhold omkring klubbens nu forhenværende cheftræner, Carit Falch, der i nogen tid har været sygemeldt. Han havde angiveligt skabt så betændt et miljø i Fremad Amager, at klubbens U19-spillere nægtede at træne med 2. divisionsholdet, selvom de blev bedt om det, og flere af spillerne på 2. divisionsholdet har måttet søge psykologhjælp på grund af Falchs behandling af dem. Dertil kommer en skrantende økonomi grundet tidligere ejerskaber af eliteselskabet bag Fremad Amager.
Kampen lørdag var den første for Fremad Amagers nye cheftræner, Christian Iversen, men Iversen-effekten udeblev i første omgang. 37 minutter inde i opgøret sendte Jans Villemoes de vestfynske gæster på sejrskurs, da han scorede til 1-0, og i starten af anden halvleg fordoblede Mikkel Boesen føringen med hans fjerde mål i ligeså mange kampe efter vinterpausen.
Med en halv times tid igen fik også Lasse Thomsen bolden i netmaskerne. Thomsen, der egentlig figurerer som forsvarsspiller, fik bolden i mål for femte gang i sæsonen. Det punkterede enhver spænding i kampen, hvor det dog et kvarter tilbage af kampen lykkedes for Jerailly Maikel Wielzen at få pyntet på resultatet, som blev en Middelfart-sejr på 3-1.
Sejren til Middelfart betyder, at de nu er á point med Aarhus Fremad på tredjepladsen og har yderligere seks point op til FC Roskilde på andenpladsen, som giver oprykning. Nederlaget betyder på den anden side for Fremad Amager, at de ikke længere kan kvalificere sig til oprykningsspillet, da de med en kamp igen er fem point efter AB på sjettepladsen.
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)
Grindsted har i denne sæson snydt de storsatsende klubber i herrernes 1. division i håndbold. Torsdag rykkede klubben, hvor kun et fåtal af spillerne er på kontrakt, op i ligaen. På holdet er blandt andet de tidligere FHK-spillere Christian Wetche, Kristoffer Vestergaard og Kristoffer Jessen.
For otte år siden spillede Grindsted Serie 1, men når håndboldligaen starter op efter endt sommerpause til september, er det med Grindsted i ligaen.
Det står fast efter, at de torsdag eftermiddag for øjnene af omkring 900 tilskuere i en propfyldt Lyng Hallen vandt med 28-22 mod Rækker Mølle. Grindsted skulle blot undgå at tabe kampen.
Rækker Mølle havde ikke noget at spille for, og fra stillingen 6-6 efter 19 minutter så Grindsted sig ikke tilbage i resten af første halvleg. De oparbejdede en føring, der efter de første 30 minutter lød på 15-11.
I en kort overgang i anden halvleg kom Rækker Mølle tæt på, da den tidligere ligaspiller, Dan Beck-Hansen, reducerede til 17-15 36 minutter inde i opgøret, men tættere kom vestjyderne ikke på. Grindsted satte en prop i, og efter to mål i træk af Nicolai Skytte kom de foran 20-15 efter 40 minutter.
Det betød dog ikke, at Rækker Mølle lagde sig ned. De forlangte timeout og fik reduceret til 21-20. En ny prop blev sat i fra det blåklædte hjemmehold, der kom foran 25-20 med otte minutter igen. Fra det tidspunkt stod det fast, at champagnen, der var lagt på køl, kunne findes frem, og “We’re the Champions” kunne brages ud af højtalerne efter kampen, som endte med en Grindsted-sejr på 28-22.
Kendetegnende for Grindsted er, at de ikke har de store stjerner, men et stærkt kollektiv. En af deres mest markante profiler er bagspilleren Frederik Nielsen, der har tegnet sig for 124 mål i sæsonen, men hvis man kigger i den anden ende af banen, er der også kvalitet. Målvogteren Christian Wetche har i en årrække været en profil for Grindsted-mandskabet. Wetche skiftede til Grindsted i sommeren 2019, da holdet lå i 2. division. Han var kommet i overskud i FHK, hvor han spillede på klubbens andethold og ikke havde udsigt til spilletid på førsteholdet. En anden tidligere FHK’er, Kristoffer Jessen, spiller også en hovedrolle for Grindsted, da den 30-årige forsvarskrumtap binder defensiven sammen.
En anden tidligere FHK’er er Kristoffer Vestergaard, der ikke nåede at spille en rolle på klubbens seniorhold, men som har en fortid i klubbens ungdomsafdeling i det daværende FHK-Trelde projekt. Ved flere lejligheder trænede Vestergaard dog med FHK’s bedste mandskab. I den seneste tid i Grindsted har han spillet en større og større rolle, og i dagens kamp mod Rækker Mølle bankede den vævre bagspiller bolden i mål seks gange. Det skal han fremover gøre i ligaen, men inden da venter der formentlig en del kolde drikke efter den overraskende oprykning.
I 1. division er der ambitiøse klubber med større budgetter, i form eksempelvis HC Midtjylland, Skive fH, Team Sydshavsøerne, Aarhus HC, TM Tønder og ikke mindst HØJ. Særligt HØJ har over i de seneste sæsoner skruet gevaldigt op for deres setup, og derfor var det forventet, at de som minimum ville ende i top-3, der giver adgang til kvalifikationskampe om adgang til næste sæsons liga, men dem glippede de og ender i stedet på fjerdepladsen. Dermed kan man i næste sæson se frem til at se profilerede spillere som den tidligere Bundesliga-spiller, Simen Schønningsen, samt Hans Lindberg og Emil Mellegård i landets næstbedste håndboldrække.
KRIMI. Fredag aften opstod der trafikale udfordringer på Sønderjyske Motorvej, efter at to biler kørte sammen.
Det oplyser vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet skete...