FREDERICIA. En hønsebesætning med omkring 150.000 æglæggende høns ved Torp i Fredericia er ramt af den smitsomme sygdom fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen oplyser, at fuglene bliver aflivet onsdag for at forhindre yderligere spredning af smitten.
Det er Statens Serum Institut, der tirsdag aften har bekræftet, at der er tale om den højpatogene type H5N1. Mistanken opstod mandag, da der blev observeret øget dødelighed og tegn på sygdom blandt dyrene.
Fødevarestyrelsen har oprettet en restriktionszone i en radius på 3 km. fra udbruddet samt en overvågningszone i en radius på 10 km. far udbruddet.
Fødevarestyrelsen oplyser, at udbruddet er det første i en dansk fjerkræbesætning siden april 2025.
Enhedschef i Fødevarestyrelsen, Mette Kirkeskov Sie, kalder udbruddet ærgerligt:
»Det er et stort tab og ærgerligt, at vi igen har fugleinfluenza i Danmark. I august kunne vi melde ud, at risikoen for smitte fra de vilde fugle var faldet. Det er for tidligt at vurdere, om der er øget risiko for smitte, men det er efterår og sæson for fugletræk, så vores opfordring til fjerkræejerne er, at holde dyrene og deres foder på afstand af de vilde fugle.«
Zoner oprettes omkring ejendommen
For at forhindre spredning har Fødevarestyrelsen oprettet to zoner omkring den ramte ejendom: en beskyttelseszone på tre kilometer og en overvågningszone på ti kilometer.
Inden for zonerne gælder særlige regler. Ejere af fjerkræ og fugle skal registrere deres besætninger på landbrugsindberetning.dk, og det er forbudt at flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til og fra området uden tilladelse. Der må heller ikke afholdes markeder, udstillinger eller konkurrencer med fugle i zonerne.
Fødevarestyrelsen vil ophæve zonerne, når risikoen for smittespredning ikke længere vurderes at være til stede.
Konsekvenser for eksporten
Udbruddet kan få midlertidige konsekvenser for eksporten af fjerkræ og fjerkræprodukter til lande uden for EU, indtil situationen igen er stabil.
Råd til fjerkræejere
Sygdommen kan spredes via vilde fugle, fugleafføring og døde fugle og kan blive bragt ind i fjerkræindhegninger gennem fodtøj eller tøj. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at ejere af fjerkræ opretholder en høj grad af smittebeskyttelse – blandt andet ved at skifte fodtøj og tøj, rengøre og desinficere støvler og vaske hænder, inden man går ind til dyrene.
Man kan indberette fund af døde vilde fugle via appen ”Fugleinfluenza Tip”.
Ejere, der oplever øget dødelighed eller ser tegn på sygdom som ændret adfærd eller problemer med vejrtrækningen hos deres fugle, opfordres til straks at kontakte deres dyrlæge.
Tidligere udbrud
I den foregående fugleinfluenzasæson 2024–2025 blev der registreret to udbrud i Danmark – begge i april. Det ene ramte en besætning med slagtekalkuner, og det andet en mindre hønsebesætning.
Udbruddet ved Fredericia er det første i den nye sæson 2025–2026.
POLITIK. SF’s spidskandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, siger, at beslutningen om at danne et valgforbund med Radikale Venstre, Enhedslisten og Grøn Kultur – uden Socialdemokratiet – først og fremmest handler om matematik og strategi.
»Der er jo noget matematik i det der med valgforbund, og det handler om, at man skal optimere sine stemmer. Vi har vurderet, at det ikke er en fordel for os rent teknisk at være i et samarbejde med Socialdemokratiet,« siger hun.
Malene Søgaard-Andersen understreger dog, at beslutningen ikke skal tolkes som et brud eller en afstandtagen til Socialdemokratiet.
»Vi kan også godt samarbejde med både Venstre og de Konservative, selvom vi ikke er i valgforbund med dem. Så selvfølgelig kan vi det. Vi er optaget af at samarbejde bredt, fordi vi tror på, at det er den måde, vi lykkes bedst med opgaverne,« siger hun.
Ifølge SF’s spidskandidat er der også et signal i, at partiet står selvstændigt.
»Det er i hvert fald også et udtryk for, at vi godt kan stå selv. Og det synes vi, der er noget signalgivning i at kommunikere på den måde. Det er der ikke nogen tvivl om,« siger Malene Søgaard-Andersen.
Hun fortæller, at det ikke har været på tale at danne et valgforbund med Socialdemokratiet. »Så vidt jeg ved, så er det egentlig slet ikke noget, der har været på tale. Det er ikke noget, vi har drøftet,« siger hun.
Malene Søgaard-Andersen peger på, at der er forskel fra kommune til kommune på, hvordan partierne vælger at organisere sig.
»Jeg tror, man løser det på mange forskellige måder i kommunerne, det her med valgforbund. I nogle kommuner går Socialdemokratiet og SF sammen, i andre gør de ikke. Vi har ret tidligt truffet et valg om, at det synes vi ikke rigtig giver mening, den tekniske del af valgforbundet,« siger hun.
Deler fortsat mange værdier
Selvom SF står uden for et teknisk samarbejde med Socialdemokratiet, understreger Malene Søgaard-Andersen, at partierne fortsat deler mange værdier.
»Jo, vi deler værdier med Socialdemokratiet. Der er nogle værdier, der grænser op mod hinanden mellem SF og Socialdemokratiet. Men det er også okay at være uenige inden for politik – ellers ville det jo være lidt for kedeligt,« siger hun.
SPORT. Der er en ro over Martin Bisgaard, da han træder ud fra TV2’s studie i Fredericia Idrætscenter. Publikum synger stadig på de bagerste rækker, men for Bisgaard er det hele begyndt at bundfælde sig. Før kampen blev det officielt, at han forlænger med Fredericia HK – og dermed når op på ti sæsoner i klubben i 2028. Efter kampen står han som manden, der sikrede pointet i sidste sekund.
»Kampen i sig selv er jo en højintens affære. Kampen bølger frem og tilbage hele tiden. Vi halter lidt efter i løbet af hele kampen og spiller jo på de ressourcer, vi har tilgængelige. Det bliver tæt til sidst, og i teorien har vi chancer for både at komme foran og måske endda stjæle begge point, hvis vi lige rammer rigtigt. Det lykkes ikke helt, men vi spiller det sidste angreb med tyve sekunder igen, får en chance på venstre fløj – og får det ene point med. Set over hele kampen er vi godt tilfredse med det,« siger han.
Han smiler en smule, da han bliver spurgt til stemningen, da bolden ramte nettet i allersidste sekund.
»Den er god. Selvfølgelig ville vi gerne have haft to point – især herhjemme. Men når man lige får vejret og tænker over det, så er vi glade for det ene. Vi knokler virkelig for det. Vi har marginalerne imod os, og alligevel får vi noget ud af det. Det siger lidt om holdet.«
I løbet af kampen måtte Bisgaard selv træde ind i en uvant rolle. Jesper Houmark fortalte efter kampen, at han ikke var bange for at bruge Bisgaard på venstre back – en position, han faktisk spillede for mange år siden som ungdomsspiller.
»Ja, det er rigtigt nok. Jesper havde mig som U18, hvor jeg spillede en lille smule venstre back, så helt fremmed var det ikke. Men jeg skal da indrømme, at der lige skulle tunes lidt på timingen og rytmen. Heldigvis har jeg nogle holdkammerater ved siden af mig, der serverer bolden på det rigtige tidspunkt – så skulle jeg bare eksekvere,« siger han med et grin.
Det er sagt med beskedenhed, for præstationen var alt andet end tilfældig. Fredericia var hårdt ramt af skader, og flere spillere spillede med smerter. Alligevel lykkedes det at hente et point mod et af ligaens mest fysisk stærke mandskaber.
»Vi er vel et presset sted, hvis man skal sige det pænt,« siger Bisgaard. »Vi har mange skader og lidt usikkerhed. Men jeg synes faktisk, at vi de sidste par kampe har vist, at vi bare rykker tættere sammen. Vi finder løsninger på træningsbanen, snakker os igennem tingene og kæmper os igennem. Det gjorde vi også i Skjern, hvor vi manglede de sidste marginaler. Og i dag kæmper vi i 60 minutter og får en kæmpe gevinst ud af det ene point.«
Han slutter af, som han spiller – nøgternt, men med varme:
»Vi bliver ved med at kæmpe for hinanden. Og det er måske det, der gør, at vi stadig står her og får noget ud af det – også på en aften som i dag. Stemningen var god i omklædningsrummet, og nu kæmper vi videre.«
POLITIK. Familieafdelingen i Fredericia har de seneste år stået i en storm af kritik, men på byrådsmødet mandag aften valgte Bente Ankersen – formand for Børn- og Ungeudvalget – at gå direkte i rette med kritikerne.
Hun brugte sin taletid til at forsvare de ansatte i kommunens familieafdeling, rose deres faglige indsats og advare mod, hvad hun kaldte en “lav” debatkultur, hvor medarbejdere hænges ud i åbne fora.
»Vi vil velfærd, har vi hørt i dag. Og Socialdemokraterne, de vil bare kritisere,« indledte Ankersen – med en bemærkning, der satte tonen for en tale, der både var personlig, skarp og følelsesladet.
Et forsvar for en udskældt forvaltning
Bente Ankersen henviste til de mange kritiske artikler, der i løbet af året har beskrevet sager og fejl i familieafdelingen. Men hun afviste kontant, at der bliver brugt penge forkert eller sagsbehandlet uprofessionelt.
»Der bliver brugt de penge, der er behov for. Og jeg har ikke indtryk af, at de medarbejdere, der sidder i familieafdelingen, holder store frokoster eller bruger pengene på store middage. De har deres madpakke med – jeg har selv set det,« sagde hun og nævnte, at hun jævnligt besøger institutionen Sankt Josef, hvor mange af afdelingens medarbejdere har deres daglige gang.
Ifølge Ankersen bliver hver krone brugt dér, hvor den skal: på børn og deres familier.
»Var det ikke meningen? Jeg håber da ikke, jeg har taget fejl,« tilføjede hun med en blanding af sarkasme og alvor.
Skarp tone og vrede i salen
Talen blev leveret med både engagement og temperament. Midt under sin taletid reagerede Bente Ankersen skarpt på en kommentar fra en borger i byrådssalen – en forælder til et barn, der har været berørt af kommunens familieafdeling.
Her hævede hun stemmen og sagde direkte fra talerstolen: »Nu skal du tie stille, ikke også?«
Episoden kastede et kort øjebliks stilhed over salen og understregede, hvor betændt og følelsesladet diskussionen om Fredericias familiepolitik er blevet.
»Vi fjerner ikke børn med hovedet under armen«
Som formand for Børn- og Ungeudvalget – det politiske udvalg, der træffer beslutninger om tvangsanbringelser efter Servicelovens § 18 – benyttede Bente Ankersen også lejligheden til at slå fast, at udvalget handler på et solidt fagligt grundlag.
»De sidste fire år er børnesager eksploderet. Og vi anbringer altså ikke børn med hovedet under armen. Hver sag er en alvorlig handling,« sagde hun.
Hun forklarede, at udvalget består af både en dommer, to børnesagkyndige og en politisk udpeget repræsentant – i dette tilfælde hende selv – og understregede, at alle afgørelser sker efter loven og på baggrund af faglige vurderinger.
»Der er beslutninger, der bliver anket til Ankestyrelsen, hvor vi stort set får ret i alle anker. Det er måske værd at huske,« lød det.
Kontrast til virkeligheden i Familieafdelingen
Ankersens forsvar står dog i skarp kontrast til de udfordringer, som familieafdelingens egen chef, Janne Doctor, tidligere har fortalt om i et interview med AVISEN
Her fremgår det, at Fredericia Kommune i øjeblikket ikke er i stand til at udrede børn, selvom flere af dem netop fjernes på baggrund af bekymring for mistrivsel og behov for behandling.
Ifølge Janne Doctor er ventetiden på udredning – for eksempel til børne- og ungdomspsykiater – op mod to år, og kommunen mangler de faglige ressourcer, der skal til for at give børnene den rette hjælp.
Trods det erkendte hun i interviewet, at kommunen fortsat fjerner børn uden at have foretaget de nødvendige psykologiske eller psykiatriske vurderinger, som normalt danner grundlag for en helhedsorienteret beslutning.
Oplysningerne har vakt debat blandt både forældre og fagfolk, og de danner bagtæppe for den kritik, Ankersen på byrådsmødet adresserede.
Kritik af debatniveau og personalepolitik
En del af talen rettede sig mod den offentlige debat, hvor navngivne medarbejdere i familieafdelingen efter hendes mening har været genstand for urimelig behandling.
»Man skal ikke debattere medarbejdere i åbent forum. Det er simpelthen for lavt. De har ikke en jordisk chance for at forsvare sig,« sagde hun og tilføjede: »Hvis de alligevel gør det, så bliver man pigesur. Det er altså ikke ordentlig personalepolitik.«
Ankersen udtrykte bekymring for, om kommunens tone og behandling af medarbejdere kan få konsekvenser for rekrutteringen: »Jeg kan godt blive bekymret for, om vi overhovedet kan finde nogen, der vil arbejde under de vilkår.«
Tak til medarbejderne – trods presset
Trods pres og kritik understregede Bente Ankersen, at hun fortsat har tillid til de ansatte i familieafdelingen, og at de udfører et vanskeligt arbejde med høj faglighed.
»Der er fokus på jer, og udvalget bliver opdateret hele tiden. I bliver kigget på hele tiden – både for at sikre, at det er en god arbejdsplads for jer, men også et sted, hvor familierne trygt kan komme,« sagde hun, inden hun sluttede med et klart budskab: »Tak til medarbejderne i familieafdelingen. I gør et vigtigt og svært stykke arbejde. Og vi anbringer kun, når det er nødvendigt.«
En tale, der deler vandene
Bente Ankersens tale var blandt de mest markante på byrådsmødet. Den efterlod ingen tvivl om, at formanden for Børn- og Ungeudvalget står last og brast med sin forvaltning – og samtidig er parat til at tage kampen med de politikere, medier og borgere, der ifølge hende maler et fordrejet billede af virkeligheden.
SPORT. Der er stadig en summen i Fredericia Idrætscenter, da Jesper Houmark kommer ned fra en tribune for at tale med pressen. Det ene point, der blev sikret i allersidste sekund, føles som meget mere end det. For det handler ikke bare om stillingen, men om en aften, hvor FHK endnu engang viste, hvad det vil sige at kæmpe imod både modstandere, skader og marginaler.
»Det bølger lidt frem og tilbage, og vi er under pres i lang tid af den her håndboldkamp. Jeg synes, vi kæmper for at hænge i hele vejen igennem. Også selvom der er lidt modgang en gang imellem. Der er nogle mål, der bliver lidt tilfældige, nogle lange skud udefra, hvor vi egentlig står godt i forsvaret. Så er der en angrebsfejl, et par straffekast, der ikke går vores vej – sådan nogle situationer, hvor man tænker, at nu vælter det. Men det gør det ikke. Vi holder fast, og det point, vi får, er virkelig et vundet point i dag,« siger Jesper Houmark.
Han ser træt ud, men det er den slags træthed, der bærer tilfredshed i sig. En håndboldtræners blik efter en kamp, hvor alt har været i spil. For Fredericia hænger fast i det gode selskab med det ene point, og det betyder mere, end man måske umiddelbart skulle tro.
»Det gør jo bare, at vi hænger lidt fast i toppen i stedet for at hænge fast med bundholdene. Vi kan prøve at holde os til i top-8, og det kunne være fedt at få igen. Men lige nu handler det for os om at komme igennem hver eneste kamp. Det er en kamp på ressourcer, hver gang vi går på banen,« forklarer han og kigger ud på banen, hvor spillerne langsomt forlader gulvet, mange af dem med tape, forbindinger og trætte øjne.
Fredericia kæmpede tirsdag aften med et skadet mandskab, og alligevel stod de til sidst som holdet, der trodsede alt. Flere af profilerne har været småskadede, og nogle spillede på rene stædighed. Jesper Houmark nævner det med en blanding af stolthed og ydmyghed.
»Jeg har en Martin Bisgaard, der går ind og spiller venstre back. Jeg har to venstrehænder, der aldrig har spillet sammen før, som kommer ind og tager de sidste 7-8 minutter i 7 mod 6. Vi skal finde løsninger hele tiden, og drengene gør det bare. Det skal de have kæmpe roser for.«
Det var en kamp, der krævede kreativitet. Martin Bisgaard, normalt på fløjen, endte som back og leverede et af sine bedste præstationer i den røde trøje. En løsning, der kom ud af nødvendighed – men som viste sig at være helt rigtig.
»Nu har jeg heldigvis trænet Bisgaard for 15 år siden, da han var ungdomsspiller. Der var han jo venstre back, så jeg vidste godt, han kunne nogle ting,« smiler Houmark og læner sig lidt tilbage. »Og mod det her lidt offensive TTH-forsvar kunne han faktisk bidrage rigtigt fint, fordi han er stærk, hurtig på fødderne og scoring-sikker. Så det var jo egentlig meget heldigt, at vi havde Martin til det også. Og det løste han jo.«
Han siger det uden at hæve stemmen, men man fornemmer, hvor meget det betyder for ham at se sit hold reagere sådan. At se dem samle sig, selv når det hele peger mod nederlag. Det er den slags præstationer, der sætter et præg på et omklædningsrum.
Kampen i sig selv var en rutsjebane. FHK var bagud med tre mål med syv minutter igen, og på bænken lignede det et hold, der var løbet tør for kræfter. Men med en taktisk klog timeout og modet til at spille 7 mod 6 blev kampen vendt. Publikum fik håbet tilbage, og spillernes blik ændrede sig fra overlevelse til tro.
»Det her var en aften, hvor vi ikke bare fik et point. Vi viste noget karakter. Vi spiller mod et stærkt TTH-hold, vi har marginalerne imod os, og alligevel står vi her og får noget med. Det er sådan nogle kampe, man vokser af,« siger Houmark.
Han taler længe om sine spillere, ikke som navne, men som mennesker, der hele tiden skal løse noget nyt. Der er Pevnov, der slider på stregen. Der er Kjeldgaard, der spiller med en brækket finger. Der er Heieren, der kom ind og leverede store redninger i det mest pressede øjeblik. Og så er der Frandsen, der måtte se til fra motionscyklen bag målet, mens resten af holdet forsøgte at overleve i stormen.
»Jeg tror, alle kan se, at vi kæmper for det her. Det er ikke alt, der er perfekt, og det skal det heller ikke være. Men vi bliver ved. Og så er det altså fortjent, når vi hiver sådan et point hjem i sidste sekund.«
Jesper Houmark er ikke typen, der taler i store overskrifter. Han bruger sjældent de dramatiske ord, der passer til en aften som denne. I stedet hæfter han sig ved roen, ved reaktionen og ved det fællesskab, der igen viste sig.
»Vi er presset, men vi bliver stående. Det er sådan, man bygger noget op. Det er jeg egentlig ret stolt af i dag.«
SPORT. Det var fornemmelsen, der hang i luften, da hallen tøede op af lettelse efter Martin Bisgaards udligning i allersidste sekund, og den blev ikke mindre af, at TV-billederne faktisk kom til at spille en rolle i de dramatiske slutfaser. I en kamp, hvor linjen føltes ujævn og marginalerne igen og igen landede den forkerte vej set fra hjemmeafsnittet, tilkæmpede FHK sig et point, som blev fejret, som var det to.
Allerede inden kampstart var stemningen til at tage og føle på. De yngste sang hoppesange, Jesper Houmark blev klappet ind, og trommerne fra de cirka 40 tilrejsende fra Holstebro svarede igen. Kasper Young fik tidligt chancen fra pletten og sendte den forbi, og så blev fortællingen sat: FHK skulle jagte. TTH var hurtigt i rytme. William Aar løb i kontrabaner, Jonas Raundahl satte sig i stregen, og Thomas Damgaard fandt sine mellemrum. FHK holdt fast med fysik og vilje. Evgeni Pevnov gjorde ondt i duellerne, Mads Kjeldgaard tog ansvar i kontraspillet trods en brækket finger fra træning dagen før, og Anders Kragh Martinusen leverede de afleveringer, der gør det hele værd.
Det var også historien om perioder, der bed. Midt i første halvleg faldt en udvisning og et par fejl på stribe, og TTH brugte sekvensen til at gå fra 7-6 til 7-9. Da Fredericia trak målmanden for at spille 7 mod 6, blev en fejl straffet med scoring i tomt mål, og det kollektive suk var til at høre. Men Houmark fik flyttet stykkerne. Martin Bisgaard gik ind som back, Frederik Jægerum tog venstre fløj, og Sander Heieren kom på kassen og hev de to redninger, der gjorde forskellen mellem håb og håbløst.
Det sidste minut af første halvleg lignede lærebog i disciplin. TTH malede tungt på, som de gjorde hele aftenen med angreb, der kunne vare halvandet minut. Fredericia stod, holdt kroppen foran og ventede på chancen. Den kom, og i allersidste sekund smed Pevnov bolden over stregen. Dommerne gik til skærmen. Der blev holdt vejret, råbt, håbet. Mål, lød det. 16-17 ved pausen, og man kunne mærke, at det her ikke var afgjort.
Anden halvleg blev al den håndbold, man gider rejse efter. Tempoet sitrede, nerverne var tykke som tov, og linjen var alt andet end gennemskuelig. TTH kom først på tavlen via Jóhannes Andrason, men Fredericia slog igen gennem Bisgaard og Moberg, der i en periode bar angrebet med beslutninger og retning. Moberg skaffede straffekast og satte sin mand, Kasper Palmar viste format fra syv meter, og så stod vi igen tæt.
Imens voksede irritationen. Evgeni Pevnov og Kasper Young fik hver sin udvisning, Jesper Houmark blev først advaret og siden tildelt gult kort for højlydte protester, og fra Ultras-blokken fløj briller og sange om skandaledommere. Det handlede ikke om én enkelt situation, men om en linje, der føltes vaklende og uden konsekvens. At kalde det kampafgørende var længe for voldsomt. At kalde det kampformende var vanskeligt at komme udenom.
Da TTH ved hjælp af et straffekast og et stolpeslag, der sprang ind via Sebastian Frandsen, gik på +3 med knap otte minutter igen, lignede det en aften, der ville slutte tungt. Moberg havde netop ramt stolpen, Frandsen så menneskelig ud på en bold, han normalt tager, og man kunne mærke trætheden hos et FHK-hold, der var tvunget til at rokere på mere end én plads. Houmark tog timeout og tegnede uden pynt. FHK gik konsekvent i 7 mod 6. Først fandt Kristian Hübert Larsen stregen, siden lagde Pevnov krop bag en bolderobring, som Palmar omsatte i fart. Hallen rejste sig igen.
Det var stadig en kamp i dommernes skygge.
Et redningspil blev fløjtet sent til frikast den forkerte vej, og kort efter fik TTH endnu et straffekast ud af en situation, som Heieren i første omgang fik afværget. Ingen tvivl om, at man kan argumentere for mange af kendelserne hver især. Problemet her var mængden og retningen. Men det gør måske netop pointet stærkere: Når det alligevel ender med FHK-kompromisløs vilje og ét point, siger det noget om holdets karakter.
Sander Heieren holdt Fredericia inde med vigtige redninger på fløjene, Kjeldgaard gik i duel på ren vilje, og Pevnov tog nye slag for at åbne baner. Bisgaard, som begyndte aftenen med en brænder, fandt hele tiden nye måder at være vigtig på: som back, som fløj, som stilskaber. De sidste minutter var en serie af vejrtrækninger, hvor alt kunne tippe. FHK udlignede, TTH svarede. Fredericia havde bolden, tabte den dyrt, og TTH kunne lukke. Så greb Heieren endnu en afslutning. Dommerne gik igen til skærmen i en anden sekvens. Denne gang gik bolden FHKs vej. Og måske er det her, TV-kameraernes betydning blev allermest tydelig: Når man i en kamp som denne får mulighed for at korrigere, føles det næsten grotesk, at sporten som udgangspunkt ikke har VAR. Den tanke stod lysende klar i Idrætscenteret.
Det sidste angreb var Houmarks. Timeout, en tegning på blokken, og et ansvar, der skulle bæres. Andersson Moberg tog det på sig, trak trykket, fandt vinklen, og da bolden gled ud mod venstre, tog Martin Bisgaard den med sig, som var det netop sådan, den skulle tages. Et roligt tilløb, en hurtig krop og en afslutning, der kyssede ved den lange stolpe. 31-31. Ikke smukt, ikke poleret, men ægte. Publikum eksploderede, og spillerne løb mod Bisgaard, der som den lokale profil både er stemme og handling i det her hold.
Set på bagkant er der to sandheder, der kan være rigtige på én gang. FHK blev flere gange snydt for marginaler, der burde have været deres, og i en kamp uden VAR er følelsen svær at sluge, når tv-billederne faktisk ligger der og fortæller en anden historie. Og samtidig var TTH i lange perioder dygtige til at spille på præmisserne, forvalte de mange lange angreb og holde nerverne i ro. De havde en afgørende skytte i Magnus Storgaard Pedersen, som leverede mål i metermål fra højre fløj, Aar som konstant trussel i kontraløbet og Andrason og Damgaard som steady bagspillere. FHK havde Heieren, der bar dem gennem mørke minutter, Pevnovs tyngde, Kjeldgaards mod og Bisgaards coolness i afgørelsens øjeblik. Det er måske lige præcis derfor, pointet føles så fortjent – og så tiltrængt.
Det var en aften, hvor 1.580 mennesker fik det hele: mål, redninger, forargelse, forsoning og et øjeblik til sidst, man tager med ud i den kolde luft. Et point er objektivt ikke meget. Subjektivt var det alt. Jeg skal gense kampen på TV2 nu.
God aften til jer alle
Kampen i tal
Slutresultat: Fredericia HK – TTH Holstebro 31-31 Tilskuere: 1.580 FHK topscorere: Kasper Palmar 6, Mads Kjeldgaard 6, William Andersson Moberg 4, Evgeni Pevnov 4, Martin Bisgaard 4, Kristian Hübert Larsen 3 TTH topscorere: Magnus Storgaard Pedersen 11, William Aar 4, Jóhannes Andrason 4, Magnus Bramming 3, Thomas Damgaard 3 Udvisninger FHK: Kristian Hübert Larsen 2’, Evgeni Pevnov 2’ x 2, Kasper Young 2’ Udvisninger TTH: Jonas Raundahl 2’ Dommere: Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard
SPORT. Fredericia Håndboldklub kan i dag meddele, at Martin Bisgaard har forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2028. Den danske landsholdsspiller, der kom til Fredericia i 2018, har været en central del af klubbens udvikling gennem de seneste år – og når aftalen udløber, runder han 10 år i FHK-trøjen.
»Jeg har været rigtig glad for at spille og være i Fredericia i snart otte år, så det var egentlig meget naturligt for mig at forlænge, da klubben kom på banen,« siger Martin Bisgaard.
»Trods en lidt skæv start på sæsonen synes jeg, at der er rigtig meget bund i projektet, og jeg har fuldstændig ro i maven ved at se frem mod nogle år mere her. Det er det sjoveste sted i Danmark at spille håndbold – og jeg er utroligt taknemmelig for at få lov til at fortsætte.«
Bisgaard fortæller, at han havde andre muligheder, men valget var let:
»Der har været lidt interesse, men jeg har altid været glad for Fredericia og den rolle, jeg har i klubben. Det er en håndboldby hele vejen igennem – man mærker opbakningen i hverdagen, og på hjemmebane i Fredericia er stemningen helt unik.«
»Jeg håber, vi kan holde fast i toppen af dansk håndbold og jagte flere medaljer. Vi har smagt på det et par gange, og det er sjovt at være med i den ende af tabellen. Ambitionen er helt klart, at jeg skal ud og vinde medaljer igen,« siger han.
FHK’s direktør Thomas Renneberg-Larsen glæder sig over aftalen og kalder den et vigtigt signal for klubbens udvikling.
»Martin er en klubmand med stort K. Han går forrest – både på og uden for banen – og repræsenterer alt det, Fredericia Håndboldklub står for: engagement, ydmyghed og vilje til at blive bedre hver dag. Martin kæmper for klubben, og derfor er det en fornøjelse at forlænge med ham,« siger Renneberg-Larsen.
»Martin har været med hele vejen i klubbens opstigning til toppen af dansk håndbold. Han er et forbillede for vores unge spillere og en garant for sammenhold og kontinuitet. Vi er stolte af, at han fortsætter rejsen her i Fredericia.«
LIVESPORT. Der er igen håndbold på programmet i Middelfart Sparekasse ARENA, hvor Fredericia HK i aften får besøg af TTH Holstebro. Kampen fløjtes i gang klokken 20.00, og begge hold går på banen med ønsket om at finde rytmen og bygge videre på sæsonens første indtryk.
FHK stiller op foran hjemmepublikummet, der igen forventes at skabe den tætte stemning, som kendetegner kampene i arenaen. Jesper Houmarks mandskab har vist stærke perioder i de sidste kampe, men alligevel kun vundet 1 ud af 3 kamp.
Der er lagt op til en intens aften i Fredericia, hvor hver bold kan få betydning for tabellen – og for momentum ind i efterårets tætte program.
POLITIK. Der var energi, grin og faglig stolthed i luften, da omkring 145 unge fra landets 14 SOSU-skoler i denne uge mødtes i Fredericia til en todages bootcamp under overskriften #StoltSOSU.
Her blev der udvekslet erfaringer, fortalt personlige historier og skabt nye fællesskaber på tværs af landet. Formålet var klart – at vise, at social- og sundhedsfagene rummer både dyb faglighed og menneskelig mening.
Arrangementet er en del af det nationale initiativ Ung i Velfærd, hvor unge under uddannelse til social- og sundhedshjælper eller -assistent uddannes som rollemodeller. De skal i det kommende år være ambassadører for faget og repræsentere deres skoler ved oplæg, uddannelsesmesser og besøg på folkeskoler.
Direktør for SOSU FVH, Jacob Bro, fortæller, at projektet udspringer af et mangeårigt arbejde for at løfte fagenes status gennem de unges egne stemmer.
»For fire år siden startede vi projektet Ung i Velfærd, hvor unge fra vores uddannelser fik til opgave at tale faget frem og vise, hvad de kan. Det blev en kæmpe succes. De mødte politikere, presse, forældre – ja, endda den daværende kronprins, der nu er konge – og de viste deres faglighed med stolthed og professionalisme. Det satte et vigtigt aftryk,« fortæller Jacob Bro.
Siden dengang har projektet fået nationalt format. I forbindelse med finansloven for 2024 besluttede Folketinget, at der hvert år skal uddannes nye rollemodeller på SOSU-skolerne som led i en national indsats for at tiltrække flere til velfærdsfagene.
»Det er de unge selv, der er de bedste til at fortælle historien om deres fag. De er troværdige, de er ægte, og de kan tale direkte til andre unge på en måde, som vi ikke kan som skole. Det er altid bedst at høre sangen fra sangeren selv,« siger Jacob Bro med et smil.
Han fortæller, at skolen i to dage har været forvandlet til et summende træningscenter for fremtidens faglige stemmer.
»Vi har 145 unge med her i år. De kommer fra hele landet, og de er fulde af energi. Det er umuligt ikke at blive smittet af deres engagement. De viser, at man kan være både stolt og ambitiøs, selvom man vælger en praktisk og menneskelig uddannelse,« siger han.
For deltagerne er det ikke kun en lærerig oplevelse – det er også en personlig rejse. En af dem er Felix Schmidt, der er i gang med uddannelsen til social- og sundhedsassistent og deltager som rollemodel for første gang.
»Det betyder rigtig meget for mig at være her. Vi deler vores historier og får et helt andet syn på både hinanden og på faget. Det er spændende at høre, hvorfor folk har valgt SOSU, og hvor mange forskellige veje der fører hertil,« siger han.
Felix Schmidt fra SOSU Fredericia deltog i årets #StoltSOSU-bootcamp, hvor 145 unge fra hele landet blev uddannet som rollemodeller. »Man bliver fyldt op af energi og glæde – det er fedt at møde så mange, der brænder for det samme,« siger han.
Felix forklarer, at arbejdet som rollemodel både handler om at inspirere andre og udvikle sig selv.
»Man lærer virkelig meget. Vi skal ikke kun ud og fortælle om vores uddannelse – vi skal også lære at stå foran en klasse, lytte, kommunikere og formidle. Det kan man bruge både her og senere i arbejdslivet. Samtidig er det fedt, når man oplever, at nogen man har fortalt om uddannelsen, pludselig starter som elev. Så ved man, at man har gjort en forskel,« fortæller han.
For ham er fællesskabet det, der gør oplevelsen helt særlig.
»Man finder ud af, at man ikke står alene. Vi har alle sammen valgt det her fag, fordi vi gerne vil gøre en forskel for andre mennesker. Det er fedt at møde så mange, der brænder for det samme. Man bliver fyldt op af energi og glæde,« siger han.
Under bootcampen deltog blandt andre tv-værten Sofie Linde og tidligere politiker Joachim B. Olsen, der begge holdt oplæg for de unge rollemodeller. De fortalte om mod, kommunikation og om at stå ved sig selv – temaer, som passer perfekt til SOSU-fagets virkelighed.
»Det var superinspirerende. Sofie Linde talte om at turde tage ordet og stå ved, hvem man er, og Joachim B. Olsen fortalte om at bruge sine styrker og finde sin egen stemme. De var begge rigtig gode til at møde os i øjenhøjde,« siger Felix Schmidt.
Dagen bød også på oplæg fra en dansk deltager, der netop har vundet bronze ved EuroSkills – en konkurrence for unge faglærte fra hele Europa.
»Han var et forbillede. Det var fedt at se, hvor langt man faktisk kan komme med faglighed og dedikation,« siger Felix.
For SOSU-skolerne er ambitionen klar. De vil vise, at faget rummer karrieremuligheder, faglig stolthed og menneskelig værdi – og at det kræver både kompetence og engagement at arbejde med mennesker.
»Vi har i mange år forsøgt at fortælle, hvor vigtige velfærdsfagene er. Men når det er de unge selv, der fortæller det, flytter det noget. Det her handler ikke kun om rekruttering. Det handler om at ændre status for et helt fagområde, så flere opdager, hvor meningsfuldt det faktisk er,« siger Jacob Bro.
Han fremhæver, at #StoltSOSU ikke blot handler om en kampagne, men om et mindset, der skal slå rod.
»De unge skal ud og være ambassadører for faget, men de skal også tage stoltheden med tilbage til deres kolleger og deres arbejdspladser. Det er den stolthed, der smitter – og som gør, at flere får lyst til at tage springet ind i velfærdsfagene,« siger han.
Når deltagerne rejser hjem, er de officielt uddannede rollemodeller. I løbet af efteråret skal de ud på uddannelsesmesser, folkeskoler og ungdomsuddannelser, hvor de skal møde nye elever og fortælle deres historier.
»Vi håber, at de bliver ved med at dele den begejstring og stolthed, vi mærker her. For det er det, der flytter noget. Det er det, der får unge til at vælge et fag, hvor man virkelig gør en forskel,« siger Jacob Bro.
Felix Schmidt er enig:
»Det er jo et arbejde, hvor man gør noget, der betyder noget for andre. Og det er det, jeg er stolt af. Det vil jeg gerne have flere til at opdage,« siger han.
Når man forlader skolen i Fredericia, hvor arrangementet har fundet sted, mærker man stadig summen fra de mange samtaler, grin og fællessang.
#StoltSOSU er mere end et hashtag – det er en bevægelse, hvor unge mennesker løfter hinanden, fortæller om deres fag med rank ryg og viser, at velfærden i Danmark står stærkest, når de unge selv tager ordet.
POLITIK. De står ikke som favoritter til borgmesterposten i Fredericia, men hvis de nationale strømninger når helt til Lillebælt, kan både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance pludselig spille en hovedrolle, når stemmerne skal tælles op efter kommunalvalget den 18. november.
En ny landsdækkende meningsmåling fra DR viser markant fremgang til begge partier. Dansk Folkeparti går frem til 12,0 procent af stemmerne, mens Liberal Alliance står til 11,4 procent. Det gør de to partier til de største i blå blok på landsplan – foran både Venstre og Danmarksdemokraterne.
Og det er bemærkelsesværdigt, fordi både DF og LA i Fredericia i udgangspunktet står uden borgmesterfavoritstatus – men med et voksende potentiale til at blive tungen på vægtskålen, hvis vælgerne følger landstendensen.
Hos Dansk Folkeparti i Fredericia mødes tallene med ydmyg optimisme. Borgmesterkandidat Susanne Eilersen glæder sig over fremgangen, men holder fødderne solidt plantet på jorden.
Susanne Eilersen (DF) ser frem til valgkampen med optimisme og fasthed – som borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti vil hun arbejde for en kommune, hvor borgerne i højere grad bliver hørt.
»Vi er da glade for, at der blæser en positiv vind i vores retning. Det giver energi, men der er lang vej endnu. Vi skal ud og kæmpe for hver eneste stemme, og som Uffe Ellemann sagde: den er ikke hjemme, før den er hjemme,« siger hun med et smil.
Eilersen peger på, at vælgerne i stigende grad søger partier, der tør stå fast på deres værdier, og at Dansk Folkeparti lokalt har fundet tilbage til sit fundament.
»Der er en ny energi i partiet – både nationalt og lokalt. Vi har arbejdet os stille og roligt tilbage, og i Fredericia oplever vi, at borgerne igen begynder at lytte. Vi står stærkere end længe, og ja, jeg er også borgmesterkandidat – det skal man jo være, når man stiller op. Men først og fremmest handler det om at sikre Fredericia en retning, hvor der bliver lyttet mere til borgerne,« siger hun.
Hos Liberal Alliance mærker Christian Jørgensen også medvinden, men deler Eilersens forsigtige tilgang. Han tror dog på, at fremgangen på landsplan kan smitte af lokalt.
Christian Jørgensen (LA) går ydmygt, men målrettet ind i valgkampen – med troen på, at Liberal Alliance kan blive en nøgleaktør i et nyt, borgerligt Fredericia.
»Vi oplever, at mange fredericianere savner en kommune, der tør tænke mere frit og mindre tungt. Der er behov for frisk luft i byrådssalen – og det er det, vi står for. Men vi tager intet for givet. Det er hårdt arbejde, der afgør valget, ikke meningsmålinger,« siger han.
For Jørgensen handler valgkampen ikke om at indtage borgmesterkontoret, men om at skabe et tydeligt borgerligt alternativ med fokus på økonomi, erhvervsliv og frihed.
»Hvis vælgerne giver os styrken til at få et par mandater mere, så står vi et helt andet sted i forhandlingerne. Det kan blive forskellen på, hvem der får lov til at sætte retningen,« siger han.
Målingen fra DR viser, at Socialdemokratiet falder 6,6 procentpoint til 20,9 procent, mens Venstre går tilbage med 4,2 procent. Det skaber en ny dynamik i dansk politik – og måske også i Fredericia, hvor byrådet i mange år har været præget af socialdemokratisk dominans og brede aftaler på midten.
Hvis de nationale tendenser slår igennem lokalt, kan vælgerne i Fredericia ende med et blå blok, der står stærkere end længe. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil i så fald stå som ligeværdige med Venstre og de øvrige i valgforbundet, men samtidig med større selvstændighed end tidligere.
Både DF og LA har i de seneste måneder markeret sig tydeligt i den lokale debat. Susanne Eilersen har sat fokus på byens ældre, lokaltrafik og behovet for et mere åbent rådhus, mens Christian Jørgensen har talt for erhvervsvenlighed og færre regler for byens virksomheder.
»Jeg tror, vælgerne i stigende grad kigger efter dem, der står fast på deres værdier. Vi skal ikke ligne alle de andre. Vi skal stå for det, vi tror på,« siger Eilersen.
Christian Jørgensen supplerer: »Vi er ikke et protestparti. Vi er et moderne, liberalt parti, som tror på, at Fredericia kan drives bedre, hvis man tør give mere frihed til både borgere og virksomheder.«
Spørgsmålet er, om den nationale fremgang for DF og LA kan omsættes lokalt. Kommunalvalg har ofte et andet fokus end folketingsvalg, og personlige relationer og lokale sager kan vægte tungere end partifarve. Men én ting er sikkert – begge partier står stærkere, end de gjorde for bare et år siden.
»Vi går ydmygt til det. Men jeg tror, at mange vælgere gerne vil se et byråd, hvor man samarbejder bredt – uden at det hele bliver socialdemokratisk styret,« siger Susanne Eilersen.
Christian Jørgensen tilføjer: »Det er ikke sikkert, at Liberal Alliance får borgmesterposten, men vi får måske nøglerne til at åbne dørene til et nyt samarbejde. Det er i virkeligheden det, det handler om.«
Om den nationale medvind bliver til et lokalt skifte, får vælgerne svar på den 18. november. Men både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går ind i valgkampen med fornyet tro på, at de kan levere mere end bare støtte – måske endda reelt indflydelse.
»Vi er ikke favoritter, men vi er klar. Og hvis vinden fortsætter, som den blæser nu, så kan den godt komme helt til Lillebælt,« siger Christian Jørgensen med et grin.
