Mandag morgen oplever bilister på de danske motorveje udfordringer grundet to vejrforholdene, rapporterer Vejdirektoratet.
På E45 Østjyske Motorvej, specifikt mellem motorvejskrydset ved Skærup og Skærup Rasteplads, er der tabt gods på vejen. Dette skaber potentielle farer for de trafikanter, der passerer området, da uidentificeret gods på kørebanen kan føre til farlige situationer og kræve hurtige undvigemanøvrer.
Samtidig er der kraftig blæst på Den Nye Lillebæltsbro, som påvirker strækningen på E20 fra Middelfart mod Fredericia, mellem Middelfart og Fredericia S. Denne kraftige blæst er særligt udfordrende for høje køretøjer, og førere opfordres til at udvise ekstra forsigtighed. Vejdirektoratet forventer, at vinden vil aftage i løbet af mandag formiddag.
En 21-årig mand fra Christiansfeld skabte uro på Old Irish Pub i Jernbanegade, Kolding, tidligt søndag morgen kl. 02:50. Manden optrådte provokerende over for både gæster og personale på stedet.
Han eskalerede situationen ved at rive en hue af hovedet på en dørmand. Hans opførsel førte til, at politiet blev tilkaldt, og han blev anholdt for ordensforstyrrelse. Under anholdelsen fornærmede den unge mand politibetjentene med diverse ukvemsord, hvilket resulterede i en yderligere anklage for fornærmende tiltale. Efter hændelsen blev han transporteret til detentionen i Vejle.
I løbet af weekenden mellem fredag den 20. januar kl. 08:00 og søndag den 22. januar kl. 17:00, blev der begået et indbrud i en villa beliggende på Majvænget i Bramdrupdam.
Gerningsmanden eller gerningsmændene brød ind i huset ved at knuse en rude i et vindue, hvorefter de foretog indstigning i ejendommen. Det oplyser Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.
Detaljerne om hændelsen er stadig uklare, og der er på nuværende tidspunkt ikke et fuldstændigt overblik over, hvad der er blevet stjålet fra villaen. Politiet undersøger sagen og søger vidner, der måske har observeret mistænkelige aktiviteter i området i den angivne periode.
DSB har udsendt en vigtig meddelelse til rejsende i lyset af den varslede storm og forhøjet vandstand i Vestjylland. DMI’s varsel gælder indtil mandag, hvilket har medført ændringer i togdriften, især på strækningen mellem Esbjerg og Middelfart.
Fra tidlig morgen til klokken 12 mandag vil togdriften være reduceret på denne strækning. Dette får betydning for både InterCity- og regionaltog. For InterCitytogene, der normalt forbinder Esbjerg, Middelfart og København H/Østerport ruten blive ændret således, at de kun vil køre mellem Fredericia og København H/Østerport. Denne ændring gælder kun for mandag.
Regionaltogene, som betjener ruten mellem Esbjerg, Fredericia og Aarhus, vil fortsætte med at køre som normalt, trods de vanskelige vejrforhold.
For passagerer, der skal rejse mellem København og Esbjerg, anbefaler DSB en kombineret rejseplan. Rejsende kan tage InterCitytog fra København til Fredericia og derefter skifte til et regionaltog for den resterende del af turen til Esbjerg.
For rejsende, der kommer fra Sjælland og skal til Esbjerg, indebærer det, at de skal benytte InterCitytoget til Fredericia. Herfra kan de skifte til et regionaltog, der vil bringe dem videre til Esbjerg.
På den modsatte rute, fra Esbjerg mod Fyn og Sjælland, rådes passagererne til at tage et regionaltog til Fredericia, hvorefter de kan skifte til enten et InterCity- eller InterCityLyntog for at fortsætte rejsen mod Fyn og Sjælland.
DSB understreger vigtigheden af, at passagererne planlægger deres rejse i forvejen og tjekker de seneste opdateringer på DSB’s hjemmeside eller app, da situationen kan ændre sig med kort varsel.
Det danske meteorologiske institut (DMI) har udstedt et varsel om stormende kuling samt vindstød af storm- og stærk stormstyrke langs Jyllands vestkyst, der forventes at vare indtil mandag formiddag. DMI forudser middelvinde på 20-23 meter i sekundet fra sydvest, med vindstød mellem 25 og 30 meter i sekundet. Dette vejrskifte skyldes et dybt lavtryk nær Færøerne, som presser ekstra vand gennem Nordsøen og mod kysten.
Der er også varslet forhøjet vandstand i Vadehavet, hvor vandstanden kan nå 2,3 til 2,5 meter over den normale vandstand ved højvande mandag midnat og natten til tirsdag. Lignende forhold gælder langs den jyske vestkyst fra Blåvands Huk til Thyborøn, hvor vandstanden kan stige til mellem 1,8 og 2,1 meter over normalen. I den vestlige del af Limfjorden forudses en stigning i vandstanden på mellem 1,3 og 1,5 meter over det normale niveau, som vil vare fra natten til tirsdag og frem til tirsdag midnat.
Disse kraftige vind- og vandforhold kræver øget opmærksomhed og foranstaltninger for at sikre sikkerheden langs kysten og i de berørte områder. Sikkerhedsmyndighederne opfordrer borgerne til at holde sig opdateret og følge alle anvisninger.
Erritsø Fællesskole, afdeling Højmosen, har fået del i de 41,86 millioner kroner, der bliver brugt på skolerenoveringer i Fredericia i 2024. Blandt dem er de 1,78 millioner kroner til Højmosen, som blandt andet får fjernet 40 år gamle gulvtæpper, og det skal være med til at skabe et bedre indeklima.
På Højmosen er afdelingsleder Lisa Mikkelsen i godt humør. Skolen har en liste over projekter i skuffen i tilfælde af, at der skulle falde penge deres vej til renoveringer, og det har været tilfældet i forbindelse med budgettet for 2024, hvor pengene nu er blevet fordelt af Børne- og Skoleudvalget, der har set nærmere på et efterslæb, som folkeskolerne i Fredericia har.
På matriklen, der tidligere var kendt som Lyng Skole, tog hun en tur rundt med udvalgsformand Ole Steen Hansen (A), hvor de kiggede nærmere på renoveringer, der kommer, og allerede tæt på hovedindgangen, hvor Lisa har kontor, sker en af de første ting. I alt skal der renoveres 15 toiletter på skolen, og et par stykker af dem er tæt på hovedindgangen. Længere nede er der et stort rum, hvor der er garderobe ude i siderne og mulighed for leg. Der er der et gulvtæppe, og i enkelte lokaler viser Lisa Mikkelsen, at der er gulvtæpper, der har aftjent deres værnepligt, og det har derfor været et ønske at få lavet en udskiftning på den front. Både i forhold til modernisering, men også i forhold til indeklimaet.
Der snakkes lystigt om de kommende renoveringer. Foto: AVISEN
Ejendomsafdelingen fra Fredericia Kommune har allerede været forbi Erritsø Fællesskole, afdeling Højmosen, og processen er derfor i fuld gang allerede nu. Efter at ønsket om renoveringer af toiletter og udskiftning af gulvbelægningen er efterkommet, kan skolen nu kigge på deres ønskeliste igen.
– En liste holder typisk 3-4 år, og så skal der kigges på den igen. Der vil hele tiden opstå ting, og nu er vi gået i gang med det her for at udmønte nogle af de midler, som vi har afsat til det. Det er vigtigt for os, at pengene ikke bare er der, men at de udmøntes nu til noget konkret, siger Ole Steen Hansen.
Lisa Mikkelsen smiler ved tanken om, at skolen snart gennemgår en renovering.
– Det gør bare noget ved alle, at vi nu kommer igen. Det gælder både for elever og ansatte, der kommer til at få et endnu bedre miljø, siger afdelingslederen.
Lisa Mikkelsen og Ole Steen Hansen ude foran hovedindgangen. Foto: AVISEN
Om det bliver sat endnu flere midler af til skolerenoveringer over den kommende tid, vil budgettet for 2025 komme til at afgøre, men én ting er sikkert for Ole Steen Hansen:
– Det er rigtig fint, at vi får taget hul på det nu. Det er noget, som vi har prioriteret højt, forklarer han.
Nogle af de toiletter, som skal renoveres på Højmosen, er toiletter, der har været der lige så længe, som skolen har eksisteret.
– Så de har været her i over 40 år. Der er toiletter i indskolingen, som er så gamle, og de trænger derfor til at få en tur, siger Lisa Mikkelsen.
Nogle af toiletterne, der skal renoveres på andre skoler, er fra 50’erne. Så gamle er de ikke på Erritsø Fællesskole, afdeling Højmosen. I de tilfælde fortæller Ole Steen Hansen, at selve toilethuset var opbygget af plader, hvor der ikke var lukket helt af.
– Sådan er det ikke her (på Højmosen, red.), men de steder, hvor der ikke er lukket af andre steder i kommunen, skal der lukkes af. Det er noget af det, elevrådene rundt omkring efterspørger, og det forstår jeg godt, forklarer Ole Steen Hansen.
Dette gulvtæppe skal skiftes ud med en anden belægning. Foto: AVISEN
Hvad angår gulvbelægningen, er der ikke endnu taget stilling til, hvilken løsning der tages i brug.
– Ikke alt gulvet er 40 år gammelt, men vi har kigget på, hvor meget gulvareal, der skal ændres. Vi bliver nødt til at tage beslutninger, der kan vare mange år, og man får ikke bare lige nyt gulv hele tiden, så vi skal vælge den rigtige løsning, siger Lisa Mikkelsen.
Ole Steen Hansen slår endeligt fast, at det politiske udvalg ikke er inde over, hvordan den enkelte skole bruger midlerne, som de er tildelt.
– Det er op til skolerne selv at finde ud af det, og det er også den bedste løsning. De ved det bedre end os, når de er i det til dagligt, men når vi sidder og tager beslutninger om, at der afsættes penge til renoveringer på skolerne, er det sjovt at komme ud at se, hvordan de udmøntes, slutter Ole Steen Hansen.
Erritsø Fællesskole, afdeling Højmosen, har omkring 300 elever gående fra 0.-6. klasse. Hvornår eleverne og personalet får glæde af renoveringen, der skal foretages, er endnu ikke på plads, da planerne for det endnu ikke er fastlagte.
Danmark vandt i sikker stil mod Norge med 29-23 og er dermed semifinaleklar og sikret en førsteplads i mellemrunden.
Er det en fugl? Nej, det er Emil, stabil.
Sådan lyder et hit, og det beskriver præcist den danske sejr over Norge. Emil Nielsen var stabil – stabil og god. Han var helt i top fra start til slut og afsluttede passende kampen med en redning, da Norge forsøgte at pynte på slutresultatet. Helt fortjent blev han kåret til kampens spiller bagefter.
I første halvleg var der tale om en dansk magtdemonstration mod et svagt norsk hold, der slet ikke lignede sig selv. Sander Sagosen og resten af det norske angrebsspil var ikke genkendeligt, og det resulterede i, at Danmark kunne gå til pause foran 18-11.
Uanset hvad der blev sagt i det norske omklædningsrum, så var det et forvandlet norsk hold, der kom på banen i anden halvleg. Det norske forsvar spillede hårdt, samtidig med at Danmark faldt markant i niveau. Et par hurtige norske mål blev for meget for landstræner Nikolaj Jacobsen, der krævede timeout og forlangte koncentration.
Koncentrationen svigtede ikke efterfølgende, men det gjorde det flydende angrebsspil, som havde splittet Norge ad i første halvleg. Nordmændene kom dog aldrig tæt på, og det var ikke mindst takket være en stabil præstation af Emil Nielsen, der endte med at sikre Danmark en sejr på 29-23.
Danmark spiller sidste kamp i mellemrunden på tirsdag, hvor modstanderen er Slovenien.
Vaccinationssæsonen i Region Syddanmark er netop slut. Regionen er meget tilfreds med tilslutningen til vaccination mod COVID-19 og influenza, der generelt har været meget høj. Især syddanskere over 65 år og plejehjemsbeboere har været med til at sikre regionen en samlet tilslutning til begge vacciner for deres målgruppe på lidt over 77 procent.
januar 2024 var sidste dag i den nationale vaccinationssæson 2023/2024. Samlet set er der givet 572.000 vaccinationer mod COVID-19 og influenza i regionen fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024.
For borgere over 65 år ligger tilslutningen på lidt over 77 procent, hvilket også er landsgennemsnittet, mens tilslutningen for plejehjemsbeboerne i regionen ligger på lidt over 86 procent, hvilket også er svarende til landsgennemsnittet.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:
– Vi er meget tilfredse med det endelige resultat. Vi kan konkludere, at det resultatmæssigt er en veloverstået vaccinationssæson, vi har rundet af i sidste uge. Vores organisering med regionale vaccinationscentre og aftalen med apotekerne har, trods noget kritik i starten, vist sig at give et virkelig godt resultat – og jeg vil gerne takke de mange medarbejdere på både vaccinationcentre og apoteker for et godt stykke arbejde. Jeg noterer mig samtidig, at resultaterne på tværs af alle fem regioner er meget ens, og det understøtter fint den forventning om en stor tilslutning, vi havde ved vaccinationsindsatsens start i efteråret.
Apoteker har givet ca. 60 procent af vaccinationerne Samlet set viser regionens egen opgørelse af vaccinationer fra 1. oktober 2023 til og med december 2023, at godt 60 procent af vaccinationerne er givet på apoteker, mens de resterende 40 procent er fordelt på regionens vaccinationscentre, vaccinationer lokalt på plejehjemmene og udkørende enheder til f.eks. immobile borgere.
Regionen har fulgt Sundhedsstyrelsens tidsplan for vaccinationssæsonen. Det betød, at der de første otte uger af vaccinationssæsonen var taget hensyn til en større interesse med større kapacitet og flere tider til booking end sidst på sæsonen. Regionen lukkede fra slutningen af november og frem løbende vaccinationscentre og apoteker, efterhånden som efterspørgslen efter vaccinationer faldt.
Kurt Espersen siger:
– Vi har haft et godt samarbejde med apotekerne om udrulningen af vaccinerne, og det er vores klare vurdering, at vi sammen er kommet godt i mål. Sundhedsstyrelsen havde tilkendegivet, at formålet med vaccinationsindsatsen denne gang ikke var at vaccinere alle de første uger af sæsonen, men at få så mange i målgrupperne som muligt vaccineret i løbet af hele vaccinationssæsonen. Det, mener jeg, er lykkedes rigtig godt for os.
Næste vaccinationssæson Sundhedsstyrelsen lægger op til, at regionerne også i den kommende vaccinationssæson får en aktiv rolle i organiseringen af COVID-19- og influenzavaccinationerne. De præcise rammer for den kommende vaccinationssæson vil Sundhedsstyrelsen tage stilling til i løbet af de kommende måneder.
Kurt Espersen siger:
– Til en eventuel kommende vaccinationssæson vil vi selvfølgelig bruge alle de gode erfaringer, vi har gjort os, ikke bare denne sæson, men helt tilbage fra 2020, til at gøre vaccinationsoplevelsen endnu bedre og nemt tilgængelig for borgerne. Derfor er det også afgørende både for os og dem, vi samarbejder med omkring vaccinationerne, at de nationale sundhedsmyndigheder giver os en melding hurtigst muligt, hvis vi skal løse opgaven igen i år. På den måde får vi så meget tid til planlægning og et eventuelt udbud som muligt.
Onsdag og torsdag blev der afholdt NutriFair i MesseC i Fredericia, hvor der kom mange besøgende. Blandt standholderne var PA Landbrug, der sælger landbrugejendomme og fik åbnet dørene til potentielle salg.
For 11. gang har NutriFair fyldt hallerne i Messe C. Messen er kendt som samlingssted for beslutningstagere inden for landbrugsbranchen, og det har den levet op til.
Det fortæller Henrik Bendtsen, som er markedsdirektør for foder ved Danish Agro:
– NutriFair er målrettet de helt rigtige besøgende for os. Vi har denne gang et stort fokus på digitalisering af driften, så derfor har det være utroligt givende for os, at det er rigtige producenter og deres medarbejdere, som har gjort stop ved vores stand, siger Bendtsen.
Det glæder projektleder på NutriFair Ida Brøgger Hahn. For hende, er det vigtigt, at messen tiltrækker de rigtige besøgende – landbrugets faglige medarbejdere.
– Selvfølgelig har det betydning for vores succes i år, at vi er tilbage på januar-terminen, men det gør mig rigtig glad at høre fra udstillerne, at NutriFair-konceptet fortsat holder. Vi har lavet en messe for landbrugets driftsledere og beslutningstagere, og det er dem, som er dukket op i år, og det er glædeligt, forklarer Ida Brøgger Hahn.
Digitalisering af landbruget
Danish Agro kunne blandt andet vise sine solceller til digital styring af siloer frem på standen. Det har trukket folk til, forklarer Anders Amstrup, som er faglig rådgiver inden for digitalisering hos Danish Agro.
– Den første dag gik der et par timer, før folk nåede frem på grund af vejret. Men hen over begge messedage har vi været ekstremt velbesøgt – både af besøgende og af medierne. De, som har lagt vejen forbi os, har haft en oprigtig interesse i at få en snak med os, lyder vurderingen.
Én af de besøgende, som lagde vejen forbi Fredericia tirsdag, er Peder Liboriussen, landmand og ejer af Hedegården på Alrø i Horsens Fjord.
– Det er oplagt at tage hertil. Det er ikke langt for os at køre, og selvom vejret var lidt imod os, så gled det glat, fortæller Peder Liboriussen, som er kommet sammen med sine tre kollegaer.
– Vi har netop talt om, at messen fungerer rigtig godt. Hvis der en sælger eller én på en stand, som man vil tale med, som er optaget, så har vi gået en runde, og så har det passet, at vi kunne få en snak, når vi er kommet forbi igen.
Aarhus-firma fik sået gode frø
Bagerst i den store hal var PA Landbrug klar med kaffe. Frederik Damgaard, der er erhvervsrådgiver, og Finn Pedersen, der er COO & projektudvikler i PA Landbrug, repræsenterede firmaet på standen. De fortæller, at messen på førstedagen var godt besøgt, selvom vejret gjorde det svært at komme frem.
På andendagen var det deres oplevelse, at der kom endnu flere mennesker, og via gode snakke med interesserede, der kom forbi deres stand, fik Damgaard og Pedersen sået frø til potentelle handler. Blandt andet kunne man på standen se at de har et stykke jord til salg på Kolding Landevej i Fredericia.
Velbesøgt messe
Generelt lader det til, at de besøgende ikke går skuffede hjem. Messen har også fungeret som mødested for forretningsforbindelser, fortæller Henrik Kreutzfeldt, landmand, Alrø, Horsens Fjord.
– Jeg har fået snakket med flere af, dem, som jeg plejer at have i røret. Det har været rigtig godt at få sat ansigt på. Det er en dejlig overskuelig messe, hvor vi kan tage herhen over middag, når vi er færdig i stalden.
Gangene mellem standene har summet uafbrudt i to dage, og det er med stor fornøjelse, at NutriFair kan melde om 4.270 besøgende.
– Vi er virkelig tilfredse med at være på den anden side af restriktioner og så opleve, at der stadig er en tilstrømning til messen. Vi har ramt den rigtige målgruppe, og så oplever vi, at der generelt er tilfredse udstillere hele vejen rundt. Så vi ser frem til at afholde NutriFair igen i fremtiden, siger projektleder Ida Brøgger Hahn.
NutriFair 2024
Afholdt 17. og 18. januar 2024 Messe C, Fredericia 20.000 kvm messeområde 234 udstillere 4.270 besøgende
POLITIK. Da Økonomiudvalget tirsdag eftermiddag samlede sig om Middelfart Kommunes nye økonomiske politik for de kommende fire år, var der ikke fælles fodslag.
Politikken blev...
