I Valdemarsgade i Vejle har der i dag, mandag, været et område afspærret efter en brand, der er omgærdet af mistænkelige forhold. Både brandvæsenet, politi og ambulancer har været til stede på stedet, hvor der er blevet affyret varselsskud af politiet. Ifølge kilder fra politiet blev der ikke ramt nogen under affyringen af varselsskuddene.
En enkelt person er blevet impliceret i sagen og er nu i politiets varetægt. Denne person behandles aktuelt for skader, som ikke er påført af politiet. Vagtchef Søren Lysbjerg fra Sydøstjyllands Politi har modtaget opdateringer fra sygehuset, der indikerer, at skaderne ikke er alvorlige.
Det var klokken 14.28, at anmeldelsen kom, hvilket fik både brandvæsenet og politiet til at køre til adressen. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie, X.
Situationen i Valdemarsgade er stadig under intens efterforskning, og politiet arbejder på stedet for at klarlægge omstændighederne omkring branden og den efterfølgende hændelse, der førte til affyringen af varselsskuddene. Afspærringen forventes at blive opretholdt, indtil politiet har et klarere billede af, hvad der er sket.
Vagtchef Søren Lysbjerg har udtalt, at de vil komme med en opdatering senere, når der er flere detaljer tilgængelige. Indbyggere og forbipasserende opfordres til at undgå området og respektere afspærringerne, mens efterforskningen fortsætter.
I forbindelse med omhandlende hændelse har patruljen på stedet afgivet varselsskud. Ingen blev ramt af skud. En person er i politiets varetægt og behandles for skader, som ikke er påført af politiet. #politidkhttps://t.co/MTJWrMLFqB
Thorsten Fries var i torsdags med til at spille Fredericia Håndboldklub i pokalturneringens Final4 med en sejr mod Skanderborg AGF Håndbold.
Fries startede selv på bænken, men endte med at komme på kassen, da Sebastian Frandsen ikke præsterede på topniveau efter to redninger på ti skud. Fries kom ind og stod med en samlet redningsprocent på 40 procent efter otte redninger på 20 skud.
Sygdommen sad stadig i Frandsens krop. Der har været træninger, hvor vi ikke har haft stor intensitet, men vi spillede Danmarks bedste syv mod seks-spil, og så kom Jonas Kruse ind og var frygtløs og fantastisk, sagde Fries efter sejren på 26-22. Torsdag stjal Fries overskrifterne i målet. I det meste af sæsonen har det været Sebastian Frandsen, der har gjort det.
– Det er fint, at jeg også får lov. Vi har en fantastisk keeper i Frandsen, men han havde ikke energi. Vi er et team, så om det er den ene eller anden, der står godt, betyder ikke så meget, forklarede Thorsten Fries.
Anden halvleg startede vildt ud for FHK. Fries pillede et frit skud fra fløjen, og det satte gang i FHK, der kom på 15-12, før det lykkedes Skanderborg AGF Håndbold at score i anden halvleg. Og det er ikke tilfældigt, at det skete, tror Fries, der i anden halvleg havde målet tæt på HK Ultras.
– Jeg kan bedst lide at stå i deres ende. Der er virkelig tryk på fløjen, og jeg beundrer faktisk lidt, at nogen har lyst til at stå på fløjen lige foran Ultras, sagde Fries grinende.
Det er første gang, Thorsten Fries selv skal deltage i Final4, men mere vil have mere.
– Det er som to finaler, og vinder man dem, så vinder man det hele. Vi har vist, at vi er gode i finaler indtil videre, og det er lidt ligesom et slutspil, forklarede Thorsten Fries.
I løbet af karrieren har Fries vundet bronze med FHK og flere mesterskaber med norske Elverum og Champions League til følge. Spørgsmålet er så, hvor stort Final4-deltagelsen rangerer hos ham.
– Jeg har aldrig været tæt på at komme i Final4, så det betyder meget for mig. Jeg har heller aldrig været i kvartfinalen før, så det er fantastisk, at vi nu er med, sluttede Fries.
Final4 afvikles i weekenden den 17. – 18. februar i Jyske Bank Boxen i Herning. FHK møder i semifinalen GOG.
Den 25. december bringer et blæsende vejr, dog uden det snedækkede landskab mange måske havde håbet på. Dagens vejr byder på glimt af sol, men også en kraftig vind.
Regnbyger vil forekomme gennem dagen, hvilket gør vind- og vandtæt tøj til en god ide for dem, der ønsker at bevæge sig udendørs.
Natten vil medføre regn eller måske lidt slud, men dette klarer op, og 2. juledag forventes at ligne den første med solstrejf, spredte byger, og mindre blæsevejr end i dag.
Mellem lørdag klokken 12.00 og søndag klokken 11.30 blev en villa på Julivænget i Bramdrupdam målet for et indbrud. Gerningsmændene skaffede sig adgang til boligen ved at bryde et vindue op.
Ifølge politirapporter blev der stjålet kontanter og smykker fra ejendommen. Det er endnu uklart, hvem gerningsmændene er.
I kølvandet på indbruddet opfordrer vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi folk til at være særligt opmærksomme på mistænkelige begivenheder og personer i deres område henover juledagene.
AVISEN kunne lørdag fortælle om et forsøg på indbrud på Skolebakken i Nr. Bjert. Ifølge politiets døgnrapport blev episoden rapporteret omkring klokken 23.05, men de mistænkte var ikke umiddelbart at finde i området ved politiets ankomst.
Politiet lykkedes senere i at anholde tre personer i forbindelse med indbrudsforsøget. De anholdte inkludererde en 29-årig kvinde og to mænd på henholdsvis 30 og 47 år. Alle tre blev afhørt af politiet.
Vagtchef Halfdan Kramer kunne senere oplyse på politiets døgnrapport, at de tre mistænkte havde været til grundlovsforhør lørdag. Her blev de fremstillet og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 19. januar.
Fredericia Byråd har besluttet, at et nyt udvalg vil spille en central rolle i planlægningen af fremtidens skoleinfrastruktur. Dette §17, stk. 4-udvalg, der vil fungere under Økonomi- og Erhvervsudvalget, er sat til at operere i hele 2024, med en klar deadline for dets anbefalinger i slutningen af 2. kvartal. Formand for udvalget bliver Kirsten Hassing Nielsen (C).
Udvalgets primære opgave vil være at vurdere mulighederne for enten at renovere eksisterende skolebygninger, såsom Kirstinebjergskolen på Indre Ringvej og Havepladsvej, samt Frederiksodde Skolen eller at investere i nybyggeri. Dette omfatter også vurderingen af finansierings- og driftsmodeller for disse projekter. Et særligt fokus vil blive lagt på Frederiksoddeskolen, hvor der søges en permanent løsning, da en af skolens afdelinger pt. er at finde i pavilloner.
– Det er for mig en enormt vigtig opgave. Det er også en stor opgave, hvilket jeg også påpegede på byrådsmødet. Det er en opgave med mange aktører involveret, og det bliver essentielt for os at sikre deres inddragelse. Dette handler ikke blot om at indhente relevant viden, men også om at udvikle holdbare løsninger for fremtiden. Det er vigtigt, at vi tænker dette grundigt igennem i den indledende fase, så vi har et solidt fundament at bygge videre på. Det er netop, hvad denne opgave handler om nu, og det understreges også i kommissoriet, siger Kirsten Hassing Nielsen.
En beslutning om fremtidens folkeskoler bringer følelser i spil for forældre og andre interessenter. Det gør, at den vil få bevågenhed i processen frem mod den endelige beslutning, om hvad der vil komme til at ske.
– Det har været tydeligt i den offentlige debat, og det fremgår også af mediedækningen, at spørgsmålet om vores skoler og børns opvækst vækker stærke følelser og meninger. Dette blev endnu mere tydeligt, da interessen og de mange meninger allerede begyndte at vise sig, selv før det nye udvalg var formelt nedsat og besluttet, forklarer Kirsten Hassing Nielsen.
Et spørgsmål i debatten er, hvorvidt man skal opføre en ny folkeskole, og om den i så fald skal være indenfor voldene i Fredericia, hvor der pt. ingen folkeskoler er, men derimod er tre privatskoler.
– Personligt ser jeg ikke fraværet af en folkeskole indenfor voldene i Fredericia, på trods af tilstedeværelsen af tre privatskoler, som et problem. Dette er heller ikke en problemstilling, som vores udvalg er sat til at adressere. Det essentielle her er at anerkende og opretholde det frie skolevalg og at sikre optimale rammer for alle skoler. Vores primære fokus og opgave er at sikre disse gode rammer, da det er her essensen af vores arbejde ligger, siger Kirsten Hassing Nielsen.
Folkeskolerne i Fredericia har ifølge Hassing et efterslæb, og det er det, som udvalget nu skal se ind i, da det er vigtigt, at skoleeleverne har de bedst mulige rammer.
– Dette er et område, der har krævet opmærksomhed i mange år. Vi skal grundigt evaluere behovet for renovering af eksisterende skoler, samt overveje muligheden for at bygge en ny skole. Det er velkendt, at mange af vores skoler er slidte og derfor er en gennemgribende fornyelse tiltrængt, påpeger Hassing.
For det nedsatte udvalg venter der et stort stykke arbejde. De skal inden udgangen af anden kvartal 2024 komme med en anbefaling, om der skal renoveres eller bygges en ny skole. Der skal de gøre op med sig selv, hvilken model man går med, og der er det ikke nødvendigvis den billigste løsning, der er bedst, mener Kirsten Hassing Nielsen.
– I første omgang skal vi koncentrere os om en grundig vurdering af vores skoler: Skal vi renovere de eksisterende bygninger, eller skal vi opføre en helt ny skole? Dette kræver en dybdegående indsamling af data for at udarbejde en solid business case. Vi skal overveje forskellige scenarier, herunder fordele og ulemper ved hver mulighed, samt undersøge finansieringsmulighederne. Det afgørende her er at foretage en helhedsvurdering. Det handler ikke kun om at finde den billigste løsning, men om at sikre den bedst mulige løsning til de mest fornuftige omkostninger. Vi sigter mod holdbare, permanente løsninger, som er fremtidssikrede og vil tjene vores samfund godt i mange år fremover, siger Kirsten Hassing Nielsen.
For Hassing er det essentielt, at standarden på folkeskolerne er høj, og i den henseende er rammerne også en del af det, og det er netop det udvalget kigger på.
– For mig er det af stor betydning. Vores børns opvækst og det miljø, hvor de lærer og trives, er afgørende. Det er essentielt, at de rammer, vi tilbyder dem, er af høj kvalitet. Vi ved, at disse rammer ikke kun påvirker børnenes udvikling, men også har en markant indflydelse på arbejdsmiljøet for personalet. Gode rammer bidrager til at skabe et positivt læringsmiljø, hvilket er nøgleelementet for en givende og berigende skolegang for vores børn, slutter hun.
Foruden Kirsten Hassing Nielsen består udvalget af følgende medlemmer:
(Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN)
AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Skriv til pa@avisen.nu, hvis der er rettelser.
Der er udsigt til lave elpriser i julen. Flere timer i løbet af julenat forventes elprisen endda at blive negativ. De lave jule-elpriser hænger delvist sammen med det kraftige stormvejr. Danmarks største energiselskab, Andel Energi, vurderer, at priserne set over hele julen primært kommer til at ligge mellem 30 og 40 øre uden skatter og afgifter.
I løbet af 2023 har den gennemsnitlige elpris i Danmark været ca. 63 øre per kWh uden skatter og afgifter. Dermed ligger julens elpriser noget lavere end årets gennemsnit.
Selve juleaften forventer Andel Energi, at priserne over hele døgnet d. 24. december kommer til at svinge mellem minus 20 øre og plus 58 øre per kWh. Den billigste time at bruge strøm set over hele julen forventer Andel Energi bliver julenat mellem kl. 03 og 04, hvor elprisen forventes at blive minus 40 øre pr. kWh. Dog skal der stadig betales skatter og afgifter, så det er ikke muligt at tjene penge på at bruge strøm.
I den traditionelt set allertravleste time på hele året, juleaftensdag mellem kl. 16 og 17, forventer Andel Energi, at prisen kommer helt ned på 3 øre pr. kWh. Der stadig kun tale om prognoser, men ligesom med en vejrudsigt bliver prognoserne mere sikre for hver dag.
– Årsagen til det relativt lave prisniveau i julen skyldes flere ting. Som mange nok har bemærket, er der godt gang i produktionen af især vindenergi i de her dage. Men det spiller også ind, at vejret er meget mildt for årstiden flere steder rundt om i Europa. Endelig er der meget industri, der lukker ned i juledagene, hvilket også påvirker priserne i nedadgående retning. Hvis man er tvivl, kan man altid tjekke de aktuelle og kommende elpriser i vores app. På den måde kan du som el-kunde altid holde øje med, hvornår strømmen er billigst, Jack Kristensen, der er funktionschef i Andel Energi.
Svingende priser er normalt
Selvom energipriserne i 2023 har været meget mere stabile end i 2022, der på alle måder var et ekstremt år, så er svingende energipriser ifølge Jack Kristensen et fænomen, vi skal vænne os til.
– Det er blevet en folkesport at følge med i elpriserne. Og det er rigtig fornuftigt. I takt med at vi får mere og mere vedvarende energi ind i nettet fra både vind og sol, vil vi opleve både, at priserne varierer mere hen over døgnet, men også at priserne generelt bliver lavere. I løbet af 2023 har vi flere gange oplevet, at elprisen ramte 0 kr. og i enkelte tilfælde sågar gik i minus, som vi formentlig også vil se det her i julen, siger Jack Kristensen.
I appen Andel Energi kan danske elkunder følge elpriserne time for time en hel uge frem. De priser, der oplyses for det kommende døgn, er de endelige priser. Mens de priser, der ligger længere ude i fremtiden kun er en prognose, der baseres på historiske elpriser, såkaldt temporale data og vejrprognoser.
Appen Andel Energi har over 300.000 unikke brugere hver måned.
Kødannelse uden for havne er et udbredt problem i shippingbranchen, og det resulterer i unødvendigt højt brændstofforbrug og derved CO2-udledning. Med en bevilling på lige knap 56 millioner kroner fra EU skal et nyt internationalt forskningsprojekt, ledet af Syddansk Universitet og sammen med bl.a. DFDS, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og en række europæiske havne, finde en løsning.
Man kalder det for hurry up and wait.
I shippingbranchen er det et almindeligt problem, at skibe sejler hurtigt afsted mod deres næste destination, kun for at komme frem til en fyldt havn og besked om enten at cirkle rundt uden for havnen eller ankre op, indtil der er havneservices og en kajplads klar. Ifølge en rapport fra International Maritime Organization er det ikke unormalt, at skibe bruger mellem 5-10% af deres tid på at vente på at komme ind i havn.
Den unødvendigt høje fart og den efterfølgende ventetid med motorerne tændt giver et markant øget brændstofforbrug. Det er både et klimamæssigt og et økonomisk problem.
Derfor er en lang række europæiske universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder nu gået sammen om at finde en løsning. 30 forskellige partnere er involveret.
Projektet hedder MaritIme juSt in time optimiSatION (MISSION). Med en bevilling fra EU på næsten 56 millioner kroner skal partnerne i løbet af de næste 3,5 år udvikle en ny kommunikations- og logistikplatform til shipping. Målet er, at den kan gøre skibstrafikken mere effektiv og sørge for, at skibe først ankommer til havne, når disse faktisk er klar til dem. Med andre ord: lige til tiden.
»Dybest set handler det om kommunikation. Skibet skal vide, hvornår havnen er klar, og havnen skal vide, hvornår skibet kommer«, siger forskningsleder Julia Pahl, der er lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
»Og det lyder måske simpelt, men det er det ikke. Der er mange flere involverede parter, end man lige skulle tro, og de benytter sjældent de samme systemer og er heller ikke altid enige om terminologien. Tag bare et begreb som ETA eller estimated time of arrival. Betyder det ankomst uden for havneindløbet, er det helt inde ved terminalerne eller et tredje sted? Der findes standarder på området, men de bliver ikke brugt af alle«.
23% mindre brændstof
Globalt set står shippingbranchen ifølge Europa Kommissionen for 3% af verdens udledning af klimagasser. Behovet for transport er imidlertid stigende, og den maritime sektor og dens udledning af CO2 har derfor været en af de hurtigst voksende i de senere år. Det er ikke mindst derfor, at der er behov for at gøre noget nu.
Resultatet af projektet bliver ikke et nyt softwaresystem til shippingindustrien, men snarere en integrering af dem, der allerede findes, så de kan tale sammen.
Herefter forventer forskerne, at skibenes brændstofforbrug kan reduceres med op til 23% på den samlede rejse.
Effekten af platformen kommer også til at skulle demonstreres som en del af projektet. Det gælder både for containerskibe, for RoRo- eller roll-on/roll-off-skibe, som er fartøjer, man kan rulle lasten direkte over på, og for såkaldt trampfart, som især udgøres af tankskibe og tørlastskibe.
»Tanken er i første omgang at implementere platformen her i Europa«, siger Julia Pahl fra Syddansk Universitet.
»Men hvis vi kan bevise, at den virker, og at den optimerer skibstrafikken betragteligt, er forhåbningen, at vi kan sprede den ud til hele verden«.
FAKTA
Forskningsprojektet MISSION (MaritIme juSt in time optimiSatION) handler om at udvikle en kommunikations- og logistikplatform til optimering af skibstrafik, så man undgår kødannelse uden for havne og derved et unødvendigt højt brændstofforbrug
Projektet er ledet af Syddansk Universitet og involverer europæiske 30 partnere, heriblandt universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder. Se den komplette liste med partnere herunder.
Det er et EU Horizon-projekt finansieret af Europakommissionen og er støttet med 7,5 millioner euro eller 55,92 millioner kroner.
Forskningsleder er Julia Pahl, lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
Partnerne er:
Syddansk Universitet
Fundacion de la Comunidad Valenciana para la investigacion, promocion y estudios comerciales de Valenciaport
Universidad Politécnica de Valencia
Abo Akademi
Awaje.AI OY
Cetena SPA Centro per gli Studi di Tecnica Navale
Ethnicon Metsovion Polytechnion
Revolve Planet
TIC 4.0
DFDS AS
Tecnologian Tutkimuskeskus VTT OY
Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V.
Fondazione Centro Euro-Mediterraneo sui Cambiamenti Climatici
Finntraffic Vessel Traffic Services Ltd
Royal Dirkzwager B.V.
Fonden Maersk Mc-Kinney Moller Center for Zero Carbon Shipping
NAPA OY
Bule Visby Services Ltd (Associate Partner)
IOTA Stiftung
Autorita di Sistema Portuale del Mare Adriatico Orientale
Autorita di Sistema Portuale del Mare Ligure Occidentale
Port of Piraeus
Port of Klaipeda
Stockholms Universitet
ERShip S.A.U.
Essberger & Stolt Tankers GmbH & Co. KG
COSCO Shipping Lines Spain SA
Finnlines Plc
Digital Container Shipping Association – DCSA (Associate Partner)
På trods af at flere områder oplevede snevejr lillejuleaften og nogle steder havde et tæppe af sne på jorden, kunne sneen ikke holde stand imod regn og varme, der fejede ind over Danmark i løbet af juleaftensdag.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) må derfor konkludere, at vi i år endnu engang må sige farvel til håbet om en landsdækkende hvid jul.
– Sidst Danmark oplevede en landsdækkende hvid jul var tilbage i 2010. Selv i 2022, hvor store dele af landet var dækket af sne juleaften, var mængden af sne ikke tilstrækkelig til at kvalificere det som en egentlig hvid jul, fortæller DMI.
For at klassificere julen som hvid, kræver DMI normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Det skal ikke blot være et let drys eller rim på jorden – snedybden skal være over ½ cm. Julesneen kan også være faldet flere dage før den 24. december.
Ifølge denne definition har Danmark kun haft 9 tilfælde af landsdækkende hvid jul siden 1900. Gennemsnitligt er der således 13 år mellem hver hvide jul. De ni forekom i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
– Chancen for en landsdækkende hvid jul er således blot 7 %, hvilket betyder, at i 2 ud af 3 tilfælde er julevejret gråt og mildt den 24. december, forklarer DMI.
På Færøerne skifter vejret juleaften, med kraftig blæst og temperaturer mellem 2 og 7 grader, mens vinden drejer mod nord og bringer kold luft og snebyger til fjeldområderne på de nordlige sider.
Grønland kan derimod se frem til en hvid jul, som det ofte sker. – Juleaftensdag vil byde på spredte snebyger mange steder, men generelt forventes roligt og smukt julevejr, slutter DMI.
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark.
En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...
