Nye læringsformer blomstrer i Kolding – natur, kultur og fritid bliver klasseværelser for børn og unge

Af

-

20:54 - 8. oktober 2025

Nye læringsformer blomstrer i Kolding – natur, kultur og fritid bliver klasseværelser for børn og unge

KOLDING. I Kolding Kommune bliver undervisning og læring i stigende grad flyttet ud af klasselokalet og ind i naturen, kulturen og foreningslivet. Et tæt samarbejde mellem skoler, dagtilbud og lokale aktører har de seneste år givet børn og unge nye, sanselige måder at lære på – og indsatsen fortsætter.

Projekter som Feel Me på Trapholt, sprogfitness på biblioteket, ”Jæger for en dag” på Naturskolen og foredrag på Skamlingsbanken er blot nogle af de læringsforløb, der er vokset frem i samarbejdet.

I foråret 2024 besluttede byrådets udvalg for Børn og Uddannelse, Kultur samt Sundhed og Fritid at styrke brugen af eksterne læringsmiljøer – både for at øge trivslen og for at skabe mere varieret undervisning. Efter det første år er resultaterne tydelige: flere forløb, flere deltagende børn og et tættere samspil mellem skoler, institutioner og lokale partnere.

Læring – ikke bare oplevelser

Formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, Hans Holmer, glæder sig over udviklingen.

»Vi ser, at skoler og institutioner gradvist arbejder mere og mere med de eksterne læringsmiljøer. Samarbejdet bliver i stigende grad en integreret del af en systematisk læringsindsats. Det handler altså ikke bare om oplevelser, men om reel læring,« siger han.

Et eksempel er projektet Trapholt To Go, hvor kommunens 5. klasser ”adopterer” et kunstværk og arbejder med det, mens museet er under ombygning. »Det er et forløb, der byder på både faglig og tværfaglig undervisning – og samtidig unikke oplevelser for eleverne,« forklarer Hans Holmer.

Kulturinstitutioner åbner dørene

De eksterne læringsforløb bliver udbudt af både kommunale og private aktører. Formålet er at bringe dygtige fagfolk og nye faglige vinkler ind i børns hverdag.

I alt 15 forskellige kultur-, natur- og sociale institutioner tilbyder nu forløb for både børn i dagtilbud og elever i skolen.

Formand for Kulturudvalget, Ole Martensen, kalder indsatsen et skoleeksempel på, hvordan Kolding som kulturkommune kan give børn og unge stærke oplevelser med i rygsækken.

»Det er vigtigt, at børn, der vokser op i en stærk kulturkommune som Kolding, møder kulturen både i dagtilbud, i skolen og i fritiden. Jeg er glad og stolt over det arbejde, vores kulturinstitutioner leverer til gavn for alle børn i kommunen,« siger han.

Foreningslivet rykker ind i folkeskolen

Også det lokale foreningsliv spiller en stadig større rolle i skoledagen. I øjeblikket står ti lokale foreninger bag forløb, hvor børn kan prøve alt fra karate og floorball til håndbold.

»Samarbejdet med foreningerne skaber ikke bare sjov og bevægelse i skoledagen. Vi vil også vise børnene, hvor mange spændende muligheder der ligger lige uden for skoledøren,« siger Birgitte Kragh, formand for Sundheds- og Fritidsudvalget.

»Ved at bringe foreningslivet ind i skolen vil vi inspirere børn til at udforske nye interesser og blive en del af fællesskaberne i lokalområdet.«

Et samarbejde, der vokser

Efter det første år er der politisk enighed om, at samarbejdet skal fortsætte – og styrkes. Ambitionen er, at endnu flere børn og unge i Kolding skal opleve, at læring ikke kun foregår bag et skrivebord, men kan ske i mødet med kunst, natur og fællesskab.

Som Hans Holmer formulerer det: »Når børnene får lov at lære gennem hænderne, sanserne og oplevelserne, så bliver læringen ikke bare større – den bliver husket.«

SF presser på for togstop i Gadbjerg – nu skal ministeren genvurdere sagen

Af

Andreas Andreassen

-

20:52 - 8. oktober 2025

0

SF presser på for togstop i Gadbjerg – nu skal ministeren genvurdere sagen

POLITIK. SF vil have genåbnet sagen om et muligt togstop i Gadbjerg. Det sker, efter det i starten af september blev meldt ud, at jernbanestrækningen mellem Struer og Vejle skal elektrificeres.

Partiet ser elektrificeringen som en ny mulighed for at få genvurderet behovet for et stop i den mindre by mellem Give og Jelling – og har derfor rejst sagen i Folketinget.

SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen har på vegne af borgerne i Gadbjerg og byrådsmedlem Britta Bitsch (SF) fra Vejle Kommune stillet et skriftligt spørgsmål til transportministeren om sagen.

»Det er dejligt, borgerne i Gadbjerg har sat sig for at kæmpe for deres by. Det er jo et første godt skridt. Og jeg kan godt forstå, de synes, det er skørt, at de hver dag kan se toget køre forbi uden at stoppe. Kollektiv trafik betyder noget for enhver by,« siger Karina Lorentzen, som for nylig har besøgt Gadbjerg sammen med Britta Bitsch.

Sammenligning med Sparkær

Borgergruppen i Gadbjerg har i sin henvendelse blandt andet peget på, at Sparkær ved Viborg har fået et nyt togstop – selv om passagergrundlaget ikke er større end i Gadbjerg.

Transportministerens svar til SF viser, at Sparkær-stoppet blev muligt, fordi et politisk flertal gav Viborg Kommune lov til selv at finansiere og anlægge stationen for egne midler.

Det får Britta Bitsch til at se håb for den sydøstjyske landsby.

»Det her viser, at det kan lade sig gøre. Viborg Kommune har betalt 12 millioner kroner for stationen i Sparkær. Hvis Vejle Kommune er villig til at gå ind i sagen, så tror jeg også, der kan være en vej for Gadbjerg. Jeg synes i hvert fald, det giver os en bane at spille på lokalt,« siger Britta Bitsch.

Dårligere busforbindelser

Hun peger på, at en station i Gadbjerg kan blive et vigtigt løft for området.

»Gadbjerg og oplandet har i mange år oplevet dårligere busforbindelser, og derfor er det oplagt at kigge på toget som løsning. Nu, hvor jernbanen elektrificeres, er det helt rimeligt at få opdateret vurderingen af et togstop her. Jeg håber, Vejle Kommune vil tage ansvar – som Viborg gjorde – og bidrage aktivt til en lokal løsning,« siger Britta Bitsch.

SF: Vejle Kommune må på banen

SF understreger, at lokal opbakning bliver afgørende, hvis projektet skal rykke sig.

»Nu har vi spurgt ministeren, om elektrificeringsaftalen ændrer på vurderingen af behovet. Men det næste bliver, at Vejle Kommune viser, at den vil være med. Ellers kører toget altså bare forbi – både bogstaveligt og politisk,« siger Karina Lorentzen.

SF’s officielle spørgsmål til transportministeren lyder:

“Ministeren bedes redegøre for, om den nye aftale om elektrificering af jernbanen Vejle–Struer påvirker synet på behovet for et togstop i Gadbjerg.”

Med svaret fra ministeren håber SF at få en ny drøftelse på banen – og måske et konkret skridt nærmere et togstop, der igen kan sætte Gadbjerg på landkortet.

Ny varehuschef i føtex: »Odense er en fed by«

Af

Redaktionen

-

20:48 - 8. oktober 2025

0

Ny varehuschef i føtex: »Odense er en fed by«

ODENSE. Fra 1. november får føtex Vesterbro i Odense ny mand i spidsen. Dennis Vissing Grønnebech, der de seneste tre år har været varehuschef i føtex Prinsessegade i Fredericia, skifter nu til Fyn for at stå i spidsen for varehuset i hjertet af Odense.

Han tager over efter Johannes Andresen, som til nytår skal lede den kommende føtex i Slagelse.

»Jeg glæder mig til at skulle til Odense, og jeg ser frem til at overtage et veldrevet varehus efter Johannes, som kunderne kender rigtig godt. Odense er en fed by, som jeg glæder mig til at blive en del af og sammen med det øvrige erhvervsliv være med til at udvikle. Byen har besøg af mange turister i løbet af året, og dem ser jeg også frem til at betjene. Odense har en stærk gågade med et godt shoppingmiljø og en masse energi, som jeg virkelig glæder mig til at blive en del af,« siger 46-årige Dennis Vissing Grønnebech, der bor i Vejle med sin kone og to børn.

En del af Salling Group siden 1998

Dennis Vissing Grønnebech begyndte sin karriere i Salling Group i 1998 som elev i Bilka Vejle. Efter elevtiden rejste han ud i verden, men i 2001 vendte han tilbage til branchen – og til Salling Group – som medarbejder i føtex City Vest i Aarhus.

Siden har han haft en lang række stillinger i både Bilka og føtex, og nu venter altså et nyt kapitel i Odense.

»Jeg skal udfylde nogle store sko efter Johannes, og jeg har planer om at fortsætte den gode linje, han har lagt i føtex Vesterbro i Odense. Den lokale tilgang til byen og det at være forankret lokalt er rigtig vigtigt for mig, og jeg ser frem til at engagere mig i Odense,« siger han.

God service – hver dag

Den kommende varehuschef lægger vægt på nærvær og arbejdsglæde – både blandt kolleger og kunder.

»Både kunder og kolleger kommer til at møde en varehuschef, som er nærværende, lyttende og synlig, og som går op i, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Vi skal levere god service og oplevelser for vores kunder – hver dag,« fastslår han.

Når han ikke er på arbejde, holder Dennis Vissing Grønnebech af at løbe og har gennemført flere halvmaratoner. Derudover er han fast mand på tribunen, når Vejle Boldklub spiller hjemme.

En leder, der skaber resultater

For regionschef Casper Thyssen er der ingen tvivl om, at den nye varehuschef bliver et stærkt aktiv for føtex Vesterbro.

»Dennis har gjort det virkelig godt i Fredericia og skabt flotte resultater. Han er rigtig dygtig til mennesker, til udvikling, og så er han ordentlig og har styr på tingene. Jeg ser frem til at følge, hvordan han sammen med de gode kolleger i Odense kan være med til at udvikle varehuset endnu mere,« siger Casper Thyssen.

Ny varehuschef i føtex Fredericia glæder sig til at blive en del af lokalområdet

Af

Redaktionen

-

20:41 - 8. oktober 2025

0

Ny varehuschef i føtex Fredericia glæder sig til at blive en del af lokalområdet

BUSINESS. Når kalenderen rammer 1. november, får føtex på Prinsessegade i Fredericia ny mand i spidsen. Her tiltræder Andreas Ruby Ostersen som varehuschef efter Dennis Vissing Grønnebech, der fortsætter karrieren som varehuschef i føtex Vesterbro i Odense.

For den 41-årige Andreas Ruby Ostersen betyder jobbet et glædeligt skifte tættere på hjemmet i Taulov, hvor han bor med sin hustru Bolette og parrets to børn. Siden 2018 har han haft sin daglige gang i Bilka Odense som sektionschef, men nu går turen altså til Fredericia – en by, han allerede kender godt.

»Jeg overtager et meget veldrevet og flot varehus efter Dennis, som har implementeret en masse gode tiltag og projekter i byen,« siger Andreas Ruby Ostersen. »Dem har jeg planer om at videreføre på min egen måde. Jeg har selv brugt meget tid på håndbold og fodbold i mine yngre år, så jeg ved, hvor vigtigt det er at engagere sig i det lokale foreningsliv og fællesskab. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Fredericia og sammen med det øvrige erhvervsliv gøre byen endnu mere attraktiv.«

En karriere bygget på erfaring

Andreas Ruby Ostersen har været en del af Salling Group i mere end 20 år. Karrieren begyndte i 2004, hvor han startede som elev, og siden har han arbejdet i både føtex og Bilka – i flere forskellige varehuse og funktioner. Men det er første gang, han står med det øverste ansvar.

»At blive varehuschef har været et mål i mange år, men jeg har taget det stille og roligt. Jeg har brugt de seneste år på at udvikle mig inden for ledelse, og nu føles det som det helt rigtige tidspunkt. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at arbejde tæt sammen med kollegerne i Fredericia,« siger han.

Som leder beskriver han sig selv som smilende, positiv og imødekommende – med fokus på at skabe nærvær både over for medarbejdere og kunder.

»Det er vigtigt for mig at lære kunderne at kende. Jeg ved, at der er mange stamkunder i føtex Fredericia, og jeg ser frem til at møde dem og tage dialogen. Sammen med mine dygtige kolleger vil jeg gerne fortsætte udviklingen og skabe et endnu stærkere føtex,« siger han.

I fritiden nyder Andreas Ruby Ostersen at løbe og gå i fitness – og at bruge tid med familien.

Glæde hos regionschefen

Hos Føtex’ regionschef Casper Thyssen er der stor tilfredshed med udnævnelsen.

»Andreas har en god portion erfaring fra både Bilka og føtex, som jeg glæder mig til, at han bringer i spil i Fredericia. Han har leveret flotte resultater og er struktureret, nærværende og opmærksom – både på kunder og kolleger. Jeg er helt overbevist om, at han kan fortsætte det gode arbejde, der allerede er lagt i butikken,« siger han.

For Andreas Ruby Ostersen markerer jobbet et naturligt skridt videre i en lang detailkarriere – men også en hjemkomst.

»Jeg glæder mig til at møde kunderne, til samarbejdet med kollegerne og til at blive en aktiv del af byens hverdag. Det føles på mange måder som at komme hjem,« siger han med et smil.

Kristian Bendix Drejer: «Vi må lære af det – men vi skal også blive hurtigere færdige»

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

19:50 - 8. oktober 2025

0

Kristian Bendix Drejer: «Vi må lære af det – men vi skal også blive hurtigere færdige»

BUSINESS. Erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, kalder situationen i Fredericia Midtby stærkt bekymrende. Flere butikker melder om faldende omsætning, og mange føler sig overset i processen omkring lukningen af Danmarks Port.

Kristian Bendix Drejer taler hver dag med erhvervslivet. Han møder dem også de mere uformelle steder, som til håndbold i gang, og vejarbejde i Fredericia er blevet et tema. Han har på det seneste hørt, at flere butikker kæmper med to-cifrede omsætningsfald.

«Det er stærkt bekymrende,» siger han. «Der har været rigtig mange vejarbejder i de senere år. Vi har i Midtbyudvalget slået på, at man skal få os med ind i loopet, fordi man nogle gange kan finde mere skånsomme løsninger for midtbyen. Når jeg taler med butikkerne, hører jeg det samme – de er ramt af det her, og det skal man tage alvorligt.»

Han forklarer, at Midtbyudvalget har rakt hånden ud til kommunen for at få et tættere samarbejde. «Jeg håber, at vi fremover kan komme tættere på hinanden. Danmarks Port er jo besluttet og i gang – det kan vi ikke lave om på nu. Men vi kan arbejde for at få projektet afsluttet hurtigere, end der først var planlagt. Det vil jeg slå et slag for.»

«Butikkerne har ikke meget at stå imod med»

Erhvervsdirektøren beskriver et handelsliv, der gennem flere år har kæmpet for at overleve.

«Butikkerne har ikke meget at stå imod med. De er svagt økonomisk funderet. Efter corona og de mange vejarbejder har de været presset igen og igen. Færre folk kommer ind i byen, mens vi samtidig investerer millioner i at få midtbyen til at blomstre gennem turisme og bosætning. Det hænger ikke sammen, hvis man med den anden hånd lukker adgangen til byen,» siger han.

Han nævner Vesterbrogade som et eksempel på, at samarbejde kan gøre en forskel. «Da Vesterbrogade skulle lukkes i over et år, gik vi i Business Fredericia sammen med handelslivet, forvaltningen og Fredericia Spildevand. Vi fandt en løsning, der var dyrere for kommunen, men som betød, at man kunne lave rørene uden at spærre hele vejen i et år. Det var hårdt nok, men vi undgik den store katastrofe. Det er den måde, vi bør arbejde på – med dialog og fælles løsninger,» siger han.

«Vi må passe på byens blodårer»

For Kristian Bendix Drejer er der ingen tvivl om, at de store veje ind i byen er afgørende for byens puls.

«Vi skal passe på vores blodårer ind i byen – Oldenborggade, Holstensvej og Danmarks Port. Det betyder noget for butikkerne. Vi risikerer, at der nu lukker butikker, hvor vi ellers har kæmpet for at skabe liv. Vi har netop fået Sivegaden til at fungere – og nu oplever vi igen faldende omsætning,» siger han.

Han peger på, at tiden nu er altafgørende. «Danmarks Port skal være færdig, inden julehandlen går i gang. Den 21. november begynder den tidlige julehandel – og det vil være katastrofalt, hvis porten ikke er åben der. Det er alfa og omega, at projektet ikke forsinkes.»

«Det handler ikke om modstand – det handler om samarbejde»

Kristian Bendix Drejer understreger, at ingen i erhvervslivet er imod, at arbejdet udføres – kritikken handler om processen.

«Der er ingen, der siger, at det ikke skal laves. Men vi har ikke været ordentligt orienteret. Vi har ikke vidst, at porten ville blive helt lukket, og hvor længe den skulle være det. Det skulle man have taget med i Midtbyudvalget. Så kunne vi have givet input, og Fredericia Shopping kunne have informeret sine medlemmer. Det handler ikke om modstand mod projekter – det handler om kommunikation, planlægning og respekt,» siger han.

Han peger på, at det mange gange er små justeringer, der gør forskellen. «Ofte handler det om bedre planlægning, bedre timing og at finde løsninger, hvor man gør det, når det generer mindst muligt. Det er det, vi gerne vil være med til – at skabe mere kvalificerede løsninger undervejs.»

«Fredericia må lære af det her»

Selvom skaden er sket, håber erhvervsdirektøren, at forløbet kan bruges til læring.

«Jeg håber, at vi kan tage erfaringen med os. Projektet er besluttet, og arbejdet er i gang – nu handler det om at få det gjort færdigt så hurtigt som muligt. Det er konstruktivt, og det er den vej, vi skal. Vi skal lære af det. Vi skal tænke os bedre om næste gang og tage hinanden med fra starten,» siger Kristian Bendix Drejer.

Han understreger, at gentagne vejarbejder har kostet dyrt på både tålmodigheden og bylivet. «Der har været rigtig mange vejarbejder i Fredericia de seneste år, og det har en pris. Når hovedvejene spærres, forsvinder livet fra midtbyen. Det er logisk. Men vi kan vende det, hvis vi gør det klogere fremover,» siger han.

Bankoglæde og fællesskab i Brenderup: Når byen samles om årets store aften

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

16:54 - 8. oktober 2025

0

Bankoglæde og fællesskab i Brenderup: Når byen samles om årets store aften

MIDDELFART. Der bliver liv og glade dage i Brenderup Aktivitetscenter torsdag aften, når Brenderup & Omegns Erhvervsforening byder indenfor til årets store bankoaften. Traditionen har efterhånden sat sig som en fast del af lokalsamfundet, og alt tyder på, at der igen bliver fuldt hus.

»Vi ønsker at samle folk omkring os,« fortæller formand for Brenderup & Omegns Erhvervsforening, Tina Berg. »Det her handler om fællesskab. Vi vil gerne give både unge og ældre en hyggelig aften, hvor hele byen kan mødes.«

Bankospillet arrangeres af erhvervsforeningen, og samtlige præmier er sponsoreret af lokale virksomheder. I år er der præmier for omkring 75.000 kroner, herunder en hovedgevinst på 5.000 kroner, som kan bruges i de lokale butikker.

»Det er alle de erhvervsdrivende, der har sponsoreret det hele. Og det betyder meget for os som forening, at de bakker op. For selvom folk nok også kommer for gevinsterne, så mærker vi, at det, vi laver, gør en forskel. Det skaber liv og sammenhold i byen,« siger Tina Berg.

Når dørene åbnes klokken 17.30, står folk ofte allerede klar i kø for at komme ind, og spillet begynder klokken 19.00. I løbet af aftenen bliver der både spillet banko og lotteri, og stemningen plejer at være høj.

»Det er mega hyggeligt. Der er kage, kaffe, øl og sodavand – og mulighed for at købe lidt mad dernede i caféen. Vi har tre frivillige, der hjælper med parkering, og så kører det ellers bare,« fortæller hun.

For Tina Berg og resten af erhvervsforeningen handler aftenen om mere end spil og præmier.

»Det er dejligt at mærke, at når vi laver noget, så vil byen gerne være med. Det viser os, at fællesskabet stadig betyder noget herude, og at folk gerne støtter op om det lokale. Nogle går hjem med gevinster, andre bare med en god oplevelse – men alle får forhåbentlig den der følelse af, at man har været en del af noget hyggeligt,« siger hun.

Og som hun tilføjer med et grin: »Der er jo også sidemandsgevinster, så der er næsten altid nogen, der får et eller andet med hjem.«

Når tallene råbes op, og stemningen stiger, er det ikke kun bankopladerne, der binder Brenderup sammen denne aften – men følelsen af, at et lille lokalsamfund stadig kan fylde en hel hal med grin, klapsalver og gode historier.

Bro i modvind fra både højre og venstre under byrådsdebat

Af

Janus Bang

-

14:31 - 8. oktober 2025

0

POLITIK. Byrådssalen i Fredericia lagde mandag aften ramme om en debat, hvor de politiske fronter stod skarpt trukket op. På den ene side Socialdemokratiets Christian Bro, der forsvarede partiets beslutning om ikke at stille eget budgetforslag. På den anden side Venstres Peder Tind og Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, som begge udfordrede Bro på ansvar, prioriteringer og realisme.

Christian Bro forklarede, at Socialdemokratiet bevidst har valgt at stå uden for budgetforliget i et valgår. Ifølge ham handler det ikke om at fralægge sig ansvar, men om at være ærlig over for vælgerne.
»Der bliver spurgt meget til, hvorfor der bliver delt en leder fra Dagbladet på de sociale medier. Men det gør der jo, fordi den leder nærmest ord til andet var den rådgivning, vi fik af forvaltningen allerede sidste år: at opbygge en kassebeholdning på 300 millioner og sætte en pind i udgifterne. Vi har haft seks år til at bremse op – nu får det nye byråd fire år til at gøre det,« sagde Bro.

Han anerkendte samtidig, at forligspartierne har lavet et velfærdsbudget, men kaldte det »bygget på tro, håb og fornægtelse«.
»Jeg må bare sige, at at gå ind i en valgkamp med et budget, som grundlæggende bygger på tro, håb og fornægtelse – det har jeg det lidt stramt med. Det kommer vi ikke til fra Socialdemokratiet. Men vi roser jer gerne for et velfærdsbudget,« sagde han.

Cecilie Roed Schultz: “Det hænger jo ikke sammen”

Enhedslistens Cecilie Roed Schultz kvitterede med en skarp gennemgang af Socialdemokratiets udmeldinger – og de mange løfter, hun mente, partiet havde luftet uden at anvise finansiering.
»Som jeg hører det, vil Socialdemokratiet – ud over det, der allerede er afsat – sætte penge af til trafikregulering på Vesterringvej, annullere en gammel besparelse, give flere penge til de selvejende haller, endnu flere til Kringsminde og mange flere til teatret,« sagde hun.

Med en let ironisk tone fortsatte hun:
»Jeg kan huske, at vi talte om, at en ny teaterbygning ville koste omkring 600 millioner. Og så vil I oveni have 150 millioner mere i kassen. Jeg er virkelig ked af at tage jer sådan i skole, men hvis I lægger tallene sammen, så hænger det jo ikke sammen. Hvor vil Socialdemokratiet finde de penge? Vil I lave besparelser for at finde dem? Eller er det bare en gratis omgang?«

Peder Tind: “Man viser lederskab ved at fremlægge et budget”

Venstres gruppeformand, Peder Tind, tog debatten i en mere principiel retning. Han pegede på, at Socialdemokratiet burde have udnyttet chancen for at vise, hvad de ville med kommunen.
»Der er valg om halvanden måned. Og derfor vælger man ikke at stille et budgetforslag. Hvis man agerede sådan som leder for en kommune, så ville tingene jo falde fra hinanden,« sagde Tind og fortsatte:
»Det var nu, man skulle vise, hvad man ville for de næste fire år. Hvad man ville prioritere. For lige nu er der ikke rigtig nogen fredericianere, der ved, hvad Socialdemokratiet vil. Jeg synes, det er ærgerligt, at man bruger så meget krudt på at kritisere et budget, når man ikke engang selv stiller et.«

Han afsluttede sit indlæg med et sarkastisk forslag:
»Måske skulle vi pause mødet og se, om vi kunne finde et budget fra Socialdemokratiet, som vi kan stemme om. For så ved vi i det mindste, hvad de vil.«

Soldater, våbenskjolde og sjov historiejagt i efterårsferien

Af

Janus Bang

-

14:30 - 8. oktober 2025

0

Soldater, våbenskjolde og sjov historiejagt i efterårsferien

HISTORIE. Museum Fredericia er klar til at tage børn og familier med tilbage til 1849, når museet i efterårsferien åbner dørene til en uge fuld af kreative og historiske aktiviteter. Under ledelse af museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen bliver historien om Slaget ved Fredericia gjort levende – med pensler, farver og uniformer.

»Nede på Fredericia Bymuseum har vi aktiviteter, der tager udgangspunkt i slaget ved Fredericia. Man kan komme ned og give landssoldaten nye farver, male ham op og tage en lille udgave af ham med hjem,« fortæller Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen.

Et våbenskjold til familien

I 1849 var alle officererne af adelsslægt – og den del af historien kan børnene også dykke ned i.
»Man kan lave sit eget adelige våbenskjold. Kigge på officerernes våbenskjold og så finde på sin egen families version. Og der var jo masser af soldater i byen dengang, så man kan også prøve at stå i benene på en soldat,« siger han.

Der er med andre ord lagt op til en efterårsferie, hvor børnene ikke bare ser historien – de bliver en del af den.

Når historien bliver til leg

For museumsinspektøren er det helt centralt, at historien formidles på en måde, der vækker børnenes nysgerrighed og skaber lyst til at lære mere.

»Børn kan godt lide at gå på opdagelse i historien, og de kan godt lide at blive aktiveret. Så de synes faktisk, det er rigtig sjovt. Og de har også mulighed for at få hele slaget ved Fredericia foldet ud i vores 40 meter lange gloriøse maleri,« fortæller han med et smil.

Og ja – en gang imellem iklæder han sig selv uniformen.
»Jeg har en gang imellem uniform på og er kommandør, så børnene får en fornemmelse af, hvordan det var at være soldat,« siger han.
»De synes, det er hårdt – men også sjovt bagefter.«

De vil gerne komme igen

Museum Fredericia oplever stor opbakning til børneaktiviteterne. Mange familier vender tilbage år efter år, og børnenes begejstring er til at mærke.

»Der er faktisk mange af dem, der spørger, hvornår de må komme igen,« fortæller Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen.

Med maling, fantasi og historiske fortællinger i børnehøjde sørger museet for, at Slaget ved Fredericia ikke bare forbliver en del af fortiden – men bliver et levende møde med historien for den næste generation.

Christian Jørgensen: «Man kan ikke bare grave uden at tale med folk»

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

13:13 - 8. oktober 2025

0

Christian Jørgensen: «Man kan ikke bare grave uden at tale med folk»

POLITIK. Når Danmarks Port lukkes, og midtbyens erhvervsliv mærker faldende omsætning, burde det være en selvfølge, at kommunen taler med de mennesker, der bliver ramt. Det mener Liberal Alliances spidskandidat til kommunalvalget i 2025, Christian Jørgensen, der kalder forløbet omkring lukningen af porten både respektløst og uprofessionelt.

«Jeg synes oprigtigt, det er ærgerligt, for man bør have et godt og respektfuldt samarbejde med de interessenter, der bliver berørt. Fredericia Shopping er en vigtig del af midtbyen, og detailhandlen kæmper i forvejen med internethandel og ændrede vaner. Den mindste respekt, man kunne vise, var at tage dem med på råd, før man træffer beslutninger,» siger han.

«Man kunne i det mindste have talt om timingen»

Jørgensen peger på, at selv hvis arbejdet var nødvendigt, kunne det have været planlagt langt bedre.

«Det kan godt være, at tingene skulle laves, og at det ikke kunne undgås. Men man kunne da tage en dialog med erhvervslivet om timingen, planlægningen og logistikken. Hvordan kunne det skade mindst muligt? Den samme logik gælder for Grundejerforeningen, som ejer de ejendomme, der bliver berørt. Det ville da være helt naturligt at tage den dialog. Jeg er uforstående over for, at det politiske niveau ikke har tænkt den tanke,» siger han.

Han tilføjer, at Fredericia netop burde være kendt for samarbejde – ikke for at overraske folk med afspærringer. «Vi er en stærk kommune, fordi vi normalt kan finde ud af at samarbejde. Det her er ikke nyt – vi har set lignende situationer før, for eksempel med spildevandsledninger. Men i stedet for at folk en dag møder op til opgravet asfalt, burde man have taget en respektfuld dialog. Det er jo mennesker, det går ud over,» siger han.

«Det er børnelærdom at lave konsekvensberegninger»

For Jørgensen er det helt uforståeligt, at kommunen ikke har udarbejdet en konsekvensvurdering, før man lukkede Danmarks Port.

«Hvis jeg skal være lidt hardcore, så må jeg sige, at som finansmand vender jeg det hvide ud af øjnene, når jeg hører, at man kan foretage sådan nogle handlinger uden at lave konsekvensberegninger. Det er børnelærdom. Man bør altid spørge: Hvilken økonomisk impact får det her for de mennesker, der bliver ramt?»

Han mener, at den manglende analyse vidner om en forvaltning og et politisk niveau, der mangler forståelse for erhvervslivets virkelighed.

«Det mangler respekt»

Spørgsmålet om alternative løsninger får samme svar. For Jørgensen er det ikke sikkert, at der fandtes en perfekt løsning – men man burde i det mindste have prøvet.

«Det er forkert, at man ikke har undersøgt alternativer som natarbejde eller at holde halvdelen af vejen åben. Jeg siger ikke, at det havde været nemt, men hvis man havde haft dialogen, kunne man måske have fundet en bedre løsning. Eller i det mindste undgået at skabe sig fjender, fordi man havde taget folk med på råd. Det handler om respekt,» siger han.

Han henviser til de interviews, hvor lokale erhvervsdrivende som slagtermester Frank Gregersen har beskrevet, hvordan leverandører nægter at køre ind til butikkerne, og kunder vender om, før de når frem.

«Man kan ikke andet end blive berørt, når man læser, hvad det betyder for folk som Frank Slagter. Eller for Grundejerforeningen, som ser tomme lejemål og forretninger, der ikke kan lejes ud. At man ikke har taget en respektfuld dialog med de mennesker, det er ikke godt nok,» siger Jørgensen.

«Det er alvorligt, når butikker mister 20 procent»

Han reagerer kraftigt på, at flere butikker i midtbyen melder om omsætningsfald på op til 20 procent.

«Det er jo alvorligt for pokker. Der er mange, der tror, at erhvervsliv er guld og grønne skove, men for mange små detailhandlere svarer indtjeningen til en almindelig lønmodtagers løn. Prøv at forestille dig, at du i et halvt år mister 20 procent af din løn – hvordan ville det være?» spørger han.

Han tilføjer, at erhvervsdrivende ikke kan planlægge sig ud af problemer, de ikke har kendt til. «Hvis du ikke bliver inddraget i en dialog, kan du jo ikke forudse, hvad der sker. Og hvis adgangen til din forretning bliver forringet, er det begrænset, hvad du kan gøre. Du kan jo ikke planlægge dig ud af det, når kunderne ikke kan komme ind.»

«Det handler om respekt og forståelse»

Spørger man, hvad Christian Jørgensen ville have gjort anderledes, peger han først og fremmest på planlægning og respekt.

«Jeg ville starte med at sige: Okay, de her anlægsarbejder skal laves – det er nødvendigt. Så ville jeg, hvis jeg var formand for det politiske udvalg, tage de relevante folk i forvaltningen og sige: Hvilke interessenter bliver ramt? Fredericia Shopping, Business Fredericia, Grundejerforeningen – hvem mere? Og så ville jeg indkalde dem til et dialogmøde. Det behøver ikke være hyggeligt, men det ville være respektfuldt,» siger han.

Han mener, at sagen emmer af manglende forståelse for det virkelige erhvervsliv. «Det virker, som om nogen ikke har forstået detailhandelens virkelighed. Det her handler om mennesker, arbejdspladser og et byliv, vi risikerer at miste, hvis vi ikke lærer af det.»

For Christian Jørgensen handler det i sidste ende ikke om, hvem der har skylden – men om, at Fredericia skal tilbage til at være en by, der samarbejder.

«Vi skal kunne planlægge og kommunikere med hinanden. Man kan ikke bare grave uden at tale med folk. Så mister man noget langt vigtigere end en port – man mister tilliden.»

Læs også

Susanne Eilersen: «Det bliver rigtig dyrt for Fredericia, hvis vi mister vores handelsliv»

Tie stille, ikke også? – et svar til Bente Ankersen

Af

Sune Nørgaard Jakobsen

-

13:13 - 8. oktober 2025

0

Tie stille, ikke også? – et svar til Bente Ankersen

Der stod en forælder i byrådssalen mandag aften. En forælder, der har set sit barn blive fanget i et system, hvor fejl, forsinkelser og kolde paragraffer har erstattet menneskelighed. En forælder, der forsøgte at få sin stemme igennem, men som blev mødt med ordene:

“Nu skal du tie stille, ikke også?”

Ordene kom fra Bente Ankersen, formand for Børn- og Ungeudvalget i Fredericia. Og de siger alt om, hvordan familieområdet i denne kommune er kørt af sporet.

Et forsvar for systemet – ikke for børnene

Når formanden vælger at bruge sin taletid på at forsvare systemet mod borgerne i stedet for at beskytte borgerne mod systemet, så har man mistet forbindelsen til det ansvar, man er valgt til at bære.

Jeg har arbejdet 15 år i frontlinjen med sårbare familier, børn og afhængighed. Jeg har set, hvordan kommunale fejl ødelægger liv og hvor magtesløse forældre føler sig, når deres råb om hjælp bliver mødt med tavshed eller standardbreve.

At høre Ankersen rose sagsbehandlerne for deres madpakker og hævde, at “hver krone bliver brugt dér, hvor den skal”, er ikke bare tonedøvt, det er respektløst over for de familier, der står med knuste børn og knuste liv.

Forældre råber ikke op, fordi de vil hænge nogen ud. De råber op, fordi systemet ikke lytter, før nogen råber.

Lav debatkultur? Nej – lav moral

Ankersen taler om en “lav debatkultur”. Hun siger, tonen er for hård, og at medarbejdere bliver hængt ud.

Men det er ikke borgerne, der trækker debatten ned. Det er politikerne, der gør den hul.
For der er intet lavere end at tysse på de borgere, man burde stå på mål for.

Når man som folkevalgt hæver stemmen mod en forælder i desperation, har man mistet sin moralske autoritet. Demokrati handler ikke om, at borgerne skal tie, men at magten skal kunne tåle modstand.

Madpakker løser intet

“Jeg har set, de har madpakke med,” sagde Ankersen.
Det er et forsvar, der ville være komisk, hvis ikke det var så tragisk.

Madpakker dokumenterer ikke faglighed. De redder ikke børn, og de gør ikke en skæv kultur i Familieafdelingen mindre alvorlig.

Når man bruger frokostvaner som bevis på ansvarlighed, afslører man blot, at man ikke forstår alvoren. Problemet er ikke, hvad medarbejderne spiser – det er, hvad de sluger: et system, hvor fejl skjules, kritik ties ihjel, og loyalitet vægtes højere end læring.

Når børn bliver et bilag

Jeg har mødt familier, hvor kommunen handlede for sent, ignorerede advarsler og svigtede børn. Det er virkelighed – ikke en “lav debatkultur”.

Og nej, langt de fleste medarbejdere er ikke onde. De er bare fanget i et system, der beskytter sig selv bedre, end det beskytter børnene.

Når kritik mødes med bortforklaringer, og borgere gøres til fjender, dør tilliden. Og uden tillid dør velfærden.

Tavshedens politik

Det vi så i byrådssalen, var ikke bare en formand i affekt. Det var et billede på en kommune, der har vænnet sig til tavshed som svar.

Fredericia har ikke brug for flere forsvarstaler.
Vi har brug for ydmyghed. For reformer. For politikere, der tør indrømme fejl og rette dem, ikke tie dem ihjel.

Så ja, tonen er hård. Men tonen er ikke problemet – det er virkeligheden.

Når formanden for børneområdet tysser på forældre, så taler vi ikke længere om debatkultur.
Så taler vi om et demokratisk og menneskeligt forfald.

Fredericia fortjener politikere, der tør se virkeligheden i øjnene – også når den er grim.
For tavsheden beskytter kun én side.

Og det er sjældent den med børnene.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

Læring – ikke bare oplevelser

Kulturinstitutioner åbner dørene

Foreningslivet rykker ind i folkeskolen

Et samarbejde, der vokser

Sammenligning med Sparkær

Dårligere busforbindelser

SF: Vejle Kommune må på banen

En del af Salling Group siden 1998

God service – hver dag

En leder, der skaber resultater

En karriere bygget på erfaring

Glæde hos regionschefen

«Butikkerne har ikke meget at stå imod med»

«Vi må passe på byens blodårer»

«Det handler ikke om modstand – det handler om samarbejde»

«Fredericia må lære af det her»

Cecilie Roed Schultz: “Det hænger jo ikke sammen”

Peder Tind: “Man viser lederskab ved at fremlægge et budget”

Et våbenskjold til familien

Når historien bliver til leg

De vil gerne komme igen

«Man kunne i det mindste have talt om timingen»

«Det er børnelærdom at lave konsekvensberegninger»

«Det mangler respekt»

«Det er alvorligt, når butikker mister 20 procent»

«Det handler om respekt og forståelse»