5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Pernelle Jensen: «Det handler om respekt – ikke om regnbuekuglepenne»

0
Pernelle Jensen: «Det handler om respekt – ikke om regnbuekuglepenne»

POLITIK. Venstres regionsrådsmedlem Pernelle Jensen afviser, at Region Syddanmark har besluttet, at 32.000 ansatte i sundhedsvæsenet fremover skal rende rundt med regnbuefarvede kuglepenne og LGBTQ+-emblemer, som Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste tidligere skrev i et læserbrev.

«Jeg synes, det er lidt unuanceret sat op. Det er jo ikke, fordi vi er på vej ud og købe en masse kuglepenne,» siger Pernelle Jensen.

Hun forklarer, at forslaget udspringer af arbejdet med en LGBTQ+-politik, der skal gøre regionens hospitaler og sundhedsarbejde mere imødekommende og inkluderende.

«Det handler om, at sundhedsvæsenet er for alle og skal være et imødekommende sted for alle patientgrupper og borgere. Det er sådan set baggrunden for at lave den her politik,» siger hun.

Politikken bygger ifølge hende på en proces, hvor relevante parter har drøftet, hvordan personalet kan skabe en tillidsfuld relation til patienter og borgere – også gennem sprogbrug og kommunikation.

«Der er fokus på, hvordan man taler til og med patienterne, og hvordan man formulerer sig på skrift. Det handler om at bruge et neutralt og inkluderende sprog. Nogle patienter kan føle sig stødt over bestemte ord eller vendinger, og her handler det bare om at tænke sig om en ekstra gang. Det er egentlig det, politikken lægger op til,» siger hun.

Hun understreger, at de nævnte eksempler i politikken ikke er krav, men idéer.

«Der er nogle eksempler på, hvordan man kunne vise åbenhed og rummelighed. Det kunne være at have en kuglepen med et lille regnbueflag – men det er jo ikke, fordi vi siger, at alle skal ud og købe sådan én. Det er sat lidt på spidsen. Det handler bare om, at man som medarbejder kan signalere, at man møder alle borgere og patienter med respekt og imødekommenhed,» siger Pernelle Jensen.

Ifølge hende er den politiske tekst desuden stadig under udarbejdelse.

«Det er et udkast, der endnu ikke er endeligt vedtaget. Det handler grundlæggende om at skabe et sundhedsvæsen, hvor alle føler sig velkomne, og hvor relationen mellem patient og personale bygger på tillid. Det har aldrig handlet om at tvinge nogen til at bære symboler – det har handlet om respekt,» siger hun.

Karsten Byrgesen: «Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

0
Karsten Byrgesen: «Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

POLITIK. Mens frustrationerne vokser blandt butikker og erhvervsdrivende i Fredericia, retter byrådsmedlem for Borgernes Liste, Karsten Byrgesen, en skarp kritik af forløbet omkring lukningen af Danmarks Port. Han mener, at det er et skoleeksempel på, hvordan dårlig planlægning og manglende samarbejde kan skade både byen og tilliden til kommunen.

«Den første ting, vi skal have på plads, er, at det ikke er Teknisk Udvalg, der gennemfører arbejdet. Det er en forvaltningsopgave, som bliver løst af den tekniske afdeling i Fredericia Kommune. Det er dem, der planlægger, og det er dem, der skal underrette dem, der bliver berørt,» siger Karsten Byrgesen.

Han fortæller, at han selv blev overrasket over situationen. «Jeg opdagede først, at Danmarks Port var spærret, da jeg kom kørende og ikke kunne komme hjem. Siden har jeg talt med buschauffører og erhvervsdrivende, og de er dybt frustrerede over måden, det er sket på. Særligt Fredericia Shopping føler sig kørt ud på et sidespor.»

«Hvor er analysen?»

Byrgesen fortæller, at både han og Fredericia Shopping er blevet fortalt, at der lå en analyse, som pegede på den løsning, hvor hele porten lukkes. Men ingen har nogensinde set den.

«Jeg blev virkelig overrasket, da jeg hørte, at der var lavet en analyse. For når man laver en analyse, så stiller man jo nogle kriterier op: Hvad vil vi? Hvor hurtigt skal det gøres? Hvor mange ressourcer sætter vi ind? Skal vi bruge én mand i 100 dage eller 100 mand i én dag? Sådan tænker jeg – det er den militære planlægning, jeg er vokset op med. Men når man spørger, viser det sig, at der slet ikke er nogen analyse. Der er kun en såkaldt faglig vurdering,» siger Byrgesen.

Han efterlyser netop den form for planlægning, der tager hensyn til både sikkerhed, tid og økonomi. «Når man laver en faglig vurdering, skal kriterierne være tydelige. Hvad prioriterer vi? Kunne man for eksempel have lavet arbejdet, så man holdt ét spor åbent og satte et lyskryds op? Det kunne man gøre på Lillebæltsbroen. Eller kunne man have lavet en midlertidig afstivning, så mindre køretøjer og busser kunne passere? Der er mange muligheder, men dem får man kun frem, hvis man sætter sig ned og laver den analyse,» siger han.

«Det er dårlig planlægning – og vi lærer ikke af det»

For Karsten Byrgesen er der ingen tvivl om, at Fredericia Kommune igen er faldet i den samme fælde: dårlig planlægning og for lidt samarbejde.

«Jeg har set det før. Vi lovede for over et år siden at lave et forum – en slags kalender – hvor man skrev de store projekter ind for et år og flere år frem, så man kunne planlægge og undgå sammenfald. Det skulle være sådan, at alle – erhvervsliv, forvaltning og politikere – kunne se, hvad der lå i pipeline. Men den aftale er ikke blevet fulgt. Nu står vi igen med et projekt, der ikke hænger sammen,» siger han.

Han peger på, at det ikke kun er Danmarks Port, men en generel udfordring i hele byen. «Man ser det igen og igen: veje bliver spærret af i ugevis, uden at der sker noget. Forklaringen er altid, at man venter på det ene eller det andet – men for mig er det et tegn på dårlig planlægning. Det skader byen, det skader butikkerne, og det skader tilliden,» siger han.

«Ansvaret ligger i den tekniske forvaltning»

Byrgesen placerer ansvaret klart. «Ansvaret ligger i den tekniske forvaltning. Det er der, vi har en direktør, som skal sikre, at projekterne bliver lavet så hurtigt som muligt til den bedst mulige pris. Det er dér, kæden hopper af. Jeg har ikke set planen for byggeriet, men jeg har fået at vide, at der var en analyse – og det var der så ikke. Det er uacceptabelt,» siger han.

Han mener, at de grundlæggende prioriteringer burde have været lagt åbent frem: «Man må definere sine kriterier. Skal vi holde porten delvist åben? Skal vi afstive og arbejde samtidig? Skal vi vælge en løsning, hvor det går hurtigere, men koster mere? De spørgsmål burde være en del af processen. Det er de ikke her.»

«Det er forfærdeligt at se, hvordan det rammer erhvervslivet»

Karsten Byrgesen reagerer skarpt på meldingerne om, at flere butikker oplever omsætningsfald på 20 procent.

«Det er jo skrækkeligt. Det er forfærdeligt at se, hvordan det rammer erhvervslivet. Vi så det samme på Nørrebrogade – det er de samme fejl, der gentager sig. Jeg tror, der bliver tænkt for meget i kassen og for lidt i mennesker. Det her handler ikke kun om asfalt og murværk – det handler om virksomheder, arbejdspladser og liv i byen,» siger han.

Byrgesen minder om, at man allerede for et år siden besluttede at skabe et tæt samarbejde mellem forvaltningen og byens handelsliv. «Det blev vedtaget, at vi skulle have et tæt samarbejde mellem forvaltningen, Business Fredericia og Fredericia Shopping. De skulle med helt fra starten. Men det er ikke sket denne gang heller. Og det kan jeg simpelthen ikke forstå. Det er så let – og alligevel bliver det ikke gjort.»

«Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

Han mener, at manglende samarbejde og åbenhed får alle parter til at tabe ansigt.

«Når vi ikke inddrager de folk, der skal leve med konsekvenserne, så mister alle troværdighed. Fredericia Shopping står og siger, at de ikke er blevet involveret. Vi politikere får at vide, at der var lavet en analyse – og så var der ikke. Forvaltningen siger ét, erhvervslivet hører noget andet. Og så ender vi alle sammen med at ligne kæmpe, kæmpe torskehoveder på grund af det her,» siger Karsten Byrgesen.

Han understreger, at det ikke handler om at pege fingre, men om at få systemet til at fungere. «Vi bliver nødt til at tage hinanden med fra starten. Når vi gør det, forstår alle, hvorfor vi gør det, og så kan vi tage ansvar sammen. Men når kommunikationen bryder sammen, så gør samarbejdet det også. Det er det, der er sket her – og det er ikke første gang.»

«Vi har talt om samarbejde – nu må vi også gøre det»

For Byrgesen er konklusionen klar. «Det vigtigste er samarbejdet med byen. Hvis alle parter forstår, hvorfor vi gør noget, så kan de også bakke op om det. Men når man siger, at der er lavet en analyse, og det viser sig, at der ikke er det, så mister alle tillid – både erhvervsliv, borgere og politikere,» siger han.

Han afslutter: «Jeg forstår det ikke. Det er så simpelt: Vi har talt om samarbejde i årevis, men vi gør det stadig ikke. Og så står vi her igen.»

Alt klar til kommunalvalget i Middelfart: Brevstemning, gratis transport og 11 valgsteder

0
Alt klar til kommunalvalget i Middelfart: Brevstemning, gratis transport og 11 valgsteder

KV25. Valget nærmer sig, og i Middelfart Kommune er forberedelserne i fuld gang. Allerede nu er det muligt at brevstemme, og på selve valgdagen den 18. november kan borgerne se frem til både gratis bus og flextur til valgstederne.

Kommunaldirektør Steen Vinderslev opfordrer borgerne til at bruge deres stemme og understreger, at alt er sat ind for at gøre det så nemt som muligt at deltage i demokratiet.

»Det er vigtigt, at alle får mulighed for at afgive deres stemme – også dem, der måske er bortrejst, arbejder meget, eller af andre grunde ikke kan nå frem på selve valgdagen. Derfor har vi åbnet for brevstemning allerede nu,« siger Steen Vinderslev.

Brevafstemningen foregår på Rådhuset i Middelfart i den almindelige åbningstid frem til fredag den 14. november klokken 16. Derudover holder kommunen åbent enkelte lørdage og sene fredage, og der kan også brevstemmes på bibliotekerne i Ejby og Nørre Aaby på udvalgte dage.

Stigende interesse for brevstemmer

Erfaringerne fra de seneste valg viser, at stadig flere vælgere vælger at brevstemme. Det skyldes ifølge kommunaldirektøren både travle kalendere og et ønske om fleksibilitet.

»Vi kan se, at andelen af vælgere, der benytter sig af brevstemning, er stigende. Derfor er det vigtigt, at vi spreder mulighederne ud og gør det så nemt som muligt for borgerne at afgive deres stemme,« forklarer han.

Borgere, der modtager hjemmehjælp eller bor på plejehjem, kan desuden stemme i eget hjem. To valglisterede kommer ud, så stemmeafgivningen kan ske trygt og korrekt. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen hjælper med at uddele information til de borgere, der kan have behov for at stemme hjemmefra.

Gratis transport på valgdagen

For at gøre det endnu lettere at komme til stemmeboksen tilbyder kommunen gratis bus og flextur på valgdagen den 18. november.

»Formålet er at fjerne så mange barrierer som muligt, så vi får et byråd, der afspejler hele Middelfarts befolkning. Alle skal kunne komme til valgstedet – uanset alder, bopæl eller mobilitet,« siger Steen Vinderslev.

11 valgsteder fordelt i hele kommunen

På valgdagen kan borgerne stemme 11 forskellige steder i kommunen – fra byens store haller til lokalsamfundets samlingssteder.

»Vi har to store valgsteder i byen – Lillebæltshallerne og Vesterskole – og derudover valgsteder i de større bysamfund som Strib, Båring, Røjle, Nørre Aaby, Ejby og Gelsted. Desuden har vi valgsteder i udviklingsområder som Røjle og Kauslunde. På den måde dækker vi hele kommunens geografi,« fortæller kommunaldirektøren.

Fokus på unge og udsatte grupper

Middelfart Kommune arbejder også målrettet på at øge valgdeltagelsen blandt grupper, der traditionelt stemmer mindre – blandt andet unge og borgere med handicap.

»Vi ved, at nogle grupper har en lavere tendens til at stemme, så vi laver målrettede indsatser sammen med Ungerådet og Handicaprådet for at skabe større interesse og viden om valget. Det kan være særlige arrangementer, valgmøder og transportordninger,« siger Steen Vinderslev.

»Demokratiet fortjener opbakning«

Kommunaldirektøren håber, at så mange som muligt vil bruge deres stemme – uanset hvordan og hvor de gør det.

»Det er vigtigt at vise sin opbakning til det lokale demokrati. Det byråd, der bliver valgt den 18. november, skal helst afspejle borgernes holdninger og værdier så bredt som muligt. Derfor håber jeg, at alle, der kan, også vælger at stemme,« siger han.

Stærkt fællesskab løfter Fredericia: En af landets største højdespringere i ny idrætsundersøgelse

0
Stærkt fællesskab løfter Fredericia: En af landets største højdespringere i ny idrætsundersøgelse

SPORT. Fredericia er for alvor rykket ind i den bedste tredjedel af landets idrætskommuner. I Danmarks Idrætsforbunds (DIF) nye undersøgelse springer kommunen hele 49 pladser frem – fra nummer 80 i 2021 til en 31.-plads i 2025.

Det gør Fredericia til den næststørste højdespringer i hele landet, kun overgået af Gladsaxe. Undersøgelsen måler idrættens rammer og vilkår i kommunerne ud fra 20 parametre fordelt på fire hovedområder: frivillighed, faciliteter, medlemmer og økonomi/idrætspolitik.

For formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind, er resultatet både en glædelig anerkendelse og et bevis på, at mange års samarbejde mellem kommune, foreninger og frivillige virker.

»Vi har haft et stærkt samarbejde på tværs – mellem frivillige, foreninger, organisationer og kommunen. Vi har løftet i flok og arbejdet benhårdt de seneste fire år på at udvikle hele området. Derfor er det fantastisk at se, at det arbejde nu bliver afspejlet i undersøgelsen. Jeg er både stolt og glad,« siger Peder Tind.

Frivilligheden som rygrad

Han peger især på det frivillige engagement som en afgørende årsag til fremgangen.

»Noget af det, vi gør exceptionelt godt i Fredericia, er at rekruttere og understøtte frivillige. Vi har rigtig mange frivillige per forening, og det betyder alt for, at idrætslivet fungerer. Det er de mennesker, der får tingene til at ske, og som skaber glæden og fællesskabet omkring sporten,« siger han.

Netop samme aften, som resultaterne blev offentliggjort, deltog Tind i kommunens frivillighedsfest med over 400 deltagere – en fest, der ifølge ham symboliserer den indsats og det fællesskab, der har løftet kommunen.

Politik med effekt

Men den politiske indsats har også haft betydning, understreger han. I denne byrådsperiode har Fredericia vedtaget en samlet kultur-, idræts- og oplevelsespolitik, der er blevet til efter historisk mange høringssvar og input fra borgere og foreninger.

»Vi har taget mange beslutninger om at forbedre og udvikle vores faciliteter. Det afspejles også i undersøgelsen, hvor kvaliteten af vores idrætsanlæg bliver vurderet meget højt,« siger han.

Fredericia har desuden satset på events som en aktiv del af sin idrætsstrategi. Royal Run, PostNord Danmark Rundt og flere store sportsarrangementer har bragt byen på landkortet.

»Store events styrker frivilligheden og samarbejdet på tværs. Vi har vist, at vi kan løfte i flok, og det tror jeg også har bidraget til vores resultat,« siger Peder Tind.

En plads i top 10 er næste mål

Selv om Fredericia har taget et kæmpe spring, ser Peder Tind ingen grund til at hvile på laurbærrene.

»Vi er nu blandt den bedste tredjedel af kommunerne i Danmark, og det er flot. Men vi skal blive ved med at arbejde hårdt. Vores nabokommuner ligger stadig nogle pladser foran os, og det er klart, at vi skal gå efter at kravle endnu højere op. Hvis vi fortsætter den her udvikling, så skal vi da sigte mod top 10,« siger han.

Han kalder resultatet »en kæmpe anerkendelse« af de mange mennesker, der hver dag bidrager til byens idrætsliv – både på og uden for banen.

»Det her er et resultat af fællesskab. Det viser, at vi lykkes, når vi løfter sammen,« siger Peder Tind.

Læs også

Fredericia rykker markant frem på listen over Danmarks bedste idrætskommuner

0
Fredericia rykker markant frem på listen over Danmarks bedste idrætskommuner

IDRÆT. Der er grund til smil i Fredericia, hvor byen har taget et af de største spring i hele landet i Danmarks Idrætsforbunds nye kommuneundersøgelse.

Fredericia går fra en 80.-plads i 2021 til en 31.-plads i 2025 – en fremgang på hele 49 pladser. Det viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), som netop har offentliggjort sin landsdækkende måling af idrættens vilkår i landets kommuner.

Undersøgelsen tager pulsen på samarbejdet mellem kommuner og foreninger, kvaliteten af faciliteter og idrætsanlæg samt støtten til det frivillige foreningsliv. I alt har 2.942 idrætsforeninger på tværs af landet bidraget til svarene.

Mens Skive igen topper listen som Danmarks bedste idrætskommune, markerer Fredericia sig altså som en af de helt store højdespringere. Kun Gladsaxe har taget et større hop, fra nummer 79 til 18.

Stærkt lokalt engagement

Ifølge Danmarks Idrætsforbund vurderes kommunerne på 20 forskellige parametre fordelt på fire hovedområder: frivillighed, faciliteter, medlemmer samt økonomi og idrætspolitik.

Den markante fremgang i Fredericia vidner ifølge lokale idrætsaktører om et idrætsliv i rivende udvikling. I de seneste år er der investeret i både nye faciliteter og i stærkere samarbejder mellem kommunen, klubberne og eliteidrætten.

Formanden for DIF, Hans Natorp, kalder det opløftende, at så mange kommuner – både i toppen og længere nede på listen – har formået at skabe bedre vilkår for foreningslivet.

»Det er flot at se, at idrætsforeningerne over en bred kam føler sig godt kørende. Idrætten er et frirum med gode fællesskaber, og sunde foreninger kræver opbakning og anerkendelse fra kommunens side,« siger han.

Et tydeligt signal før valget

Opgørelsen bliver offentliggjort op til det kommende kommunalvalg, og DIF håber, at undersøgelsen vil sætte idrætten højere på den politiske dagsorden i byrådene landet over.

For Fredericia er fremgangen samtidig en anerkendelse af de mange frivillige, der hver dag løfter sporten lokalt – fra børneidræt til eliteklubber.

Hele undersøgelsen kan findes på dif.dk/kv25 under punktet Kommuneundersøgelsen 2025.

Top tre i undersøgelsen ser sådan ud:

  1. Skive
  2. Vesthimmerland
  3. Herning

Men på listen over kommuner, der har rykket sig mest siden sidste måling, finder man altså Fredericia på en flot andenplads – lige efter Gladsaxe.

Magten kræver åbenhed af borgerne – men hemmeligholder sig selv

0
Magten kræver åbenhed af borgerne – men hemmeligholder sig selv

Det er svært ikke at bide tænderne sammen når man hører, at Danmark arbejder for øget chatkontrol i EU. De arbejder for adgang til at læse borgernes private beskeder, selvom man ikke er mistænkt for noget konkret, før de overhovedet sendes til modtagerne. Uanset hvor god intention der måske kan ligge bag sådan et forslag, er det en absolut glidebane mod kontrolsamfundet. En uhyggelig glidebane. Samtidig har vi en statsminister, der slettede sine egne sms’er midt i en skandale, hvor der faktisk var en konkret mistanke om lovbrud, omend af en anden karakter. Dem har man til gengæld, viser det sig, med vilje forsøgt ikke at genskabe. Det er absurd. Magthaverne kræver total åbenhed af borgerne, men total hemmelighed for sig selv.

Det klassiske argument fra magthaverne er, at “hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte”. Det er både naivt og farligt. Alle mennesker har noget at skjule. Ikke fordi de er kriminelle, men fordi de er private. Det kan være fortrolige samtaler med familie, kæreste eller venner. Det kan være personlige tanker, der ikke er for offentlighedens øjne. Privatliv er ikke en luksus, det er en grundlæggende forudsætning for frihed. Når magthaverne får adgang til at overvåge alt, ændrer det menneskers adfærd. Folk begynder at genoverveje, hvad de skriver, hvem de mødes med, hvad de deler. Og så er vi på vej væk fra et frit samfund, hvor man kan sige, hvad man vil, og hvor privatlivet er beskyttet.

Hvis politikerne virkelig ønsker tillid, må de starte med selv at være gennemsigtige. Ikke ved at snage i borgernes liv, men ved at tage ansvar for deres egne handlinger. At statsministerens sms’er stadig er slettede, samtidig med at man arbejder for at kunne læse med i borgernes chathistorik, er et grotesk symbol på magtens dobbeltmoral.

Frihed handler netop om retten til at være i fred. Staten skal beskytte borgerne mod konkrete farer, ikke overvåge dem. Hvis vi giver slip på retten til privatliv, får vi den aldrig igen. Derfor skal vi sige klart nej til masseovervågning. Et frit samfund bygges på tillid og ansvar, ikke på mistanke og kontrol.

Politisk flertal bakker op om krav om ID-kort på store byggepladser

0
Politisk flertal bakker op om krav om ID-kort på store byggepladser

POLITIK. Et bredt politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om at indføre krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Initiativet skal styrke indsatsen mod social dumping og gøre det lettere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis.

Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Partierne står samlet om ønsket om at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på danske byggepladser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ID-kortet fungere som en form for dokumentation for, at medarbejdere på de store byggeprojekter arbejder under lovlige forhold. Tiltaget skal samtidig give myndighederne et effektivt redskab til at føre kontrol med, hvem der befinder sig på byggepladserne.

Ud over ID-kortet indeholder aftalen også skærpede regler for arbejdsgivere, der ikke lever op til deres pligter i forhold til arbejdsmiljøet. Virksomheder med 35 eller flere ansatte kan fremover se frem til højere bøder, hvis de undlader at anmelde arbejdsulykker eller ikke udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.

Med beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek i spidsen fremhæver regeringen, at aftalen er et markant skridt i kampen for at beskytte det danske arbejdsmarked mod snyd og unfair konkurrence. Samtidig understreger partierne, at udenlandsk arbejdskraft fortsat spiller en vigtig rolle – men at arbejdet skal ske på ordentlige vilkår.

Flere partier, herunder SF og Enhedslisten, har længe presset på for at få ID-kortet indført, mens Dansk Folkeparti fremhæver forslaget som et vigtigt værn mod social dumping og illegal arbejdskraft.

Aftalen skal nu omsættes til konkret lovgivning, som forventes at træde i kraft i løbet af 2026.

Althea Reinhardt ude af landsholdstruppen til EHF Euro Cup

0
Althea Reinhardt ude af landsholdstruppen til EHF Euro Cup

SPORT. Odense Håndbolds målvogter Althea Reinhardt må melde afbud til den kommende landsholdssamling på grund af en skade. Hun erstattes af Amalie Milling, der overtager pladsen i truppen forud for Danmarks to kampe i EHF Euro Cup mod Tjekkiet og Tyrkiet.

Dermed bliver det uden den rutinerede Odense-keeper, når Danmark samles på mandag. Amalie Milling deltager i hele samlingen og bliver en del af holdet, der spiller mod Tjekkiet i Nykøbing Falster og Tyrkiet i Ankara.

Udskiftningen ændrer ikke på planerne for Anna Kristensen, som fortsat ikke rejser med til Tyrkiet. Som allerede planlagt bliver hun erstattet af Anne Christine Bossen, der sammen med Amalie Milling udgør målmandsteamet til udekampen i Ankara.

Udover Reinhardt har også Cecilie Bjerre meldt afbud til samlingen. Hun skulle kun have deltaget i mandagens træning, og der bliver ikke indkaldt en erstatning.

Danmark møder Tjekkiet onsdag den 15. oktober klokken 20.00 i Nykøbing Falster. Derefter venter Tyrkiet søndag den 19. oktober, hvor kampen spilles i Ankara. Begge opgør vises på TV 2’s kanaler og platforme.

3000 blå bagagetags i det offentlige rum – Dansk Blindesamfund sender kærlig hilsen til seende

0
3000 blå bagagetags i det offentlige rum – Dansk Blindesamfund sender kærlig hilsen til seende

Hvis du den 15. oktober opdager et blåt bagagetag på din cykel, ved cafébordet eller på et gadeskilt, så er det ikke en fejl. Det er Dansk Blindesamfund, der markerer Den hvide stoks dag med et venligt, men tydeligt budskab til alle seende danskere: Hold ledelinjerne fri for blinde og svagsynede.

Under mottoet “Ups! Jeg står på en ledelinje. Flyt mig” sætter Dansk Blindesamfund 3000 blå bagagetags i omløb for at gøre opmærksom på de usynlige vejvisere, som hver dag hjælper mennesker med synshandicap trygt gennem byens gader, pladser og stationer.

»De færreste lægger mærke til ledelinjerne eller ved, hvad de bruges til. Men for os er de livsvigtige. De forhøjede flader og knoppede felter i belægningen fungerer som vejvisere, der – sammen med den hvide stok – hjælper blinde og svagsynede med at orientere sig,« forklarer landsformand i Dansk Blindesamfund, Diana Stentoft.

Når vejviseren forsvinder

Ledelinjerne er designet til at skabe sikkerhed og selvstændighed, men kun så længe de ikke er blokeret.

»For blinde og svagsynede er en blokeret ledelinje både farlig og utryg. Når en cykel, et cafébord eller et skilt står i vejen, forsvinder vores mulighed for at orientere os rigtigt og sikkert. Så forsvinder vores vejviser, og det kan skabe både usikkerhed og i nogle tilfælde panik,« siger Diana Stentoft.

Med de blå bagagetags vil Dansk Blindesamfund derfor minde danskerne om, hvor lidt der egentlig skal til for at gøre hverdagen tryggere for andre.

En kærlig påmindelse

De frivillige, som deltager i kampagnen, placerer de blå tags på genstande, der blokerer en ledelinje – ikke som kritik, men som en venlig påmindelse om at være opmærksom.

»Det er ikke muligt for os blinde og svagsynede at se de blå tags, før vi støder ind i det, de hænger på. Derfor har vi brug for hjælp fra dem, der kan se, til at fjerne det, der står i vejen. At holde ledelinjerne fri holder muligheden åben for, at vi kan leve selvstændigt, selvom vi har et synshandicap,« siger landsformanden.

Kampagnen kulminerer den 15. oktober, hvor tusindvis af frivillige i hele landet hjælper med at sætte fokus på, hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel.

Et fælles ansvar

Dansk Blindesamfunds opråb i anledning af Den hvide stoks dag er både kontant og kærligt:

»Vær ikke blind for en blind,« lyder budskabet fra Diana Stentoft. »Når alle hjælper med at holde ledelinjerne fri, skaber det en uvurderlig frihed for blinde og svagsynede. Vi håber, at kampagnen kan bringe os et skridt tættere på et Danmark, hvor alle kan bevæge sig sikkert – uanset syn.«

Vækst er ikke synd – stagnation er

0
Vækst er ikke synd – stagnation er

Preben Hoffmann Rosenberg, det er en smuk tanke, at vi alle bare kunne skrue lidt ned, nyde de nære ting og lade verden stå stille. Men det er også en romantisk illusion – lidt som at tro, at man kan stoppe tidevandet med et kaffefilter.

Du rammer rigtigt bekymringen for klima og ressourcer. Men når løsningen bliver at “drosle ned” og gøre mindre, så glemmer man, at fremskridt aldrig er kommet af forsagelse – men af fornuft, innovation og frihed.

Vækst er ikke en “hellig ko”. Vækst er det, der betaler for alt det, vi tager for givet: hospitaler, skoler, ældrepleje og ja, grøn omstilling. Uden vækst ingen teknologi, der kan genanvende, lagre energi eller rense vand. Det er ikke væksten, der ødelægger verden – det er ineffektivitet, dårlig regulering og mangel på opfindsomhed.

Når nogen siger “vi skal nøjes med det, vi har”, oversættes det i praksis til: du skal nøjes. Men det er altid de lavtlønnede, der ender med at betale for de grønnes samvittighed.

Det liberale svar er ikke at stoppe udviklingen – men at gøre den klogere. Vi skal vokse grønt, ikke groft. Vi skal skabe mere værdi med mindre affald. Vi skal have tillid til, at mennesker og markeder i samspil faktisk kan levere løsninger, der gør verden bedre – uden at den bliver hverken fattigere eller fladere.

Så ja, vi skal passe på vores spisekammer. Men det gør man bedst ved at rydde op, bygge nyt – og ikke ved at slukke køleskabet og håbe, det klarer sig selv.

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

0
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af...