Tirsdag middag blev en varebil standset på Vejle Landevej, hvor føreren blev sigtet for narkokørsel. Politiet standsede køretøjet klokken 12.49 og skønnede føreren påvirket af euforiserende stoffer.
Der er tale om en mand født i 1993 fra Søndersø. Manden er sigtet for at føre køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Sydøstjyllands Politi har tirsdag eftermiddag sigtet en 19-årig mand for narkosalg i Fredericia. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Politiet observerede klokken 17.55 en person komme ud fra en lejlighed på Købmagergade. Patruljen tog kontakt til manden og fandt ham i besiddelse af 1,63 gram hash, 17 tramadolpiller samt en nøgle til den lejlighed, han netop var kommet ud fra.
Ved en efterfølgende ransagning af lejligheden fandt politiet yderligere narkotika. Den 19-årige mand er på den baggrund sigtet for narkosalg.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Der har mandag eftermiddag været tyveri fra en byggeplads på Norgesgade i Fredericia. Ifølge politiet er tyveriet sket omkring klokken 15.15. Gerningspersonen har skaffet sig adgang til en container ved at åbne en hængelås med den rette nøgle. Nøglen var blevet stjålet tidligere samme dag.
Fra containeren er der stjålet en større mængde værktøj. Politiet oplyser, at den samlede værdi anslås til omkring 100.000 kroner, men at der endnu ikke foreligger et præcist overblik over de stjålne genstande.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Vejle er blandt de kommuner, hvor boligmarkedets fremgang i 2025 er tydelig – men også mere følsom. Nye tal fra Finans Danmark viser, at boligkøbene er steget i langt størstedelen af landets kommuner, og Vejle følger med i udviklingen.
På landsplan steg antallet af nye boliglån med 25 procent i 2025. I Vejle er boligmarkedet kendetegnet ved relativt høje priser, mange nybyggerier og en stor andel af købere, der finansierer deres bolig med betydelige lån.
Det betyder, at valget mellem fastforrentet og variabel rente har særlig betydning i Vejle. Nationalt udgjorde fastforrentede lån knap 54 procent af nye lån i 2025, men interessen for variabel rente voksede markant. I et marked som Vejle kan den udvikling give både muligheder og risici.
Ifølge Finans Danmark giver variabel rente en umiddelbar besparelse, men indebærer også en risiko, hvis renterne stiger. For købere i Vejle, hvor lånene ofte er store, kan udsving få større konsekvenser for privatøkonomien.
Samtidig har Vejle fortsat stor tiltrækningskraft. Byudvikling, natur, infrastruktur og erhverv gør kommunen attraktiv, og det bidrager til, at mange vælger at købe bolig, selv i en periode med økonomisk usikkerhed.
Boligmarkedet i Vejle fremstår derfor som et marked i fremgang – men også et marked, hvor køberne i stigende grad skal navigere i et komplekst rente- og finansieringslandskab.
Kolding er blandt de kommuner, hvor boligmarkedet tydeligst afspejler den nationale fremgang i 2025. Nye tal fra Finans Danmark viser, at danskerne i stigende grad har optaget nye lån til boligkøb, og i næsten alle kommuner blev der gennemført flere handler end året før.
På landsplan blev der optaget knap 56.900 nye boliglån – en stigning på 25 procent. Kolding, som er en af Trekantområdets største kommuner, har traditionelt et boligmarked med stor volumen og bred sammensætning, og det gør kommunen særligt følsom over for generelle markedsbevægelser.
Kolding rummer både parcelhuse, lejligheder, bynære boliger og forstæder, hvilket betyder, at mange forskellige købertyper er aktive. Det gør også, at stigningen i boligaktivitet ofte kan mærkes tidligere og tydeligere end i mindre kommuner.
Ifølge Finans Danmark har køberne i 2025 fortsat haft en klar præference for fastforrentede lån, men interessen for variabel rente er vokset. Det ses ofte i kommuner som Kolding, hvor en stor del af markedet består af førstegangskøbere og unge familier, der er mere pris- og rentefølsomme.
Samtidig har Kolding et stærkt arbejdsmarked med uddannelsesinstitutioner, erhverv og handel, der bidrager til en stabil efterspørgsel efter boliger. Kombinationen af jobmuligheder og relativt varierede boligpriser gør kommunen attraktiv for både lokale og tilflyttere.
Finans Danmarks forklaring på fremgangen – høj beskæftigelse og solide privatøkonomier – passer godt på Kolding, hvor mange husholdninger fortsat har mulighed for at realisere boligdrømmen, selv om renterne ligger højere end for få år siden.
Boligmarkedets bevægelse i Kolding peger derfor på en mere normaliseret situation efter de kraftige udsving i årene 2022–2023. Handlen er tilbage, uden at markedet løber løbsk.
På landsplan steg antallet af nye boliglån markant i 2025, og i næsten alle landets kommuner blev der gennemført flere boligkøb end året før. Det viser nye tal fra Finans Danmark, som dokumenterer, at boligmarkedet igen er i bevægelse.
I Middelfart følger udviklingen den nationale tendens – men med lokale særtræk. Middelfart er traditionelt en attraktiv bosætningskommune med høje boligpriser, stærk livskvalitet og mange flyttekæder. Det betyder, at boligmarkedet her ofte reagerer mere afdæmpet end i kommuner med lavere indgangspriser.
Ifølge Finans Danmark blev der i 2025 optaget knap 56.900 nye lån til ejerboliger på landsplan – det højeste niveau siden 2021. Samtidig oplevede 93 ud af 98 kommuner en stigning i antallet af nye boliglån. Det peger på en bred genopretning efter nogle år med afventende købere.
I Middelfart har boligmarkedet i høj grad været præget af stabilitet frem for kraftige udsving. Mange handler er drevet af familier, der flytter internt i kommunen, eller som har opbygget betydelig friværdi over tid. Det betyder også, at udviklingen i lånetyper kan se anderledes ud end i kommuner med mange førstegangskøbere.
Nationalt dominerer det fastforrentede lån fortsat, men interessen for variabel rente er vokset markant i 2025. For Middelfart-købere kan det være et mere følsomt valg. De højere boligpriser betyder større lån, og dermed også større risiko, hvis renterne stiger.
Samtidig er Middelfart kendetegnet ved et boligmarked, hvor beliggenhed, udsigt og kvalitet spiller en stor rolle. Det gør, at køberne ofte er mere selektive, og at markedsbevægelser slår langsommere igennem.
Boligmarkedets udvikling hænger også sammen med kommunens generelle attraktivitet. Middelfart har i en årrække arbejdet målrettet med byudvikling, natur og kultur – faktorer, som fortsat gør kommunen eftertragtet, også når økonomien er mere usikker.
Finans Danmark peger på, at den stigende boligaktivitet i 2025 blandt andet skyldes høj beskæftigelse og robuste husholdningsbudgetter. Det gælder også i Middelfart, hvor mange boligejere står stærkt økonomisk og derfor kan handle uden at være tvunget af renter eller markedsudsving.
Samlet set peger udviklingen på et Middelfart-marked i bevægelse – men uden de store spring. Et marked, hvor der igen handles mere, men hvor tempoet er afpasset de lokale forhold.
Danskernes lyst til at købe bolig voksede markant i 2025, og Fredericia er en af de kommuner, hvor udviklingen passer godt ind i det nationale billede. På landsplan blev der optaget knap 56.900 nye lån til køb af ejerboliger – en stigning på 25 procent i forhold til året før – og aktiviteten steg i 93 ud af landets 98 kommuner. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
Selv om de kommunespecifikke tal endnu ikke er offentliggjort, peger flere strukturelle forhold på, at Fredericia er blandt de kommuner, hvor boligkøbene igen har taget fart.
Ifølge Finans Danmark hænger den nationale fremgang blandt andet sammen med robuste husholdningsbudgetter, høj beskæftigelse og et arbejdsmarked, der fortsat er stærkt – trods geopolitisk usikkerhed. Det billede genkendes lokalt i Fredericia, hvor beskæftigelsen i en årrække har været høj, og hvor store arbejdspladser inden for energi, logistik og transport fortsat trækker nye medarbejdere til byen.
Fredericia har samtidig et boligmarked, der adskiller sig fra flere af nabokommunerne i Trekantområdet. Prisniveauet er generelt lavere end i Vejle og Middelfart, hvilket gør kommunen attraktiv for både førstegangskøbere, børnefamilier og pendlere. Samtidig har byen de senere år oplevet en stigende tilflytning af vidensarbejdere – blandt andet som følge af udviklingen omkring Taulov, havnen og den grønne omstilling.
Nationalt viser tallene, at det fastforrentede lån fortsat er den mest populære låntype, men at interessen for variabelt forrentede lån er vokset. I 2025 udgjorde fastforrentede lån knap 54 procent af de nye ejerboliglån – et fald på 12 procentpoint i forhold til året før.
Ifølge Finans Danmark skyldes det blandt andet, at forskellen mellem den korte og den lange rente er blevet større, hvilket giver en umiddelbar besparelse for boligejere, der vælger variabel rente – dog med en større renterisiko.
I Fredericia kan den udvikling få særlig betydning. Et lavere boligprisniveau betyder, at mange købere er mere prisfølsomme, og at selv mindre renteudsving kan have betydning for økonomien. Samtidig giver netop prisniveauet mulighed for at komme ind på boligmarkedet, selv i en periode med højere renter end før 2022.
Boligmarkedets bevægelse i Fredericia skal også ses i lyset af byens rolle som pendlerby. Med relativt korte afstande til både Vejle, Kolding og resten af Trekantområdet kan Fredericia tilbyde en kombination af jobmuligheder, transportinfrastruktur og boligpriser, som mange finder attraktiv.
Finans Danmarks underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering, Peter Jayaswal, peger på, at danskernes fortsatte aktivitet på boligmarkedet netop handler om, at mange har valgt at realisere boligdrømmen, selv i et usikkert globalt klima.
For Fredericia betyder det, at boligmarkedet igen bevæger sig – ikke som et eksplosivt boom, men som en bredere og mere stabil fremgang, hvor flere handler gennemføres, og hvor både købere og långivere agerer mere afbalanceret end i årene op til rentechokket.
Et nyt, uvildigt notat giver Fredericia Kommune rygvind i kritikken af broerne ved Prangervej. Men entreprenøren har endnu ikke accepteret vurderingen, dagboden er stadig sat på pause, og et centralt dokument kom først frem, da andre bad om aktindsigt.
Efter at den uvildige vurdering nu foreligger, står Fredericia Kommune et nyt sted i sagen om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade. Notatet fra rådgivningsfirmaet SYSTRA, dateret den 12. januar 2026, peger på, at broernes hoveddragere flere steder overskrider de tolerancer, der kan udledes af udbudsmaterialet. Det er præcis det forhold, kommunen tidligere har henvist til, når broerne er blevet afvist, og når dagboden i efteråret blev sat på pause.
I forvaltningen opfattes vurderingen som en bekræftelse af kommunens tekniske kritik. Men vurderingen lukker ikke sagen.
For selv om SYSTRA-notatet er bestilt som en uvildig tredjepartsvurdering, er det ikke ensbetydende med, at konflikten dermed er afgjort. Entreprenøren Arkil har endnu ikke accepteret vurderingen som endeligt grundlag for det videre forløb, og dermed er der fortsat tale om en tvist mellem parterne.
Det har direkte betydning for spørgsmålet om dagboden.
I et mailsvar til Fredericia AVISEN bekræfter direktør for Teknik, Klima og Kultur, Morten Christensen, at beslutningen om at sætte dagboden i bero blev truffet administrativt og ikke politisk.
»Jeg kan bekræfte at beslutningen var min. Jeg var understøttet af projektleder, fagchef og vores juridiske afdeling,« skriver han og tilføjer, at »det politiske niveau blev efterfølgende mundtligt orienteret.«
Med andre ord blev kommunens stærkeste økonomiske greb lagt til side af forvaltningen, mens politikerne først fik besked bagefter – og uden en skriftlig politisk beslutning.
Efter at SYSTRA-vurderingen nu foreligger, har Fredericia AVISEN spurgt, om kommunen har genoptaget dagboden, eller hvornår det i givet fald vil ske. Også her er svaret afventende.
»Det forholder vi os til, når entreprenøren indenfor kort tid er vendt tilbage med en handleplan for arbejdet,« skriver Morten Christensen.
Dermed er dagboden fortsat sat på pause, selv om kommunen nu vurderer at have fået teknisk medhold. Først når Arkil har fremlagt en plan, og parterne har forholdt sig til, hvordan vurderingen skal håndteres i praksis, vil kommunen tage stilling til, om dagboden igen skal bringes i spil.
Parallelt med dette tekniske og juridiske spor udspiller der sig et andet forløb, som i sig selv er opsigtsvækkende.
Fredericia AVISEN bad allerede i december om aktindsigt i alt materiale i sagen. Først blev anmodningen delvist afvist. Avisen klagede. Kommunen genbehandlede sagen, og Fredericia AVISEN fik delvis aktindsigt i en række mails, breve og aftaler. Men netop SYSTRA-notatet, som nu spiller en central rolle i kommunens vurdering, indgik ikke i materialet.
I januar fulgte Fredericia AVISEN op flere gange. Svaret var fortsat, at aktindsigten var udtømt, og at der ikke fandtes yderligere dokumenter, som kunne udleveres.
Alligevel blev notatet pludselig sendt.
Ikke fordi Fredericia AVISEN fik yderligere medhold. Ikke fordi kommunen ændrede sin vurdering af aktindsigten. Men fordi et andet medie – uafhængigt af Fredericia AVISENs anmodning – søgte aktindsigt i netop det notat, som avisen allerede havde skrevet om og efterspurgt.
I en mail sendt den 19. januar 2026 forklarer kommunens jurist, Simon Wulff Kristensen, hvorfor notatet nu udleveres.
»Da der i fredags fra anden side, uafhængigt af din tidligere anmodning, er søgt eksplicit aktindsigt i notatet fra SYSTRA, så syntes jeg, at jeg også vil sende notatet til dig, da jeg vurderer den kan have interesse for det tema, som du tidligere har vist interesse for,« skriver han.
Dermed modtager Fredericia AVISEN et centralt dokument i sagen, efter at kommunen ellers havde oplyst, at aktindsigten var afsluttet.
Forløbet betyder, at offentligheden først fik et indblik i sagen uden det notat, der nu fremhæves som afgørende for kommunens standpunkt. Først da andre bad om det samme dokument, blev det sendt videre – også til avisen, der i forvejen havde fulgt sagen tæt.
Sagen om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade befinder sig derfor stadig i et åbent rum. Kommunen mener nu, at den tekniske vurdering understøtter dens kritik af broerne. Men konflikten er ikke afsluttet, vurderingen er ikke accepteret af modparten, og dagboden er endnu ikke genoptaget.
Alt afhænger af, hvad der sker nu – og af den handleplan, som kommunen fortsat venter på, og regnen kan stadig havne hos skatteborgerne i Fredericia uden, at broen biver sat op.
Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede sig sin afslutning, begyndte murene at slå revner. Lyden forsvandt først, så grebet – og til sidst også pointene. Danmarks 29–31-nederlag til Portugal blev et opgør, hvor kampen langsomt gled ud af hænderne, og hvor det ellers så uovervindelige hjemmefort for første gang ved slutrunden blev erobret.
Portugal lagde fra land med bolden, men det var Mathias Gidsel, der sendte Danmark på tavlen. Indledningen blev præget af høj intensitet og tydelig nervøsitet. Francisco Costa viste tidligt sin klasse for Portugal, mens Simon Pytlick brændte i den anden ende, og allerede her anede man, at aftenen ikke ville blive enkel. Emil Nielsen leverede en vigtig redning, og Gidsel udlignede, men portugiserne svarede igen med straffekast og gennembrud, der udfordrede det danske forsvar.
Danmark fik aldrig rigtig fat i første halvleg. Rasmus Lauge udlignede efter portugisiske fejl, Emil Jakobsen holdt Danmark inde i kampen fra straffekastpletten, men chancerne blev misbrugt i for stort omfang. Emil Nielsen stod frem flere gange, blandt andet med en spektakulær redning efter ni minutter, men foran ham manglede der konsekvens. Portugal trak straffekast, udnyttede rummene og bragte sig foran 10–8 midt i halvlegen, samtidig med at frustrationerne begyndte at brede sig på de danske bænke.
Kampens rytme blev gentagne gange brudt af videokig og lange dommerforklaringer, og det forstærkede uroen. Kevin Møller blev sendt ind og reddede et straffekast fra Francisco Costa, Magnus Saugstrup gik forrest med en vigtig scoring, men Danmark ramte også stolpen – to gange på straffekast – og fik aldrig for alvor overtaget. I de sidste sekunder af halvlegen udlignede Simon Pytlick, men Portugal nåede alligevel at gå til pause foran 12–11, efter at de danske forsøg på at stjæle momentum ikke havde givet det ønskede udbytte.
Efter pausen tændte Jyske Bank Boxen igen. Simon Pytlick udlignede til 12–12 og piskede stemningen op med armene mod tribunerne, Mads Hoxer svarede prompte på portugisiske mål, og Emil Nielsen tog et straffekast, der fik Nikolaj Jacobsen til at eksplodere i jubel på sidelinjen. Danmark spillede med vildskab og tempo, og for en stund lignede det igen en aften, hvor fortet ville holde.
Men kampen forblev skrøbelig. Udvisninger i begge ender, nye videogennemgange og manglende fløjt i centrale dueller sled på balancen. Simon Hald blev udvist efter endnu et langt videocirkus, mens Mathias Gidsel flere gange blev slået i gulvet uden konsekvens, før Portugal slog kontra og udlignede. Alligevel bragte Danmark sig i front. Gidsel scorede, Pytlick gik på gennembrud og vendte sig mod den røde mur i jubel, og ved 16–15 tog Portugal timeout.
Det var her, kampen begyndte at tippe. En teknisk fejl fra Pytlick udløste raseri hos Nikolaj Jacobsen, og Portugal gik foran 20–19 efter 44 minutter. Danmark svarede igen med mål fra Magnus Landin og Johan Hansen, men grebet var væk. Hoxer blev tacklet voldsomt uden kendelse, Gidsel brændte store chancer, og Portugal holdt fast i deres kølighed.
Med lidt over tre minutter igen tog Danmark timeout ved 26–28. Mandsopdækningen blev sat ind mod den ældste Costa-bror, Emil Nielsen blev taget ud til fordel for Kevin Møller, og håbet levede stadig. Et direkte rødt kort til Victor Iturizza gav en sidste åbning, og Johan Hansen scorede iskoldt fra fløjen. Men da Danmark missede igen kort efter, var det tydeligt, at fortet ikke længere stod. Stilheden sænkede sig i Boxen, og Portugal spillede tiden ud.
29–31 stod der på tavlen til sidst. Danmark tager dermed nul point med over i mellemrunden, og næste opgave mod Frankrig bliver nu en kamp med langt større vægt end forventet. Ikke fordi alt er væltet – men fordi noget uigenkaldeligt slog revner denne aften, hvor fortet i Jyske Bank Boxen for første gang gav efter.
JUBILÆUM. Den 1. februar kan Karen Grøn fejre 25-års jubilæum på Trapholt. Jubilæet markerer et langt arbejdsliv på museet, hvor hun siden 2010 har været direktør.
Karen Grøn begyndte på Trapholt i 2001 som museumsinspektør og har gennem årene været en central del af museets udvikling. Under hendes ledelse har Trapholt arbejdet målrettet med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt med udstillingsformer, der inddrager publikum og tager aktuelle samfundsspørgsmål op.
Udviklingen kan også aflæses i besøgstallene. I 2010 havde museet 62.495 besøgende. I det senest afsluttede år nåede besøgstallet 138.468. Samtidig opnåede Trapholt en Net Promoter Score på 81, som er et internationalt mål for publikums tilfredshed og loyalitet.
Formand for Trapholts bestyrelse, Lars Nørby Johansen, fremhæver i forbindelse med jubilæet Karen Grøns betydning for museet og dets udvikling. »Karen Grøn har med sin vision og vedholdenhed været afgørende for Trapholts profil og position. Hendes arbejde har ikke blot styrket museet, men også sat vigtige spor i den bredere museums- og kultursektor.«
Ifølge museet er udviklingen sket i tæt samspil med en række samarbejdspartnere, herunder Kolding Kommune, som har haft betydning for museets lokale forankring.
Jubilæet bruges samtidig til at fremhæve medarbejderne på Trapholt. Museet peger på, at det er et fælles arbejde blandt kollegaer på tværs af fagligheder, der har været med til at løfte museet gennem årene.
Trapholt har under Karen Grøns ledelse modtaget flere nationale og internationale priser og anerkendelser. Blandt andet blev museet i 2021 tildelt European Art Museum Award af European Museum Academy.
Karen Grøn har desuden været en synlig stemme i den kulturpolitiske debat om museernes rolle og ansvar. Hendes arbejde bygger blandt andet på forskningsmæssig erfaring og internationale ophold, herunder som visiting researcher på Tate i London.
Den stigende interesse for Trapholt har medført, at museets nuværende rammer er blevet for trange. Derfor står museet foran en større udvidelse og ombygning. Forud for den cirka 14 måneder lange ombygningsperiode lukkede museet ved årsskiftet. Lukningen blev markeret med en kunstparade i Koldings midtby samt et arrangement den 30. december 2025, hvor 400 borgere deltog i en fælles afsked med de nuværende rammer.
Jubilæet markeres med reception fredag den 1. maj klokken 13-15, hvor også Karen Grøns 60-års fødselsdag den 2. maj fejres.
