3.9 C
Copenhagen
torsdag 1. januar 2026

Nummerplade stjålet fra personbil på Fynske Motorvej

0

Fyns Politi har netop offentliggjort en døgnrapport, der afslører en uheldig hændelse i nærheden af Middelfart.

En nummerplade er blevet stjålet fra en personbil på den fynske motorvej. Hændelsen skete mellem den 23. august og den 5. september, og politiet er nu i gang med at undersøge sagen nærmere.

60 brandfolk kæmpede mod flammerne

Natten til i dag har været alt andet end rolig for brandvæsenet i Fredericia. Med flere brande rundt om i byen har over 60 brandfolk været på benene, hvoraf de fleste var indsat ved banegården og Dinos Legeland.

Der har været en koordineret indsats fra forskellige stationer i regionen, herunder hjælp fra Middelfart, Kolding, Jels, Lunderskov og Skodborg. Desuden var der ekstra assistance fra Bedreskab Fyn, som er specialiseret i el-brande.

Operationschef Jan Møller fra TrekantBrand estimerer, at der alene ved banegården har været indsat over 40 brandfolk, samtidig var der indsat mere end 20 ved Dinos legeland, altså en samlet indsats med over 60 brandfolk i Fredericia i nat. Det var også en voldsom brand, hvor den største eksplosion vækkede mange fredericianere.

– Det var en vild indsats, som vi ikke kunne løse alene med de folk og det materiale, vi har til rådighed i Fredericia, så vi fik hjælp fra Middelfart, de fleste af dem vi har i Kolding, samt folk fra Jels, Lunderskov og Skodborg. Derudover havde vi fire ekstra mand fra Bedreskab Fyn med specialudstyr til el-brande, udtaler Jan Møller, Operationschef hos TrekantBrand.

Farlige el-busser

En af de mest presserende og komplekse opgaver, som brandvæsenet står overfor i forbindelse med de nylige brande, er håndteringen af el-busserne og deres potentielt farlige batterier.

– Batterierne i el-busserne er farlige. Vi er stadig ved at køle dem af, og det fortsætter, indtil de er kolde nok til, at vi kan transportere dem væk fra stedet. Vi hælder kontinuerligt vand på batterierne, og hvert 10. minut måler vi temperaturen på dem. Vi står på afstand oppe på en stige og måler temperaturen i de forskellige battericeller. Det er svært at slukke dem, fordi strømmen er der hele tiden, hvilket giver en stor eksplosionsfare. Flere af dem gjorde faktisk det i nat. Man kunne med jævne mellemrum høre store brag. Batterierne indeholder desuden syre, som kan løbe ud og forvolde skade, forklarer Møller.

Organiseret kaos

Når man står over for en situation, der kræver indsats fra mere end 60 brandfolk, som det har været tilfældet i Fredericia, bliver effektiv koordinering og planlægning afgørende for en vellykket indsats.

– En så stor indsats iværksættes som sædvanlig. Hvis man har en rigtig stor hændelse som den i nat, har man en operationschef – i nat var det mig – som sidder og flytter rundt på styrken, så man opretholder dækning over hele området så godt som muligt. Det betyder, at hvis vi eksempelvis har en sprøjte tilbage i Kolding, men har tømt Middelfart og Fredericia, så flytter vi en sprøjte og en tankvogn fra en station længere væk for stadig at være klar, hvis der kommer en ny brand, forklarer Møller.

Store udfordringer

Brand i elektriske køretøjer udfordrer de traditionelle metoder til brandslukning. Mens brandvæsenet har specialiserede løsninger til el-biler, som indebærer brug af containere til afkøling, står man over for unikke og uforudsete udfordringer, når det kommer til el-busser.

– Hvis det havde været en el-bil i brand, har vi en container, vi kan dyppe den i for at holde batterierne afkølet konstant, indtil de er helt døde. Men vi har ikke containere i en størrelse, hvor vi kan placere busser, indrømmer Møller.

Planen at fortsætte afkølingen, indtil batterierne er sikre at håndtere.

– Vi er ved at køle batterierne så meget ned som muligt. Når vi har en stabil temperatur over længere tid, kommer der en eller to store kraner og løfter dem på en blokvogn, som kan transportere dem til et sted, hvor de sikkert kan opbevares, også hvis de skulle blusse op igen, afslutter Møller.

Hård uge i vente for FHK

0

FHK spiller i aften klokken 19:30 på udebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Det er den anden kamp i det hektiske program, som FHK er inde i, med tre ligakampe på en uge.

FHK fik den ønskede start på ligaen. I sikker stil vandt holdet 30-26 på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg. Sejren var ikke på noget tidspunkt i fare. I første halvleg lukkede Sebastian Frandsen af i målet, og i anden halvleg spillede fredericianerne knivskarpt i angrebet.

– Vi dækkede virkelig godt op, og så spillede vi syv mod seks, som vi gjorde i slutspillet sidste sæson. Det er betryggende, at det stadig virker, siger Martin Bisgaard, som blev FHKs topscorer med syv mål på lige så mange forsøg.

adp-as.dk

Sejren mod BSH var vigtig for FHK. Midtjyderne har oprustet og forventes at kæmpe med om en placering i toppen. Det har FHK også ambitioner om.

– Vi kommer sandsynligvis til at kæmpe med dem i tabellen, så den sejr var vigtig, og samtidig var det fedt at vise, at vi kan slå dem, fortæller Bisgaard.

Fløjspilleren fremhæver især forsvaret og målmandspræstationen som afgørende. Det vil holdet tage med videre til dagens kamp mod Lemvig-Thyborøn.

– Vores forsvar og målmandsspil var på et meget højt niveau. BSH lavede nærmest halvdelen af deres mål i tomt mål eller på kontra, og så synes jeg, vi var effektive i angrebet, siger Bisgaard.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Onsdag venter endnu en kamp, og det intense program slutter lørdag med en hjemmekamp mod Skjern.

– Det er en hård start. Lemvig er en notorisk svær udebane, og Skjern er et hold, vi kommer til at kæmpe med i tabellen, slutter Bisgaard.

Kampen mellem Lemvig-Thyborøn og FHK kan følges live i tekst på AVISEN fra klokken 19:15. Kampstart er 19:30.

Dødsfald Middelfart den 6. september 2023

0

Henning Erik Jespersen, 1939 – 2023

Mogens Juul Rasmussen, 1937 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Dødsfald Fredericia den 6. september 2023

0

Anna Maria Pedersen, 1958 – 2023

Dorte Iversen, 1972 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Sydøstjyllands Politi efterforsker brande i Fredericia

0

Natten til onsdag udbrød der en større brand to steder i Fredericia. Sydøstjyllands Politi har anholdt en 28-årig mand i forbindelse med brandene. Den fortsatte efterforskning skal nu afklare, om der ligger en kriminel handling bag brandene.

Sydøstjyllands Politi har i nat været til stede ved brande flere steder i Fredericia. Omkring kl. 01.00 modtog politiet en anmeldelse om en brand ved Nørrebrogade i Fredericia, hvor der var ild i to varebiler, en parkeret sættevogn og en industribygning.

Cirka kl. 01.40 modtog politiet endnu en anmeldelse om brand. Denne gang på Jernbanegade i Fredericia, hvor der var ild i flere busser, som udbrændte.

Sydøstjyllands Politi har i nat anholdt en 28-årig mand i forbindelse med brandene i Fredericia, og den fortsatte efterforskning skal nu afdække hændelsesforløbet, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de opståede brande, og om der er tale om forsætlig brandstiftelse.

En mindre brand, der opstod omkring kl. 00.30 i nat i Danmarksgade i Fredericia, efterforskes også sammen med de øvrige to brande.

Hvis den verserende efterforskning fører til, at den 28-årige mand bliver fremstillet i et grundlovsforhør senere i dag, så vil Sydøstjyllands Politi videreformidle dette via det sociale medie X.

Sydøstjyllands Politi er sammen med TrekantBrand fortsat til stede i Fredericia, hvor brandvæsnet stadig er i gang med brandslukningen ved Banegården på Jernbanegade i Fredericia. Der er ved brandene udelukkende sket materiel skade.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere informationer om sagen, der på nuværende tidspunkt kan deles med offentligheden.

Bredt budgetforlig i Kolding Kommune

0

Tirsdag aften indgik fem af byrådets seks partier en aftale for næste års budget, der inddækker de områder, der er under økonomisk pres, og derudover bl.a. indeholder en styrkelse af folkeskolen

Der er godt styr på økonomien i Kolding Kommune, hvilket bakkes op af såvel politikere som administration både i ord og i handling. Og det afspejler sig i årets budgetforlig.

Tirsdag aften indgik borgmester Knud Erik Langhoff (K) en budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Dermed står 23 af byrådets 25 medlemmer bag det kommende års budget. Kun Dansk Folkeparti med to mandater står uden for.

– Jeg er meget tilfreds med resultatet og forhandlingerne. De partier, der er med i forliget, har udvist stor ansvarlighed. Især glæder det mig, at den stramme økonomiske styring, som et stort flertal i byrådet står bag, gør det muligt at reducere vores langsigtede gæld med 10 mio. kroner om året. Det er også værd at bemærke, at vi formår at klare udgifterne til lønstigninger i forbindelse med fjernelsen af store bededag. Og samtidig er der luft i økonomien til at foretage nødvendige investeringer i velfærden, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.

18 konkrete forslag til tværgående indsatser

Centralt i aftalen er, at forligspartierne har øjnene rettet mod den økonomiske robusthed. Og at man som vedtaget i budgetstrategien tidligere på året fremover vil finde det økonomiske råderum ved hjælp af såkaldt strukturelle prioriteringer. De handler kort fortalt om at gøre alt det, man kan, klogere på tværs af organisationen i stedet for at skaffe et råderum via de såkaldte omstillingsmål, der reducerer udvalgenes budgetter med den samme procentdel hele vejen rundt.

– Vi har taget en modig beslutning om, at vi vil gå efter strukturelle prioriteringer, når vi fremover skal finde økonomien til at udvikle velfærden. Og det er nødvendigt, at vi tænker anderledes og tager nye metoder i brug, for de lavthængende frugter på de enkelte udvalgs områder er for længst plukket. Så nu skal vi bl.a. til at se på, om vi kan lægge enheder sammen, og om vi kan udnytte de kommunale kvadratmeter på en klogere måde og på den måde spare penge, som kan omfordeles, forklarer Knud Erik Langhoff.

Sammen med budgetforliget har forligspartierne besluttet, at der skal arbejdes videre med 18 forslag til strukturelle prioriteringer. De er formuleret i budgetnoter, som tilknyttes budgetaftalen som bilag. Det er meningen, at der skal iværksættes en analyse for hver note, som bl.a. skal regne besparelsespotentialet ud.

Nye tiltag hele vejen rundt

Derudover er det også centralt i aftalen, at parterne vil prioritere investeringer, der kan være med til at fastholde vækst, udvikling og sundhed, og at man ligeledes prioriterer bæredygtighed og grøn omstilling højt.

I budgetforliget er der afsat midler til konkrete tiltag på samtlige politikområder.

Et af de områder, der styrkes, er folkeskolen. Der tilføres 12 mio. kroner om året bl.a. til co-teaching, der skal være med til at sikre, at flere elever kan blive i klasserne, i stedet for at de tages ud til specialundervisning.

Der er også blevet plads til en lang række anlæg. Bl.a. til cykelstier og til fortsat forbedring af bymidterne i Kolding, Lunderskov og Vamdrup. Og Christiansfeld får omsider sin nye dråbebro. Dertil kommer bl.a. midler til Kolding Stadion og til et nyt plejehjem i Skovparken.

På seniorområdet ændres reglerne for rengøring i hjemmet, så det atter bliver hver anden uge i stedet for hver tredje uge, som ellers blev besluttet for nylig.

På socialområdet afsættes der midler til at imødekomme det store pres, der er på udgifterne til specialindsatser. Derudover er der også plads til konkrete tiltag. Bl.a. vil man etablere et opgangsbofællesskab for unge med handicap.

Budgettet skal andenbehandles på byrådsmødet tirsdag 26. september.

15-årig sigtet for mobiltyveri: Endte med brækket ben

0
Foto: AVISEN

En 15-årig dreng fra Vejle er blevet sigtet for tyveri efter at have stjålet en mobiltelefon fra en person i Skovvangen nær Hansenberg i Kolding. Under sit flugtforsøg kom han alvorligt til skade, da han endte med at brække benet.

Tyveriet fandt sted i går klokken 16:15 i Skovvangen i nærheden af uddannelsesinstitutionen Hansenberg. Drengen stjal en mobiltelefon fra en person, hvorefter han forsøgte at flygte fra stedet. Den forudrettede råbte “stop tyven”, mens han løb efter den unge mistænkte.

Flugtforsøget fik en dramatisk og uventet vending, da den 15-årige dreng endte med at brække benet under flugten. En ambulance blev straks tilkaldt, og han blev kørt til hospitalet. Drengen har erkendt tyveriet over for politiet.

Den forurettede beskriver tyven som en ung mand, der ligner en person af grønlandsk oprindelse. Politiet har bekræftet, at den sigtede er en 15-årig dreng fra Vejle.

Manden, der fik stjålet mobiltelefonen, forlod stedet inden politiets ankomst.

Brandstifter og hærværksmand skal i grundlovsforhør

0
Foto: Klaus Sandholdt

I nat har Fredericia oplevet en række alvorlige brande, der har skabt ødelæggelse og kaos. Politi og brandvæsen blev kaldt ud til to separate brande — den første ved Dinoland og den anden ved Fredericia Banegård. En 28-årig mand fra Vejle er blevet anholdt i forbindelse med begge brande og skal i dag for retten i Kolding. Manden er den samme, der mandag to gange begik hærværk i Madsby Legepark og stjal en bil derfra.

Vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Mikkel ross, oplyser ved dagens pressebriefing, at brandvæsnet og politiet blev kaldt til den første brand onsdag klokken 01:03 ved Dinoland ved JP Blomster Engros. To varebiler, en sættevogn, og en container stod i flammer. Facaden på Dinoland og JP Blomster Engros er røgskadet og har taget skade. Efterforskningen indikerer, at branden startede klokken 00:44 og betragtes som påsat.

Kun 37 minutter senere, klokken 01:40, opstod endnu en brand ved Fredericia Banegård. En el-bus stod i flammer, og ilden bredte sig hurtigt til yderligere tre busser fra både Sydtrafik og Tidebus. Flere personbiler blev også beskadiget af flammerne.

En 28-årig mand fra Vejle blev anholdt klokken 02:16 nær Fredericia Banegård. Den sigtede er også mistænkt for tidligere hærværk og biltyveri fra Madsby Legepark. Han forventes at skulle i grundlovsforhør klokken 14.00 i dag ved retten i Kolding. Flere spor i sagen peger på, at det er samme gerningsmand bag alle brandene, og der er ingen formodning om medgerningsmand.

Mikkel Ross fortæller, at det er samme gerningsmand, som mandag raserede Madsby Legepark. Mellem mandag klokken 01:42 og 04:19 havde en mand smadret adskillige vinduer i et hus og efterfølgende stjålet en ladbil. Manden blev efterfølgende anholdt i Bøgeskov, men siden løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille den 28-årig mand. Mandag aften var der igen udøvet hærværk og brudt ind i det samme hus i Madsby Legepark, og man formodede, at der var tale om samme gerningsmand, men politiet fandt ham ikke. Nu viser det sig, at den 28-årig vejlenser har været på spil igen, og er anholdt, og sigtet for alle forholdene.

For nuværende er der en afspærring på hjørnet af Vendersgade i Fredericia for enden af gågaden mod Danmarksgade. Det skyldes, at der har været forsøgt antændt en postkasse, og også det kan gerningsmanden kobles på, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen.

Busruter ikke påvirket af voldsom brand

0
Foto: Klaus Sandholdt

En alvorlig brand har hærget Fredericia Banegård i nat, hvor flere busser blev sat i brand. Selvom slukningsarbejdet er i gang og forventes at fortsætte til middag, er alle busser i drift, ifølge Sydtrafik.

Branden, som opstod i nat, var så voldsom, at TrekantBrand fortsat arbejder på stedet. Sydøstjyllands Politi har tidligere på morgenen informeret AVISEN om, at slukningsarbejdet forventes at vare frem til middagstid.

Til trods for brandens omfang, har Sydtrafik forsikret, at alle busser fortsat er i drift. Dog kan busserne, der holder på Fredericia Banegård, opleve mindre forsinkelser på grund af slukningsarbejdet.

– De fire busser, som er brændt, er alle fra Tidebus. De kører regionalruter til Vejle, og der er indkaldt erstatningsbusser, siger Louise Christine Rasmussen, kommunikationskonsulent hos Sydtrafik.

I nat har der også været en brand hos Dinos Legeland. En person er anholdt, og sættes i forbindelse med både branden hos Dinos Legeland og på Fredericia Banegård. Læs mere om det her:

Velkommen 2026

Velkommen 2026

0
Der findes år, der begynder med et løfte. Og så findes der år, der begynder med et krav. 2026 ligner det sidste. Ikke et krav...
Læs H.M. Kongens nytårstale 2025

Læs H.M. Kongens nytårstale 2025

Nytårshilsen til Fredericias borgere

Nytårshilsen til Fredericias borgere