Der er mere end seks måneder til byrådet skal godkende budgettet for 2025. Men allerede nu åbner Seniorrådet i Fredericia en debat om budgettet. Det sker på et budgetmøde tirsdag den 30. april kl. 16-18 i Seniorhuset I.P. Schmidt.
Ifølge nøgletal fra Kommunernes Landsforening “Kend din Kommune” brugte Fredericia 56.025 kr. i udgifter til pleje og omsorg for 67+ årige i 2022. Det placerer Fredericia på en 79. plads blandt landets 98 kommuner.
Om det er godt eller skidt, er der mulighed for at få vished for, når Seniorrådet sætter fokus på Fredericias ældreøkonomi 2025 og de vilkår og udfordringer, som allerede er kendte på nuværende tidspunkt.
Seniorrådet har fået stabschef for økonomi og it, Rune Helms, Fredericia Kommune til at komme og give en orientering om kommunens budgetvilkår for 2025 og de følgende overslagsår. (Privatfoto)
Seniorrådet har fået stabschef for økonomi og it, Rune Helms, fra Fredericia Kommune til at komme og give en orientering om kommunens budgetvilkår for 2025 og de følgende overslagsår.
Efter Rune Helms’ orientering vil der være lejlighed til at stille spørgsmål og lægge op til debat og diskussion.
Budgetmødet afsluttes behørigt med et gratis måltid varm mad. Menuen består af ribbensteg med rødkål, hvide og brunede kartofler og sauce. Drikkevarer er for egen regning.
Inviteret er alle seniorer 60+, men der er maksimalt plads til 100 deltagere i Seniorhuset, og det foregår efter først-til-mølle-princippet med frist senest fredag den 19. april kl. 12.
Et mistænkeligt forhold blev anmeldt på Erritsø Bygade tirsdag eftermiddag.
En borger så nogle mistænkelige mænd gå rundt i området ved 17-tiden, og da politiet kom frem, så de en varebil køre fra stedet. Den blev bragt til standsning og viste sig at være brugsstjålet.
I bilen, hvor der var to mænd, var den 35-årige chauffør fra Horsens påvirket af stoffer og havde heller ikke nogen førerret. Derfor blev han sigtet for dette samt brugstyveri.
Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Foråret og varmen giver travlhed på landets genbrugscentre, hvor mange danskere afleverer alt det affald, der er dukket op i forbindelse med oprydning i hjemmet og haven. Men grundigheden i oprydningen afspejler sig ikke altid, når affaldet skal fastspændes på traileren, og derfor ender affald og andet gods flere tusinde gange årligt med at blive tabt på statsvejene, hvor det risikerer at føre til alvorlige ulykker blandt andre trafikanter.
Statsveje er motorveje, motortrafikveje og mange landeveje, og de afvikler omkring halvdelen af al trafik, selvom de kun udgør cirka fem procent af det samlede vejnet. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Gjensidige.
Alene sidste år måtte Vejdirektoratet 4.183 gange rykke ud med medarbejdere og en afspærringsvogn, fordi tabt gods blev vurderet som værende så farligt for trafikken, at det skulle fjernes omgående.
Men en stor del af de mange sager kunne formentlig være undgået, hvis bilisterne i højere grad blev opmærksomme på deres gods, inden de kører ud på vejene, lyder vurderingen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
– Det kan skabe farlige situationer både for andre trafikanter, der kan blive ramt eller forsøger at undvige de tabte genstande, men også for de medarbejdere, der skal ud og fjerne dem fra vejen. Og derfor er det meget vigtigt, at man bruger den tid, det kræves for at sikre tingene på bilen eller traileren, inden man kører, siger hun.
De mange opkald til Vejdirektoratet dækker både over tabte genstande fra erhvervskøretøjer og private, og derfor omfatter de mange tabte ting alt lige fra større ting som byggematerialer og cykler til mindre ting som spande og værktøj.
For det er ikke kun størrelsen på de tabte genstande, der er afgørende for, om de kan skabe farlige situationer i trafikken, og derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at man sikrer sine ting ordentligt – uanset om de er store eller små.
– Selv mindre ting på kørebanen kan få bilister til at undvige eller bremse så hårdt op, at der sker sammenstød, og derfor skal man også sikre sine ting, selvom der er tale om mindre ting som eksempelvis spande og værktøj, siger hun.
Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods føre til en bøde og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af kørekortet.
Hvis du oplever tabt gods på en statsvej, og du ikke har mulighed for selv at fjerne det, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på telefon 80202060.
Motorveje med flest sager om tabt trafikfarligt gods i 2023. Ved denne liste er der forbehold for at motorvejene har forskellige længder, og derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte.
Lunderskov Stationsbygning blev bygget i 1874. I anledning af 150 års dagen i 2024, skal der nu opføres et kunstværk ”Lunderskov Univers” på torvet foran stationsbygningen. Den lokale jernvirksomhed BSB Industry, har indgået et samarbejde med den kendte skulpturkunstner, Patricia Cancelo om at producere en stor jernskulptur i i cortenstål.
Lunderskov by har flere vigtige og ikoniske bygninger. Den mest markante er Lunderskov Stationsbygning der dette år fylder 150 år. Den har være omdrejningspunktet for udviklingen over tid. I tidernes morgen var der 60 ansatte på stationen og 6 bagere og tilsvarende antal slagtere i byen. Nu er bygningen og det nyrenoverede torv stadigvæk omdrejningspunktet for borgere der skal med toget til og fra byen. DSB, jernbanen og stationen er centrale dele.
Patricia Cancelo, der er en anerkendt og kendt skulpturkunstner fra Spanien, har under hendes studieophold på WestStationGallery i august 2023, hvor hun arbejdede i det gamle pakhus ved banen, skabt en ny serie af universer med geometriske former. Patricia arbejder primært i jern.
Hun sad bogstaveligt i sin gyngestol og betragtede togene fra stationens pakhus, hvor hun arbejdede og så de forbipasserende, observerede togene og fuglene, imens hun udviklede skulpturen, “Lunderskov Univers”. Denne skulptur beskriver den bevægelse og det liv, der foregår omkring stationen.
Et helt univers for sig: Hendes skulptur tager afsæt i bevægelser bevægelsen af mennesker i om omkring stationen. Bevægelse af den natur byen ligger i. Bevægelser af fugle, vind, mennesker og togtrafikken. Al sammen bevægelse, der lever sammen i dette lokale univers. Patricias skulptur er konstrueret i jern ligesom jernbanen er det. De enkelte elementer er bygget op som jernbaneskinner, og disse enkelte elementer spiller naturligt sammen. Jernbanen i Lunderskov består af bevægelser fra mange togretninger, der alle mødes i Lunderskov, hvilket Patricia lod sig inspirere af.
Derfor får skulpturen en naturlig placering på stationspladsen, hvor den er med til at fortælle historien om jernbanen, livet omkring stationsbygningen, og alle de bevægelser der er mellem mennesker og natur. Kolding kommunes arkitekt Thomas Tingshuus er glad for løsningen, da den samtidig sætter et flot punktum på den gennemgribende renovering af pladsen.
Patricia ønsker at fortælle denne fortælling og hun ønsker, at forbipasserende bliver inspireret af de rene minimalistiske linjer, de skygger skulpturen kaster på torvet og bygningen. Hun ønsker at folk kan gå igennem kunstværket, fornemme og mærke dette, og blive et med det. Hun ønsker at skabe inspiration og reflektion med dette kunstværk.
Opbakningen til dette kunstværk har været overvældende. Mange lokale borgere har set “Lunderskov Univers” i WestStationGallery’s kunstudstillinger i efteråret 2023. Her har Patricia mødt lokale kunstinteresserede og interessen har været overvældende.
Så overvældende at den lokale jernvirksomhed BSB Industry, en af byens største arbejdspladser, har tilbudt at udvikle kunstværket i stor skala, og finansiere kunstværket, og i cortenstål. Dermed bliver jernet bindeleddet mellem den lokale jernbearbejdning, jernbanen, og skulpturen. CEO i BSB, Morten Krusborg, er glad for det lokale samarbejde og at jernvirksomheden kan bidrage med kunst til byen og for alle byens borgere.
Patricia ønsker med dette kunstværk at hylde historien og borgerne i Lunderskov. Samtidig er dette en gave til hele byen og uden de lokale sponsorer var dette ikke en realisering. Gaven til byen kommer fra: BSB Industry, Drabæksmølle, HenningHave, WestStationGallery, og selvfølgelig Kolding Kommune.
Skulpturen tager 3-4 uger at producere, og i tæt samarbejde mellem BSB Industry og Patricia. Skulpturen bliver 2,5 m høj og ca. 3 m i diameter. Jubilæumsfesten bliver afholdt efterfølgende i sommer/efterår 2024.
Til det ekstraordinære årsmøde i Fredericia er Henriksen blevet valgt som ny formand.
Martin Henriksen meldte sig ind i partiet i 2023 og i oktober kom det frem, at han skulle være partiets spidskandidat til Europa-Parlamentetsvalget, som finder sted 9. juni i år.
Nu er han altså arvtageren efter Pernille Vermund, da han vandt afstemningen mod Daniel Fischer.
På et medlemsmøde i Fredericia Idrætscenter har de fremmødte afgjort Nye Borgerliges fremtid.
I alt var der 300 fremmødte. Af dem var 185 delegerede medlemmer, som kunne stemme. 172 stemte ja til eksistensen af partiet, 10 stemte imod og 3 stemte blankt.
– Det er et klokkeklart mandat og opbakning til, at partiet fortsætter, siger partisekretær Lars Eldrup.
Teknisk Udvalg har besluttet, at Danmarksgade i Fredericia skal åbnes op for biltrafik, og at der bliver mulighed for parkering i gaden. Udvalgsformand Christian Bro begrunder beslutningen, som Venstre også glæder sig over.
Længe har der været debat om, hvad der skal ske, men nu er beslutningen truffet. Det er sket på et møde i Teknisk Udvalg, hvor bymidtestrategien, der skal endeligt vedtages i byrådet, var oppe at vende.
– Sagen gik ud på at samle alle de input, vi har samlet fra interessenter, Grandville, Cowi, seminarer og arrangementer, og oveni hatten de afledte effekter af voldprojektet. På den store klinge er vi enige om at følge baneføringene i forhold til, at handelslivet skal bevæge sig mod Kanalbyen. Vi synes, det er for tidligt at sige, at den nordlige del af Gothersgade skal afvikle sig selv og flytte ned til butikker, der reelt ikke er der endnu. Vi har valgt at sige, at vores primære handelsgade starter ved Danmarksgade, og Gothersgade skal bevæge sig mod syd, men der er ikke noget at flytte sig ned i, så det er med små skridt. Vi har et behersket budget i indeværende år til at lave noget, men vi kigger på prøvehandlinger som skråparkeringer i Prinsessegade fra biblioteket og ned mod gågaden. Der er indhak mod øst, og der er mulighed for 30 graders sideparkering, og de er nemmere at komme ind. Det man oplever er ofte, at nogle fravælger Prinsessegade grundet parallelparkering. Hvis vi vil styrke den øverste del af Gothersgade og Danmarksgade, er det vigtigt at finde parkeringspladser deroppe, siger Christian Bro.
Bro har tidligere været fortaler for ikke at åbne Danmarksgade op, men nu har hans holdning ændret sig.
– Vi har også en sag om Danmarksgade, fordi vi kommer ikke udenom, at det giver god mening at lede trafikken igennem Danmarksgade, og vi vil gerne have dem ned igennem Prinsessegade og mod p-huset, men det kræver, at vi ensretter Danmarksgade, forklarer Bro.
Vendersgade har over tid også været genstand for debat. Hvad skal der ske med den, har spørgsmålet lydt. Foreløbig bevares den som gågade.
– Vi bevarer den, men vi vil udvikle butikker, der står tomme, til boliger eller andet end forretninger, måske kontorer eller hvad ved jeg, men vi skal have åbnet op, så der kan være noget andet, så man ikke ser tomme facader, siger Christian Bro.
Inden at Danmarksgade formelt set kan åbnes op, og der indrettes parkeringspladser, som Christian Bro beskriver, kræver det en behandling i byrådssalen.
– Vi forventer, at vi inden sommer har det som en beslutningssag, og vi skal have en høringsfrist med Danmarksgade, og når forvaltningen har skrevet et udkast til strategien, så tager vi også et møde med shoppings nye bestyrelse, så vi tænker, det er ordentligt lige at tage dem med, inden vi endeligt vedtager det, siger Christian Bro.
Venstre vil have flere parkeringspladser
Venstres Kenny Bruun Olsen, der sidder i Teknisk Udvalg, er glad for at Socialdemorkatiet er gået med til at åbne op for biltrafikken i Danmarksgade.
– Jeg er tilfreds og glad over, at Socialdemorkatiet medler ud, fordi alle døre skal stå åbne. Nu kigger vi på at åbne den som sivegade . Det glæder mig utrolig meget. Der bliver skråparkering for at ordne det store gab. Der er meget privatparkering, men vi må finde ud af hvor bilerne skal holde.
Generelt er Kenny Bruun Olsen fortaler for flere parkeringspladser i bymidten, og han peger på, at også er drøftet muligheder i Danmarksstræde.
– Omme bag det gamle Føtex er der betalingsparkering, men ikke ret mange bruger den, og det skal vi have kigget på. Vi har også kigget på arealet ved politistationen, da der aldrig holder nogen der. Vi skal have en snak med politiet om vi eventuelt kan leje den plads, for vi mangler parkeringspladser. Generelt skal vi også skilte bedre med, hvor man kan parkere, forklarer Olsen.
Der er nendu ikke taget en beslutning, om Riddergade bliver åbnet til Danmarksgade.
– Det er noget vi skal ske på, men man kan måske lave skråparkering der. Vi ska huske på, at der kører lastbiler ned ad vejen, og at det derfor ikke er sikkert, at vi skal åbne op for trafikken kan ledes ind i Danmarksgade, slutter Kenny Bruun Olsen.
Der er tirsdag blevet trukket lod til gruppespillet ved sommerens OL i Paris. Her havnede Håndboldkvinderne i den skrappeste af de to puljer.
På dagen hvor den olympiske flamme begyndte sin rejse fra Olympia i Grækenland til Paris, fik Håndboldkvinder også klarlagt deres rute mod OL-succes i den franske hovedstad.
Med præcis 100 dage til legenes første håndboldkamp bliver fløjtet i gang faldt lodtrækningen til gruppespillet således ud, at Danmark skal møde Sydkorea, Slovenien, Tyskland, Norge og Sverige i de frem gruppekampe.
Et modstanderfelt landstræner Jesper Jensen beskriver som sindssygt stærkt.
– Norge, Danmark og Sverige skal kæmpe om de to øverste pladser i gruppen. De to får nemlig sandsynligvis en fornuftig modstander i kvartfinalen. Jeg havde gerne undværet Slovenien, som jeg synes er markant stærkere end Spanien, siger Jesper Jensen, som dog stadig drømmer om at tage hjem fra OL med medaljer om halsen.
– Vi har spillet fint på det seneste, og vi har en stærk trup, så vi tager afsted med drømmen om at få medalje. Ingen tvivl om det. Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Holland skiller sig ud niveaumæssigt, men at af de hold kommer ikke i semifinalen, og vi vil gøre alt for, at det ikke bliver os, der bliver efterladt i kvartfinalen, lyder det fra landstræneren.
Den anden gruppe i kvindernes OL-turnering består af Angola, Brasilien, Spanien, Holland, Ungarn og Frankrig.
Alle møder alle i gruppespillet. De fire bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne.
Det endelig kampprogram er ikke på plads endnu, men det er sikkert, at Håndboldkvinderne spiller første gruppekamp torsdag den 25. juli, som er dagen før åbningsceremonien.
Håndbold er dermed sammen med fodbold, rugby og bueskydning blandt de få idrætsgrene som tyvstarter legene for at få det hele planlægningen til at gå op.
UDDANNELSE. Lige ned til Lillebælt, hvor de historiske bygninger nu står midt i en større renovering, tager Højskolen Snoghøj hul på et nyt kapitel....