Sigtelser i Odenses natteliv

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

I løbet af en travl weekend i Odense centrum har politiet måttet gribe ind ved to separate lejligheder for at håndtere overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, der forstyrrede den offentlige orden.

Den første hændelse fandt sted sent lørdag aften på Vestergade, hvor en 29-årig mand fra Odense kommune blev sigtet for at nægte at efterkomme politiets opfordring om at forlade et område. Trods gentagne anmodninger insisterede manden på at blive, hvilket førte til en sigtelse.

Kun få timer senere, tidligt om søndagen, var scenen den samme på Vestergade, hvor en 23-årig mand fra Assens kommune blev sigtet for sin berusede og højtråbende adfærd.

Kanonslag smidt på forrude af bil

0

I Middelfart var en bilist udsat for en chokerende form for hærværk, da et kanonslag blev kastet mod forruden på vedkommendes personbil.

Denne hændelse, som fandt sted på Færøvej den 11. februar 2024, forårsagede betydelig skade på køretøjet. Kanonslaget sprængte ved nederste del af forruden, tæt ved vinduesviskerne, hvilket efterlod tydelige spor af sod og beskadigede dele af gummien eller plasten på viskeren.

42-årig mand skabte uro på beværtning

0
(Foto: Aarø)

Søndag klokken 04:24 opstod der uro i Mørks Kælder på Jernbanegade i Kolding.

En 42-årig mand fra Vonsild blev anholdt efter at have skubbet en kvindelig gæst og ramt to andre personer med sin jakke. Han modtog et toårigt forbud mod at besøge stedet som følge af sin opførsel.

Fuld cyklist kørte ind i kabinescooter

0
Arkivfoto

Et trafikuheld indtraf ved 18-tiden på ved Låsbygade i Kolding.

En 58-årig alkoholpåvirket cyklist kolliderede med en kabinescooter, ført af en 57-årig mand, efter at have ignoreret sin vigepligt. Cyklisten væltede i sammenstødet, men det er uklart, om der skete yderligere personskade.

33-årig mand ville slå ekskæreste ihjel

0

Søndag klokken 13:08 eskalerede en trusselsag, da en 33-årig mand fra Give truede med at slå sin ekskæreste ihjel ved hendes bopæl på Oehlenschlægersvej i Kolding.

Da politiet ankom, fortsatte manden sine trusler mod betjentene og udtalte fornærmelser. Han blev anholdt og, på grund af tidligere forhold, fremstillet for retten i Kolding mandag klokken 10.

Indbrud på Gråkjærsvænget

0

Et indbrud fandt sted lørdag mellem klokken 12:00 og 19:30 i en villa beliggende på Gråkjærsvænget i Erritsø.

Tyvene opbrød et vindue til badeværelset og stjal diverse smykker samt sølvtøj fra ejendommen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Trailer stjålet fra Madsbyparken

0

Søndag aften, mellem klokken 19:00 og 21:30, blev der begået tyveri i Madsbyparken på Vester Ringvej i Fredericia.

En ukendt gerningsmand har brudt ind og stjålet en trailer parkeret i området. Traileren, der nu er efterlyst, bærer registreringsnummeret FH 7065. Hændelsen efterforskes, og eventuelle vidner opfordres til at kontakte politiet med information.

DMI: Overskyet himmel og regn

0

DMI rapporterer om en dag, der vil være præget af overskyet himmel, udbredt regn, og i visse dele af landet, slud eller tøsne. Særligt i nordlige Jylland og på Sjælland er der risiko for, at nedbøren vil tage form af slud eller tøsne i løbet af dagen, skønt de sydvestlige egne kan forvente tørrere vejr som dagen skrider frem.

Solens stråler vil være fraværende, og temperaturen vil vare fra frysepunktet til sparsomme 3 grader i størstedelen af landet. I de sydvestlige områder kan temperaturerne dog nå op mellem 3 og 7 grader. Vinden vil være moderat, hvilket betyder, at eventuelt snefald ikke ventes at fyge.

Mens dagens vejr virker vinterligt, tegner der sig et mildere vejr i horisonten for den kommende uge, hvor mange danskere nyder vinterferien. Temperaturen forventes at stige til omkring 10 grader lokalt, og der vil være chancer for solskin. Det mildere vejr medfører dog også udfordringer i form af skyer, snusk og regn, hvilket gør regntøj, paraplyer og gummistøvler til nødvendige tilføjelser til feriepakkelisten for dem, der planlægger at tilbringe ferien indenlands.

DMI understreger vigtigheden af at færdes forsigtigt i trafikken, særligt da snefald kan resultere i glatte veje trods de overvejende positive temperaturer. Det anbefales at påregne ekstra rejsetid og holde sig opdateret via vejdirektoratets hjemmeside, Trafikinfo.dk.

Desuden er der fortsat fokus på de højere vandniveauer i åer og vandløb efter nattens og dagens nedbør. Dette ekstra skud vand kan forværre situationen i allerede udsatte områder, herunder ved vandløb, søer og lavninger, hvor vand kan samle sig og skabe problemer.

Så mens Danmark står over for en udfordrende start på ugen vejr-mæssigt, er der lysere udsigter forude med løfter om mildere vejr, selvom det kommer med sit eget sæt af udfordringer.

S: Fokus på fællesskaber i 2024

0

Socialdemokratiet i Fredericia vil i 2024 sætte fokus på særligt fællesskaber. Det gælder både for den yngre del af fredericianerne og den ældre del. Det fortæller partiets politiske ordfører, David Gulløv.

I 2024 er der masser af ting på programmet i Fredericia af allerede planlagte tiltag. Der er kultur- og sports events planlagt, der er med til at tale ind i Fredericia Kommunes vedtagne vision. Foruden det ligger der flere ting, som Socialdemokratiet vil arbejde med i 2024.

– Vi skal først og fremmest kigge på de tre ben, som visionen har. Der er den grønne omstilling, børnefamiliernes førstevalg, og selve oplevelsesdelen med, at der skal være oplevelser 365 dage om året. Der mener vi, at der skal sættes ind på den grønne omstilling, så det kommer mere og mere i fokus. Vi skal spille ind med, hvad vi kan som kommune i den sammenhæng. Vi har Everfuel og Crossbridge som store spillere i Fredericia på det punkt. Vi har fået en uddannelse til, der drejer sig om netop den grønne omstilling, og vi skal have endnu mere til, så man kigger Fredericias vej og ikke på andre byer, siger David Gulløv.

Gulløv fremhæver, at der i 2024 kommer Royal Run til Fredericia og Wings For Life, men minder også om, at der er mindre aktiviteter, der understøtter visionen om oplevelser 365 dage om året.

– Vi har forskellige mindre spillesteder i kommunen, som ofte har noget spændende på programmet. Vi har også Teater Malstrøm. Det handler ikke kun om store sportsaktiviteter, som Royal Run og Wings for Life, forklarer David Gulløv.

En af de store beslutninger, der politisk skal træffes i 2024, er, om der skal bygges en ny folkeskole eller foretages store renoveringer på eksisterende skoler på Indre Ringvej og Havepladsvej.

– Det er noget, jeg er rigtig spændt på. Man skal finde frem til, hvad der skal ske, og det spiller også ind i visionen med, at vi skal være børnefamiliernes første valg, siger Gulløv og fortsætter:

– Kigger man mere generelt på børneområdet, vil vi have fokus på trivsel, da det område er meget presset af forskellige årsager. Det er noget, vi kigger ind i. Der er kommet større fokus på nikotinprodukter på skolerne, og det er også med til at give humørsvingninger, og grunden til, at man begynder på det, kan hænge sammen med, at man ikke har det godt. Generelt set er puffbars og snus ikke noget, vi som sådan kan handle direkte på, udover at komme med en masse oplysningskampagner om, hvad det gør ved en.

I den sammenhæng kommer der flere fritidstilbud i Fredericia, der kan være med til at fremme trivsel. Der laves en fritidsklub i Kraches Gaard, og en ny skaterhal ser dagens lys.

– Miljøer kan helt sikkert hjælpe på trivslen, da det giver en form for fællesskab, når man er sammen om noget. Eksempelvis skaterhallen tiltrækker forskellige segmenter, men vi har prøvet at gøre så det ikke kun er én bestemt målgruppe, som vil komme derinde, siger David Gulløv.

Længe ventet midtbystrategi

I flere år har der været talt om det, og i 2024 bliver det en realitet. En ny midtbystrategi kommer til at se dagens lys, og der kommer en endelig afklaring på, om der kommer sivegader eller hvad der kommer til at ske.

– I Teknisk Udvalg har vi fået et oplæg med en række anbefalinger ud fra en analyse. Det handlede om, at fremtidens by ville være, at handelsgaden vil skulle være fra Rådhuset og ned mod Kanalbyen, og man skal tænke alternativt i den øvrige del af bymidten. Eksempelvis som man allerede har gjort i Vendersgade, siger Gulløv.

Snakken har været der længe, og Gulløv forstår frustrationen over, at der ikke sker noget før i år.

– Jeg har fuld forståelse for det, og det er også noget, der irriterer os alle. Jeg vil ikke love, hvornår der kommer en beslutning. Sagen kommer i byrådet på et tidspunkt, og så skal den godkendes der, da det er en byrådsbeslutning. Der er masser af følelser på spil i den slags blandt butiksindehaverne og dem, der ejer bygningerne, og det skal vi også respektere, forklarer David Gulløv.

Plejehjem kan fremtidssikre Fredericia

Man ser ind i en fremtid, hvor der kommer flere og flere ældre. Pt. er der ledige plejehjemspladser, men ser man ud i fremtiden, kan man ende med at komme på bagkant. Det vil Socialdemokratiet undgå.

– Der vil vi være på forkant og se på de muligheder, der er. Vi kan ikke løbe fra, at der kommer flere og flere ældre, og jeg vil derfor tro, at vi kommer til at bringe et nyt plejehjem op i løbet af i år. Så må vi se på, hvilken form det bliver i, men det er bedre, at vi kigger på det nu end vi står om syv år og mangler plejehjemspladser, siger David Gulløv.

I samme sammenhæng påpeger Gulløv et andet issue.

– Vi mangler simpelthen social- og sundhedsassistenter. Vi skal have knækket koden lokalt til at få uddannet nogen flere. Vi mangler faguddannet personale på det område, og det er et stort problem. Vi kan bruge teknologi til at afhjælpe noget af det, men det ændrer ikke på, at vi skal have uddannet nogen SOSU’er også, forklarer David Gulløv.

Slutteligt fortæller Gulløv, at Socialdemokratiet også har fokus på fællesskaber til ældre, ligesom det er tilfældet med yngre.

– Det er vigtigt, at der er fællesskaber. Det, at de ældre ses med nogen er vigtigt for dem. Vi har eksempelvis fællesskaber på I.P. Schmidt, som mange nyder godt af, slutter David Gulløv.

Statens forlig danner ramme for overenskomstforhandlingerne

0

Det netop indgåede forlig på statens område får også betydning for overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område. 

Søndag landede forhandlingen om en ny overenskomstaftale for statens ansatte. Gennem lange og intensive døgn har parterne forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent over de næste to år.

– Det bliver en smallere økonomisk ramme, end jeg har kæmpet for, så armene er ikke helt oppe over hovedet. Når resultatet lander der, hænger det sammen med, at Det Økonomiske Råd har nedjusteret deres forventninger til lønudviklingen på det private område, siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.

– Når det er sagt, lander det statslige forlig med en økonomi, der betyder, at offentligt ansatte vil få råd til mere i de kommende år, og der bliver plads til reallønsfremgang. Det er fuldstændigt afgørende, for vores kollegaer kan virkelig mærke de prisstigninger, der har ramt os, siger Mona Striib.

Forhandlingerne endte med at gå mange dage over tidsplanen.

– Vi har været vidner til et usædvanligt langt forløb. I min optik har arbejdsgiverne fra starten anlagt et meget pessimistisk syn på lønudviklingen. Det har været en betonklods, som forhandlerne for statens ansatte ikke har kunne rykke længere, selv om de har moslet på og sat hårdt mod hårdt på alle timer af døgnet, siger Mona Striib.

Gennembrudsforliget får ikke kun konsekvenser for de statsansatte, lyder det.

– Vi kommer ikke uden om, at forliget på statens område denne gang også sætter den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne for kommunalt og regionalt ansatte. Nu skal vi i arbejdstøjet for at se, hvordan vi oversætter det statslige forlig til medlemmernes bedste, siger Mona Striib.

Med en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år, tror Mona Striib på reallønsfremgang for FOAs medlemmer i de kommende år.

– Vi er ikke så højt oppe, som jeg fra starten havde appetit på. Til gengæld er det aftalt, at man fra 2025 skal anvende et nyt lønindeks, og det er rigtig godt. Det påvirker nemlig reguleringsordningens udmøntning, når det private og offentlige område ikke følges ad, siger Mona Striib.

Mona Striib peger samtidig på, at der er mere end bare økonomi i statens forlig. En række elementerne skal nu bruges og oversættes på det kommunale og regionale område.

– Nu skal vi nærlæse alle detaljer i det statslige forlig og se, hvad vi kan bruge det til i forhold til at løfte vores kollegaer i landets kommuner og regioner, siger Mona Striib.

Selv om statens forlig trak ud, har overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område, ikke ligget stille, oplyser forbundsformanden:

– Vi har udnyttet tiden med mange delforhandlinger, så nu er vi klar til slutspurten.

Vold efter trafikkonflikt og påvirket bilist stoppet på motorvejen

Vold efter trafikkonflikt og påvirket bilist stoppet på motorvejen

0
KRIMI. Flere hændelser rundt på Fyn har i det seneste døgn fået politiet på arbejde, hvor både vold, hasarderet kørsel og indbrud fylder i...