Vejle og AGF spillede uafgjort

0


I en kamp, der markerede starten på forårets Superliga, bød Vejle og AGF på en intens og nervepirrende dyst mandag aften, hvor spændingen forblev intakt gennem det meste af opgøret. Foran mere end 9000 tilskuere måtte de to jyske hold dog nøjes med hver sit point efter en målløs kamp, der sluttede 0-0.

Kampen var præget af flere bemærkelsesværdige øjeblikke, hvor begge hold havde chancer for at ændre kampens udfald. Efter 20 minutters spil viste Vejle-keeperen Nathan Trott sit værd med en redning efter et langskud fra AGF’s Mikael Anderson. Dette førte til et hjørnespark, hvor AGF’s hovedstødsstærke Frederik Tingager var tæt på at score, men hans hovedstød gik lige forbi målet.

Også Vejles Oliver Provstgaard og AGF’s Mads Emil Madsen forsøgte sig med langskud, men uden den nødvendige præcision for at finde nettet. Vejle-kreatøren Dimitrios Emmanouilidis og AGF’s Peacock-Farrell viste også deres kvaliteter med vigtige redninger i henholdsvis anden halvlegs start og undervejs i spillet.

Kampen var ikke kun en test af spillernes tekniske færdigheder, men også af deres fysiske udholdenhed, hvilket blev understreget af flere dueller og appeller for straffespark. Et af kampens mere dramatiske øjeblikke involverede AGF-angriberen Janni Serra, der måtte forlade banen efter et hårdt sammenstød med Vejle-backen Thomas Gundelund.

På trods af de mange forsøg og fysiske dueller, forblev måltavlen ubevægelig, hvilket efterlod Vejle og AGF til at dele pointene. Dette resultat betyder, at Vejle nu befinder sig fire point fra sikkerheden over nedrykningsstregen, mens AGF ser et mindre tilbageslag i deres jagt på medaljeplaceringer, idet de nu ligger syv point efter FC Midtjylland på tredjepladsen.

Vi glemmer hurtigt

0

Af Jan Filbært, formand for Retsikkerhed for alle

Om det er en menneskelig egenskab eller noget vi har tillagt os skal være usagt, men når vi taler om mennesker med et handicap, det være sig et synligt som ikke synligt og om mennesker der er en del af systemet hvor de har en sag kørende, ja så er vi først klar ved tasterne når der sker noget eller der skal laves budgetter.

Også her i Fredericia oplever vi denne form for ageren, sagen på Kobbelgården og de afsluttede budgetforhandlinger viser det med alt tydelighed.

Sagen på kobbelgården, fik politikere tidligere ansatte og mange uden kendskab til området til at reagere ved tasterne, nu skulle der orden i sagerne, nu skulle medmenneskeligheden og love – konventioner bringes i spil, for dette her var umenneskeligt, både for de handicappede men også for de tidligere ansatte der stod frem med fysiske som psykiske skader.

Det der kunne undre var at rigtigt mange af de adspurgte politikere enten var helt uvidende om forholdene på Kobbelgården eller var det fordi det var gået i glemmebogen.?

I tiden op til og kort tid efter at sagen havde været i pressen, var der ingen som tog notits af Kobbelgården, det var jo blot igen en bygning i Fredericia med nogle handicappede.

Budgetforhandlingerne lagde op til besparelser i en størrelsesorden der ikke er set før, straks var der politikere der var ude med riven efter de som er på offentlig forsørgelse, nu kunne vi igen se ind på, at det er disse mennesker der er skyld i det hele, men også de ansatte på jobcentrene og i forvaltningen kom til at stå for tur, for også de havde og har også en stor andel i at det hele er ved at falde fra hinanden.

Sporadisk har medierne forsøgt at holde fast i en historie eller to, men det hele forsvinder ud i glemslen, for alle er tilbage i den samme gænge igen, hvor de handicappede bliver glemt og overset, hvor de der har en sag kørende i det kommunale system først bliver interessante igen, når vi skal finde plads i budgetterne, nej det er mere vigtigt at tale om teater og borgmesterkandidater.

Både de handicappede og de mennesker der er en del af det offentlige system, mister fuldstændigt troen på, at forholdene bliver bedre, når vi som by fremturer med denne her ageren.

Fra stilheden og den manglende interesse fra omverden til at blive fremstillet som værende hele problemstillingen er for rigtigt mange mennesker dræbende og med til at de mister livsgnisten og troen på at deres liv kan forandre sig.

Hvor finder vi pengene vil der være mange der vil sige, hvis vi vil forandre forholdene skal vi turde at tænke anderledes, vi skal turde at sætte vores egen dagsorden i Fredericia og ikke altid forholde os til hvordan man gør i andre kommuner.

Vi har borgere der fortjener en anden ageren, en mere etisk korrekt behandling, dette hvis vi vil have dem tilbage i fællesskabet, hvis vi vil have dem til at kunne bidrage. Forsætter vi som by og forsætter nogle af de valgte politikere med at opsætte et populistisk billede op af virkeligheden og kun vise interesse, når der bliver bragt sager op i medierne, ja så opnår vi ingen fremgang og situationen for de nævnte borgergrupper vil blot blive væsentligt forringet.

Men måske vi allerede har glemt.?

SMVdanmark: Ja tak til grundig oprydning i erhvervsstøtte

0

Ny rapport om erhvervsstøtte gennemgår knap 200 erhvervsordninger og anbefaler at fjerne eller reducere de 58. SMVdanmark tager positivt imod forslagene, men det er afgørende, at midlerne føres tilbage til andre initiativer, der skaber vækst og udvikling i Danmark.

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte, det såkaldte Frigast-udvalg, præsenterer i dag sin rapport med anbefalinger om principper for fremtidens erhvervsstøtte. Her opfordrer de blandt andet til sanering af erhvervsstøtten med besparelser på 2,3 mia. kr.

Erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, tager generelt positivt imod udspillet.

– SMV’erne vil hellere have gode generelle vilkår i frem for støtteordninger og puljer”, siger adm. direktør Jakob Brandt.

– Danmarks erhvervsliv er ikke i balance, når vi hvert år uddeler næsten 40 mia. i støttekroner gennem mere eller mindre uoverskuelige og bureaukratiske ordninger, som i mange tilfælde eksisterer af historiske årsager. Vi håber, at regeringen lytter til forslagene om at rydde ud i de mange støtteordninger og i stedet bruge pengene på gode generelle vækstvilkår. Vi foretrækker lavere skat, så vi får en mere lige konkurrence i erhvervslivet, frem for at det er dem, der er bedst til at deltage i puljecirkus og støtteordninger, som får fordele, siger Jakob Brandt.

Regeringen har lagt op til, at de midler, der frigøres, skal gå til at sænke arveskat på virksomheder og til at permanentgøre forsknings- og udviklingsfradraget på 130 pct.

– Ja tak til at sænke skatten på at lade en virksomhed gå i arv. Og så er vi på linje med de økonomiske vismænd i, at Regeringen skylder at dokumentere, at der er en nettogevinst ved sådan et FoU-fradrag, inden det indføres.

58 ordninger kan saneres

Frigast-udvalget har udpeget 58 ordninger, som kan saneres eller fjernes helt. Ifølge SMVdanmark er langt de fleste fornuftige, men erhvervsorganisationen mener, at udvalget i enkelte tilfælde har prioriteret forkert ved blandt andet at foreslå at forringe momsvilkårene for mindre erhvervsdrivende. En ordning, der i dag er med til at give mindre virksomheder bedre adgang til kapital.

– Jeg undrer mig over, at ekspertudvalget foreslår at forværre mindre erhvervsdrivendes momsvilkår. Mindre virksomheder og iværksættere har ikke samme adgang til kapital som etablerede virksomheder. Sammenlignet med andre lande, så er det færre virksomheder, der når at fejre 5 års-jubilæum, og det vidner om, at det kræver benhårdt arbejde at være iværksætter i Danmark.

En af de få fordele, man har som iværksætter i dag er, at momsvilkårene er en smule bedre. Hvis man fjerner den ordning, så er man med til at forværre adgangen til kapital og hele iværksætterkulturen i Danmark,” siger Jakob Brandt.

SMVdanmark savner derfor, at Frigast-udvalget har fremlagt en egentlig effektvurdering, hvor ordningerne bliver vurderet ud fra den vækst der bliver skabt:

– Vi mener, at det giver det mening at se på, hvor meget vækst der skabes for hver krone, der bliver brugt. På den måde får man et langt bedre sammenligningsgrundlag. Eksempelvis ville det give os mulighed for at kunne fjerne den fjerdedel med mindst effekt og i stedet sænke kapitalbeskatningen, hvor Danmark har én af de højeste skattesatser i OECD, siger Jakob Brandt.

Uheld med bus spærrer vej

0

Et uheld i krydset Sjællandsgade – Købmagergade spærrer pt. trafikken i Sjællandsgade i Fredericia.

På stedet er en ambulance og en politibil. Vidner rapporterer om, at der er blod at se på vejen som følge af uheldet, hvor en bus er impliceret, da den spærrer krydset sammen med ambulancen.

AVISEN har hidtil forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi. Ifølge AVISENs oplysninger er en fodgænger blevet påkørt i krydset, men det har ikke været muligt at få det bekræftet.

Stoffer fundet i snusbøtte

0

Den 16. februar kl. 01:34, greb Fyns Politi ind over for en 24-årig mand fra Odense Kommune, som blev opdaget i at have smidt en snusbøtte på Vestergade.

Ved nærmere undersøgelse af snusbøtten fandt politiet en pølsemandspose indeholdende euforiserende stoffer.

Fredericia i kamp mod klimaets Kræfter

0

Fredericias beliggenhed byder på smukke kyster og strande, MEN, byen står over for en udfordring, der ikke kun er lokal, men global. Fredericias kyster og strande er under stærk nedbrydning. Kyst- og klimasikring er et nøgleord i en tid, hvor klimaforandringerne viser sig med øgede nedbørsmængder og stærke østenvinde. Naturkræfterne tester byens infrastruktur, på kyster og strande til veje og cykelstier.

Det er ikke længere et spørgsmål om, der skal handles, men hvordan, med hvad og hvornår, uanset kostprisen er det bedre at forebygge end reparere. Det er ikke kun et spørgsmål om æstetik eller rekreativ værdi; det handler om at beskytte byens fundament og borgere mod de uforudsigelige konsekvenser af klimaforandringerne.

Østenvinden, en påmindelse om naturens ubarmhjertighed, den æder sig ind på land og stiller krav om en ny form for robusthed og forberedelse. Nedbørsmængderne får klint og skrænt til at blive porøst med sætninger, bølger spiser af kysten.

Opbrudte veje og cykelstier fortjener mere end blot en lappeindsats. Livslinjerne i Fredericias daglige liv, der forbinder mennesker, erhvervsliv, steder og oplevelser. Et nyt slidlag er ikke kun en opgradering, men en nødvendighed der sikre sikker og tilgængelig transport for alle byens borgere. Se fremad og forberede infrastrukturen på nuværende og kommende udfordringer.

Gør det rigtig første gang. Kombinerer genbrugsmaterialer som plast, gummi, genbrugs asfalt mv. med energieffektive fremstillingsmetoder, gør sort grønt.

Der er mange love, regler og investeringsmuligheder.

Nationale love og retningslinjer som Kystbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Planloven mv. skal tænkes ind sammen med nationale organisationer og myndigheder som: Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og så er der lige de internationale love og aftaler: EU’s oversvømmelsesdirektiv og habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Internationale organisationer som Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC): Selvom IPCC ikke er en organisation, som kommuner direkte samarbejder med, leverer de vigtig forskning og retningslinjer om klimaforandringer, som kan informere kystsikringsstrategier.

Verdensnaturfonden (WWF) og andre NGO’er: Kan tilbyde ekspertise og støtte til projekter, der sigter mod at beskytte kystområder på en bæredygtig måde.

Omkostninger og investeringer læs her: https://www.klimatilpasning.dk/media/1887277/samfundsoekonomiske-konsekvenser-af-oversvoemmelser-og-investeringer-i-klimatilpasning.pdf

I Liberal Alliance ser vi en kommune der tænker klimasikringen i her og nu løsninger. Tiden er nu til en 5 til 10 årig investerings og handlingsplan der starter nu.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Guld til Erritsø-rugbypige

0

U16-spilleren Ingrid Friend fra Erritsø GIF Rugby spillede op til sit bedste på SUPER-3 hold i 7-mands turnering på Malta.

Under den sydeuropæiske sol deltog Erritsø Rugbys Ingrid Friend i weekenden med sine holdkammerater fra SUPER-3 holdet i en international 7-mands turnering på Malta, ”Rugby 7’s 2024 Tournament”.

SUPER 3 U16 Sevens er et udvalgt hold af unge kvindelige rugbyspillere fra klubber fra Jylland, Fyn, Sjælland og svenske Malmö. På Malta gik de unge piger uimponerede til sagen, spillede fire kampe og vandt dem alle. Dermed blev de suveræne vinder af turneringen.

Selv siger Ingrid om oplevelsen:

– At vinde turneringen opmuntrer mig til at træne endnu hårdere og får mig til at tro på mig selv og holdet endnu mere, siger Ingrid

Ny millionbevilling skal styrke reparationscafeerne i Danmark

0

Med en bevilling på 6,1 mio. kr. fra LB Foreningen skal Repair Cafe Danmark nu til at opbygge et fuldtidssekretariat til at understøtte de næsten 100 Repair Cafeer over hele landet. Pengene skal også bruges til at øge mængden af data og viden om reparationer, som skal sættes i spil for at fremme reparationsdagsordenen.

På tærsklen til åbningen af Repair Cafe nr. 100 har Repair Cafe Danmark nu fået en kraftig økonomisk saltvandsindsprøjtning fra LB Foreningen i form af en bevilling på 6,1 mio. kr.

– I Repair Cafe Danmark er vi utroligt taknemmelige for den tillid, som LB Foreningen viser os. Det kommer til at være altafgørende for den fremtid, som vi forhåbentligt ser ind i. Vi håber det vil hjælpe os til at fortsætte de seneste års vækst indenfor reparationsbevægelsen – selv om danskerne stadig smider alt for meget væk, så oplever vi dog også en stigende interesse for det vi har gang i, og vi skulle gerne kunne følge interessen til dørs, siger Arne Skov, formand for Repair Cafe Danmark.

De godt 6 mio. kr. skal gå til at skabe endnu mere kvalitet i betjeningen og hjælpen til de lokale reparationscafeer rundt om i landet. Derudover skal der også sættes endnu mere fokus på opsamlingen af data og formidling af viden om reparationer og hvad det betyder ift. miljø og klimadagsordenen:

– Med denne bevilling vil Repair Cafe Danmark kunne opbygge et fuldtidsbemandet sekretariat, så både vores medlemscaféer, undervisningsinstitutioner, journalister, politikere og forbrugere altid vil kunne få fat i os. Vi skal styrke oprettelsen af endnu flere Repair Cafeer og betjeningen af de Repair Cafeer, der allerede findes. Vi indsamler i vores næsten 100 Repair Cafeer en utroligt stor viden om forskellige produkter og deres reparationsvenlighed. Den viden må ikke komme til at ligge ubenyttet hen, siger Arne Skov.

I LB Foreningen, der er ejer af LB Forsikring, Danmarks fjerdestørste forsikringsselskab på privatmarkedet, ser man store perspektiver i samarbejdet med Repair Cafe Danmark:

– Vi har støttet Repair Cafe Danmark siden 2019, og i den periode er Repair Cafeerne og reparationsdagsordenen kun vokset. Det kræver flere kræfter at understøtte de 100 Repair Cafeer, der er i dag og de mange flere som forhåbentlig skyder op de næste år, siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen og fortsætter:

Som ejere af et forsikringsselskab er der ingen tvivl om, at debatten om reparationer kun bliver mere og mere aktuel med fokus på at skabe et mindre klimaaftryk af vores aktiviteter. Kan vi reparere fremfor at erstatte, kan vi spare mange tons CO2 årligt, og Repair Cafeerne og Repair Cafe Danmark er et fremragende eksempel på, hvordan vi kan skabe konkrete forandringer og mere bevidsthed om brug af reparationer, siger Lars Busk Hansen, der understreger, at Repair Cafeerne ikke skal bruges til at reparere forsikringsskader, men er en platform for dialogen om reparationer.

Bevillingen fra LB Foreningen strækker sig fra 2024 til og med 2027 og skal primært gå til at opbygge et fuldtidsbemandet sekretariat og samtidig understøtte, at Repair Cafeerne finder nye veje til at skabe en bæredygtig økonomi på sigt.

Målsætningen for Repair Cafe Danmark er, at der om fire år er mindst 150 Repair Cafeer over hele landet og mindst en Repair Cafe i hver kommune. I dag er der 36 kommuner, der ikke har en Repair Cafe.

Middelfart Kommune søger støtte til borgere med særligt behov

0
Foto: AVISEN

Middelfart Kommune søger frivillige, der kan afsætte en til to timer om ugen for at støtte borgere, der har behov for hjælp i deres daglige liv. Dette initiativ er en del af kommunens bestræbelser på at skabe et mere inkluderende samfund og hjælpe individer fra forskellige baggrunde med at finde fodfæste i lokalsamfundet.

Frivillige har mulighed for at gøre en væsentlig forskel i livet for unge, der har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse, samt flygtninge fra Afghanistan, Eritrea eller Ukraine, som søger hjælp til at tilpasse sig livet i Middelfart Kommune. Frivillige mentorer kan bidrage på en række områder, herunder hjælp til lektier, skabelse af daglig struktur, introduktion til uskrevne regler på det danske arbejdsmarked, eller simpelthen ved at være en samtalepartner.

For at udstyre de frivillige med de nødvendige værktøjer og viden, tilbyder Middelfart Kommune en mentoruddannelse, der strækker sig over tre aftener. Uddannelsen finder sted på følgende datoer: Tirsdag den 20. februar, den 27. februar og den 5. marts 2024, med undervisning fra klokken 17.00 til 20.00. Alle sessioner afholdes på Middelfart Kommunes Rådhus, beliggende Nytorv 9 i Middelfart.

Interesserede frivillige opfordres til at kontakte koordinator for frivillignetværket, Ulla Sørensen, for at høre mere om, hvordan de kan bidrage. Ulla Sørensen kan kontaktes på telefon 5129 3785 eller via e-mail på ulla.sorensen2@middelfart.dk.

Ny måling: Socialdemokratiet og Venstre får massiv tilbagegang

0

En frisk meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter viser, at de to største partier ved kommunalvalget i Fredericia, står til at miste rigtig mange af deres vælgere, hvis der var valg imorgen.

En af taberne i Fredericia er Venstre, der må vinke farvel til knap halvdelen af de fredericianske Venstre-stemmer. Med kun 12.3% af stemmerne vil der være tale om en massiv tilbagegang: Ved forrige valg fik partiet 22% af stemmerne i Fredericia, og kunne på den baggrund indtage pladsen som byens nærstestørste parti. Venstre vil fortsat kunne kalde sig byens næststørste parti, men de må sige farvel til flere af de siddende byrådsmedlemmer.

Den anden store taber er Socialdemokratiet, der fortsætter tilbagegangen fra storhedstiden før 2021. Ved kommunalvalget i 2021 mistede partiet 17% af stemmerne, da man opnåede 37.3%. Hvis der var valg imorgen, ville Socialdemokratiet gå tilbage til 24.5%. Også socialdemokraterne ville være nød til at sige farvel til flere af de siddende byrådsmedlemmer. SF henter en nettogevinst ved at gå frem fra 4.3% i 2021 til 5.9%, hvis der var valg imorgen. Også Enhedslisten har en lille fremgang, hvor man går fra 3.0% til 3.3%. Til gengæld mister Radikale Venstre en procent, således at man går fra 2.2% til 1.0%. Den traditionelle blok med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten får tilsammen 35.7% af stemmerne.

Dansk Folkeparti fik i 2021 7.7% af stemmerne, men partiet mister godt to tredjedele af deres vælgere i den friske måling fra Voxmeter, således at de ender på kun 2.5%. Også Det Konservative Folkeparti må med 4.0% af stemmerne, vinke farvel til mange stemmer i forhold til de 7.3% partiet opnåede ved forrige valg. Nye Borgerlige fik sidst 6.0% af stemmerne, men må nu nøjes med 1.8%.

Liberal Alliance oplever med 6.9% en massiv fremgang fra de 0.5% man fik i 2021, mens Danmarksdemokraterne henter 1.3%. Moderaterne får 0.7%, Alternativet 0%, Frie Danske 0%, Borgerligt fællesskab 0%, Frihedslisten 0.2% mens øvrige får 0.9%.

Den store gruppe af vælgere, der ikke vil stemme på de siddende partier, udgør hele 23.7%. Dertil skal tilføjes 11%, der stemmer blankt eller ikke vil stemme.

A Socialdemokratiet24,5%
B Radikale Venstre1%
C Det Konservative Folkeparti4%
D Nye Borgerlige1,8%
F SF – Socialistisk Folkeparti5,9%
I Liberal Alliance6,9%
K Kristendemokraterne0%
O Dansk Folkeparti2,5%
P Frie Danske0%
V Venstre12,3%
Y Borgerligt fællesskab0%
Æ Frihedslisten0,2%
Ø Enhedslisten3,3%
Å Alternativet0%
Æ Danmarksdemokraterne1,3%
M Moderaterne0,7%
Øvrige0,9%
Ville ikke stemme / Stemmer blankt11%
Ved ikke23,7%
Kilde: Voxmeter / Danske Digitale Medier A/S
Lokal iværksætter-app vandt regionsmesterskab i entreprenørskab

Lokal iværksætter-app vandt regionsmesterskab i entreprenørskab

0
BUSINESS. Søren Joachim Bruun fra Kolding og Frederik Højgaard fra Fredericia tog hjem fra Cepheus Park i Randers med 5.000 kroner i præmie og...