Ella Maegaard Jensen
1939 – 2026
Agnes Andreasen
1929 – 2025
Jørgen Rasmussen
1928 – 2025
Hannelore Hansen
1935 – 2026
Jørn Pedersen
1939 – 2026
Ella Maegaard Jensen
1939 – 2026
Agnes Andreasen
1929 – 2025
Jørgen Rasmussen
1928 – 2025
Hannelore Hansen
1935 – 2026
Jørn Pedersen
1939 – 2026
Marie Kathrine Hald
1943 – 2026
Birgit Louise Tranholm Olsen
1943 – 2026
Pia Møller Nielsen
1956 – 2026
Jan Petersen
1960 – 2026
Jørgen Leif Ovesen
1942 – 2026
Lillian Johanne Petersen
1944 – 2026
Ella Kirstine Carstensen Vestkær Hjort
1940 – 2026
Erling Rohwedder
1954 – 2026
Kirsten Hansen
1947 – 2026
Astrid Jacobsen
1943 – 2026
Louise Marie Jensen
1930 – 2026
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg på landsplan i 2025. I Kolding Kommune gik udviklingen imidlertid i en mere positiv retning sammenlignet med året før – om end niveauet fortsat er højt.
I Kolding Kommune blev der i 2025 anmeldt 235 indbrud i private hjem. Det er et markant fald sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 474 indbrud. Det svarer til et fald på 50 procent på ét år.
Ser man over en længere periode, tegner der sig dog et mere nuanceret billede. Sammenlignet med 2021 er antallet af indbrud i Kolding samlet set steget med 16 procent, hvilket viser, at kommunen fortsat er blandt de hårdere ramte i regionen.
Med 244 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Kolding fortsat over gennemsnittet for Syd- og Sønderjylland, hvor tallet i 2025 var 215 indbrud pr. 100.000 indbyggere, men under landsniveauet.
På landsplan blev der i 2025 anmeldt 15.747 indbrud, hvilket er godt 1.200 flere end året før – en samlet stigning på otte procent. I 4. kvartal alene blev der anmeldt 5.641 indbrud i private hjem i Danmark.
For Syd- og Sønderjylland som helhed er billedet dog mere positivt. Her faldt antallet af indbrud samlet set med 26 procent i 2025, selv om enkelte kommuner fortsat oplevede stigninger.
Hos Bo trygt, der arbejder med indbrudsforebyggelse, peger man på, at lokale forebyggende indsatser kan spille en afgørende rolle. Organisationen fremhæver blandt andet betydningen af aktivt naboskab, opmærksomme boligområder og en fælles indsats mod indbrud.
Ifølge Bo trygt er nabohjælp et af de mest effektive og veldokumenterede værn mod indbrud. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber kan desuden gratis få besøg af en indbrudsekspert, som giver konkrete råd med udgangspunkt i det enkelte område.
De endelige indbrudstal for 2025 offentliggøres senere af Danmarks Statistik, men det forventes ikke, at de vil ændre det overordnede billede.
Kilde: Danmarks Statistik.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg på landsplan i 2025. I Fredericia Kommune gik udviklingen imidlertid den stik modsatte vej.
I Fredericia blev der i 2025 anmeldt 86 indbrud i private hjem. Det er et markant fald sammenlignet med 2024, hvor der blev anmeldt 159 indbrud. Det svarer til et fald på 46 procent på ét år.
Ser man over en længere periode, er udviklingen endnu tydeligere. Siden 2021 er antallet af indbrud i Fredericia faldet med 36 procent. Med 163 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Fredericia desuden væsentligt under både lands- og regionsgennemsnittet.
Til sammenligning blev der på landsplan anmeldt 15.747 indbrud i 2025, hvilket er godt 1.200 flere end året før – en stigning på otte procent. I 4. kvartal alene blev der anmeldt 5.641 indbrud i Danmark.
Også regionalt tegner der sig et mere positivt billede for Syd- og Sønderjylland som helhed. Her faldt antallet af indbrud samlet set med 26 procent i 2025, selv om enkelte kommuner oplevede stigninger.
Hos Bo trygt, der arbejder med indbrudsforebyggelse, peger man på, at udviklingen kan hænge sammen med øget opmærksomhed og forebyggende indsatser lokalt. Organisationen understreger blandt andet betydningen af godt naboskab og aktive boligområder, hvor beboere hjælper med at holde øje med hinandens hjem.
Ifølge Bo trygt er nabohjælp et af de mest effektive og veldokumenterede værn mod indbrud. Organisationen tilbyder desuden gratis besøg af indbrudseksperter til grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber, hvor der gives konkrete råd med udgangspunkt i det enkelte område.
De endelige indbrudstal for 2025 offentliggøres af Danmarks Statistik senere på året, men det forventes ikke, at tallene vil ændre det overordnede billede.
Kilde: Danmarks Statistik.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg markant i 2025. På landsplan blev der anmeldt 15.747 indbrud – godt 1.200 flere end året før – svarende til en stigning på otte procent.
Midt i den landsdækkende stigning skiller Middelfart Kommune sig dog ud i positiv retning.
I Middelfart Kommune blev der i 2025 anmeldt 119 indbrud i private hjem. Det er et fald på 22 procent sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 152 indbrud. Ser man over en længere periode, er faldet endnu tydeligere: siden 2021 er antallet af indbrud i kommunen reduceret med 30 procent.
Med 293 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Middelfart samtidig under gennemsnittet for Fyn og øerne, hvor tallet i 2025 var 323 indbrud pr. 100.000 indbyggere.
Udviklingen står i kontrast til flere andre fynske kommuner. I både Kerteminde, Nyborg og Svendborg er antallet af indbrud steget markant i 2025, og samlet set oplevede Fyn og øerne en stigning på 29 procent fra 2024 til 2025. På Ærø blev der til gengæld ikke anmeldt et eneste indbrud i 2025.
Hos Bo trygt ærgrer man sig over, at den ellers mangeårige nedadgående indbrudskurve nu er brudt. Samtidig peger organisationen på, at udviklingen kan vendes igen.
Ifølge Bo trygt er godt naboskab et af de mest effektive – og gratis – værn mod indbrud. Nabohjælp, opmærksomme naboer og simple forebyggende tiltag i hverdagen kan gøre en reel forskel. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber har desuden mulighed for gratis at få besøg af en indbrudsekspert, der giver konkrete råd med udgangspunkt i det lokale område.
Tallene for 2025 er foreløbige, men Danmarks Statistik forventer ikke, at de endelige opgørelser vil ændre billedet væsentligt.
Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt.
En 19-årig mand fra Holbæk Kommune forsøgte natten til tirsdag at undslippe politiet i Odense, efter at han havde kørt sin bil op på en cykelsti i centrum. Episoden er den mest alvorlige sag i Fyns Politis døgnrapport onsdag.
Ifølge Fyns Politi skete hændelsen klokken 00.14 på Flakhaven i Odense C. Den 19-årige førte en personbil, som kørte op på cykelstien. Kort efter fik han øje på en patrulje og forlod stedet, men blev efterfølgende bragt til standsning og anholdt. Han er sigtet for spirituskørsel.
Derudover har politiet haft flere færdselsrelaterede sager. På Fynske Motorvej ved Ullerslev mistede en bilist kontrollen over sin bil under overhaling af en lastbil. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet, hvilket førte til et sammenstød mellem yderligere to køretøjer, der forsøgte at undvige. Der er ikke oplyst om personskade. Samme dag blev en 34-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for narkokørsel på Lærkevej i Ullerslev.
Døgnrapporten rummer også flere sager om indbrud og indbrudsforsøg. I Faaborg og Kerteminde har der været forsøg på indbrud, hvor døre er forsøgt brudt op uden held. I Odense er der anmeldt indbrud på flere adresser, blandt andet Lærkedals Allé og Prins Gorms Vænge, hvor der er stjålet lamper og smykker. På Christen Kolds Vej er der anmeldt forsøg på indbrud uden tegn på, at gerningspersoner har været inde i boligen.
Flere sager om tyveri og hærværk fylder også i rapporten. I Odense C er der stjålet punge, ringe og nummerplader, ligesom der er anmeldt hærværk med ridser i lakken på en personbil i Thorsgade. I Odense M er bilnøgler stjålet fra en opbrudt nøgleboks, og på Skovgaardsvej er en nummerplade blevet tabt. I Nordfyns Kommune er der ligeledes anmeldt tab af en nummerplade i Bogense.
Endelig blev en 24-årig kvinde fra Odense Kommune tirsdag eftermiddag sigtet for narkokørsel på Skippervej i Odense N.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 28. januar.
Der er meget i Fredericia, der fungerer. Der arbejdes. Der samarbejdes. Der er vilje til at løfte i flok. Det skal man ikke underkende. Tværtimod er det en styrke, som mange byer misunder.
Men netop derfor er det værd at stille det spørgsmål, der sjældent bliver stillet højt:
Er vi fælles om noget – eller er vi bare fælles om at være enige?
For der er en tendens i Fredericia til, at fællesskabet bliver målet i sig selv. At det at stå sammen bliver vigtigere end at vide, hvor vi vil hen. At det gode samarbejde bliver et svar, før spørgsmålet overhovedet er stillet.
Fredericia mangler ikke hænder. Fredericia mangler ikke engagement. Fredericia mangler ikke mennesker, der vil byen. Det, der mangler, er en tydelig retning, der tør mere end det, alle kan nikke til.
Byen blev ikke grundlagt som et kompromis. Den blev skabt som en idé. Som et projekt med en klar vilje og et klart formål. En fæstningsby midt i landet, bygget for at forsvare noget større end sig selv. Det var ikke en fælles stemning. Det var et valg.
I dag taler vi meget om at løfte byen sammen. Men spørgsmålet er, hvad det er, vi løfter – og om vi tør sige det højt, men også om hvorfor, hvordan, hvornår og med hvilket resultat til følge for skatteborgernes penge. For når alt er fælles, bliver det også let at gøre alting relativt. At udskyde de svære prioriteringer. At pakke ambitionerne ind i formuleringer, der ikke forpligter nogen.
Fredericia har planer for klima, kultur, byudvikling, børn og erhverv. De er seriøse, velmenende og ofte kloge. Men de er også forsigtige. De undgår konflikt. De undgår fravalg. Og de undgår det ubehagelige spørgsmål: Hvad vil vi være kendt for – også når det koster?
Hvis Fredericia vil være en grøn foregangsby, skal det kunne mærkes i hverdagen. Hvis byen vil være et kulturelt kraftcenter, skal kulturen prioriteres som identitet, ikke som pynt. Hvis Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg, skal det være et løfte, der forpligter – også når det udfordrer vanetænkning og budgetter. Lige nu er det bare snak, og kan ikke ses i målinger eller resultater. I øvrigt visioner alle byer og borgere er enige i. Hvem vil ikke bo i en by, hvor børnefamilierne prioriteres?
Det kræver dog mere end opbakning. Det kræver lederskab.
For fællesskab uden retning bliver hurtigt en behagelig stilstand. En situation, hvor alle gør deres bedste – men hvor ingen for alvor tager ansvar for helheden. Hvor byen bevæger sig, men uden at rykke sig.
Fredericia har alt det, der skal til for at være noget særligt. Historien. Placeringen. Naturen. Menneskene. Men byen mangler modet til at samle det hele i en fortælling, der tør sige: Det er her, vi vil hen. Og det er derfor.
Fællesskab er en styrke.
Men uden vilje er det ikke nok.
Og det er netop viljen, Fredericia nu har brug for.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har i løbet af tirsdagen haft to sager i Kolding, hvor unge bilister blev standset uden gyldigt kørekort.
Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.
Den første sag fandt sted på Drosselvej tirsdag klokken 14.02. Her standsede politiet en 17-årig bilist, som ikke havde erhvervet sig kørekort. Den unge mand blev sigtet for forholdet.
Senere samme dag, klokken 19.44, blev endnu et køretøj standset på Bredgade i Kolding. Føreren viste sig at være en 20-årig mand fra lokalområdet, som var frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for at føre bil i frakendelsestiden.
I den forbindelse blev ejeren af bilen – en 18-årig kvinde fra lokalområdet – også sigtet. Ifølge politiet havde hun overladt køretøjet til en person, som ikke lovligt måtte føre bil. Politiet betegner forholdet som manglende opfyldelse af oplysningspligten.
Sydøstjyllands Politi understreger, at man som bilejer har ansvar for at sikre sig, at den person, man låner sin bil ud til, har gyldigt kørekort.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis oplysninger ved politikommissær Susanne Hviid.
Det sner, det blæser, og vindmøllerne kører på højtryk. Alligevel oplever mange danskere i øjeblikket, at elprisen er højere, end de havde forventet.
For mange hænger vind og lav elpris ellers sammen. Og når elafgiften samtidig er blevet sat markant ned fra årsskiftet, virker det umiddelbart ulogisk, at strømmen ikke er billigere.
Men forklaringen skal ikke findes i vejret alene – den skal findes i gasmarkedet og i den måde, elprisen bliver fastsat på.
»Det kan godt virke ulogisk. Når vindmøllerne drejer rundt, forventer man lave priser på strøm. Men elbørsen fastsætter markedsprisen på el ud fra den dyreste energikilde, vi skal tage i brug for at dække forbruget,« siger Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.
Selvom Danmark producerer store mængder strøm fra vind, er elmarkedet koblet sammen med resten af Europa. Det betyder, at prisen fastsættes ud fra den energikilde, der er nødvendig for at dække det samlede forbrug i markedet – også når vinden blæser.
Og i øjeblikket er det gas, der sætter prisen.
»Gas bruges til at balancere elproduktionen, og lige nu er gasprisen høj. Derfor bliver elprisen også høj – selv på dage med masser af vind,« forklarer Christian Drejer. Efter en kold vinterperiode er gaslagrene i Europa blevet tømt hurtigere end normalt. Samtidig henter EU i dag store mængder gas fra USA, efter at importen af russisk gas er stoppet. Det gør markedet mere sårbart over for globale og politiske begivenheder – og det presser priserne op.
Danmark er en del af et fælles europæisk elmarked, og derfor påvirkes elprisen også af forhold uden for landets grænser.
»Selv små udsving i gasmarkedet kan få en hurtig effekt på elprisen. Samtidig spiller vejret i resten af Europa også ind. Hvis der for eksempel mangler sol og vind – det, man kalder dunkelflaute – eller hvis der er hedebølger med stort behov for køling, så stiger efterspørgslen på strøm,« siger Christian Drejer.
Når efterspørgslen stiger, og gas bliver nødvendig for at dække behovet, følger prisen med op.
Fra 1. januar blev elafgiften i Danmark sat ned til EU’s minimumsniveau. Det giver en vis lettelse på regningen, men det ændrer ikke på selve markedsprisen for strøm. Derfor kan forbrugerne stadig opleve udsving – især i perioder med kulde, høj efterspørgsel og dyre energikilder i spil.
»Elmarkedet er komplekst, men vi oplever heldigvis færre timer, hvor gasprisen er så afgørende, som den var under energikrisen. Alligevel er det en god idé at følge med i elpriserne i øjeblikket,« siger Christian Drejer.
Hos Energi Fyn opfordrer man forbrugerne til at holde øje med elprisen, så man kan tilpasse sit forbrug og undgå ubehagelige overraskelser på elregningen.
»Kulde, produktion og geopolitik spiller lige nu en større rolle end vinden alene. Derfor er det ekstra vigtigt at følge med i, hvordan markedsprisen udvikler sig,« siger Christian Drejer.
Kort sagt: Vindmøllerne kan godt dreje rundt – uden at elprisen falder. For i sidste ende er det ikke vejret, men den dyreste nødvendige energikilde, der bestemmer prisen.
Sydøstjyllands Politi har onsdag morgen afspærret Vendersgade i Fredericia mellem Sjællandsgade og Fynsgade. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag morgen.
Kort tid efter blev også hele krydset ved Fynsgade og Vendersgade afspærret. Ifølge politiet er afspærringerne iværksat for at sikre arbejdsbetingelserne på stedet. Politiet opfordrer borgere til at respektere afspærringerne og benytte alternative ruter. Der vil blive meldt nyt ud, når det er muligt.
Myndighedsmeddelelsen er udsendt onsdag klokken 08.03.
Se også
Opdateret 9.21.
Vores reporter på stedet kan berette om, at politiet er massivt til stede med ni politibiler, en indsatsleder og to specialvogne. Derudover ankom en ambulance til stedet kort før 9.00. Den er kørt fra stedet 9.21. En mand blev ført ind i ambulancen. Politiet vil ikke sige mere på nuværende tidspunkt.
Opdateret kl. 9.44
Afspærringen i området er ophævet, men politiets teknikere arbejder fortsat på stedet. Selve Havfruen er fortsat afspærret.

Læs også