Dansk økonomi går bedre og overrasker i positiv retning, hvilket giver god mulighed for at støtte et demokratisk land imod et aggressivt autokrati og dermed være med til at sikre Danmarks socialliberale demokrati.
Folkeskolerne ser ud til at være uharmoniske, og flere børn ender med skolevægring eller vold. Lærerne siger op, hvilket medfører lærermangel, grundet i dårlige og uharmoniske arbejdsforhold. En lærergerning er ikke et 8 til 16 arbejde, men det er et engagement, der ikke ser ud til at have plads i den nuværende folkeskole, der siden socialdemokraten Christine Antorinis folkeskolereform 7. maj 2015 er blevet til en fabrik, hvor børnene kommen ind i den ene ende og ud som systemborgere i den anden ende. Lærerne står ved samlebåndet indtil de får stress af ikke at kunne udføre den gerning, de brænder for. De brænder for at lære børnene at kunne gebærde sig i livet, og de ved, at det er børnenes engagement, der åbner for aktiv læring, og de ved, at børn netop ikke er mekaniske båndoptagere. Desværre ser vi alt for mange lærere med udslukkede øjne, men de har ikke mod og overskud til at sige op.
De senere årtier har Danmark indrette ”velfærdssamfundet”, således at der bliver flere og flere børn, der økonomisk betaler gildet resulterende i, at alt for mange børn lever under fattigdomsgrænsen med frygt for den sociale arv, der tilsiger, at de også kommer til at leve på den sociale skyggeside.
En central styring af et land eller en kommune og for så vidt en folkeskole er ikke en positiv mulighed, da man ikke på mange km’s afstand kan se, hvorledes en kommune styres bedst, og det samme gælder en skole. Det kræver nærhed og lokalt indsigt, hvilket blev ødelagt med skattereformen, hvor alle skattepenge går til staten, hvorefter de uddeles til kommunerne. Den økonomiske udligning mellem kommunerne er positiv, da nogle kommuner ikke har mulighed for at få de samme økonomiske forhold, som de rige kommuner. Men at en kommune skal straffes økonomisk af staten, hvis den anvender for mange penge på børn og skoler, er en negativ skråplan.
Vi har et andet alvorligt problem med aggression og vold i folkeskolerne, hvilket til dels skyldes ovenstående, men det skyldes også lokaladministrationens adfærd overfor borgerne, hvilket ofte medfører et skisma mellem kommune og borger. Det kan videre resultere i, at borgerne/forældrene kommer til at se folkeskolen som en del af kommunen, hvilket også kan medføre et skisma overført fra forældre til børnene, der så igen konfronteres med læreren, der er repræsentant for kommunen.
Der skal igen her påpeges, at Fredericia Kommune efter al sandsynlighed vil have mulighed for med den nu valgte kommunalbestyrelse at søge om særlige vilkår, hvorved man kan reformere folkeskolen, således at diverse erfaringer kan inkorporeres i Fredericia Kommunes egne lokalereform, der sandsynligvis vil kunne betragtes som forsøg og afprøvning for landet som helhed.
Hermed opfordres det nye børne- og skoleudvalg og andre relaterede udvalg til at gå i gang med et sådant projekt samtidig med sikring af, at alle børn har ordentlige økonomiske og sociale forhold, så de kan udvikles optimalt. Vurderingen er, at de nye udvalg har kapacitet til en sådanigangsætning og udvikling, og dermed harmonere Danmarks økonomi med positiv socialliberal udvikling i folkeskolen til det bedste for alles fremtid.
Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Venstres Pernelle Jensen kalder tallene både bekymrende og velkendte. Hun peger på beskæftigelsesreformen som en af årsagerne og mener, at vejen til lavere fattigdom går gennem job til forældrene og et socialudvalg, der tænker hele mennesket – ikke kun økonomi.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har skabt uro i en række danske kommuner. På landsplan lever 4,3 procent af alle børn i relativ fattigdom. Men Fredericia ligger betydeligt højere. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik vokser 6,5 procent af kommunens børn op i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen.
På papiret er forskellen blot 0,1 procentpoint fra året før, men bag tallene gemmer sig et mere markant billede: Fredericia ligger igen over landsgennemsnittet og over flere nabokommuner. Tallene bekræfter en social udfordring, som kommunen har levet med længe.
For Venstres Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, er analysens resultater ikke overraskende, men de er bekymrende.
»Jeg synes jo, det er nogle meget bekymrende oplysninger. Og det er noget, vi har været bevidste om i længere tid. Men derfor er tallene jo ikke mindre alvorlige« siger hun.
Fredericia som “en storby uden at være det”
Når man spørger hende, hvorfor Fredericia ligger så markant over landsgennemsnittet, går hun et skridt tilbage og ser på byens sociale udvikling gennem længere tid.
»Det er jo sådan, det har været i lang tid. Vi har nogle gange sagt, at Fredericia er lidt som en storby uden at være det. Og det betyder også, at vi har en del børn, der har det rigtig svært. Det er et billede, vi har kendt, og som vi nu får bekræftet i tallene« siger hun.
Analysen fra AE viser netop, at Sydjylland og flere kommuner med en tung industrifortid har højere forekomster af fattigdom. Fredericia passer ind i det mønster – både i forhold til befolkningssammensætning, uddannelsesniveau og det historiske arbejdsmarked.
Beskæftigelsesreformen rammer også lokalt
Pernelle Jensen peger på, at udviklingen i 2024 også hænger sammen med ændringer i de økonomiske rammevilkår, som kommunerne ikke selv har indflydelse på. Særligt beskæftigelsesreformen og kontanthjælpssystemet har haft betydning.
»Jeg tror, vi ser en stigning, fordi beskæftigelsesreformen rammer nogle familier. Ikke så mange som man frygtede, men den rammer nogle. Der er kommet familier, der lige pludselig har færre penge at gøre godt med« siger hun.
Ifølge AE er det dog færre end forventet, der er faldet til mindstesatsen i kontanthjælpssystemet. Men for de familier, der er ramt, slår det hårdt. Det genkender hun.
»Det er nogle rammer, vi er pålagt fra statens side. Og de rammer betyder bare, at nogle børn får et hårdere år økonomisk« siger hun.
Har Fredericia gjort nok
Når analysen viser, at Fredericia fortsat ligger højt, melder det oplagte spørgsmål sig: Har kommunen gjort nok for at bryde udviklingen?
Pernelle Jensen trækker på erfaringerne fra ungeområdet, hvor hun mener, at Venstre og det øvrige byråd har opnået konkrete resultater.
»Det er svært at sige, om vi som kommune har gjort nok, for fattigdom handler om mange ting. Men jeg kan sige, at på ungeområdet har vi haft fokus på at få unge ud af uddannelseshjælp og videre i job eller uddannelse. Der får vi faktisk flere ud, end der kommer ind, og vi har reduceret tiden på uddannelseshjælp med 25 procent. Det er nogle gode resultater« siger hun.
Hun understreger dog, at indsatsen for voksne borgere ligger i et andet udvalg, og at hun derfor ikke udtaler sig om den del af arbejdet.
Men sammenhængen er klar nok.
»Fattigdom handler også om beskæftigelse. Hvis man står uden job, uden uddannelse og med børn i hjemmet, så bliver økonomien jo presset. Og jo længere tid man står der, jo sværere bliver det« siger hun.
Job til forældrene er nøglen
Hvor hendes kolleger i SF og DF taler om henholdsvis reformernes skadevirkninger og behovet for specialiseret støtte, er Venstre-profilens fokus mere entydigt:
Forældrene skal i arbejde.
»Jeg tænker, at det vigtigste er, at vi får mor og far i job. Det er det, der giver flere penge mellem hænderne. Og ja, det kan være svært for nogle på grund af personlige omstændigheder, men så er det jo der, vi skal arbejde med barriererne. For når forældrene kommer i job, så får børnene også et bedre udgangspunkt« siger hun.
Hun understreger samtidig, at arbejdet ikke kun handler om beskæftigelse.
»I det nye socialudvalg kommer man til at arbejde med hele livscyklussen. Det gælder både børn og voksne. Det giver mulighed for at tænke hele mennesket, ligesom vi har gjort på ungeområdet. Hvis der er barrierer, der forhindrer voksne i at komme i job, så skal vi forstå dem og løse dem« siger hun.
En mere helhedsorienteret indsats
En af de store ændringer i Fredericia Kommunes politiske organisering er dannelsen af et nyt socialudvalg, der skal arbejde bredere end tidligere. Det ser Pernelle Jensen som en klar fordel.
»Jeg tror, vi kan skabe bedre sammenhæng, når vi arbejder på tværs. Det gælder både børn, unge og voksne. Mange af problemerne hænger jo sammen, så det er helt rigtigt, at vi tænker området mere samlet« siger hun.
Kan Fredericia komme ned på landsgennemsnittet?
Fredericias tal er 6,5 procent. Landsgennemsnittet er 4,3.
Kan det lade sig gøre at lukke det gab inden for et år?
Pernelle Jensen tøver ikke længe.
»Jeg ved ikke, om vi kan rykke os så meget på et år. Det tror jeg faktisk ikke. Men vi skal jo gå den rigtige vej og have bedre tal end dem, vi har i dag. Det skal være vores mål« siger hun.
Hun mener, at kommunen i det nye udvalg bør fastsætte en realistisk strategi og årshorisont for, hvordan man kommer under landsgennemsnittet.
»Det må da være ambitionen. Og lad os være ærlige: Landsgennemsnittet er jo heller ikke prangende. Der er også børn, der har det svært dér. Så det handler om at tage godt hånd om alle« siger hun.
Et mål, en retning og en forventning
Pernelle Jensen ser ikke AE-analysen som et nederlag, men som en påmindelse om, at arbejdet fortsætter – og intensiveres.
»Det vigtigste er, at vi peger i den rigtige retning. At vi får færre børn i fattigdom, og at vi hjælper de familier, der kæmper. Og så må vi lave en realistisk plan for, hvor hurtigt vi kan nå derned, hvor vi gerne vil være« siger hun.
Hendes budskab er både pragmatisk og principfast: Fredericia skal gøre det bedre, men det kræver både politisk tålmodighed og konkret handling.
»Der er ingen hurtige løsninger på det her. Men der er en vej. Og det er vores ansvar at finde den« siger hun.
Når FC Fredericia fredag den 5. december klokken 19 løber på banen på Monjasa Park mod OB, bliver det et opgør med både fortid og fremtid i sig. Sidste gang de to hold mødte hinanden, tabte Fredericia 3-2 – og det nederlag vil være med i baghovedet, når oprykkerne jagter revanche foran hjemmepublikummet.
Direktør Stig Pedersen forventer en intens kamp, men han afviser, at der er nervøsitet i truppen.
»Ja, det bliver en spændende kamp. Sidste år tabte vi 3-2, så vi håber, at det kan blive anderledes denne gang,« siger han.
Selvom OB kommer med Superliga-erfaring og en fysisk stærk trup, fastholder FC Fredericia sin normale tilgang.
»Vi forbereder os på samme måde som til de sidste mange kampe. Vi gør de ting, vi plejer. Der er ikke den store forskel,« siger Stig Pedersen.
Fysikken bliver et våben
Direktøren peger særligt på ét område, hvor Fredericia står stærkt.
»Vi er fysisk stærkere. Det skal vi være dygtige nok til at udnytte,« siger han og understreger, at OB samtidig »er blevet bedre«.
Skal Fredericia tage point, kræver det en præstation, hvor alt hænger sammen – og hvor holdet formår at sætte deres fysiske forcer i spil.
Kommer til kampen med selvtillid
FC Fredericia går ind til opgøret med et positivt resultat i ryggen. Et resultat, der smitter af på stemningen.
»Vi har også lige lavet et godt resultat, så derfor synes jeg, at vi har lidt at have det i,« siger Stig Pedersen.
Sejren har løftet både energiniveau og troen på, at holdet kan levere mod stærkere modstandere.
»Der er en god stemning i truppen og i klubben. Sejr kan gøre mange ting – både i hverdagen og i forbindelse med kampen,« siger han.
Hjemmebanen som en fordel – også i kulden
Vejrudsigten lover decemberkulde, men direktøren forventer, at Monjasa Park alligevel kommer til at summe af liv.
»Det ser ud som om, det bliver koldt, men det bliver lidt bedre dag for dag. Og det kan vi godt,« siger han.
Hjemmebanen har tidligere løftet holdet – både spillemæssigt og mentalt – og fredag aften håber klubben igen på stærk opbakning fra lægterne.
Kampgejst og momentum som nøgler
Hvis Fredericia skal spille sig tættere på midterfeltet i tabellen, er opgøret mod OB en af de kampe, der kan definere slutningen på efterårssæsonen. Derfor er det også afgørende, at kampen mod OB gribes an med den samme energi, holdet viste sidst.
»Det skal vi. Det skal vi gøre hver gang,« siger Stig Pedersen.
Et opgør, der rækker længere end tre point
Kampen mod OB er mere end et spørgsmål om point. Den er en måling på, hvor langt Fredericia er kommet som Superliga-klub – og hvor tæt de er på at matche de etablerede hold.
For byen betyder kampen også noget bredere: Superligaen har givet Fredericia ny national synlighed, større sponsorinteresse og en stigende fanbase. Et resultat mod OB vil være endnu et skridt i retning af at konsolidere klubbens plads i landets bedste række.
FC Fredericia og OB mødes fredag den 5. december klokken 19 på Monjasa Park.
KULTUR. Der var både julelys og glædestårer i byrådssalen i Kolding, da årets handicappris blev uddelt på FNs internationale handicapdag 3. december. Men intet lyste mere end øjnene på 12-årige Karla Damkjær, der sammen med sine mødre, Mette og Sussi Damkjær, modtog Handicapprisen 2025 for deres arbejde med gymnastikholdene Hoptimisterne og Mini-Hoptimisterne.
Stemningen i byrådssalen var varm og hjertelig. Kram blev delt flittigt mellem de nominerede, som alle var vant til at gøre en forskel for andre. Formand for Social og Arbejdsmarked, Iben Lehmann Rasmussen, stod for overrækkelsen og sagde blandt andet »I dag hylder vi dem der rummer og giver plads. Jer, der gør en kæmpe forskel for mennesker i Kolding. I skaber lige muligheder for alle.«
Karla har i flere år været en fast hjælpende hånd på det ugentlige gymnastikhold, hvor børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser mødes for at bevæge sig, grine og være en del af et trygt fællesskab. Sammen med Mette og Sussi har hun været med til at skabe et unikt tilbud, hvor børn tør fejle, tør prøve nyt og tør lykkes.
Iben Lehmann Rasmussen fremhævede den betydning, familien Damkjær har haft for holdet: »Det kræver noget helt særligt at skabe et rum, hvor børn tør være sig selv, tør prøve nyt, tør fejle og tør lykkes. Og det har I gjort. Med varme, kreativitet, faglighed og en smittende gejst.«
Handicaprådet har tidligere nomineret familien, og med udvidelsen af tilbuddet til også at omfatte Mini-Hoptimisterne, var der ingen tvivl om, at Handicapprisen 2025 skulle gå til BGIF Gymnastikforening – og til de tre ildsjæle bag.
Da vindernavnene blev læst op, kunne Karla ikke holde tårerne tilbage. »Jeg er simpelthen så glad for og stolt over, hvad vi har udrettet. Vi startede med ét lille hold. Nu er vi to« sagde hun med et stort smil.
Hun fortalte også, hvorfor torsdage betyder noget særligt for hende: »Jeg kan rigtig godt lide torsdage, for der griner og smiler jeg altid. Det at være en del af et fællesskab og se venskaber opstå og andre børn vokse, betyder rigtig meget for mig. For mennesker kan rykke rigtig meget, når vi gør det i fællesskab.«
Det blev bekræftet, da en flok glade Hoptimister hurtigt omringede hende med kram og lykønskninger. »Det er så dejligt at være der for nogen på ca min egen alder. At se hvordan de rykker sig og er der for hinanden. Det er derfor jeg elsker torsdag« sagde Karla bagefter.
Foruden æren modtog Karla, Mette og Sussi Damkjær også en gavecheck på 3.500 kroner, som blev overrakt af formanden for Handicaprådet, Charlotte Enevoldsen.
Fredericia får et nyt juleinitiativ, når den første udgave af Gå 10 km med nissehue finder sted søndag den 21. december. Bag arrangementet står søskendeparret Mille og Frederik Lorenzen, som har sat sig for at kombinere hygge, fællesskab og støtte til Røde Kors’ julehjælp.
Idéen opstod, da hendes storebror gennem flere år har gået 24 kilometer den 24. december – en tradition, som dog ikke er let for andre at deltage i.
»Min storebror har i nogle år været med ude og gå 24 kilometer den 24. december. Men så snakkede vi om, om vi skulle gøre noget, så flere kunne komme med. 24. december er jo ikke en dag, hvor mange har tid,« siger Mille Lorenzen.
Derfor besluttede de to søskende at lægge arrangementet på fjerde søndag i advent – en dag, hvor både tempoet er lavere, og hvor julestemningen ofte begynder at samle folk.
»Det er lige op til jul, og det er hyggeligt. Og det er en søndag, så det er der jo mange, der har tid til,« forklarer hun.
En rute gennem Fredericia – med plads til alle
Deltagerne mødes på Cirklebroen, hvor turen starter og slutter. Herfra går en rute på 10 kilometer gennem Fredericia, men man behøver ikke tage hele distancen.
»Der er ikke nogen tilmelding. Man dukker bare op. Ruten ligger i Facebook-begivenheden, og hvis man kun har lyst til at gå for eksempel to kilometer, så kan man også bare gøre det.«
Arrangementet handler lige så meget om at være sammen som at samle midler ind. Det foregår i et tempo, hvor alle kan være med – fra børn til bedsteforældre, venner, hunde og naboer. Der opfordres til nissehuer og juletøj for at skrue op for stemningen.
Når ruten er gennemført, kan deltagerne slutte af med en varm kakao eller kaffe med rabat på Jays.
Donationer går ubeskåret til Røde Kors
Søskendeparret har oprettet en Facebook-begivenhed, hvor ruten kan ses, og hvor der allerede er lagt et donationslink ud. Derudover hænger de plakater op i byen med en QR-kode.
»Donationerne går direkte til Røde Kors’ julehjælp. Der er ikke nogen penge, der går igennem os. Vi gør det rent frivilligt for at skabe lidt hygge og fællesskab og hjælpe dem, der ikke har så meget,« siger Mille Lorenzen.
For hende handler arrangementet om at skabe lys i en tid, der for nogle kan være tung.
»Der er jo ingen, der skal sidde alene i julen eller føle sig ensomme. Det betyder bare meget, at man kan hjælpe dem, der har det svært – og samtidig møde nogle mennesker, man måske ikke plejer at snakke med.«
Håbet om god julestemning
Mille Lorenzen håber, at dagen bliver præget af godt humør, fællesskab og en by, der er samlet om en god sag.
»Jeg håber, at det bliver mega hyggeligt, og at folk er i godt humør og julestemning – og har en nissehue på. Det ville være hyggeligt.«
Arrangementet finder sted søndag den 21. december. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.
I dag åbner vi låge 4.
Velkommen indenfor hos Tøjeksperten Fredericia
Butikken er kun tre måneder gammel. Alligevel står den med en selvsikkerhed, som om den altid har hørt til i Gothersgade. Hylderne er fyldt, farverne er afstemt til vinteren, og de store vinduer spejler decemberlyset fra gaden. Midt i det hele står Victor Hougaard, butiksassistent og en af dem, der har været med helt fra starten.
»Vi har ligget her i tre måneder. Vi åbnede den 28. august, og lige fra starten har vi haft en rigtig god modtagelse,« fortæller han. Det er en butik, der er skabt helt fra bunden. Et tomt lokale, der skulle formes, fyldes, farves og finde sin egen rytme.
Alt det nye kom på én gang.
»Det har været sjovt, men også lidt presset. Når man åbner en helt ny butik, er der meget, der skal rykkes rundt og bygges op. Og med højt til loftet og mange kvadratmeter tager det tid. Men det gør det også spændende. Det har været fedt at starte det hele op fra bunden.«
Julen som den første store prøve
Det er Victors første jul som butiksassistent i butikken. Og det kan mærkes, ikke som nervøsitet, men som forventning. December bliver på mange måder kulminationen på alt det, de har bygget op siden åbningen.
»I december betyder det alt, at folk går ud af døren med pæne gaver. Jeg gider ikke være kendt for at pakke grimt ind. Det ydre skal være flot, men det inde i gaven er mindst lige så vigtigt. Det er det vigtigste for mig,« smiler han Men før julen for alvor gik i gang, kom den første ilddåb.
Black Week.
»Der har været rigtig, rigtig travlt under Black Week. Det fyldte hele sidste måned, så der var virkelig pres på,« fortæller han. Efter det høje tempo kom der et kort pust af ro.
»Starten af december er lidt mere stille, fordi folk allerede har været ude at købe mange af deres gaver. Men i næste uge går det løs igen. Det kan jeg mærke.«
Julepynten i Tøjekspertens vinduer får mange til at stoppe op på Gothersgade. Foto: Fredericia AVISEN
Imens er gaveindpakningen allerede en fast disciplin. »Vi er godt øvet,« griner han, som én der har stået med sakse, bånd og papir i hænderne længe nok til at kende alle bevægelserne.
Når man spørger til stemningen blandt kunderne, lyser han op. »Folk er glade for at komme ind i sådan en stor, flot butik som vores.« Og det forstår man, når man står her. For allerede udefra trækker butikken blikket til sig.
Vinduer, der får folk til at stoppe op
Tøjeksperten har store facadevinduer, næsten som små scener mod gaden, og her har Victor og teamet lagt kræfterne. Det er det første, kunderne ser. Det, der får dem til at bremse op et øjeblik på vej gennem Gothersgade, og måske endda træde et halvt skridt tættere på ruden.
»Vi har lavet hele ydersiden med julevinduer. I morges var der en, der stoppede og spurgte, hvilken dekoratør der havde lavet dem. Det er bare os selv, og vedkommende syntes, det så virkelig flot ud. Det hører vi faktisk tit.«
Inde bag glasfladerne er pynten holdt i et roligt, afstemt udtryk. Ingen overgjorte opstillinger, men et bevidst valg om at lade julen understøtte kollektionen uden at tage opmærksomheden fra den.
»Konceptet er, at det skal være simpelt, men flot og hyggeligt. Vi har nogle gaver og nogle julekugler, men pynten skal selvfølgelig også passe til vores efterårs- og vinterkollektion. Det hele skal hænge sammen.«
Og selv om udtrykket allerede er gennemført, stopper ambitionerne ikke dér. For selv om butikken kun har haft sin første december, ligger de næste ønsker allerede og rumsterer.
»Vi kommer til at pynte sådan her hver jul. Og næste år håber vi at kunne gå endnu mere amok. Nu har vi nogle to meter høje juletræer, men jeg vil gerne have nogen, der er fire meter. Så det bliver helt vildt at kigge på,« smiler han.
Årets julegavehits – fra strik til blazer
Når vi spørger efter årets julegavehit, lader Victor blikket glide rundt i butikken. Man kan næsten se ham afspille de seneste ugers ekspeditioner for sit indre øje. Hvad kunderne har spurgt efter. Hvad der er blevet pakket ind igen og igen. Hvad der forsvinder hurtigt fra hylderne.
Han går hen til et stativ i midten af rummet og tager en grå striktrøje frem fra Lindbergh. »Den her er jeg selv superglad for. Strik virker hver gang,« siger han og trækker en hånd hen over stoffet. Et par skridt længere henne ligger skjorterne i lange rækker, ordnet efter farve og stil. Victor trækker en klassisk hvid model frem, den slags der aldrig når at samle støv, fordi den hele tiden bliver valgt.
Den grå strik fra Lindbergh er en af butikkens sikre julefavoritter, fortæller butiksassistent Victor Hougaard. Foto: Fredericia AVISEN
»Skjorter er altid gode gaver, og vi har dem i tonsvis af farver.« Men det er først, da han vender sig om mod blazersektionen, at hans stemme får et ekstra løft. Han tager fat i reverset på den blazer, han selv har på, som om den i sig selv er beviset.
»Blazerne har været helt vildt populære i år. Vi sælger dem til alle, og det er sådan en gave, der bare fungerer, hvis man er i tvivl.«
Blazeren har været et stort hit i år. Victor Hougaard viser modellen frem, han selv bruger. Foto: Fredericia AVISEN
Til sidst runder han af med en klassiker, måske den mest jordnære, men også en af de mest efterspurgte.
»Jeans er altid smag og behag. Men vi har mange modeller, og hvis vi ikke har det i butikken, kan jeg næsten altid skaffe det hjem. Og sådan er det med det hele herinde. Så der er virkelig noget for alle.«
Låge 4 er åben– i morgen venter en ny fortælling
Tøjeksperten er ny i Fredericia, men allerede et sted, hvor kunderne finder både inspiration, hjælp og gode gaver. En butik, der arbejder med detaljerne og forsøger at gøre december lidt flottere – både i vinduerne og i poserne, der forlader disken.
Med låge 4 har vi fået et indblik i deres første jul i Gothersgade. Den er fyldt med travlhed, strik, blazere og ambitioner, men også med glæden ved at være med til at forme byens handelsliv.
I morgen åbner vi låge 5. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.
I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag besøger vi et sted, der forener specialviden, personlig vejledning og et sortiment, man ikke finder alle steder: Skowolter og Skoskabet i Algade.
Et særligt sted for alle fødder
Når man træder ind i butikken, er det første, man bemærker, den stille orden. Sko står i lige linjer, farverne er dæmpede her i vintermåneden, og der er varme i både belysningen og stemningen. Midt i rummet møder vi Camilla Friis-Petersen, der forklarer butikkens særlige opbygning med en smilende ro.
»Vi er en skobutik – og vi er lidt specielle,« indleder hun.
»For vi har yderstørrelser også. Derfor er butikken delt op, så vi har yderstørrelser i den ene side og de almindelige størrelser i den anden.«
Det er ikke bare en praktisk inddeling. Det er hele forretningsmodellen, fortæller Frederik Friis-Petersen, som ser det som en styrke, at de to universer har hver deres retning.
»Skowolter fokuserer på yderstørrelserne. Skoskabet tager mellemstørrelserne. På den måde kan vi markedsføre dem hver for sig, så kunderne nemmere kan finde det, de leder efter.«
Det er et system, der virker, og som har gjort butikken til noget helt andet end endnu en skoforretning i en dansk gågade.
Hjemmesko er blandt årets helt store julegavefavoritter hos Skowolter og Skoskabet. Dyk længere ned i artiklen og få Camilla og Frederiks bud på flere gode gaver. Foto: Middelfart AVISEN
Et år over forventning
Skowolter og Skoskabet åbnede i slutningen af marts, og selv om de kun har haft knap et år i Middelfart, er stemningen den af en butik, der allerede har fået en fast plads i byens rytme.
»Det er gået bedre, end vi havde forventet,« siger Camilla.
»Vi lagde jo vores forventninger lidt lavt i starten, for vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til. Men det er gået over al forventning. Vi har sindssygt mange gode kunder, og de er virkelig gode til at bruge os.«
Men der er også en anden side af historien – den charmerende, lidt uventede.
»Der kommer stadig folk ind og siger: Gud, jeg har slet ikke lagt mærke til, at der er en skobutik her,« siger Camilla og griner.
»Det er lidt sjovt.«
Første december – og de første erfaringer
At det er deres første december, mærker man allerede, når snakken falder på julehandlen. Der ligger en slags nysgerrig forventning over både Camilla og Frederik, som mennesker der står midt i noget nyt, men som også tør sige højt, at de ikke kender facit endnu. Alligevel fornemmer man en ro, en forankring i hverdagen og i det, de faktisk kan, nemlig hjælpe folk godt på vej i et par sko.
»Med yderstørrelserne tror jeg ikke, der er så mange, der giver dem i gave. Folk vil gerne prøve skoene, og mange har udfordringer med at finde det rigtige. Men i de almindelige størrelser er vi faktisk begyndt at pakke mange gaver ind,« fortæller Frederik.
Camilla supplerer med et blik ud i butikken, hvor de første decemberposer snart står klar bag disken.
»November var lidt stille, men det hører vi fra mange i byen. Folk venter til Black Friday. Men december er allerede skudt godt i gang.«
Samtidig ligger forventningen til resten af måneden lige under overfladen:
»Jeg tror helt sikkert, det bliver vildere,« smiler hun.
Frederik læner sig frem, som om han allerede kan mærke tempoet stige.
»Vi kan også se, at der er mange, der spørger efter Markberg-tasker. Det begynder vi også at pakke ind som gaver.«
Tre juletræer, to store butiksvinduer – og den stemning de gerne vil skabe
Butikken er allerede klædt på til december. Juletræerne står som små lyspunkter i rummet, og lyset i de store vinduer giver fornemmelsen af, at december har fået sin egen plads herinde.
»Vi har tre juletræer og så lidt lys i vinduerne. Vi har jo ret store butiksvinduer, så det gør en forskel,« fortæller Camilla.
Og det er ikke tilfældigt, at butikken står så klar. Julepynten blev faktisk købt ind længe før åbningen.
»Vi købte det i december sidste år, før vi åbnede. Der kunne vi jo få det billigt, så det har bare ligget og ventet,« griner Frederik lidt.
Man fornemmer måske billedet af kasser med pynt, der står på et lager og venter på den første jul i Middelfart. Næste år bliver det endnu mere gennemført.
»Vi vil gerne have udendørsbelysning. Det giver bare noget, når det er udenfor. Det gør folk i julehumør, og de begynder automatisk at tænke på gaver,« bemærker Camilla.
Annonce
Årets julegavehit – fra handsker til hjemmesko
Da spørgsmålet falder på årets julegavehit, tøver Camilla et øjeblik. Ikke fordi hun ikke ved det, men fordi tankerne et sekund bevæger sig rundt i butikken, hvor hylder og borde i december pludselig får en anden betydning end resten af året. Det er her, gaverne vælges, og de små beslutninger bliver til store smil juleaften.
Så vinker hun os over.
»Vi har solgt rigtig mange af vores skindhandsker. Det er også en oplagt adventsgave.«
Og det er sagt med den selvfølgelighed, der kun kommer, når man har stået bag disken og set kunderne række ud efter det samme igen og igen.
Frederik bevæger sig nogle skridt mod hylden med hjemmesko, som om han allerede ved, hvad næste forslag må være.
»Hjemmesko er et stort hit. Vi sælger mange – både til damer og herrer.«
Camilla løfter et par klassiske, sorte Rohde-hjemmesko.
»De her er sådan en god, klassisk model.«
Camilla viser en af årets julefavoritter frem: den klassiske Rohde-hjemmesko. Foto: Middelfart AVISEN
Frederik finder imens et par Skechers slip-in, og man kan se, at han har haft denne samtale mange gange i løbet af de sidste uger.
»Og de her er virkelig gode til de ældre. De er nemme at træde i, på grund af den her slip-in funktion, og dem sælger vi rigtig mange af til gaver til morfar eller farfar.«
Det er praktiske gaver, men det er også gaver med omsorg. De har en lille historie i sig, om at gøre hverdagen lettere og om at vælge noget, der bliver brugt hver eneste dag.
Skechers-skoen med slip-in-funktion er et populært julegavevalg – især til den ældre generation. Foto: Middelfart AVISEN
Og skoene er kun begyndelsen. Camilla trækker vejret på den der måde, hvor man lige når at tænke, at hun næsten havde glemt, hvor meget de faktisk har.
»Vi har strømper, knæstrømper, pandebånd, tasker… man kan sagtens finde en julegave herinde.«
En butik, hvor julen falder naturligt ind ad døren
Skowolter og Skoskabet er et af de steder, der gør noget for vintermørket. Et sted, hvor man kan finde både det, der er svært at finde andre steder – og det, der bare skal være varmt, blødt og til at stole på. En butik, hvor der er plads til både den smalle fod, den store fod, og den fod, der bare skal have en god hjemmesko.
I deres første december i Middelfart mærker man både ambition og glæde. De bygger noget op, et skridt ad gangen. Med juletræer, lys, service og et sortiment, der favner bredt.
Og når man træder ud igen, ud i gågaden og lyset, er det med fornemmelsen af, at denne nye butik allerede har fundet sin plads i byens december.
I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny bid af julen i vores by.
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...
