To mænd, en 45-årig og en 53-årig, begge fra Rumænien, er blevet anholdt i forbindelse med et tyveri af spiritus fra Føtex på Venusvej i Fredericia. De bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding i dag kl. 12.
Episoden fandt sted mandag omkring kl. 12:36, hvor mændene stjal omkring 13 flasker spiritus fra forretningen. Efter tyveriet blev de konfronteret og anholdt på stedet. Det rapporteres, at de forsøgte at skjule tyvekosterne på sig.
Ifølge Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fremstilles de to rumænere med henblik på udvisning af landet.
En ny stor forsyningsledning skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg. Anlægsarbejdet kommer til at påvirke trafikken på flere af Koldings mest befærdede veje – bl.a. Fynsvej og Lyshøj Alle – frem til sommer.
Det er TVIS – Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S – der etablerer den nye transmissionsledning ud til Kokbjerg, hvorfra TREFOR Varme kommer til at sende fjernvarme ud til forbrugerne. I alt ventes op imod 1.900 boliger og virksomheder at blive tilsluttet fjernvarmen.
– Med den nye transmissionsledning – fjernvarmens hovedvej – styrker vi forsyningssikkerheden, og samtidig bidrager vi til den grønne omstilling, da udledningen af C02 vil blive reduceret med hele 93 pct., oplyser projektleder Jens Fink, TVIS.
Går i gang i begyndelsen af februar
Forberedelserne af første etape af det store anlægsprojekt går i gang i begyndelsen af februar på Nørreskovgårdsvej. Nærmere information om, hvordan arbejdet vil påvirke trafikken, følger cirka en uge, før gravearbejdet går i gang. Der bliver informeret bredt via bl.a. Kolding Kommunes hjemmeside og facebook.
Ændret linjeføring letter presset på trafikken
Oprindeligt var der lagt op til, at den nye forsyningsledning skulle løbe langs Fynsvej fra Sjællandsvej ud til Kokbjerg. TVIS har imidlertid ønsket at ændre linjeføringen, så der ikke graves på den sydlige del af strækningen, hvor trafikken ville blive voldsomt udfordret. I stedet tilkobles den nye ledning til TVIS’ eksisterende forsyningsledning ved Lyshøj Alle/Petersbjerggård. Herfra føres den ud på Fynsvej lige nord for krydset Lyshøj Alle/Bramdrupskovvej og videre ud til Kokbjerg.
Ændringen betyder en markant mindre belastning af trafikken. Antallet af bilister på Lyshøj Alle er kun en tredjedel af trafikken på den kritiske del af Fynsvej syd for krydset Lyshøj Alle/Bramdrupskovvej, som nu undgår af blive berørt. Samtidig kan der anvises omkørsler til trafikanterne på Lyshøj Alle.
– Vi er opmærksom på, at beboerne i den nordlige del af Lyshøj Alle vil blive berørt af anlægsarbejdet i nogle uger. Sammen med vores entreprenør vil vi gøre vores bedste for at mindske generne og holde folk godt orienteret i de perioder, hvor vi arbejder på Lyshøj Alle, siger Jens Fink.
Der er vækst i befolkningen i Kolding Kommune. I 2023 blev indbyggertallet øget med 509 personer, hvilket opfylder byrådets ambition om bæredygtig vækst
Bæredygtig vækst er et nøgleord for byrådet i Kolding i denne valgperiode. Det er også grundlaget i kommunens bosætningsstrategi, der har en målsætning om en årlig vækst i indbyggertallet på 500 personer. Den ambition er altså indfriet i 2023, hvor væksten nåede op på 509 flere borgere.
– Jeg er godt tilfreds med, at årets vækst endte med et plus på 509 borgere. Vi har sat målsætningen efter de potentialer, vi har i Kolding Kommune for vækst i befolkningen, og i overensstemmelse med vores ønsker om bæredygtig vækst. Vi skal vokse stødt og roligt og ikke hurtigere, end vi kan følge med til det med vores velfærdsydelser, slår borgmester Knud Erik Langhoff fast.
International arbejdskraft og udenlandske studerende Det primære bidrag til befolkningsvæksten er et overskud på den såkaldte vandringsbalance. Det vil sige, at der er flere, der er flyttet til Kolding fra udlandet, end der er folk fra Kolding, der er flyttet til udlandet.
– Det er en generel tendens på landsplan, at andelen af international arbejdskraft i arbejdsstyrken stiger. Det er også det, vi kan aflæse i vores indvandringstal. Folk kommer hertil for at arbejde eller for at uddanne sig. Det skal vi glæde os over, for undersøgelser bl.a. fra Dansk Erhverv viser, at vi kommer til at mangle rigtig meget arbejdskraft i årene fremover, og den skal bl.a. komme fra udlandet, påpeger Knud Erik Langhoff.
Dansk Erhverv har gjort op, at udenlandske lønmodtagere i Danmark i 2022 løftede Danmarks BNP med 255 mia. kroner.
De, der flytter til Kolding Kommune fra udlandet, kommer fortrinsvis fra Indien, Ukraine, Tyskland, Rumænien og Polen og er typisk i alderen 18 til 49 år, når de kommer hertil. Det indikerer, at de kommer for at arbejde eller studere, for Kolding er både en kommune med rigtigt mange arbejdspladser og en uddannelsesby bl.a. med mange internationale uddannelser.
Positiv fødselsbalance Fødselsbalancen er også positiv i Kolding Kommune. Her viser kurven også samme tendens som udviklingen på landsplan, hvor der er færre fødsler og flere dødsfald. For hele landet var fødselsbalancen i 2022 negativ for første gang i mange år. I Kolding Kommune ender balancen for 2023 med et plus på 9 personer.
Flere vil bo i lokalsamfund Når man kigger ned i tallene, viser det sig, at Vonsild det seneste år er vokset med 280 indbyggere, og at Sdr. Bjert og Agtrup er blevet 177 personer flere. Det er forholdsvis mange. I Sdr. Bjert og Agtrup er det endda ca. en tredjedel af de nye borgere, der er flyttet dertil fra andre kommuner.
– Det viser, at det nytter noget at udvikle nye byområder på attraktive lokationer. Vonsild er blevet meget større det seneste års tid både i kraft af private investeringer i nye boliger, og fordi kommunen og private investorer har udbudt et nyt område med byggegrunde. På samme måde er der sket en stor udvikling i Sdr. Bjert og Agtrup. Det er virkelig dejligt at se, at der rent faktisk også er mange, der vil bo dér, understreger borgmesteren.
De seneste år har dansk turisme leveret rekord efter rekord. Men det er vigtigt, at der fortsat investeres i erhvervet, så det gode udgangspunkt udnyttes.
Dansk turisme står på et solidt fundament, hvor de seneste år har budt på rekordhøje overnatningstal og stigning i udenlandske turister, der vælger Danmark som feriedestination. Turismeerhvervet i Danmark er i fremgang, f.eks. når det kommer til tyske og nederlandske gæster samt overnatninger på de danske hoteller. Derudover melder feriehusbureauerne om rekordmange bookede feriehuse i 2024.
Hvis erhvervet fortsat skal vokse og bidrage med lokale arbejdspladser og være en dansk styrkeposition skal der investeres i turismen i Danmark. Særligt uden for de store byer, hvor investeringerne i bl.a. ny overnatningskapacitet ifølge data fra VisitDenmark ikke er fulgt med den stigende efterspørgsel de seneste år.
– Vi har taget temperaturen på dansk turisme, og her er det tydeligt, at Danmark allerede er et attraktivt rejsemål med en åben og imødekommende befolkning og spændende fritidsaktiviteter. Grundlaget er i hus – nu skal vi bygge ovenpå og investere målrettet. For endnu flere skal vælge Danmark til uden for højsæsonen, de nordiske gæster og erhvervsturisterne skal tilbage, og så skal vi helt generelt sikre kvalitetsstærke og tidssvarende oplevelser til vores mange gæster. Vi må ikke sove i timen, når det kommer til at udnytte det potentiale og momentum, der er for dansk turisme, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Regeringen har bl.a. derfor afsat 100 mio. kr. i alt over fire år til en styrket turismeindsats på finansloven for 2024, der skal styrke den bæredygtige turisme i hele landet. Yderligere har regeringen lige inden årsskiftet afsat ca. 40 millioner til bl.a. at udnytte potentialet i hele kalenderåret.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har derudover i november 2023 udmøntet 110 mio. kr. til fire store turismeinfrastrukturprojekter på tværs af landet, der skal bidrage til at sikre flere private investeringer i turismen uden for de store byer. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer, at åbne for ansøgninger til næste runde i løbet af foråret.
I skyggen af Danmarks velfærdsstat ligger en fortælling om svigt og smerte, der nu kommer til overfladen. Centralt i denne fortælling står Erritsøhus Børnehjem ved Fredericia, hvor tidligere anbragte børn har indledt en historisk retssag mod den danske stat. Det skriver Weekendavisen.
Erritsøhus blev oprindeligt portrætteret som et omsorgsfuldt hjem for børn i behov. Men dette billede er blevet vendt på hovedet af syv voksne, der boede på hjemmet mellem 1953 og 1977. Disse tidligere børnehjemsbørn har anlagt sag mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og fremsætter dybe og rystende beskyldninger om en barndom præget af vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt.
En af sagsøgerne beskriver den traumatiske oplevelse således i Weekendavisen:
– De mennesker, der skulle passe på os, gjorde det ikke. Det var et lukket system, og der var aldrig nogen kontrol.
Disse ord illustrerer en dyb følelse af svigt og hjælpeløshed, som har præget mange af børnenes liv.
Sagen om Erritsøhus er ikke isoleret, men en del af en større bevægelse i Danmark, hvor tidligere børnehjemsbørn kræver retfærdighed for fortidens overgreb. En anden sagsøger reflekterer over livets udfordringer efter Erritsøhus:
– De tog min barndom, men faktisk hele mit liv. For en ting var volden. Men noget andet er, at jeg ikke fik en recept med ud i verden på, hvordan man skal leve.
Med Erritsøhus-sagen åbnes dørene til en fortid, der har været skjult for offentlighedens øjne. Det er en fortælling, der udfordrer vores forståelse af velfærdsstatens rolle og ansvar. Gennem denne retssag søger de tidligere børnehjemsbørn ikke kun økonomisk godtgørelse, men også en offentlig anerkendelse og retfærdighed for de uretfærdigheder, de led som børn.
Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken. Risikoen for tilskadekomst for denne gruppe stiger, når færdselsloven ikke overholdes. 23 cyklister og 9 knallertførere omkom i trafikken i 2022.
Størstedelen af landets politikredse gennemfører i perioden 22. januar til 28. januar 2024 en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.
Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2022 blev 23 cyklister og 9 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 810 cyklister og 221 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.
– Med vores kontroller højner vi trafiksikkerheden. Bløde trafikanter er mindre beskyttede, mindre synlige og nogle har en risikobetonet adfærd i trafikken. Vores mål er at skabe tryghed på vejene, og med disse indsatser er vi med til at forebygge ulykkerne, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Hvis en knallert kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.
Hvorfor indsats mod cyklister og knallerter? – Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker. – Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter. – Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre. – Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.
Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022
Danmark blev mandag klogere på, hvilken modstander de står over for i fredagens semifinale.
Tyskland sikrede sig en overbevisende sejr over Ungarn, hvilket betyder, at Danmark ikke skal møde Frankrig i den kommende kamp.
Frankrig har allerede sikret sig førstepladsen i gruppen og kan ikke indhentes. Dette efterlader Tyskland, Ungarn og Østrig til at kæmpe om andenpladsen, som vil føre til en semifinale mod Danmark. Kroatien mistede sin chance for at gå videre efter et nederlag til Island tidligere på dagen.
I øjeblikket ligger Tyskland på andenpladsen og har derfor skæbnen i egne hænder før deres kamp mod Kroatien på onsdag. Østrig skal møde Island og Ungarn skal op imod Frankrig. Begge hold er afhængige af resultaterne i disse kampe.
Det er nu også bekræftet, at den anden semifinale ved EM vil være et opgør mellem Sverige og Frankrig.
Mandag stod i bæredygtighedens tegn på Fredericia Gymnasium for fem samfundsfagsklasser. Line Jensen fra Erritsø-virksomheden Kentaur kom og holdt oplæg for eleverne med fokus på bæredygtighed, som er en stor del af Kentaurs daglig dag.
I en tid, hvor bæredygtighed og miljøbevidsthed er blevet nøgleord for fremtidens forbrug, har Fredericia Gymnasium taget skridtet fremad ved aktivt at engagere sig i FN’s 17 verdensmål. Et initiativ i denne retning er gymnasiets fokus på genbrug af tøj, et emne der har vakt stor interesse blandt eleverne. For at dykke dybere ind i denne vigtige diskussion, inviterede samfundsfagslærer Tommy Skov Line Jensen fra virksomheden Kentaur til at komme og holde et oplæg for fem samfundsfagsklasser og elevorganisationen GFG.
Line Jensens besøg på Fredericia Gymnasium var ikke kun et møde, men en brobygning mellem teoretisk viden og praktisk indsigt i tekstilindustrien. Med sin baggrund hos Kentaur, en virksomhed der står i frontlinjen for bæredygtig tøjproduktion og genbrug, bragte hun en skattekiste af viden og erfaringer. Hendes nylige 10-dages rejse til Kina og Vietnam, hvor hun undersøgte Kentaurs forsyningskæder, giver hende en unik indsigt i de globale aspekter af tøjproduktion og genbrug.
Jensens dialog med eleverne var særlig relevant, da en elevgruppe på gymnasiet har taget initiativ til at arbejde med salg af genbrugstøj for Røde Kors. Dette møde mellem teori og praksis gav en enestående mulighed for eleverne at forstå de reelle udfordringer og muligheder i genbrugssektoren.
Besøget for Line Jensen foregik således, at hun holdt oplæg for et par klasser ad gangen, og sådan fortsatte det hele dagen. Hun gjorde eleverne i 2. og 3.G, der har samfundsfag på A-niveau, klogere på bæredygtighed.
– Jeg holdt et bæredygtighedsoplæg omkring, hvordan det er at have en virksomhed her i Fredericia, der på globalt plan arbejder med bæredygtighed på forskellige parametre, siger Line Jensen.
Det er ikke første gang, at Line Jensen holder oplæg om Kentaur, og det er noget, hun sætter pris på.
– Det er en stor ære for mig at få lov at komme og fortælle om noget, som jeg arbejder med hver dag, og sætte det lidt i perspektiv. Jeg får måske spørgsmål, som jeg ikke er vant til at høre, fordi eleverne ikke sidder i det til dagligt, og det er også spændende for mig på den måde, forklarer hun.
Håbet for Line Jensen med oplægget er klart:
– Jeg håber på at give noget inspiration videre, ikke mindst omkring bæredygtighed på overordnet plan, men også hvordan man kan forandre det med konkrete produkter og få det ind i en forretningsstrategi, siger Line Jensen.
For læreren Tommy Skov gav det god mening at tage kontakt til Kentaur, der er en lokal virksomhed, som beskæftiger sig med bæredygtighed.
– Hun kommer ude fra virkeligheden og har blandt andet lige været på en tur i Kina og Vietnam. Det er vigtigt at høre fra dem ude i virkeligheden, så det kombineret med vores gode grundbøger i samfundsfag danner et godt grundlag for at lære vores elever en masse, siger Tommy Skov og fortæller om forløbet, der køres på Fredericia Gymnasium:
– Vi gør det, fordi vi har startet et arbejde op med bæredygtighed på Fredericia Gymnasium. Der er blevet dannet elevgrupper, hvor nogle har fokus på at sælge tøj fra Røde Kors og indsamle tøj lokalt her på gymnasiet. Derfor kunne jeg ud fra min forbindelse med Line og Kentaur se, at det kunne være spændende, hvis hun kom her og holdt et oplæg for fem gymnasieklasser. Det er gymnasiets mulighed for at bringe videnspersoner ind i undervisningen og blive endnu klogere, slutter Tommy Skov.
Den tidligere FHK-spiller, Rasmus Boysen, er under EM-slutrunden i håndbold tilknyttet TV 2 som ekspert, men søndag aften blev han i den forbindelse udsat for identitetstyveri.
TV 2 News ville høre om hans mening om Danmarks kamp mod Norge, og i den forbindelse ringede nyhedsstationen op til Boysen – troede de. Personen i den anden ende af telefonen var ikke Rasmus Boysen, men udgav sig for at være ham, da TV2 News havde ringet op til et nummer, der ikke tilhørte håndboldeksperten.
I et opslag på flere sociale medier forklarer Rasmus Boysen om episoden. Han skriver blandt andet:
– Jeg forsøger altid, når jeg deltager i debatprogrammer, podcasts, interviews og lignende samt skriver om håndbolden på de sociale medier, at være objektiv, opføre mig ordentligt og opretholde en høj faglighed. Den faglighed fik en ridse i lakken i går aftes.
– I går arbejdede jeg fra mit hjem i Fredericia både før, under og efter kampen. Det hænder, at TV2 News gerne vil have min analyse af kampen efterfølgende. Således også i går. Den information nåede grundet en menneskelig fejl dog aldrig frem til mig, men i stedet til en anden person, som valgte snyde TV2 og udgive sig for at være mig i et 5-minutters langt interview på TV2 News. Interviewet levede så langt fra op til den faglighed, som jeg forsøger at lægge for dagen. I forsøget på at være sjov – vi har ikke just samme humor – var personen i sine analyser latterlig.
– Efterfølgende har en bekendt af personen lagt videoen af personen, der laver telefon-interviewet i mit navn, ud på Instagram og tagget mig samt kontaktet mig på X.
TV 2 selv har også reageret på episoden, og oplyser følgende:
– Søndag aften 21. januar 2024 i 22-udsendelsen bragte TV 2 News et interview om herrernes slutrunde i håndbold. Det fremgik af interviewet, at TV 2 News talte med TV 2’s håndboldekspert Rasmus Boysen, der medvirkede via telefon. Desværre var det ikke Rasmus Boysen, men en anden person, som på grund af en fejl fik mulighed for at optræde som Rasmus Boysen.
– TV 2 Sport beklager dybt, særligt over for vores håndboldekspert Rasmus Boysen, og vil nu gennemgå de redaktionelle processer for at sikre, at vi er sikret mod lignende hændelser i fremtiden.
Det stiller større krav til pædagogerne, når der er mange helt små børn i vuggestuen, påpeger BUPL.
Over halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at børnene er yngre, når de starter i institution.
Det svarer de i BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, som er besvaret af 1.560 ledere i daginstitutioner landet over.
Den nye barselslov, som øremærker 11 af barselsugerne til faren, trådte i kraft i sommeren 2022, og foreløbigt viser tal fra udbetaling at fædrene tager mere barsel, men også at den samlede barselsperiode er blevet en anelse kortere. Debatten er imidlertid gået på, om børn som følge af loven kommer tidligere i institution.
Og det er der noget, der tyder på. 57 procent af daginstitutionslederne svarer i den omfattende medlemsundersøgelse, at hvis de tænker tilbage på det seneste år, er børnene blevet yngre, når de starter i daginstitution.
– Pædagoger er uddannet til at drage omsorg for helt små børn og sikre deres udvikling og trivsel. Men det er klart, at hvis flere børn kommer markant tidligere i institution, kræver det en bedre normering, fordi de allermindste har mere brug for mere én til én kontakt, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Hver tredje daginstitutionsleder oplever, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 6-8 måneder i deres institution. Og knapt halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at der er kommet flere børn i alderen 9-11 måneder.
– Hvis loven har den utilsigtede konsekvens, at børn kommer tidligere i daginstitution og vi ser flere små børn under 10 måneder i vuggestuerne, skal kommunerne sikre ressourcer nok til at kunne varetage de behov, som helt små børn har, Især set i lyset af den nationale kvalitetsundersøgelse, der viser at kvaliteten i vuggestuerne er utilstrækkelig, siger Elisa Rimpler.
Selvom daginstitutionsledernes observationer indikerer, at flere børn er kommet tidligere i institution i den første periode efter lovens ikrafttrædelse, bakker BUPL op om loven.
”Den nye barselslovgivning er et vigtigt skridt for ligestillingen på flere planer – både i familien og på arbejdsmarkedet. Vi ser jo netop, at loven rent faktisk har flyttet ved, hvordan forældrene deler barslen imellem sig. Det er rigtig godt for barnet og samtidig bidrager det til mere ligestilling både på arbejdsmarkedet og i hjemmet,” siger Elisa Rimpler og fortsætter:
”Vi følger udviklingen og er selvfølgelig optaget af, at den nye barselslov ikke får negative konsekvenser for børnenes normering i vuggestuerne. Samtidig vil vi forhåbentlig på sigt se, at arbejdsmarkedet tilpasser sig, og fædrene tager tilsvarende mere barsel.”
