Regions- og byrådsmedlem forlader Nye Borgerlige

0
Foto: AVISEN

Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd og regionsrådet i Region Syddanmark,  har pr. 23. januar 2024 meldt sig ud af Nye Borgerlig. Det meddeler han i en pressemeddelelse.

Byrgesen forklarer, at hans beslutning er påvirket af den seneste tids uro i partiet, herunder formandens afgang og varslingen om partiets ophør, hvilket har fjernet fokus fra politik.

Byrgesen understreger, at hans udmeldelse ikke vil påvirke hans politiske arbejde. Han fortsætter med at være drevet af borgerlige holdninger og fokuserer på kampen for grundlæggende samfundsværdier og mod den voksende ulighed i samfundet. Han fremhæver behovet for at forbedre ældreområdet, herunder hjemmeplejen, plejehjem og geriatrisk pleje på klinikker og sygehuse. Byrgesen taler også for oprettelse af alderdomshjem til at bekæmpe ensomhed blandt ældre.

Desuden påpeger Byrgesen problemerne i sundhedsvæsenet, herunder voksende ventelister og manglende lydhørhed over for sundhedspersonalet. Han kritiserer regeringen for at have skabt en kløft til sundhedsmedarbejderne og for ikke at håndtere psykiatriens problemer effektivt.

Byrgesen taler for at prioritere samfundets svageste borgere og understreger behovet for en mere menneskelig tilgang frem for strikte regler. Han nævner flere udfordringer, som landet står overfor, herunder problemer i liberale erhverv, skoler og kaserner med skimmelsvamp, snobberi i forhold til uddannelse, og udfordringerne vedrørende landbrug og klimapolitik.

Afslutningsvis bekræfter Byrgesen sit engagement i at føre en borgerlig politik og fortsætte sin politiske karriere i en ny ramme med uformindsket energi.

Nedrevet køreledning giver aflyste tog

0

En nedrevet køreledning mellem Nyborg og Odense har skabt betydelige forstyrrelser i togtrafikken, medførende længere rejsetider og aflysninger på flere ruter. DSB informerer om, at kun ét spor er tilgængeligt over en længere strækning, hvilket forventes at vare hele torsdagen.

Blandt de væsentligste ændringer er aflysningen af flere InterCity tog. De berørte tog inkluderer InterCity togene mellem Odense og Københavns Lufthavn, som har afgang fra Odense i minuttal ’34 og fra Københavns Lufthavn i minuttal ’40. Disse tog vil være aflyst mellem Odense og Slagelse i begge retninger. Ligeledes vil InterCityLyn+ togene, der afgår fra Aarhus H i minuttal ’55 og fra Københavns Lufthavn i minuttal ’56, være fuldstændig aflyst.

Situationen påvirker også InterCity togene mellem Esbjerg og Østerport. Disse tog vil være aflyste fra Esbjerg klokken 07.27 til og med 11.27, og fra Østerport fra klokken 11.18 til og med 13.18. Som en midlertidig foranstaltning vil InterCitytogene standse i Langeskov i det tidsrum, hvor togene mellem Esbjerg og Østerport er aflyst.

DSB oplyser, at de arbejder på at opdatere Rejseplanen med disse ændringer for at hjælpe passagererne med at planlægge deres rejser.

Danmarks EM-semifinale er fastlagt

0

Danmark møder fredag Tyskland i EM-semifinalen. Kampen er nu fastlagt med spilletidspunkt.

Tysklands sidste kamp i mellemrunden mod Kroatien viste sig at blive ligegyldig, da Frankrig vandt over Ungarn og Island inden havde besejret Østrig.

Dermed var Tyskland allerede inden opgøret sikre på at deltage i fredagens en semifinale, hvor de møder Danmark.

Kampene er nu fastlagt af tv. Frankrig og Sverige spiller klokken 17:45, men Danmark og Tyskland spiller klokken 20:30.

Her rykkede dyreredderne oftest ud i 2023

0
Dåhjorte filtret ind i hegn. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses beredskab rykkede ud i flere end 34.000 sager i 2023. Der var travlest i og omkring de største byer, mens hjorte og katte havde mest brug for hjælp. Beredskabet knoklede samtidig hårdt, mens resten af danskerne holdt sommerferie

Fugle fylder godt i beredskabets sager. Men det er stadig hjorte, der har mest brug for hjælp. Dyrenes Beskyttelse Fri redaktionel benyttelse
Beredskabet hos Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til nødlidende eller potentielt forsømte dyr 34.586 gange i 2023. Dette sker på baggrund af flere end 144.000 opkald til Dyrenes Vagtcentral 1812. Beredskabet består af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere – suppleret af Falck, når der ikke er nok hænder.

– Det har været et travlt år for vores beredskab – særligt for de frivillige. Derfor er vi også stolte af den indsats, der er blevet gjort for dyr i hele landet, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Beredskabet har haft mest travlt i de folkerigeste kommuner. København, Aarhus og Aalborg har flest udrykninger. Til gengæld er der længst mellem udrykningerne på Læsø, Ærø og Samsø. Det viser den samlede opgørelse over beredskabets arbejde i kommunerne.

– Der kommer naturligvis flere henvendelser til Vagtcentralen 1812 i folkerige kommuner. Samtidig er det også lettere at finde frivillige til at påtage sig opgaven med at rykke ud til dyr i nød i fritiden. Vi arbejder dog på højtryk for at sikre en konstant og landsdækkende dyreredning, siger Yvonne Johansen.

Beredskabet rykker ud til alle dyr i nød, men to dyrearter udløste halvdelen af beredskabets udrykninger i 2023. Katte og hjorte har haft brug for hjælp i 52 procent af sagerne. Det drejer sig om påkørsler af hjorte i tre ud af fire tilfælde. Kattene var i de fleste tilfælde enten syge eller skadede voksne eller efterladte killinger. Mange af dem fik hjælp på et af Dyrenes Beskyttelses ni dyreinternater. I alt 6.603 katte fandt således nye hjem via internaterne i 2023.

– Katte og hjorte fylder meget, men beredskabet har virkelig en enorm bredde. Det strækker sig fra vores kredsformænd, der også hjælper dyr og mennesker i sociale sager, til vildtplejeren, der plejer og genudsætter skadede musvåger. Alt sammen muliggjort af primært private donationer suppleret med en mindre og varierende støtte på finansloven, siger Yvonne Johansen.

Trækket på beredskabet varierer voldsomt i løbet af året, viser tallene fra vagtcentralen. Der blev rykket ud til 4.663 sager i juni mod 1.985 sager i februar. Og ugerne i industriferien, hvor hovedparten af danskerne slapper af, er blandt de travleste for beredskabet.

Dyrenes Beskyttelse har de seneste år styrket beredskabet og skaffet flere dyrevenner til at rykke ud og hjælpe nødlidende dyr. I 2020 oprettede organisationen et skyttekorps, der i dag består af 120 skytter på landsplan. De rykker ud til aflivning af nødlidende påkørte dyr, der ikke kan reddes. Det har øget responstiden betydeligt og sikrer dermed dyrene en hurtig afslutning på deres smerte og lidelser. Frem til december måned havde skytterne håndteret over 2.651 sager med påkørte dyr. Tre ud af fire af skytternes sager drejede sig om påkørte hjortevildt, men de blev også kaldt ud til påkørte ræve, grævlinger og harer.

Energy Cool hædret til velbesøgt nytårskur

0

Ved årets nytårskur, der blev arrangeret af Fredericia Kommune og Business Fredericia, blev Energy Cool tildelt årets erhvervspris.

Scenen var sat i Eksercerhuset i Fredericia, der dannede rammen om årets nytårskur, hvor erhvervslivet mødtes på den gamle kaserne. Med Lars Mølsted som konferencier blev slagets gang styret, og efter underholdning og netværk var det tid til talerækken, der bestod af borgmester Steen Wrist (A) og formand for Business Fredericia, Bent Jensen. Højdepunktet var dog uddelingen af årets erhvervspris.

De fremmødte spidsede øre, og kunne se erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer indtage scenen, hvor han traditionen tro begrundede valget af vinderen af erhvervsprisen for til sidst at afsløre, hvem det er.

– Vi er samlet for at fejre innovation og visionær ledelse i Fredericia, idet vi uddeler Business Fredericias erhvervspris for 2023. Det er ikke bare en pris, men en anerkendelse af succes, men også inspireret af fremtidig vækst og udvikling i vores lokalsamfund. I alle de år Business Fredericia har eksisteret har denne pris været et symbol på ekstraordinær præstation og engagement. De tidligere prismodtagere har sat deres tydelige aftryk i vores erhvervshistorie, sagde Kristian Bendix Drejer blandt andet.

– I år vi har haft et overvældende interesse for kandidater i spil og seks finalister. Efter en grundig vurdering af vores bestyrelse og debat har vi truffet en beslutning. Den virksomhed, som vi hylder, er ikke blot en virksomhed, men et fyrtårn af innovation og ansvarlighed. Med omkring 25 ansatte har de konstant haft fingeren på pulsen, og altid været flere skridt foran den globale udvikling omkring deres banebrydende tilgang til den grønne omstilling og evne til at forudse tendenser fem til ti år ud i fremtiden, forklarede han og sagde, at virksomheden også er miljøbevidst, og for et års tid siden har opført en grøn koncept fabrik, der vil blive kopieret globalt til produktion af små grønne datacentre.

Slutteligt sagde Kristian Bendix Drejer, at virksomheden fornyligt har vundet DI Trekantområdets initiativpris 2023, og dermed kunne han afsløre, at vinderen af erhvervsprisen var Energy Cool, hvor direktør Henrik Troelsen sammen med ansatte efterfølgende kom op på scenen til en fotoseance med Steen Wrist, Bent Jensen og Kristian Bendix Drejer.

Dermed skriver Energy Cool sig ind i rækken efter virksomheder som Process Engineering, Fredericia Shipping, Restaurant Ti Trin Ned, Kentaur, DLG, Quorning Boats, Hansen EL og ADP A/S.

S: Forurener man, skal man selv rydde op

0

Socialdemokratiet i Middelfart forholder sig til Nordic Waste-sagen fra Randers Kommune, hvor Middelfart-milliardæren Torben Østergaard-Nielsen er røget i vælten.

Nordic Waste, der nu er begæret konkurs, var en virksomhed, der modtog forskellige former for forurenet jord og renser det. Virksomheden havde et anlæg i Ølst, der ligger mellem Aarhus og Randers. De store regnmængder i efteråret gjorde, at der kom store jordskred på Nordic Wastes grund. I december udviklede det sig så voldsomt, at man har forsøgt at inddæmme det. De store mængder af forurenet jord kan ende i Alling Å, og potentielt skade vandmiljøet helt ud til Randers Fjord. I spidsen for Nordic Waste stod milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, der i hele sagen har forholdt sig tavs.

Med baggrund i sagen har AVISEN stillet byrådsmedlemmerne i Middelfart disse spørgsmål:

  • Hvad er jeres holdning til sagen?
  • Hvad er jeres mening om Torben Østergaard-Nielsens ageren i sagen?

På vegne af Socialdemokratiet i Middelfart har partiets politiske ordfører, Kaj Johansen, svaret.

– Først og fremmest vil jeg sige, at vi kun kender sagen fra medierne. Det betyder, at vi formentlig kun kender toppen af isbjerget i forhold til, hvad der er fakta i sagen, men vores grundholdning er, at det er forureneren, der rydder op eller betaler for at få ryddet op. Det næste, der er vigtigt, er, at vi håber, at det er muligt at undgå en større forurening – det bør alle kræfter bruges på i første omgang. Seneste meldinger fra Randers Kommune er positive, og såfremt det lykkes, vil det være rigtig godt for miljøet og lokalområdet, siger Kaj Johansen og fortsætter:

– Denne sag virker dog mere kompleks end umiddelbart fremstillet. Der er flere instanser involveret, og de bør sætte sig sammen og finde en fælles løsning. Det gælder virksomheden, der drifter (driftede), kommunen, der har givet tilladelse og har ført tilsyn, samt dem, der er med til at lave lovgivningen på området. Som udgangspunkt er det jo en virksomhed, der har rensning af forurenet jord som hovedaktivitet. Det vil vi have brug for, at nogen beskæftiger sig med også i fremtiden.

Kaj Johansen og Socialdemokratiet håber nu, at sagens parter sætter sig ned og finder en løsning på den potentielle miljøkatastrofe.

– Det er en ulykkelig situation for alle parter, og vi kan kun have et håb om, at de involverede sætter sig sammen og finder en løsning, der beskytter miljøet og lokalsamfundet og skaber grundlag for, at vi også kan få virksomheder til at tage sig af lignende opgaver i fremtiden, slutter Kaj Johansen.

79-årige Egon: En livslang passion for svejsning

0

Egon Andresen, 79 år gammel, er et eksempel på, at alder kun er et tal, især når det kommer til arbejdslivet. Han arbejder stadig på hos Randal Beton i Fredericia, hvor han har været en del af medarbejderstaben i mange år.

Til trods for at han nærmer sig de 80, har Egon ingen planer om at pensionere sig fra arbejdsmarkedet. Han arbejder 33 timer om ugen, hvilket er en imponerende bedrift for en mand i hans alder. Hans arbejdsuge er fyldt med aktivitet, bortset fra mandage, hvor han nyder en eftermiddag fri.

Ude i produktionshallen hos Randal Beton er Egon i sit ess. Med sin omfattende erfaring og ekspertise, er han en vigtig ressource for virksomheden. Jan Riisager, ejeren af Randal Beton, understreger Egons betydning for virksomheden og værdsætter hans bidrag højt. Egon har en rutine og et sæt af opgaver, der passer perfekt til hans dygtighed og erfaring. Trods alderen bliver der heller ikke taget hensyn til Egon, der er 79 år og still going strong.

Men hvad gør, at Egon stadig den dag i dag sætter sig i bilen fra hjemmet i Hedensted og sætter kurset mod Randal Beton i Fredericia?

– Jeg laver min hobby. Det er meget simpelt, siger Egon.

Som Jan Riisager indskyder, så vil alle ønske at være ligeså frisk som Egon i den alder, som han er. Særligt erhvervet taget i betragtning.

– Jeg har svejset i mange år. Jeg har gjort det i over 50 år. Jeg kan lide, hvad jeg laver, og det er det, der gør, at jeg fortsat arbejder, siger Egon.

Egons fremtid hos Randal Beton ser lys ud. Han planlægger at fortsætte, så længe hans helbred tillader det. Han understreger, at når han beslutter sig for at stoppe hos Randal Beton, vil det også være en afslutning på hans arbejdsliv.

– Jeg fortsætter så længe jeg kan. Jeg kan ikke sætte tid på det, da det er op til kroppen. Jeg synes det er sjovt at komme her, og her er gode kollegaer. Det er også vigtigt for mig. Lige nu har kroppen det fint, så jeg stopper ikke lige foreløbigt. Når jeg stopper her, så stopper jeg helt med at arbejde, siger Egon.

Foreløbigt vil Egon fortsætte med at sætte sig ind i bilen hver morgen, og sætte kursen fra hjemmet i Hedensted mod Randal Beton på Egeskovvej i Fredericia.

– Jeg har ikke noget imod køreturen. Det tager ikke så lang tid at køre herhen, slutter Egon Andresen.

Egon Andresens historie er ikke blot en fortælling om en dedikeret medarbejder; det er en inspiration for alle, uanset alder. Han beviser, at passion og engagement i ens arbejde kan holde en vital og aktiv langt op i årene. Egon er ikke bare en medarbejder hos Randal Beton; han er et symbol på livslang dedikation og kærlighed til sit håndværk.

Et stykke med Shakespeare: Drømme, mareridt og den evige kærlighed

0

Når Teater Malstrøm d. 7. marts har premiere på En Skærsommernats Drøm, er det med en yderst erfaren herre bag roret.

Instruktør Rune Daugaard har beskæftiget sig professionelt med Shakespeare i 15 år, så da teatret henvendte sig, var det ikke en svær beslutning:

– Det giver god mening at pege på mig i forhold til mine erfaringer med Shakespeare, siger Rune og afslører, at han selv spillede med i ‘En Skærsommernats Drøm’ i 1998.

Da Rune selv stod på scenen for 25 år siden, var det med Lars Zacho Maarup som instruktør, og det er også hans oversættelse, der opføres i Fredericia til foråret: “På sin vis slutter det en cirkel for mig”.

Rune Daugaard har en god fornemmelse for, hvad han vil med forestillingen:

– Jeg vil gerne skabe en mere neutral verden, som ikke er tidstypisk. Teksten er også opdateret.

For kan man virkelig blive ved med at opføre Shakespeare – også i 2024?

– Shakespeare er altid relevant, fordi han arbejder med nogle grundlæggende menneskelige følelser og helt eviggyldige forhold mellem mennesker, fortæller instruktøren og fortsætter:

– Og så er han god til at få os til at kigge på os selv, hvor vi kommer til at se os selv lidt udefra”

Samtidig understreger instruktøren, at det, som gør Shakespeare og En Skærsommernats Drøm relevant for et publikum i dag, er, at det handler om kærlighed.

– Det er eviggyldigt. Og kærlighed kan være svært. Fra den uskyldige og naive teenagekærlighed til det mere komplicerede ægteskab. Og så skal det være sjovt – og det er sjovt.

Når man siger Shakespeare, vil nogle måske blive lidt skræmte og tænke, at det er noget højtravende noget – men den fordom kan man godt lade blive i garderoben:

– Mange er måske skeptiske over for teater med Shakespeare og bange for, at det er for svært. Men efter 10 minutter er man suget ind i det. Det er vigtigt at vi får ordene med, så vi netop får fortalt den her historie. Der er mange rim og jamber, mange smukke sproglige passager. Det skal publikum bare læne sig tilbage og glæde sig over – og blive sprogligt forkælet.

Fra Slot til Pakhus

Rune Daugaard har før opsat Shakespeare hos Herregaardsspillene med Ulriksholm Slot som kulisse. Selvom pladsen er mere trang i Det Bruunske Pakhus, end Rune Daugaard er vant til, ser han alligevel mulighederne frem for begrænsningerne. “Her er der både den frihed, at man kan vælge scenografi, men det gør det også svært. Så det handler også om at begrænse sig og samtidig gøre det simpelt og storslået.”

I Teater Malstrøms fysiske rammer er der også rigelig mulighed for, at skuespillere og publikum kan komme tæt på hinanden, og det giver nogle helt nye muligheder, mener instruktøren:

– Man kan lave en anden nærhed. Shakespeare bryder gerne den fjerde væg, han vil gerne kunne tale direkte til publikum. Og hele markedsplads-tanken – vi har nogle referencer til de gamle gøglertrupper og omrejsende skuespillere – er der plads til.

Nu er Teater Malstrøm jo kendt for ikke at være bange for det upolerede og – måske – lidt grimme ved tilværelsen. Hvordan har Rune tænkt det ind i forestillingen?

– Jeg har tænkt over hvordan vi kan sætte køn lidt på spil. Shakespeare er meget mandsdomineret,” fortæller han og fortsætter: “På den anden side af drømmen er der et mareridt. Jeg vil gerne gøre alferne mere eventyrvæsener end drømmevæsener.” Det er dog blevet lidt mere poleret end først tænkt, afslører han videre.

– Jeg håber, at publikum kan se, at det ikke kun er den her hyggelige drømmeverden, men at der også er noget på spil for alle, der er i den”.

Malstrøm: Et dejligt sted at være

Når publikum forlader Det Bruunske Pakhus efter at have set En Skærsommernats Drøm, håber Rune, at de går derfra med en god oplevelse.

– De har grinet, først og fremmest. De har hygget sig. Forhåbentligt også set på sig selv udefra, så de har noget at snakke om bagefter. Vi vil gerne sætte et spejl op, der reflekterer tilbage på publikum, så de får set nogle andre sider af sig selv.

Men vigtigst af alt, så skal publikum gerne hygge sig.

– Det behøver ikke at være stor kunst det hele; det må gerne bare være en god oplevelse.

Det er Runes første erfaring med Teater Malstrøm, og foreningen får rosende ord med på vejen:

– Det er en fornøjelse at være hos Malstrøm, jeg er blevet taget så godt imod. Folk er så søde ved hinanden og føler sig så velkomne – også de nye. Stor ros til foreningen, siger han.

Til slut håber instruktøren, at mange vil lægge vejen forbi Det Bruunske Pakhus:

“I vores tid er der stor konkurrence om folks opmærksomhed, så jeg er glad for, hvis de kommer. Så vil jeg stå i døren og sige tak til publikum – det er dejligt, de vil komme, afslutter han.

En Skærsommernats Drøm spilles i Det Bruunske Pakhus fra d. 7. marts til d. 6. april 2024.

Bil blev ridset på Højskredvej

0

I Middelfart blev en personbil udsat for hærværk mellem den 19. januar 2024 kl. 14:00 og den 23. januar 2024 kl. 12:53.

Hændelsen fandt sted på Højskredvej, hvor bilen på et ukendt tidspunkt blev ridset. Omstændighederne omkring hændelsen er uklare, da det præcise tidspunkt og sted for hærværket er ukendt. Fyns Politi efterforsker sagen for at opklare yderligere detaljer og finde eventuelle gerningsmænd.

Forhøjet vandstand i det nordlige Lillebælt

0

Her kan du orientere dig om den forhøjede vandstand, som, DMI meddeler, rammer det berørte område i store dele af torsdagen.

Fra torsdag klokken 02.00 til klokken 15.00 bliver det nordlige Lillebælt ramt af forhøjet vandstand, ifølge de seneste meldinger fra DMI. Der forventes en vandstand mellem 1,1 og 1,4 meter over normal vandstand.

DMI gør opmærksom på, at forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser, der i Middelfart Kommune forventes at ramme de nordvendte kyster blandt andet ved Varberg og Strib Nordstrand. Berørte ejere har fået brev i deres digitale postkasse.

Ejendomme ved Varberg vil kunne forvente at blive berørt ved en vandstand på 1 meter over normal vandstand. Kortet viser de områder ved Varbjerg Strand, der oversvømmes med de aktuelle prognoser.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...