82-årig kvinde overså cyklist

Af

Patrick Viborg Andersen

-

12 marts, 2024

0

En 82-årig kvinde fra Fredericia var skyld i et færdselsuheld mandag.

Uheldet skete på Strandvejen nær krydset ved Vestre Ringvej omkring mandag klokken 15.15.

Den 82-årige kvinde kom kørende i en bil, da hun overså en cyklist på cykelstien.

Kvinden ramte ind i cyklisten, der er en 49-årig mand med udenlandsk statsborgerskab, som blandt andet pådrog sig et brud på næsen. I forbindelse med uheldet blev manden tilset af en ambulance på stedet, men det oplyses, at der kun er tale om mindre personskade.

På sporet af tvivlsomme beslutninger

Af

Erik Schwensen

-

11 marts, 2024

0

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige. For vi kunne altid have gjort noget andet, også selv om vi, dengang valget og beslutningen skulle træffes, ikke så andre udveje. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. I september sidste år skrev jeg en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop er fysiologisk særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke det også.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor, vores og lederens evnen til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels på hvor længe beslutningen fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er af natur bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er begge også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? Forleden faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/artikler.html. Artiklen uddyber fint ovenstående artikel.

Børn drives til selvmord med lykkepiller

Af

Peter C. Gøtzsche, professor emeritus

-

11 marts, 2024

0

Den amerikanske sundhedsstyrelse anerkendte for omkring 20 år siden, at antidepressiva øger risikoen for selvmord hos børn og unge voksne. Det gjorde de ud fra den bedste forskning, der findes, lodtrækningsforsøgene, hvor den ene halvdel får en depressionspille, og den anden halvdel får placebo.

Alligevel fortsatte førende psykiatere med at hævde, at depressionspiller i virkeligheden beskytter børn mod selvmord. Den 15. april 2013 var jeg i Aftenshowet med Lars Kessing, professor i psykiatri på Rigshospitalet, hvor emnet var selvmord. Kessing fornægtede videnskaben og myndighedernes advarsler, også de danske, fuldstændig, og han sagde, at vi ved med stor sikkerhed, at depressionspiller beskytter mod selvmord. Han tilføjede, at risikoen for selvmord er stor, når folk stopper med at bruge pillerne, men nævnte ikke, at det skyldes pillernes skadelige virkninger. Halvdelen af patienterne får nemlig abstinenssymptomer, som øger selvmordsrisikoen markant, når de stopper med pillerne.

Den 3. februar 2018 beskrev jeg endnu et tragisk selvmord på depressionspiller i en kronik i Jyllands-Posten. Det var uforståeligt for forældrene, hvordan det kunne ske, fordi deres 19-årige søn Rasmus Burchardt aldrig havde haft selvmordstanker eller havde lidt af depression. Men deres praktiserende læge havde ordineret mirtazapin til Rasmus 18 dage tidligere, fordi han havde søvnproblemer.

Rasmus hængte sig på badeværelset i forældrenes hus. Hans kæreste havde kontaktet forældrene, fordi hun blev bekymret over, at Rasmus samme dag havde sendt denne besked til hende: ”De her fucking piller gør, at tankerne ikke kan stoppe, og lige nu vil jeg gerne have, at alting stopper og bliver lyst eller mørkt.” Hun gik selv hen til huset med en veninde og fandt ham død.

I modstrid med ministeriets vejledning havde den praktiserende læge startet behandlingen uden at rådføre sig med en psykiater, hvilket han efter selvmordet var ligeglad med, og hverken Rasmus eller forældrene havde fået nogen information om, at præparatet kunne være farligt.

Det er typisk for selvmord, der skyldes depressionspiller, at de ofte kommer uden varsel og at metoden er meget voldelig, f.eks. hængning, skydning eller at hoppe ud foran et tog, hvilket garanterer, at selvmordsforsøget lykkes, i modsætning til den mere almindelige fremgangsmåde, som er at tage en overdosis af piller, hvilket ofte er et råb om hjælp.

Rasmus’ forældre bad mig skrive om hans selvmord for at advare andre imod pillerne. Alligevel forsøgte to toneangivende professorer i psykiatri, også i Jyllands-Posten, at opretholde løgnen om, at pillerne i virkeligheden forebygger selvmord.

Poul Videbech skrev i en kronik i Jyllands-Posten (11/2 2018), at ”der for børn og unge var en mulig (min fremhævning) let øget risiko for selvmordstanker og -handlinger, men ikke for fuldbyrdede selvmord”. Den analyse, Videbech omtalte, fandt en fordobling af selvmordsrisikoen for børn og unge, og ikke en ”mulig let øget risiko”.

I Jyllands-Postens reportage (4/2 2018) fortalte Videbech, at ” man kan tro … at man havde undgået så mange selvmord [alle 42 selvmord blandt børn i en femårsperiode], hvis behandlingen med antidepressiv medicin havde været mere udbredt”. Børne- og ungepsykiater, professor Per Hove Thomsen, ledte også læserne på vildspor i sit forsvar for pillerne. Han syntes, det er tankevækkende, at i en periode, hvor forbruget af lykkepiller steg i Danmark, faldt antallet af selvmord fra omkring 1500 til 700. Sådanne data kan ikke bruges til noget som helst. Fald eller stigninger i selvmord har mange årsager, og i USA (og i flere andre lande) steg selvmordene markant i samme periode, hvor forbruget af lykkepiller også steg markant, men det fortæller psykiaterne aldrig noget om. Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mente, at den lange ventetid på psykiatere kan være katastrofalt, fordi det er farligt at have en depression, som jo i sig selv kan føre til selvmord.

En lang ventetid på en psykiater, der ordinerer piller, der fordobler ikke bare selvmordsrisikoen, men også selvmord, kan da kun være en fordel!

Det er dybt uansvarligt, at førende læger påstår, at piller, der øger risikoen for selvmord, forebygger selvmord.

Det er naturligvis medicinalfirmaerne, der fører an i løgnen. De har skjult rigtig mange selvmord og selvmordsforsøg i deres kliniske afprøvninger, hvilket bl.a. min forskningsgruppe har påvist. Vi skaffede os adgang til de studierapporter, firmaerne har indleveret til den europæiske lægemiddelstyrelse for at få deres præparater godkendt, hvoraf det fremgår, hvor meget de har snydt i deres publikationer.

Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, hævdede i 2011 i en radioudsendelse, at depressionspiller beskytter børn mod selvmord. Interviewet fandt sted, mens Lundbecks amerikanske partner, Forest Laboratories, forhandlede om kompensation med 54 familier, hvis børn havde begået eller forsøgt selvmord under påvirkning af Lundbecks depressionspiller. Jeg beskrev Lundbecks uansvarlige opførsel på videnskab.dk (7/7 2011).

Siden dengang har jeg advaret kraftigt mod selvmordsrisikoen, utallige gange i radio, TV, artikler, bøger og foredrag. Det bevirkede, at antallet af børn i behandling med depressionspiller faldt med 41% i Danmark, mens det steg i Norge og Sverige med hhv. 40% og 82% i samme periode.

Hvornår holder toneangivende psykiatere og andre læger op med at beskytte pillerne og Lundbecks indtjening, i stedet for at beskytte patienterne? Det er virkelig skræmmende.

Det er for nylig påvist, også baseret på lodtrækningsforsøgene, at depressionspiller ikke kun fordobler risikoen for selvmord hos børn, men også hos voksne. Min forskningsgruppe og andre har påvist, at pillerne ikke har nogen relevant effekt, ikke engang på meget svær depression. Min ældste datter og jeg har påvist, at psykoterapi halverer risikoen for et nyt selvmordsforsøg hos patienter, der blev indlagt efter et selvmordsforsøg, også baseret på lodtrækningsforsøg.

Man skal derfor slet ikke bruge depressionspiller, men tilbyde psykoterapi. Da lægerne er ude af stand til at håndtere pillerne på en sådan måde, at de gør større gavn end skade, burde de fjernes fra markedet.

I mellemtiden vil jeg råde alle, der lider af noget, der kunne minde om en depression eller som lider af angst eller andre ting, der behandles med depressionspiller, til ikke at opsøge en læge. De skal søge hjælp hos en psykoterapeut eller andre, der er villige til at tage deres problemer alvorligt, i stedet for bare at stikke dem en pille.

Jeg har skrevet om disse ting i bøger og mange artikler. I 2022 udgave jeg ”Critical psychiatry textbook”, som kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk. Min bog beskriver, hvad der er galt med de psykiatriske lærebøger, der bruges af studerende på medicin, psykologi og psykiatri i Danmark. Jeg afdækkede en lang række vildledende og fejlagtige udsagn om årsagerne til psykiske lidelser, om de er arvelige, om de kan påvises ved en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og om de gavnlige og skadelige virkninger ved psykofarmaka og elektrochok. Jeg beskriver også svindel og alvorlige manipulationer med data i ofte citeret forskning.

Min konklusion er, at biologisk psykiatri ikke har ført til noget som helst brugbart, og at psykiatrien som medicinsk speciale gør mere skade end gavn på grund af den blinde tro på psykofarmaka og det massive forbrug af dem.

Jeg har medvirket i adskillige dokumentarfilm om psykiatrien og er begyndt at udgive podcasts om det på ”Broken Medical Science”.

Vej til folkeskole spærres frem til sommer

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 marts, 2024

0

Fra tirsdag bliver Nørrebrogade i Fredericia spærret ved Høgevej. Det betyder, at forældre skal finde en anden vej, hvis de skal køre deres børn til skole på Kirstinebjergskolen, afdeling Høgevej.

Spærringen af vejen skyldes det omfattende arbejde, som Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand udfører på Nørrebrogade.

– Nu skal der fortsættes med nedgravningen af regnvandsledninger omkring Høgevej, og derfor vil det ikke være muligt at komme ud fra Høgevej. Beskeden, der er sendt ud til forældrene via AULA, handler om, at de skal være opmærksomme på, at Nørrebrogade spærres ved Høgevej, og at man derfor skal finde en anden vej, siger projektleder i Vej og Park, Rasmus Overgaard.

Arbejdet forventes at vare frem til sommerferien. Det betyder, at man kan køre via Luthersvej. Dem, der kommer fra gymnasiet, skal benytte Haveplads eller Spurvevej, og dem, der kommer fra byen, skal fortsætte ad Vesterbrogade og så til Luthersvej. Høgevej bliver ensrettet og spærres ved Ørnevej.

– Der vil fortsat være tilladt ærindekørsel både for beboere og for eksempel dem, der skal ind til slagteren, men vi har aftalt med skolen, at det er mest hensigtsmæssigt, at forældrene finder en anden vej til skolen med børnene, siger Rasmus Overgaard.

Afspærringen af det nye stykke på Nørrebrogade træder i kraft fra tirsdag den 12. marts, fra det øjeblik skiltene er opsat. Om det bliver før skoleeleverne møder ind, er uafklaret, men forventningen er, at afspærringen vil være gældende fra om eftermiddagen, når eleverne får fri fra skole.

Udvalgsformand: Det er ikke acceptabelt

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 marts, 2024

0

Søren Larsen er ikke tilfreds med indholdet i den tilsynsrapport omkring Kobbelgården, der nu er blevet fjernet.

Søren Larsen er formand for Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, og med rapporten, der blev publiceret den 5. marts 2024, men som nu er fjernet offentligt igen, da den blev offentliggjort ved en fejl, har Larsens udvalg nu yderligere at forholde sig til omkring bostedet.

Tilbage i december 2023 fik Kobbelgården et påbud, der pegede på en række forhold, som ikke var i orden, men tilsynsrapporten, som nu er fjernet igen, pegede på en række nye forhold. Blandt andet, at ingen fra ledelsen er tilgængelige om natten på bostedet.

– Hvis det står der til troende, så er det ikke acceptabelt, siger Søren Larsen.

Udvalgsformanden vidste ikke, at der havde været et tilsyn på Kobbelgården. Derfor kommer hele processen med, at en rapport blev offentliggjort, bagpå ham.

– Normalt sender man et udkast til kommunen, som kan kommentere på det. Når det er på plads, så bliver rapporten godkendt og publiceres. Vi ser den normalt ikke før, at den er endeligt færdig, så det er et mærkeligt forløb, siger Søren Larsen.

Om indholdet af den nu fjernede rapport skal have ledelsesmæssige konsekvenser vil Søren Larsen ikke udtale sig om.

– Jeg er overbevist om, at Mette Heidemann og Henriette Korf Graversen træffer de passende beslutninger om ledelsen. Det er ikke politiske beslutninger. Det jeg kan sige er, at det er uacceptable forhold, som beskrives, siger Søren Larsen.

Tirsdag venter et udvalgsmøde, hvor Kobbelgården og den fjernede tilsynsrapport får ekstra fokus.

– Jeg har bedt om en gennemgang, hvor vi også taler om kvalitetsanalysen. Der kommer en delkonklusion og så er vi klogere på det, fortæller Søren Larsen.

Efter udvalgsmødet vil der være en seance, hvor pressen er inviteret, hvor der kan stilles spørgsmål til Søren Larsen, Henriette Korf Graversen (koncernchef for social og handicap) og Mette Heidemann (direktør for beskæftigelse og velfærd)

Nyt påbud på vej til Kobbelgården?

Fejl gjorde, at kritisk rapport blev offentliggjort

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 marts, 2024

0

Det var ikke meningen, at den seneste tilsynsrapport om Kobbelgården, dateret til den 5. marts, skulle have været offentliggjort.

Fredericia Kommune var i vildrede. Lørdag kontaktede AVISEN koncernchef for social- og handicapområdet, Henriette K. Graversen, for en kommentar om den offentliggjorte tilsynsrapport, som indeholdt en række kritikpunkter af Kobbelgården, herunder:

– Socialtilsyn Syd vurderer, det er problematisk, at ingen fra ledelsen eller en anden ansvarsperson er tilgængelig om natten. Medarbejderne har været i voldsomme situationer med behov for ledelsesstøtte. Nattevagterne har desuden udtrykt et ønske om oprettelsen af en vagtordning mellem ledelsen, men dette ønske er ikke blevet imødekommet.

– Socialtilsyn Syd finder det problematisk, at flere medarbejdere udtrykker frygt for en borger, der er tilknyttet et andet team. Medarbejderne skal tage sig af borgeren, når medarbejderen i særforanstaltning går hjem. Borgeren er udadreagerende og har en historik med voldelige handlinger, herunder at nikke medarbejdere skaller, slå medarbejdere på armen og banke medarbejderes hoveder ind i en væg. Medarbejderne føler ikke, de bliver hørt, når de adresserer disse problemer over for ledelsen. Medarbejderne koordinerer, hvem der er på vagt, i håbet om, at en kollega, der kender borgeren bedre, kan overtage opgaven med større tryghed. Dette ifølge medarbejderne.

– Socialtilsyn Syd vurderer, at dialogen med ledelsen er problematisk for pårørende, og at de pårørende ikke føler sig hørt, når de henvender sig med eventuelle problemer.

Nu viser det sig, at ovenstående og resten af rapporten slet ikke burde have været offentliggjort. Fredericia Kommune har været i kontakt med Socialtilsyn Syd, som ved en fejl havde offentliggjort rapporten, selvom den ikke var færdigbearbejdet.

– Ingen i kommunen var klar over, at rapporten var blevet offentliggjort. Det er slet ikke normal praksis, at det sker på den måde. Tilsynet skal først høre kommunens forklaring, før de trækker en konklusion. Det, der er sket, er, at en medarbejder hos Socialtilsyn Syd ved en fejl offentliggjorde rapporten, siger formand for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen (A).

Nu afventer der et møde i Senior- og Socialudvalget tirsdag, hvor udvalget vil blive orienteret mere detaljeret om indholdet af rapporten, som nu er fjernet fra tilsynets hjemmeside.

Nyt påbud på vej til Kobbelgården?

Hassing: Min tålmodighed er næsten opbrugt med Kobbelgården

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 marts, 2024

0

Med den seneste tilsynsrapport, der er offentliggjort omkring Kobbelgården i Fredericia, har næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing (C), fået nok. Hendes tålmodighed med stedet er næsten opbrugt, siger hun.

Siden den 5. marts 2024 har der ligget en rapport offentligt tilgængelig omkring en række forhold på Kobbelgården, men de ansvarlige politikere i Fredericia Kommune er ikke blevet orienteret om det. Kirsten Hassing vidste derfor ikke besked om de forhold, der var beskrevet i rapporten fra Socialtilsyn Syd, før hun blev ringet op af journalister mandag formiddag.

– Jeg er rasende. Dels over forholdene og at vi får præsenteret det her på den her måde. Jeg måtte læse om det i medierne. Nu får vi en gennemgang af det på udvalgsmødet i morges. Men jeg er både rystet og rasende. Min tålmodighed er næsten brugt op, siger Hassing.

Skal det have ledelsesmæssige konsekvenser?

– Man kan sige, at det ikke er op til mig, da jeg ikke kan beslutte det som politiker, men vi har tidligt i forløbet sagt, at der er behov for at have fokus på ledelsesdelen. Jeg kommer ikke til at udtale mig om, om det skal have konsekvenser, men jeg kan sige så meget, at jeg har et behov for at få en tilbagemelding på, hvordan man håndterer det her ledelsesmæssigt. Noget fungerer ikke. Det pipler frem med sager og forhold omkring dem. Det er både medarbejdere og borgere, som jeg kan se det. Der er altid et ledelsesmæssigt ansvar, også på Kobbelgården, så vi skal kigge på den del, men jeg kommer ikke til at melde noget ud, men jeg vil stille en masse spørgsmål og vil have løsninger præsenteret, siger Hassing.

Allerede i forbindelse med budget 2024, der blev vedtaget i efteråret 2023, blev der afsat penge til en kvalitetsanalyse af det specialiserede voksenområde, som Kobbelgården hører under. Analysen er i gang med at blive foretaget, men Kirsten Hassing vil have mere handling.

– Vi har sat noget i gang. Kvalitetsanalysen er i gang, og den er vi nødt til at afvente, og der er helt klart problemer omkring de fysiske rammer, der ikke kan klares nu og her, og det har jeg selv godkendt. Jeg bakker stadig op om kvalitetsanalysen og handleplanerne i udvalget, men det er ikke nok. Vi har bedt om at få en systematisk gennemgang af Kobbelgården, og så kan vi ikke bare sige, at der er sat noget i gang. Det er til den lange bane, men vi har også noget nu her. Jeg har ikke løsningen på problemet. Det skal vi tale om, siger Kirsten Hassing.

Tilsynsrapporten peger blandt andet på, at der ikke er ledere eller andre ansvarlige tilgængelige om natten på bostedet, og derudover er der ifølge rapporten udfordringer med særligt en beboer, som dele af personalegruppen er bange for, da han har nikket skaller tidligere. Medarbejderne håber, at der er en kollega med på samme vagt, der kan håndtere pågældende borger.

– Der er kommet nye oplysninger frem, der er alvorlige. Det handler om en gruppe af svage borgere, men også svære borgere. Der er massive problemer, som vi ikke kan sidde overhørig med. Det er vi nødt til at bede forvaltningen kigge på. Vi har samtidig de andre tiltag kørende, slutter Kirsten Hassing.

Midlertidig vandafbrydelse flere steder i Vejle

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 marts, 2024

0

I forbindelse med en igangværende undersøgelse for at lokalisere brud på vandledningen, advarer TREFORs driftsovervågning om, at indbyggere på visse adresser i Vejle kan opleve midlertidige afbrydelser i deres vandforsyning.

Det gælder blandt andet på:

Andkjærvej, Bugattivej, Ferraivej, Hjulmagervej, Ibækvej, Lanciavej, Maserativej, Ouskær, Porschevej, Pottemagervej, Sadelmagervej, Skomagervej og Vidtskue Vej.

Nyt påbud på vej til Kobbelgården?

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 marts, 2024

0

Kobbelgården i Fredericia kan være på vej til at få et nyt påbud. Socialtilsyn Syd vil på baggrund af et møde mellem tilsynet og Fredericia Kommune den 20. marts vurdere, om der skal komme et påbud på baggrund af en ny tilsynsrapport, der kommer med kritik af bostedet.

I en tilsynsrapport offentliggjort, der er publiceret den 5. marts 2024, fremgår det, at Kobbelgården er underlagt et skærpet tilsyn. Det fik AVISEN til at rette henvendelse til koncernchef for social og handicap i Fredericia Kommune, Henriette K. Graversen, i lørdags. Mandag morgen har Fredericia Kommune undersøgt sagen nærmere, da de ikke mente, at der var et skærpet tilsyn.

Nu er der kommet en forklaring på bemærkningen i tilsynsrapporten efter, at Fredericia Kommune har haft flere opkald til Socialtilsyn Syd.

– Da vi fik et påbud tilbage i december 2023, var der et skærpet påbud, som blev sat til at udløbe den 15. marts 2024. Det er det, som fremgår af rapporten, og der er ikke tale om et nyt påbud, siger Henriette K. Graversen.

På den offentliggjorte rapport er der en lang række kritikpunkter af Kobbelgården, der kan medføre et nyt påbud, men det har Socialtilsyn Syd ikke taget stilling til endnu, da de skal mødes med Fredericia Kommune den 20. marts, hvorefter de tager stilling til, om der skal udstedes et påbud.

Tirsdag den 12. marts mødes Senior- og Socialudvalget, og der vil udvalget blive orienteret om den pågældende tilsynsrapport. Indtil da har Henriette K. Graversen ikke nogen kommentar til rapporten, der potentielt kan ende med at give et nyt påbud til bostedet.

I tilsynsrapporten er der flere punkter, der kommer med kritik af Kobbelgården:

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at der på en afdeling ikke har været tilstrækkelig synlig ledelse, hvorfor nogle medarbejdere har påtaget sig uformel ledelse, og at denne kan skifte fra dag til dag. Dette ifølge ledelsen, står der blandt andet.

Et andet punkt går på, at der ingen fra ledelsen, som er tilgængelige om natten:

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at ingen fra ledelsen eller anden ansvarsperson er tilgængelig om natten. Medarbejderne har stået i voldsomme situationer med behov for ledelsesstøtte. Nattevagterne har endvidere givet udtryk for, at det ville være ønskeligt med en etablering af en vagtordning mellem ledelsen, men dette er ikke imødekommet.

En enkelt borger på Kobbelgården er flere medarbejdere bange for, og det giver også anledning til en bemærkning fra tilsynet.

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at flere medarbejdere udtrykker at være bange for en borger, der er tilknyttet et andet team. Medarbejderne skal varetage opgaven omkring borgeren, når medarbejderen i særforanstaltning går hjem. Borgeren er udadreagerende og har en historik, hvor vedkommende har nikket medarbejdere skaller, slået medarbejdere på armen og slået medarbejderes hoved ind i en væg. Medarbejderne oplyser, at de ikke føler sig hørt, når de går til ledelsen med dette. Medarbejderne orienterer sig i, hvem der er på vagt, i håb om at der en kollega, der med tryghed kan varetage opgaven og som kender borgeren bedre end dem selv. Dette ifølge medarbejdere.

Et punkt, som tilsynet også har med, er, at de pårørende til beboerne ikke føler sig hørt, hvis de kommer med forhold, som de vil have rettet op på.

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at dialogen med ledelsen opleves problematisk af pårørende, og at pårørende ikke føler sig hørt, når de henvender sig i forhold til evt. problematikker, står der i tilsynsrapporten.

Det er blandt andet på baggrund af disse ting, at Socialtilsyn Syd nu skal vurdere, om Kobbelgården skal have et nyt påbud. Den beslutning træffes efter mødet med Fredericia Kommune den 20. marts 2024.

Hele tilsynsrapporten kan læses her.

Vejles chancer for overlevelse er gode

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11 marts, 2024

0

Vejle Boldklub kunne søndag have spillet sig over nedrykningsstregen. Muligheden glippede, men med Lyngbys nuværende forfatning er der håb forude i Nørreskoven.

Vejle har én mission for forårssæsonen: Overlevelse. Pt. er der et point, der skiller dem fra det mål, og med i alt 11 kampe, de ti mod direkte konkurrenter i bund-6 i nedrykningsspillet, er det ikke urealistisk, at vejleenserne får kæmpet sig op på den anden side af nedrykningstregen.

I den henseende har Vejle en stor fordel. Deres målscorer er markant bedre end de fleste af de øvrige hold. Vejle har sæsonen igennem været stabile defensivt og har derfor ikke indkasseret store nederlag. Det betyder, at de kun har lukket 23 mål ind i 21 kampe, men til gengæld kniber det med at putte bolden i kassen, da det blot er blevet til 19 mål i 21 kampe. Altså under et mål pr. kamp.

Til gengæld kan Vejle hæfte sig ved, at de i forårets første fire kampe har fået skrabet fem point sammen, og de er alle mod hold i top-6. I sidste spillerunde i grundspillet venter der en kamp mod FC Midtjylland, og der kan vejleenserne ikke forvente point, men så snart nedrykningsspillet går i gang, kan Vejle måle sig med alle holdene.

Sæsonen har vist, at Vejle kan lukke af defensivt, og derfor vil det i mange tilfælde blot kræve et enkelt mål for at få en sejr i hus. I to ud af fire kampe i foråret har Vejle spillet til nul, og det er ikke utopi, at Vejle ville kunne holde samme snit i nedrykningsspillet.

Ser man samtidig på, at Lyngby er i en ringe forfatning, og der venter to indbyrdes opgør mod dem, så lysner det i Nørreskoven. På den anden side er Hvidovre på sidstepladsen vågnet lidt op til dåd og har hentet fire point i fire kampe, men det virker urealistisk, at Hvidovre skal gå forbi to hold i tabellen, hvor de har ni point op til overlevelse og en markant dårligere målscorer end alle holdene.

Vejle derimod skal sørge for at være knivskarpe i de to dueller, der venter mod Lyngby i nedrykningsspillet, og sørge for, at de som minimum vinder det ene af de indbyrdes opgør mod de kongeblå og spiller uafgjort i det andet indbyrdes møde. Foruden kampene mod Lyngby, hvor Vejle skal hente point, er det heller ikke utopi, at Vejle kan gøre kunst mod Hvidovre, og skulle der falde bonuspoint af mod de øvrige hold, hvilket ikke er urealistisk, så ser Vejles chancer for overlevelse gode ud, selvom de søndag tabte til OB.