Populær legeplads og badebro blev indviet i forårssolen

0

Legepladsen ved Naturcenter Lundingsvej og en badebro ved Hyby Strand i Fredericia blev torsdag indviet.

Legepladsen har egentlig været i brug i nogen tid, men er ikke officielt blevet indviet. Ligesom det er tilfældet med badebroen og nogle undersøgelsesborde ved Hyby Strand, er legepladsen etableret via midler fra Nordea Fonden, som har gjort det muligt at opføre det hele.

John Nyborg, der sidder i forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt, kunne løfte sløret for, at legepladsen hedder Marinas Legeplads. Det fortalte han til fremmødte børnehavebørn fra Kløverløkken og Østervold, der blev budt på is og tangbrød i forårsvarmen. Og nydt – det blev der. Fra at have været ivrige blev der pludselig stille, da børnene blev forsynet med is, inden John Nyborg skulle tale. Inden det kom så vidt, løftede han sløret for, at han på dagen fyldte 61 år, og så var det ellers tid til fødselsdagssang, inden det kom til det reelle formål: Den officielle åbning af Marinas Legeplads, der er kommet i stand via et tilskud fra Nordea Fonden på ti millioner kroner, der er gået til projektet “Bælt i balance”.

Legepladsen er nøje inspireret af, hvad man finder ude i Lillebælt. John Nyborg interagerede med børnene og spurgte, hvad de forskellige ting var, og selvom det ikke var givet, at de vidste det allerede i en børnehavealder, så var der alligevel svar på alle spørgsmålene, der drejede hen mod det maritime. Eksempelvis hvad det var for et dyr fra vandet, der var formet på legepladsen. Der var tale om et marsvin, der er et særligt kendetegn fra Lillebælt.

– Den her legeplads er en del af Naturpark Lillebælt. Det er lykkedes os at lave en flot legeplads her, sagde John Nyborg.

Særligt børnene fra Østervold kendte til legepladsen på forhånd, da børnehaven ligger små fem minutters gang væk fra legepladsen, der ligger for enden af Lundingsvej. I både vådt og tørt er turen gået derhen, fortæller pædagogerne, som kunne berette om, at den allerede er populær blandt børnene.

Lene Rydal fra Nordea Fonden og Lars Bak. Foto: AVISEN

Det var ikke kun legepladsen, som skulle indvies. Via strandstien gik turen hen til Hyby Strand. Her fortalte landskabsarkitekten fra Vej og Park, Lars Bak, at der er opsat en måler på stien, som viste, at der sidste år gik 100.000 mennesker forbi på det pågældende stykke. Omkring 700 meter nede af stien kunne man se de nye undersøgelsesborde samt badebroen.

– Det er en formidlingsbro. Helt tilbage i 50’erne har der været en badebro, og Hyby Lund har været et historisk populært område for byens børn at søge ud. Derfor var det oplagt at lave en badebro, hvor der tidligere har været en. Vi har tænkt mange tanker om, hvordan man laver en formidlingsbro, da man kan lave mange spændende ting på den. Vi skal bare ikke glemme, hvor hårdt Lillebælt kan være, og det har vi selv oplevet tidligere. Vi har fået lavet det af holdbart materiale, sagde Lars Bak, som redegjorde for, hvorfor der endnu ikke er kommet en trappe op ved broen. Forklaringen lød, at grundet stormskader, så er materialet, som den skal laves af, meget efterspurgt og kommer først om nogle uger.

Lars Bak fortalte, at hensigten med formidlingsbroen og bordene er, at man kan undersøge, hvad der er i Lillebælt, og så tage det med op til bordene for at se, hvad det er.

– Så kan man se, hvad det eksempelvis er for en krabbe man har fået med op, sagde Lars Bak.

Faciliteterne er en integreret del af et ambitiøst initiativ i Naturpark Lillebælt, som har til formål at opgradere og formidle de kystnære områder i naturparken, til fordel for offentligheden. Dette skal bidrage til en forbedret forståelse for de marine og kystnære zoner. Både legepladsen og badebroen er skabt som en del af “Bælt i Balance” projektet, og er realiseret med finansiel støtte fra Nordea Fonden, den Europæiske Union, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Virksomhed beder om hjælp til at finde minigraver

0

Jørgen Suhr ApS står over for et uventet tab, efter at deres minigraver, en Wacker Neuson EZ17, blev stjålet fra området nær Stjernekvarteret og Hannerup Skov. Tyveriet er blevet meldt til politiet, men virksomheden appellerer nu til offentligheden om hjælp på Facebook.

Enhver med oplysninger eller som har observeret mistænkelige aktiviteter i de nævnte områder, opfordres til at kontakte Jørgen Suhr ApS på telefon 75 91 30 35 eller 40 27 47 13. Information kan også gives direkte til politiet.

Social- og sundhedsassistenter kan nu tage sygeplejerskeuddannelsen – og få fuld løn

0
Arkivfoto

Psykiatrien i Region Syddanmark indgår aftale med UCL (Erhvervsakademi og Professionshøjskole) for at lette vejen til sygeplejerskeuddannelsen for social- og sundhedsassistenter. Begge parter glæder sig over, at det i fremtiden bliver muligt for social- og sundhedsassistenter, der er ansat i psykiatrien, at videreuddanne sig til sygeplejerske med fuld løn.

Traditionelt set har social- og sundhedsassistenter, der ønskede at blive sygeplejersker, været nødt til at tage uddannelsen på SU. Samarbejdet mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og UCL vil derfor gøre det muligt for de social- og sundhedsassistenter som har haft lysten til at videreuddanne sig, men ikke har haft muligheden for at gå på SU. Derudover giver tilrettelæggelsen af studiet med fortsat tilknytning til arbejdspladsen en unik koblingsmulighed mellem teori og praksis.

– Vi er meget glade for dette samarbejde med UCL. Det vil ikke blot hjælpe vores dedikerede social- og sundhedsassistenter med at udvide deres kompetencer, men det vil også give dem mulighed for at avancere i deres karriere inden for psykiatrien, forklarer sygeplejefaglig direktør, Anne Mette Vind.

De kommende studerende skal igennem et undervisningsforløb, der er specielt tilrettelagt til social- og sundhedsassistenter. Det tager 4,5 år og i løbet af uddannelsen bliver det muligt for de studerende at kombinere deres praksiserfaring med teoretisk viden og klinisk praksis undervejs.

– Det er et stærkt og vigtigt initiativ, hvor psykiatrien er med til at bane vejen for at flere får muligheden for at uddanne sig til sygeplejerske. At det sker i et samarbejde, hvor vi kombinerer vores fagligheder og ekspertise gør bare tilbuddet endnu mere værdifuldt, og jeg håber, at modellen kan inspirere andre fagområder på sundhedsområdet, siger Kim Bøg-Jensen, direktør Området for Sundhed på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Psykiatrien i Region Syddanmark ser dette samarbejde som en investering i fremtiden og som en måde at imødekomme regionens behov for at rekruttere flere sygeplejersker i psykiatrien.

Optagelseskrav

  • Social- og sundhedsassistentuddannelse med Dansk og Naturfag på C-niveau samt Engelsk på D-niveau
  • Ni måneders erhvervserfaring på min. 28 timer pr. uge. som social- og sundhedsassistent

Fakta

  • 28 social- og sundhedsassistenter optages på uddannelsen. Kandidaterne kommer fra alle afdelinger, så der er læring på tværs i sygehuset, når de kommende studerende mødes i deres skoleperioder.
  • Varighed 4,5 år – kombination mellem studie og arbejde

Erritsø-rugbypige høstede nye erfaringer internationalt

0

Ingrid Friend, U16-spiller i Erritsø GIF Rugby, kæmpede igen på udvalgt SUPER-3 hold, som i weekenden deltog i international 7-a-side turnering i Berlin.

SUPER 3 U16 Sevens er et udvalgt hold af unge kvindelige rugbyspillere fra klubber i Jylland, samt Fyn og Sjælland. I februar fik holdet debut og blev suveræne vinder af en 7s turnering på Malta. I den forløbne weekend høstede pigerne nye, værdifulde erfaringer, selv om det ikke blev til sejr op tysk grund.

I de tre gruppekampe i Berlin 7s blev det til en uafgjort og to nederlag. Men Erritsøs Ingrid Friend lavede undervejs en fornem scoring, hvor hun løb næsten en hel banelængde og fintede sig forbi et helt modstanderhold undervejs. Selv siger Ingrid, der fylder 15 år om en måned, om oplevelsen i Berlin:

– Det var virkelig en rigtig sjov turnering, og jeg nød at knytte bånd til de andre piger på holdet og spille mod hård modstand i Tyskland.

Super 3 projektet blev startet for et år siden. Hovedformålet er at få samlet pigerne med det for øje, at de skal socialisere, blive i sporten og udvikle deres rugbykompetencer til at blive dygtige 7-a-side rugbyspillere. Træning, tests, isbad, samarbejdsøvelser og hygge er nogle af elementer, når pigerne samles til træning, som foregår i Rugby Club Odense.

Ny undersøgelse: Foreningerne holder liv i lokalsamfundene

0

En undersøgelse fra SDU viser, at foreningslivet både skaber liv og aktivitet og bidrager til udviklingen af lokalsamfundene, og særligt i de mindre byer. DIF opfordrer regeringen til at tænke idrætsforeningerne ind, når der lanceres udspil om landdistrikterne.

Danskere, der er aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Det er konklusionen i en ny undersøgelse, der er foretaget af SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC).

Den konklusion vækker både genkendelse og glæde i Danmarks Idrætsforbund (DIF):

– Undersøgelsen er endnu et kæmpe skulderklap til de frivillige i foreningerne. Det understreger den enorme værdi, der bliver leveret ikke blot for medlemmerne, men også for deres lokalsamfund i form af et aktivt forsamlingshus og engagement i det lokale forretningsliv. Et velfungerende foreningsliv kan være forskellen på udvikling og afvikling i de mindre lokalsamfund, siger Thomas Bach, der er næstformand i DIF.

Blandt foreningerne i de mindre landdistrikter med 1000-3000 indbyggere er der for eksempel 33 % af foreningerne, der er helt enige i, at foreningen altid vil engagere sig i opgaver, som har betydning for lokalsamfundets bevarelse og udvikling.

Tænk foreningerne ind i udviklingen

Undersøgelsen peger dog på, at foreningerne kan spille en større rolle, hvis de bliver inddraget bedre lokalt:

– En af grundene til, at det er vanskeligt for civilsamfundet at overtage kollektive opgaver, er måske, at de inddrages for sent og ikke får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan de skal inddrages og på hvilke opgaver, civilsamfundet kan løse, siger leder af CISC Evald Bundgaard Iversen i en pressemeddelelse.

På baggrund af undersøgelsen opfordrer DIF folketingets partier til at tænke foreningslivet ind fra politisk side. Ikke kun lokalt, men også nationalt:

– Det er vigtigt, at man fra politisk hold ikke blot tager bidraget fra de frivillige i foreningslivet for givet. Det kræver, at man indtænker foreningerne tidligt både ved at inddrage i processerne, men også ved at indtænke resurser, når Regeringen for eksempel skal udmønte det nye udspil om landdistrikterne, siger Thomas Bach.

Det har foreningerne bidraget til de seneste 5 år:

  • Byer med mindre end 3000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (59 %), grønne områder (49 %), skoler (42 %), daginstitutioner (30 %) og dagligvarebutikker (30 %)
  • Byer med 3000 til 5000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (47 %), skoler (26 %), dagligvarebutikker (23 %), grønne områder (22 %) og ældreinstitutioner (22 %)
  • Byer med mere end 5000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (46 %), skoler (37 %), grønne områder (26 %) og private virksomheder (20 %)

Live: Kan FC Fredericia udskyde oprykningsfesten igen?

0

FC Fredericia ødelagde for en uge siden AaB’s oprykningsfest, der blev udskudt. I dag kan de gentage det med en sejr mod Sønderjyske på udebane. Vi er til stede i Haderslev, hvor vi liveopdatere fra opgøret.

Indbrud på museum

0

Museerne i Fredericia er blevet udsat for et indbrud.

Indbruddet er sket i museets garage på Jernbanegade, hvor en hængelås er blevet klippet op, og man har stjålet haveredskaber.

Defekt forlygte endte med at afsløre narkopåvirket bilist

0

En mand fra Fredericia kørte onsdag rundt med en forlygte, der ikke virkede. Det endte med at afsløre, at han kørte bil i påvirket tilstand.

Episoden fandt sted på Vesterbrogade onsdag klokken 03:30, hvor politiet standsede en bil, da den ene forlygte ikke virkede.

Det viste sig, at føreren af bilen, en 27-årig mand fra Fredericia, kørte bil uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Kesi og HUGORM fuldender årets line-up for Grøn 2024

0

Det er et stort og kraftfuldt punktum, der bliver sat på årets program, når Muskelsvindfonden og Tuborg i dag løfter sløret for årets to sidste artister. Der er lagt op til en kæmpe fejring af dansk livemusik, når Kesi og HUGORM sammen med Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 drager på turné fra den 18.-28. juli.

Billetsalget til årets grønne koncerter er kommet historisk flot fra start, og i løbet af den seneste uge har arrangørerne kunne melde udsolgt i først Valby i lørdags og senest Næstved i mandags. Det er cirka to måneder tidligere end i 2023, og dermed det tidligste tidspunkt nogensinde, at Grøn har kunnet melde nogen byer udsolgt.

Med dagens offentliggørelse af Kesi og HUGORM er alle årets otte artister til Grøn 2024 offentliggjort.

Gigantisk gadefest på Grøn

Oliver Kesi Chambuso, bedre kendt under navnet Kesi, er et af de største navne i dansk musik, og trods sin unge alder har han allerede opnået stor succes med utallige hits og udsolgte koncerter. Kesi debuterede som 18-årig i 2011 og har siden gennembrudshittet “Søvnløs” i 2014 siddet tungt på toppen af hitlisterne. Hitmageren er stadig uundgåelig på de danske radiostationer og hitlister, hvor han står bag kæmpehits som “Kom Over”, “Følelsen”, “Blå Himmel” og ikke mindst en af landets allerstørste hits “Ibiza”. Gennem de seneste 13 år har Kesi akkumuleret næsten 900 mio. streams – et tal som kun en lille håndfuld af danske artister kan komme i nærheden af.

Da rapperen fra Nørrebro for første gang stod på den grønne scene i 2019, blev publikum inviteret indenfor til en vaskeægte gadefest. I sommeren 2023 markerede Kesi for alvor sin plads som landets ukronede hitkonge, da han lagde Roskilde Festivals Orange Scene ned med Camp Kesi. Nu er han igen klar til at tage på turné med sin usammenlignelige energi på en scene- og der er lagt op til en gigantisk hitparade, når han går på scenen på Grøn til sommer:

– Grøn for mig betyder sammenhold, der betyder hygge og det betyder fællesskab. Jeg glæder mig til at komme ud og nyde en masse gode dage med en masse gode mennesker, både foran og bag ved scenen, udtaler Kesi.

HUGORM snor sig ind på den grønne scene

Med Simon Kvamm i front kom rocktrioen HUGORM overbevisende ud af deres skjul i 2020 med den anmelderroste EP: “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. Debut-EP’en opnåede hurtigt en særlig stjerneplads blandt fans, og trioen har siden markeret sig på den danske musikscene med et utal af fantastiske live-optrædener på blandt andet Smukfest, Tinderbox og totalt udsolgte shows på adskillige af landets største spillesteder.

Sidste år høstede rockbandet prisen for Årets Danske Rockudgivelse med hjem til GAFFA-Prisen 2023 for deres anmelderroste studiealbum “TRO, HUG & KÆRLIGHED”. Rocktrioen afsluttede 2023 med en fuldkommen udsolgt turné i fællesskab med komikeren Frank Hvam. HUGORM er som en slange med vokseværk og tager til efteråret på en arena-turné, der kulminerer i et kæmpe show i Royal Arena til november. Inden da gælder det rockgruppen fra Klitmøllers debut på Grøn til sommer, hvor HUGORM vil slå det grønne publikum omkuld med deres intense liveperformance og spektakulære sceneshow.

Bandet udtaler:

– Det er kæmpestort for HUGORM at komme på Grøn. Vi har brugt et par år på at finde vores musikalske ståsted og ikke mindst få nogle koncert-kilometer i benene, og nu føler vi os klar til at komme ud til alle de mennesker, Grøn er en platform til at nå. Og vi føler os overbeviste om, at HUGORM for dem vil være et vitamin-boost, de ikke vidste, de gerne ville have!”

Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater

0

Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.

Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.

Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.

I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.

– Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes

Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.

Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.

– Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.

abel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister

Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.

UddannelseForventet livsindkomst i 1997Forventet livsindkomst i 2022
Kontor         13,1 mio. kr.         17,0 mio. kr.
Elektriker         16,5 mio. kr.         21,3 mio. kr.
Maskinmester         19,5 mio. kr.         26,7 mio. kr.
Sygeplejerske         14,1 mio. kr.         17,8 mio. kr.
Humaniora-kandidat         16,2 mio. kr.         18,3 mio. kr.
Civilingeniør         26,7 mio. kr.         29,1 mio. kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Nu kan du tjekke vandtemperaturen før dukkerten

Nu kan du tjekke vandtemperaturen før dukkerten

0
Skal sommerens første havbad ende i en lun svømmetur eller en tænderklaprende kold omgang? I år bliver det lettere at finde ud af, inden...