På Snoghøj Landevej standsede Sydøstjyllands Politi en personbil ført af en 20-årig mand fra Odense.
Vagtchef Steffen Wolf meddelte, at manden blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, efter politiet bragte bilen til standsning.
På Prangervej i Fredericia blev en 17-årig dreng standset lørdag aften, mens han førte et Tuk-Tuk køretøj i spirituspåvirket tilstand.
Vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi rapporterede om hændelsen i døgnrapporten søndag, og kunne fortælle at den unge dreng, nu er sigtet for spirituskørsel.
Lørdag aften på Skovvænget i Kolding lykkedes det Sydøstjyllands Politi at standse en personbil i en målrettet eftersættelse.
Bag rattet fandt de en 23-årig lokal mand, som ved nærmere undersøgelse viste sig at være i besiddelse af 32,5 gram hash. Hashen var ifølge vagtchef Steffen Wolf tiltænkt eget forbrug. Han bekræftede dertil, at manden nu er sigtet for at være i besiddelse af eurofiserende stoffer.
Fagforeningen 3F i Randers opfordret tidligere ansatte ved jordrensningsvirksomheden Nordic Waste til at lade sig tjekke hos lægen.
Dette skridt kommer som en forsigtighedsforanstaltning på baggrund af bekymringer omkring potentielle sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet med microfiller.
Microfiller, et restprodukt fra cementfremstilling, har været en del af de materialer, som de ansatte hos Nordic Waste har arbejdet med. Bekymringerne drejer sig om de fine støvpartikler, som microfiller kan afgive, og som potentielt kan påvirke øjne, luftveje og forårsage allergiske reaktioner.
-Det har vi, fordi de har arbejdet med microfiller, som kan give en masse støv, der kan påvirke øjne, luftveje og give allergiske reaktioner, siger Gitte Færgemann, formand for 3F Randers, om baggrunden for opfordringen.
Ud over fagforeningens opfordring fik Nordic Waste i december et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Påbuddet krævede, at virksomhedens ansatte skulle bruge værnemidler, efter det blev konstateret, at arbejdet med hvid microfiller ikke blev udført “sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.”
FC Fredericia vil udvide deres salgsorganisation. Klubben har sendt et stillingsopslag ud med, at de søger en sponsorship manager. Dette skal bidrage til, at klubben kan øge omsætningen og samtidig tilpasse sig de øgede omkostninger, der følger med at være i NordicBet Ligaen.
FC Fredericias organisation består af direktør Stig Pedersen, salgsansvarlig Christian Johansen og økonomi- og billetansvarlig Birthe Skov. Når den rette kandidat er fundet, bliver organisationen udvidet til også at omfatte en sponsorship manager.
– Christian er hovedansvarlig for salget, og nu søger vi en ny medarbejder der kan styrke salgsorganisationen. Sponsorater er omdrejningspunktet i vores indtjeningsmuligheder og dermed afgørende for professionel fodbold i Fredericia. Vi har haft over 40 arrangementer i 2023, og det kræver noget mandskab, og det kræver folk, der har hands-on på salgsafdelingen, så vi kan pleje vores samarbejdspartnere endnu mere.
Én ting er sponsorplejen, noget andet er de øgede omkostninger, da det er blevet dyrere at drive en fodboldklub i dag end for år tilbage.
– Alt i fodboldens verden bliver dyrere, så det kræver større økonomi for at drive en NordicBet Liga-klub. Vi omsætter i 2024 for ca. 20 millioner kroner , så det kræver nogle folk til at holde virksomheden i gang, siger Stig Pedersen.
Særligt i de senere år har FC Fredericia haft en del erhvervspraktikanter som led i deres uddannelse. Det har hjulpet administrationen i klubben.
– Vi har nydt godt af erhvervspraktikanter. Det bliver sværere og sværere at skaffe frivillige, så det er en god løsning. Vi har fantastiske frivillige, der bare yder mere og mere. Vi har mistet nogle undervejs, fordi alle efterspørger frivillige hænder. Der er mange områder, hvor man som virksomhed skal træde til, siger Pedersen.
Hvis FC Fredericia lå i Superligaen, ville det automatisk generere flere indtægter, men med status som en NordicBet Liga-klub er det en anden opgave for klubbens salgspersonale.
– I Superligaen har man adgang til større sponsorer på landsplan, og der er en rigtig god tv-aftale, som løfter indtægtsgrundlaget. Vi har også en god TV aftale i NordicBet Ligaen, men den er ikke i samme prisleje som Super Ligaen. Vi er mest forankret omkring lokale sponsorer i NordicBet Ligaen og nyder godt af en flot opbakning fra byens erhvervsliv og Fredericia Kommune, og med yderligere en sælger i teamet vil vi kunne nå ud til endnu flere møder i Fredericia og omegn, afslutter Stig Pedersen.
FC Fredericia skriver i stillingsopslaget, at deres kommende sponsorship manager skal opsøge nye salgsmuligheder, deltage i netværk og relevante events ved FC Fredericias kampe. Klubben ser gerne, at den de ansætter har en baggrund indenfor B2B-salg (business-to-business) indenfor eliteidræt eller oplevelsesindustrien.
I en opdatering fra Danmarks Meteorologiske Institut advares der om fortsatte vintervejrforhold over dele af Danmark, især i Vendsyssel, hvor en frontzone medfører let snefald.
Kombineret med den vedvarende blæst er der risiko for lokal snefygning, som kan påvirke synligheden og vejforholdene. Trafikanter opfordres til at udvise forsigtighed, særligt i disse områder.
Mens Vendsyssel kæmper med sne og blæst, oplever resten af landet en mildere vejrsituation. En varmere luftmasse dækker størstedelen af landet, hvilket medfører spredte regn- eller sludbyger frem for sne. Dette skifte i vejret betyder dog ikke, at risikoen for glatte veje er forbi. Selv i områder med positive lufttemperaturer, hvor sneen ligger på jorden, forbliver risikoen for glatte veje en bekymring for trafikanterne.
DMI påpeger også en fortsat høj vandstand i landets åer og vandløb. På trods af en forventning om mindre nedbørsmængder i de kommende dage, forbliver jorden mættet af vand. Dette øger risikoen for fornyede oversvømmelser, især i områder, der er udsatte over for høje vandniveauer langs vandløb og søer, samt i lavninger hvor vandet har tendens til at samle sig.
FHK tabte det første ud af to slag på en uge til GOG. I egen hule blev fredericianerne sat på plads og tabte med 37-31 efter undervejs at have været bagud med 12 mål. Nederlaget var FHK’s første i 11 kampe.
Fredag, da FHK trænede sidste gang inden kampen mod GOG, sluttede FHK-træner Gudmundur Gudmundsson af med at sige noget i retningen af: “Vi går efter sejren, vi skal lægge pres på Aalborg!”
Med disse ord afsluttede Gudmundsson træningen. Lørdag kom dagen, hvor slaget skulle stå. FHK gik ind til kampen med ti kampe i træk som ubesejret, mens GOG på den anden side har haft det svært. Det gjorde, at de var på fjerdepladsen med ni point op til FHK på andenpladsen inden opgøret. Virkeligheden var derfor en anden, end den har været i andre sæsoner, hvor GOG har været foran fredericianerne i tabellen, men en skidt indledning på sæsonen med svingende resultater og en tidlig fyring af Ian Marko Fog satte sine spor på Sydfyn.
I den seneste tid har GOG oppet sig, men alligevel tabte de til Aalborg i den første kamp efter EM-pausen i en kamp, hvor de ikke på noget tidspunkt var i nærheden af at presse ligaens nummer et, selvom de ved den lejlighed var uden en del stamspillere. Spørgsmålet var derfor, hvordan styrkeforholdet ville være mellem de to hold, der allerede mødes igen næste lørdag til Final4.
Trods det faktum, at de to hold mødes igen om en uge, var det på forhånd spået ikke til at få betydning. Begge hold ville komme med alt, hvad de har i sig, da der er vigtige point på spil i grundspillet. FHK kunne med en sejr lægge pres på Aalborg og holde afstanden til holdene på de efterfølgende pladser i tabellen, mens GOG kæmper for at få point med over i slutspillet, hvilket en placering i top-4 giver.
Da kampuret rundede de første ni minutter af kampen, havde GOG allerede etableret et solidt forspring. Med en energisk og målrettet indsats havde de bragt sig foran med 7-4. Dette tidlige forspring reflekterede GOG’s stærke start, hvor de udnyttede enhver chance for at presse FHK og vise deres offensive styrke. FHK, på den anden side, kæmpede for at finde fodfæste og svare tilbage på GOG’s hurtige angreb. Det var tydeligt, at GOG var kommet med en plan for at dominere fra starten, hvilket satte dem i en gunstig position tidligt i kampen.
I det 18. minut havde GOG udbygget deres føring til 12-7. FHK, i et forsøg på at vende spillets gang, havde taget en taktisk beslutning om at spille syv mod seks for at intensivere deres angreb. Det resulterede ikke i den ønskede effekt, da de fortsatte med at støde på betydelige defensive udfordringer, der hindrede dem i at indhente GOG.
Situationen blev yderligere kompliceret for FHK, da deres målmand, Sebastian Frandsen, måtte skiftes ud efter en indledning, hvor han kun havde en redningsprocent på 20. Dette var et klart tegn på de udfordringer, FHK stod overfor, ikke kun i markspillet men også mellem stængerne. Thorsten Fries blev kaldt ind som erstatning, med håbet om at bringe nyt liv og stabilitet til FHK’s forsvar.
Ved pausen stod det klart, at GOG havde taget et fast greb om kampen med en overbevisende føring på 20-12. FHK havde brugt halvlegen på at eksperimentere med forskellige konstellationer i et desperat forsøg på at finde en løsning, der kunne bremse GOG’s momentum og genstarte deres egen præstation.
Da anden halvleg tog sin begyndelse, fortsatte GOG deres dominans og udbyggede deres føring til 22-12 allerede i det 31. minut. Dette ti-måls forspring understregede GOG’s effektivitet og evne til at udnytte enhver svaghed hos FHK. Med en sådan solid føring tidligt i anden halvleg, var GOG klart i kontrol over kampens tempo og retning.
Som kampen skred frem skiftede FHK mere og mere ud. Etablerede spillere som Anders Martinusen og Evgeni Pevnov fik fyraften. Blandt de nye ansigter på banen var Junior Scott og Jonas Langerhuus, der blev indsat i håb om at bringe ny energi og dynamik til FHK’s spil. Disse udskiftninger signalerede et klart ønske om at ryste op i tingene, med FHK der søgte efter en formel, der kunne bryde GOG’s dominans.
Til trods for disse ændringer, viste stillingen på 30-22 til GOG’s fordel, at FHK stadig havde svært ved at indhente det forspring, GOG havde opbygget. Med disse taktiske skift forsøgte FHK at intensivere deres angreb og forbedre deres forsvarsarbejde, men GOG’s tidlige etablering af et solidt forspring viste sig at være en betydelig hindring for et comeback.
Da slutfløjtet lød, stod det klart, at GOG havde sikret sig en overbevisende sejr på 37-31. Kampen, der havde været domineret af GOG gennem størstedelen, sluttede dog med et lyspunkt for FHK. Den markante præstation kom fra James Junior Scott, der, efter at være blevet skiftet ind i anden halvleg, formåede at score syv mål på blot otte forsøg. Scotts imponerende indsats var uden tvivl en opløftende faktor for FHK, der ellers havde kæmpet gennem kampen.
Til trods for nederlaget, står FHK stadig stærkt i tabellen på andenpladsen, men med kun fire point ned til Bjerringbro-Silkeborg, bliver kampen om placeringerne i toppen endnu mere intens. FHK får imidlertid en gylden mulighed for at tage revanche mod GOG allerede på lørdag, når de to hold mødes igen i Final4. Dette kommende opgør tilbyder FHK en chance for at rette op på fejltagelserne fra denne kamp og vise, at de er i stand til at konkurrere på højeste niveau.
FHK vandt i efteråret på udebane mod GOG. Nu venter den første ud af to kampe på en uge mod fynboerne, det første møde finder sted klokken 16:00 i thansen Arena. Vinder FHK opgøret? Følg med og få svaret i vores liveopdatering.
Justitsministeren sender i dag et lovforslag, som implementerer store dele af bandepakke IV, i høring. Lovforslaget indeholder bl.a. en udvidelse af den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffelovens § 81 a, ligesom der lægges op til at gøre det ulovligt at rekruttere børn og unge til kriminalitet. Og så indeholder lovforslaget bl.a. også mulighed for at sætte ind over for, hvem dømte bandemedlemmer må have kontakt med i det daglige i form af et nyt kontaktforbud. Senere i 2024 ventes justitsministeren som led i bandepakken at nedsætte en kriminalitetsforebyggelseskommission.
Den nye årsrapport for rocker-/bandeområdet fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser bl.a. en stigning i skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- bandemiljøet. Således registrerede politiet i alt 21 rocker-/banderelaterede skudepisoder i 2023 imod 18 i 2022.
Samtidig peger rapporten på en stigning i rockere og bandemedlemmers kriminalitet inden for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven: Fra 2.780 overtrædelser i 2022 til i alt 3.118 i 2023.
Derudover er mere end 800 (811) registrerede rockere eller bandemedlemmer blevet behandlet i det såkaldte Al Capone-samarbejde, som behandler konkrete sager om rockere eller bandemedlemmer, der bl.a. mistænkes for uretmæssigt at modtage offentlige ydelser. I 2022 blev i alt 608 rockere eller bandemedlemmer behandlet i relation til Al-Capone-modellen.
Regeringen blev d. 8. november 2023 enige med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om Aftale om bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark.
Justitsministeren er nu klar til at sende et lovforslag, som implementerer store dele af bandepakken, i høring.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Bandernes vold går ikke bare ud over dem selv. Den skaber utryghed i lokalsamfundet, og vi behøver desværre bare at kigge tværs over Øresund for at se, hvor galt det kan gå, hvis man ikke viser rettidig omhu. Vi skal ikke have svenske tilstande i Danmark. Derfor skal vi have de hårdkogte bandekriminelle væk fra gaden, så vi kan give plads til en forebyggende indsats, der giver mening og virker. Og vi skal sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til effektivt at kunne efterforske og bekæmpe bandernes kriminalitet.
Lovforslaget indebærer bl.a. en udvidelse af den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffelovens § 81 a, som gør det muligt at hæve straffen med indtil det dobbelte for visse lovovertrædelser begået som led i en banderelateret konflikt.
Med lovforslaget lægges der således op til at udvide straffelovens § 81 a, så der også kan idømmes dobbeltstraf, når der bruges knive som led i en konflikt, og for visse former for banderelateret økonomisk kriminalitet.
Udvidelsen skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i bandernes kriminalitet. Således konkluderede myndighederne i et omfattende serviceeftersyn af de tidligere bandepakker bl.a., at banderne er mere tilbøjelige til at bruge knive. Og at bandernes økonomiske kriminalitet er stigende i både omfang og kompleksitet.
Med henblik på at forebygge ny banderelateret kriminalitet og sikre, at dømte bandemedlemmer ikke falder tilbage i en bandekriminel løbebane, indeholder lovforslaget også et såkaldt ”kontaktforbud”.
Kontaktforbuddet skal forhindre, at dømte bandemedlemmer kontakter personer, som tilhører den samme gruppering som dem selv.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Banderne skal mærke, at samfundet ikke tolererer deres kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Den hårde kerne, der har valgt kriminalitet som levevej, skal ikke forvente nogen form for tolerance. Det er indlysende, at vi ikke kan få bandernes konflikter til at gå væk alene med hårde tiltag som f.eks. strafskærpelser og forbud. Men hvis vi ikke tager mærkbart ved de hårde kriminelle og f.eks. får dem taget ud af spillet med en fængselsstraf, så bliver det sværere at arbejde forebyggende med lillebrorgenerationen.
Netop den forebyggende indsats er også en central del af bandepakken.
Med lovforslaget lægges bl.a. op til at indføre en ny bestemmelse i straffeloven, som har til formål at forhindre kriminelles rekruttering af børn og unge til kriminalitet.
Det skal således være ulovligt for kriminelle at foretage handlinger, der er egnede til at involvere børn og unge under 18 år i kriminalitet.
Aftalepartierne er dog samtidig enige om, at en effektiv kriminalitetsforebyggelse kræver indsatser på tværs af myndigheder, og at der er behov for i højere grad at sammentænke forebyggelsesindsatsen og prioritere de indsatser, der har en effekt.
Der vil derfor i 2024 blive nedsat en kriminalitetsforebyggelseskommission, der sideløbende med de øvrige forebyggelsesinitiativer skal afdække langsigtede muligheder for effektiv kriminalitetsforebyggelse. Kommissionen skal således kortlægge eksisterende kriminalitetsforebyggende indsatser og effekten heraf og sammentænke disse samt komme med forslag til en styrkelse af det kriminalitetsforebyggende arbejde på tværs af myndigheder.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi ved, at banderne rekrutterer aktivt blandt vores børn og unge, og at der ses en tendens til, at bandernes stik-i-rend-drenge bliver yngre og yngre. Det er spild af liv. Derfor skal vi gøre alt, vi kan, for at forhindre, at børn og unge bliver en del af et organiseret, kriminelt miljø. På kort sigt indebærer det bl.a. at styrke det eksisterende SSP-samarbejde såvel som det opsøgende forebyggende arbejde. På den længere bane er vi enige om at nedsætte en kommission, der skal styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde på tværs af myndigheder. For hvis vi skal hjælpe børn og unge ud af bandernes kløer, kræver det nye veje og tidlig forebyggelse.
Den nye lovgivning forventes at kunne træde i kraft d. 1. juli 2024.
Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.
Det er ikke første gang, at der tales om strømpistoler til politiet, men det er første gang, at der arbejdes hen imod et pilotforløb, hvor tre politikredse skal afprøve strømpistoler i hverdagen.
– Vi har set eksempler på, at politiet i deres møde med borgere med psykiske lidelser er kommet i situationer, som har resulteret i, at tjenestepistolen bliver brugt. Det er en tragisk situation for alle. Derfor giver det god mening, at vi undersøger om dansk politi også skal have strømpistoler i værktøjskassen. Formålet med projektet er netop at undersøge, om man kan reducere antallet af situationer, hvor politiet bruger skydevåben, f.eks. i sager med borgere med psykiske lidelser, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Interessen for strømpistoler i politiet er opstået flere gange over årene, blandt andet i forbindelse med sager med borgere med psykiske lidelser, hvor politiet har været nødsaget til at gøre brug af tjenestepistolen.
– Det er altid voldsomt, når politiet er nødt til at bruge tjenestepistolen. Både for den, der skyder, og i sagens natur i særdeleshed for den, der skydes på. Men i nogle situationer er det vores eneste mulighed. Det giver derfor god mening at se på, om strømpistoler skal være til rådighed for betjentene i særlige situationer, hvor de kan være med til at redde liv. Også når man ser på de gode erfaringer, de har gjort sig i andre europæiske lande, siger Knud Stadsgaard, CPI i Københavns Vestegns Politi og styregruppemedlem.
Selvom erfaringer fra udlandet indgår i overvejelserne om strømpistoler i politiet, mener politidirektør i Rigspolitiets Politiområde, Lene Steen, at politiets arbejdsmetoder og -vilkår rundt omkring i verden er så forskellige, at et omhyggeligt pilotforløb i dansk sammenhæng er en nødvendighed:
– Vi kan ikke basere dansk politis arbejde alene på erfaringer fra udenlandsk politi, da der er stor forskel på, hvordan politiet i de enkelte lande arbejder med strømpistoler. I nogle lande bruger man eksempelvis strømpistol, uden at politibetjentene samtidig har tjenestepistol til rådighed, så erfaringerne kan ikke sammenlignes direkte. Derfor er det nødvendigt med et omhyggeligt pilotforløb, hvor strømpistolerne testes i dansk politis hverdag, siger Lene Steen.
Danske betjente har i forvejen mange redskaber i bæltet, så en af de ting, der vil skulle afprøves, er, om det giver mening at have strømpistoler som puljevåben i bilerne til de særlige tilfælde, hvor de mindre indgribende magtmidler ikke rækker.
Pilotforløbet foregår i Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og er planlagt til at strække sig over to år, mens projektet forventes at vare lidt over tre år. Efter endt pilotforløb vil der være en evaluering, som afsluttes i slutningen af 2026.
