Teltdugene på grænseovergangene i Frøslev, Kruså og Padborg skal udskiftes. Overgangen i Kruså lukkes i nordgående retning og der kan forventes mindre kø ved Padborg
Onsdag formiddag lukkes grænseovergangen i Kruså i nordgående retning i omkring fire timer, da dugen på teltet på grænseovergangen skal skiftes ud. I alt skal teltdugene udskiftes på tre grænseovergange og trafikken over grænsen vil blive påvirket i Kruså og Padborg.
I Kruså vil grænseovergangen være helt lukket i nordgående retning fra onsdag morgen og omkring fire timer frem. Efter planen lukkes der onsdag fra klokken 9 indtil arbejdet forventes afsluttet ved 13-tiden. Køretøjer kan i denne periode ikke krydse grænsen i nordgående retning fra Tyskland til Danmark.
I Padborg lukkes der ikke helt, når teltdugen udskiftes torsdag formiddag, men der kan forventes mindre kø i nordgående retning og politiet opfordrer til tålmodighed. Trafikanterne opfordres til at regne med kø og følge anvisninger fra politi og hjemmeværn.
Ved Frøslev udføres arbejdet i løbet af onsdag og torsdag, men det forventes ikke at påvirke trafikken.
Flere gange de senere år er der dukket uforudsete udgifter op på børne- og skoleområdet. Nu sker det modsatte imidlertid, da en ny gennemgang af økonomien finder fejl i tidligere udregning. 18,6 millioner skal alligevel ikke findes. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
I januar og februar viste en opgørelse over skolernes økonomi, at der skulle findes 18,6 millioner kroner, hvis budgettet skulle hænge sammen.
Nogle af de midler blev fundet af Børne- og Skoleudvalget, mens Økonomi- og Erhvervsudvalget fandt de resterende. Ingen af de besluttede forslag har haft personalemæssige konsekvenser.
Nu viser en ny gennemgang af økonomien, at der slet ikke var behov for at finde de mange midler.
– Jeg er selvfølgelig træt af, at der har været fejl i budgettet. Omvendt er jeg glad for, at systemet har opdaget det, så vi får bugt med noget af det, der har ramt os tidligere. Vi har indført mere systematisk økonomiopfølgning, og derfor identificerer vi udfordringen tidligere, end vi hidtil ville have gjort. Der er stadig en ubalance, som Børne- og Skoleudvalget skal arbejde med, men den er markant mindre end tidligere antaget, siger Rune Wentzel Helms, chef for Økonomi- og IT.
Fejlen består i, at en budgetpost til rengøring på skolerne, er talt med to steder.
En 49-årig kvinde fik sig et chok i nat, da hun lå og sov.
I hendes hjem i Vester Nebel på Koldingvej lå hun og sov, men klokken 00:32 blev kvinden vækket ved, at der var noget, der rumsterede uden for soveværelset.
Det viste sig, at en mand stod uden for vinduet, og da kvinden så ham, stak han af. Efterfølgende viste det sig, at der var opbrudsmærker efter en skruetrækker i vinduet.
Gerningsmanden beskrives som 180 cm høj, almindelig af bygning og var iført mørkt tøj. Da politiet kom til stedet, kunne de ikke finde gerningsmanden.
En varebil nåede ikke at bremse i tide og forårsagede derfor et uheld på Esbjergmotorvejen mandag morgen.
Uheldet skete mandag klokken 08:17 på Esbjergmotorvejen nær Kolding i østgående retning. En varebil kørte bag en personbil, som kørte omkring 120 km/t, men bilen begyndte at bremse op.
Da varebilen ikke holdt tilstrækkelig afstand, endte den med at køre op i personbilen, der blev kørt af en 50-årig kvinde fra Vejen. Varebilen blev kørt af en 48-årig mand, der kommer fra Faaborg-egnen.
Kvinden blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen, men politiet oplyser, at det ikke er alvorligt.
En usædvanlig hændelse udspillede sig mandag aften på Middelfart Station, hvor en ung mand blev truet til at udlevere sine sko i toget.
Episoden fandt sted præcist kl. 18:24, den 18. marts 2024, og involverede to unge udlændinge, anslået til at være omkring 20 år gamle.
Ifølge den anmeldelse, som Fyns Politi har modtaget fra forurettedes mor, befandt hendes søn sig på toget, da han blev konfronteret af de to mænd. Under trusler blev han tvunget til at udlevere sine sko, som angiveligt var kopier af en populær model. De to gerningsmænd forlod herefter toget og forsvandt i ukendt retning.
En 35-årig mand forsøgte mandag at køre med toget uden billet. Da DSB ønskede oplysninger, nægtede han dette. Derfor blev politiet tilkaldt.
Episoden fandt sted mandag kl. 06:40, hvor politiet blev kaldt til banegården i Kolding, da manden ikke ville give personoplysninger til DSB i forbindelse med, at de ønskede at give ham en afgift for at rejse med toget uden billet.
Da politiet ankom, ville den 35-årige mand, der er fra Kolding, stadig ikke oplyse sine personoplysninger. Derfor blev manden anholdt, hvilket fik ham til at oplyse de nødvendige oplysninger til politiet.
Manden kan derfor nu se frem til en bøde fra politiet for ikke at oplyse, hvem han er, samt en afgift fra DSB for at køre uden togbillet.
Danmark står over for en dag med skiftende vejrforhold, idet en front med let regn bevæger sig ind over landet fra vest. Dette vejrskifte vil i løbet af natten give plads til udbredt dis og tåge, forvandlende landskabet til et tåget spejlbillede af sig selv.
Disse vejrforhold skyldes en strøm af mild og fugtig luft, der bevæger sig op over Danmark fra syd og sydvest. Når denne luft rammer den relativt kolde danske landoverflade og det koldere havvand, opstår der en markant afkøling, der fører til dannelsen af dis og tåge.
Dis og tåge er resultatet af, at luftens vanddamp kondenserer til mikroskopiske vanddråber, så små, at de bliver svævende i luften. Dette fænomen reducerer signifikant sigtbarheden og påvirker alt fra trafiksikkerhed til dagligdagens rutiner. Det er værd at notere, at forskellen på dis og tåge primært ligger i graden af sigtbarhedsreduktion, hvor tåge begrænser sigtbarheden til under 1000 meter, mens dis er mindre tæt.
Denne specifikke type tåge, kendt som advektionståge, opstår når fugtig luft strømmer henover koldere overflader. Dette vejrfænomen er ikke kun begrænset til landjorden; over havet er det ofte sværere for tågen at lette, da solens varmende effekt er mindre effektiv her.
DMI forudsiger dog, at solens stråler gennem onsdagen vil bidrage til at opløse noget af tågen over land, takket være en temperaturstigning, der fremmer fordampningen af de små vanddråber. Dette vil muligvis bringe et kortvarigt pusterum i en ellers tåget start på dagen.
Tungvognscenter Syd, der er en del af Sydøstjyllands Politi, kunne den 28. februar konstatere, at en vognmand havde kørt ulovlig cabotagekørsel. Derfor blev der opkrævet en bøde. Den danske virksomhed, der stod for at koordinere transporterne, er i dag blevet sigtet for medvirken.
I slutningen af februar modtog Tungvognscenter Syd en anonym anmeldelse om, at en udenlandsk indregistreret lastbil hver dag kørte den samme rute mellem en godscentral på Sjælland og en godscentral i Jylland.
Tungvognscenter Syd efterforskede sagen, og køretøjet blev standset samt kontrolleret den 28. februar i Hedehusene. Her blev der fundet i alt otte overtrædelser af reglerne om cabotagekørsel. Desuden blev det konstateret, at lastbilens antiforureningssystem var defekt, og vognmanden blev opkrævet en samlet bøde på 96.000 kroner.
Køretøjet blev forsynet med hjullås, indtil bøden var indbetalt. Herefter blev lastbilen igen frigivet til firmaet.
I forbindelse med den efterfølgende efterforskning har Tungvognscenter Syd vurderet, at den danske virksomhed, der stod for at koordinere transporterne, har et ansvar for den ulovlige kørsel. Virksomheden er derfor i dag blevet sigtet for medvirken til overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel.
Sagen er fortsat verserende, og Sydøstjyllands Politi har derfor ikke mulighed for at dele yderligere oplysninger.
Om Tungvognscenter Syd
Tungvogncenter Syd er et af tre tungvognscentre i Danmark, de varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.
Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.
Mikkel Fredensborg Schmidt, Claus Fey, Christian Rosenberg, og Trine Frederikke er alle veteraner. De skal sejle over Atlanten i robåd senere på året, og for at forberede sig, har de i weekenden øvet sig ved at ro i romaskiner 24 timer i træk.
Som tidligere nævnt er Mikkel krigsveteran, mens de øvrige tre er politiveteraner. Krigsveteraner får stor opmærksomhed, mens der ikke er så meget fokus på politiveteraner. Det vil de alle fire gøre opmærksom på ved at sætte fokus på The Blue Line Denmark.
Den 12. december 2024 går turen over Atlanten. Turen starter vest for Tenerife i Spanien, og så skal der ellers bare roes. Det foregår sådan, at man er fire personer om at ro én båd, hvor man roer to ad gangen. Det foregår ved, at man roer to timer ad gangen, hvorefter man skifter. I den tid, som man ikke roer, skal man sørge for at få spist, sovet og alt andet, der er nødvendigt for at kunne præstere at ro.
Netop ud fra den devise træner Mikkel, Claus, Christian og Trine. De var i weekenden samlet på Brenderup Højskole, hvor Mikkel arbejder til dagligt. I den forbindelse havde de fået lov til at låne et lokale, hvor de havde sat romaskiner op og indlogeret sig, som om de var ude på havet.
– Vi prøver at simulere et døgn på Atlanten. Jeg vil skyde på, at det er fire gange så hårdt som derude. Vi rammer omkring 500 kilometer på et døgn, når vi er afsted bliver det omkring 100-120 kilometer i døgnet, og det skyldes, at vi kan ro meget hurtigere her. Jeg kan ramme omkring 22 kilometer på to timer her, og det kan man ikke derude på havet, konstaterer Mikkel, mens han er i gang med at ro.
I weekendens løb var både venner og familie forbi som moralsk opbakning, men også kokken Claus Holm, som Mikkel, Claus, Christian og Trine havde mødt på en messe, mødte op. Han sørgede for snacks.
– Han havde taget sit køkken med og lavet ikke mindre end seks snacks til os og det publikum, der var til stede. Det var ret stort. Alt imens vi knoklede, lavede han mad til os, siger Mikkel.
Uden mad og drikke duer helten ikke. Derfor havde de fire veteraner også forsynet sig godt. Alt lige fra feltrationer til diverse former for barer, sodavand og slik var fundet frem. Alt sammen med det formål for øje at have nok mad indenbords og samtidig sørge for, at der var nok sukker i kroppen til den fysiske præstation, der ligger i det.
– Vi har næsten spist halvanden kilo bland-selv slik. Vi har drukket utallige elektrolytter og energidrikke også. Vi skal simpelthen holde kroppen aktiv. Det første jeg selv gør, når jeg går af, er at jeg spiser, vedligeholder min krop og får så meget hvile som muligt, forklarer Mikkel.
Tidligere var det et tema, at der skulle indsamles midler til den båd, som Mikkel, Claus, Christian og Trine skal sejle over Atlanten i. De er endnu ikke i mål, men Mikkel fortæller, at det er tæt på. Derfor kommer båden, som de køber, til Fredericia i løbet af foråret, før båden bliver fragtet til starten vest for Tenerife senere på året.
Man kan følge de fire veteraners rejse på deres Facebook-side Ocean Rowing Team ved at klikke her.
For at sikre et fortsat psykiatrisk behandlingstilbud i Svendborg har regionsrådet besluttet organisatorisk og ledelsesmæssigt at sammenlægge de to psykiatriske afdelinger i Odense og Svendborg og dermed sikre en bedre ramme til håndtering af overlægebemandingen.
Det har længe været kendt, at Psykiatrisk Afdeling i Svendborg har så skrøbelig en overlægebemanding, at sengeafsnittene er i fare for at måtte lukke. Derfor besluttede regionsrådet i Region Syddanmark 18. marts 2024, at afdelingen organisatorisk og ledelsesmæssigt skal lægges sammen med voksenpsykiatrisk afdeling i Odense pr. 1. maj 2024.
Mette Bossen Linnet (V), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, er glad for, at der er opbakning fra regionsrådet til at handle, så Psykiatrisygehuset har de bedste muligheder for at bevare behandlingstilbuddet i Svendborg:
– Vi har længe vidst, at der er behov for at lave nogle helt grundlæggende ændringer, hvis vi fortsat skal give patienterne god behandling i deres nærområde. Det er et markant og et svært skridt, vi tager, men det er også helt nødvendigt og et skridt, som vi vurderer vil skubbe udviklingen i Svendborg i den rigtige retning.
Psykiatrisygehuset har allerede igangsat en række initiativer, som skal intensivere den faglige udvikling, styrke samarbejdet og fremme rekrutteringen af speciallæger. Disse skal sammen med sammenlægningen være med til at forbedre vilkårene, skabe attraktive arbejdsmiljøer og forhåbentlig trække flere speciallæger til Syddanmark generelt og Svendborg specifikt. Med en organisatorisk sammenlægning og fælles ledelse bliver der mulighed for at anvende overlægekapacitet på tværs af de to matrikler, ligesom det vil give mere fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning og planlægning af lægernes arbejde, og dermed bliver afdelingen mindre sårbar.
Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) støtter den udvikling, som Psykiatrisygehuset er i gang med:
– Regionsrådet har et stort ønske om at sikre et fortsat psykiatrisk behandlingstilbud i høj kvalitet og med en patientsikkerhed i top. Men det kræver hjælp til afdelingen for at gøre den mere robust, hvilket det fremtidige fællesskab med afdelingen i Odense skal sikre. Sammenlægningen af de to afdelinger er uden tvivl den rigtige vej at gå i forhold til at gøre afdelingen i Svendborg mere robust til gavn for patienterne og for personalet.
Modellen med ledelse på tværs af afdelinger i Odense og Svendborg er ikke ny i Region Syddanmark men bruges også i det somatiske sygehus.
Psykiatrisygehusets relevante medarbejderudvalg, de berørte læger og deres tillidsrepræsentanter har været inddraget i planlægningen af sammenlægningen.
Et bredt flertal i regionsrådet stemte for forslaget om en fælles ledelse af de psykiatriske afdelinger i Odense og Svendborg. Enhedslistens to medlemmer stemte imod.
KRIMI. En 19-årig mand blev natten til søndag anholdt på Dæmningen i Vejle, efter at han gentagne gange blandede sig i politiets arbejde.
Manden optrådte...