Plast fra blodprøverør kan genanvendes, selvom de har indeholdt blod. Det viser et studie, som Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut og internationale leverandører står bag. Alene i Region Syddanmark vil 11 mio. brugte blodprøverør fra syddanske sygehuse dermed årligt kunne undgå forbrændingsanlægget, og det vil redde 33 tons højkvalitets plast fra flammerne.

Kan man genanvende brugte blodprøverør frem for at sende dem til forbrænding? Det har en forundersøgelse på OUH – et såkaldt feasibility-studie undersøgt med stor succes. Partnerskabet bag studiet, der består af Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut, Global Material & Asset Fond, EcoFITT ApS og den internationale leverandør af blodprøverør BD (Becton, Dickinson and Company), konkluderer, at det er muligt at genanvende plasten fra brugte blodprøverør uden at gå på kompromis med hygiejne, sikkerhed og materialets kvalitet.

Brugte blodprøverør indeholder rester af blod, og man har ikke tidligere fundet dem egnet til at blive rengjort og genbrugt ligesom andre produkter i sundhedssektoren, som er lavet af glas eller metal. Derfor er blodprøverør designet til at være engangsprodukter, selv om de faktisk er fremstillet af højkvalitets PET-plast, der er yderst velegnet til genanvendelse – særligt i lukkede kredsløb. PET, der står for polyethylenterephthalat, er nemlig en plasttype, der ofte bruges til emballage af fødevarer, fordi den kan tåle tryk, slag og varmepåvirkning.

Stort potentiale  

Resultatet af studiet åbner nye muligheder for genanvendelse. Konkret betyder det, at man – hvis der etableres en cirkulær genanvendelsesmodel – vil kunne rense, findele og omstøbe blodprøverør til nye produkter. Det betyder samtidig også, at de 11 mio. blodprøverør af højkvalitets PET-plast, der årligt bruges i Region Syddanmark, ikke længere skal bortskaffes som risikoaffald og brændes på forbrændingsanlæg. Det er det, der sker i dag, og som fører til, at ca. 33 tons PET-plast årligt går op i røg – noget der ud over at koste penge også belaster miljøet unødigt.

De gode resultater fra studiet åbner et kæmpe potentiale, for PET-plast kan som udgangspunkt genanvendes mange gange, og der vil være flere engangsprodukter i PET-plast fra laboratorier i sundhedssektoren, som med succes kan støbes til nye produkter.  

Med studiet går Odense Universitetshospital forrest og viser en vej til at mindske ressourcespildet på de syddanske sygehuse. Det vil bringe regionens samlede klimapåvirkning ned, samtidig med at genanvendelse af plasten kan blive en god forretning, og det glæder Mads Nybo, der er cheflæge på Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital og initiativtager til studiet:

– Som et stort hospital og væsentlig slutbruger af engangs-plastprodukter har vi på Odense Universitetshospital en vigtig rolle i at muliggøre den grønne omstilling mod mere bæredygtig hospitalsdrift, siger Mads Nybo.

Han fortæller, at projektet inden for få år har potentiale til at blive foldet ud, så det vil være muligt at genanvende brugte blodprøverør fra Region Syddanmark, fra resten af landet og på sigt fra hele verden.

Finder innovative løsninger gennem stærke partnerskaber

Studiet, som er finansieret af Region Syddanmarks regionsråd, er blevet til i et offentligt-privat partnerskab. Det er en fordel, fastslår Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Projektet viser styrken i partnerskaber, hvor vi i tæt samarbejde med vores leverandører kan finde nye og innovative måder at genanvende materialer, så vi mindsker både engangsforbruget og affaldsmængderne på de syddanske sygehuse. Vores mål er at bringe klimapåvirkningen i vores sundhedsdrift ned, og det vil genanvendelse af PET-plast fra blodprøverør og fra laboratorier i sundhedssektoren bidrage til, siger Karsten Uno Petersen.

I studiet har fagfolk, eksperter og repræsentanter fra de aktører, der til daglig producerer og håndterer blodprøverør, afprøvet metoder til rengøring, shredding, dvs. mekanisk findeling, vask, tørring og støbning af PET-blodprøverørene. Der er behov for yderligere forskning for at finde de bedste metoder til rengøring og genanvendelse, som både optimerer kvaliteten af materialet og den klimamæssige påvirkning. Der er også overvejelser om skalering og implementering af projektet, men i forhold til etablering af en cirkulær model for genanvendelse af blodprøverør er regionen med resultaterne fra studiet kommet et vigtigt skridt nærmere.