5.9 C
Copenhagen
lørdag 13. december 2025

Brændte chancer kostede FC Fredericia i topkamp

0

FC Fredericia brændte store chancer i første halvleg, og det endte med at koste holdet point mod Sønderjyske, som de tabte 2-1 til.

Fredag aften var der topkamp på Monjasa Park. FC Fredericia tog imod Sønderjyske foran 1.605 tilskuere, og de kunne se FC Fredericia have to ændringer i startopstillingen, en tvungen og en taktisk. Mikkel Wohlgemuth sad ude med en skade, og blev erstattet af Mikkel Juhl, mens Tobias Bach blev erstattet af Sofus Berger.

Sønderjyske kom til kampen som ubesejret ni kampe i træk i NordicBet Ligaen, mens FC Fredericia inden opgøret var ubesejret otte kampe i træk i divisionen. Det var derfor to formstærke mandskaber, som stod overfor hinanden.

Det var dog ikke til at se fra start, da FC Fredericia startede klart bedst. Bombardementet mod Sønderjyske-målet startede efter to minutter, da Lundrim Hetemi efter to minutter bankede på kassen fra distancen og tvang Nicolai Flø til en stor redning. Lidt efter var det Emilio Simonsens tur til at være tæt på. Umarkeret i feltet fik han ikke ramt bolden ordentligt, og skød ved siden af.

I det ottende minut bød Sønderjyske sig til. Først kom Sønderjyske til en chance i feltet, men Frederik Mehder var på plads i målet. I sekvensen efter forsøgte Sefer Emini sig med et langskud, som sneg sig forbi mål.

https://www.fksslamson.dk/

FC Fredericia fortsatte med at sidde på kampen, og det gav pote efter 17 minutter. Adam Jakobsen spillede Emilio Simonsen fri i feltet, og uden tøven sparkede Simonsen bolden ind bag Flø i Sønderjyskes mål.

Minuttet efter var Frederik Carstensen ved at sende FC Fredericia på 2-0. Han fik bolden i dybden og løb fra Sønderjyske-forsvaret, men hans forsøg gik forbi mål. Dermed slap Sønderjyske med skrækken.

Frederik Carstensen blev genstand for flere store chancer. Igen efter en halv time var han tæt på, men ind gik bolden ikke, og igen i det 39. minut var han tæt på. Lejesvenden fra Silkeborg fik bolden fra Emilio Simonsen, som erobrede bolden i Sønderjyskes felt. Han spillede straks bolden videre till Carstensen, der var i en favorabel position, men i stedet for at sparke bolden i mål, røg skuddet i helt fri position flere meter forbi mål.

De mange chancer til FC Fredericia til trods var stillingen ved pausen derfor fortsat 1-0. Sønderjyske kom som skudt ud af en kanon i anden halvlegs indledning, men de helt stor chancer udeblev. De gange, hvor der blev skudt på mål, var Frederik Mehder på plads.

I stedet fik FC Fredericia spillet sig ind i kampen igen, og efter 57 minutter fik Sofus Berger chancen. Han kom igennem i en omstilling, og fik afsluttet. Skuddet var ikke med stor kraft, men var alligevel ved at gå ind, da Flø fumlede med bolden.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Som kampen skred frem begyndte Sønderjyske igen at lukke op for et voldsomt pres. FC Fredericia kæmpede og kæmpede, og samtidig lurede de på omstillingerne mod de satsende sønderjyder, som gav meget plads i bagrummet.

Plads gav FC Fredericia til gengæld ikke meget af. Det tunge pres blev dog meget. I det 75. minut fik Sønderjyske udlignet, men der skulle en hjælpende fod til. Peter Christiansen fik bolden i feltet, og skød på mål. Skuddet blev ramt af Jesper Juelsgård, og derfor blev retningen ændret, og bolden gik derfor ind bag en chanceløs Frederik Mehder.

Det trak op til en spændende afslutning på kampen. Begge hold kunne få muligheden for at løbe med sejren, som Sønderjyske for alvor greb ud efter 81 minutter. FC Fredericia begik frispark på kanten af feltet. Frisparket reddede Mehder nede ved stolperoden, men returen røg ud til Sønderjyskes Peter Christiansen, der sendte FC Fredericia i kulkælderen og bragte gæsterne foran 2-1.

Sønderjyske fortsatte det hårde pres, men de fik ikke bolden i kassen. I stedet var Gustav Marcussen tæt på at udligne i det 93. minut, hvor han fik bolden inde i feltet og skudt på kassen, men forsøget gik ved siden af mål.

FC Fredericia pressede på for udligningen, men den kom ikke. Derfor tabte FC Fredericia efter en kamp, hvor de to hold dominerede hver deres halvleg.

Der venter nu en landsholdspause. På den anden side af den, den 20. oktober, spiller FC Fredericia på udebane mod Hillerød.

Dansk Folkeparti laver landsdækkende kampagne

0

Lørdag går Dansk Folkeparti på gaden i hele landet. Således også i Fredericia, hvor man kan møde formand for partiets byrådsgruppe, Susanne Eilersen og den nyopstillede kandidat til Europaparlamentsvalget, Sune Nørgaard Jakobsen.

Dansk Folkeparti er på medlemsjagt, og prøver at drage nytte af den positive vibe, der er kommet over partiet efter en turbulent tid. Nu er der kommet ro på baglandet, og Morten Messerschmidt har fundet sig til rette som formand for Dansk Folkeparti. Derfor er det nu tid til at komme på gaden og markere sig.

– Vi har en landsdækkende kampagne som finder sted lørdag, hvor vi vil være at finde på gader og stræder i hele danmark. Vi er i fremgang i Dansk Folkeparti, og det vil vi gerne køre videre på ,og derfor er vi interesseret i at møde borgerne i gaderne og tale politik og på den måd få flere medlemmer. I Fredericia vil vi være finde at på Rådhuspladsen med kaffe og der vil være konkurrencer hvor man skal svare på tre spørgsmål. Vinderen får en flot købmandskurv. Til de første seks nyskrevede medlemmer får de et indestående år gratis, næste år med og en flaske vin med i hatten, siger Sune Nørgaard og fortsætter:

– Jeg tror, at det er vigtigt at komme ud blandt de mennesker det drejer sig om, høre hvad der rører sig og så er det oplagt for borgerne at spørge vores byrådsmedlemmer. vores gruppeformand Susanne Eilersen kommer og vil være villig til at svare på spørgsmål vedørende hvorfor for vi eksempelvis trak os fra budgettet, siger Nørgaard.

Han slår samtidig fast, at kritiske spørgsmål er velkomne. Både lokal politisk eller nationalt.

– Selvfølgelig er det velkommen, vi kan ikke være enige alle sammen, og det bedste ved demokrati er forskellighed og man kan lære noget noget ved at høre på dem man ikke er enige med, så det er en oplagt mulighed

Udover Susanne Eilersen, og Sune Nørgaard selv, vil dele af lokalbestyrelsen også være til stede.

– Der kommer dele af bestyrelsen, jeg selv inklusiv, og så har vi gruppeformand Susanne Eilersen med også, så der vil være mulighed for at tale lokalpolitik og tale Europa-politk, hvis der ligger spørgsmål og lurer, fortæller Sune Nørgaard.

Som nyopstillet kandidat til Europaparlamentet er Nørgaard klar, hvis spørgsmålene kommer.

– Det er en oplagt mulighed, jeg vil være glad for at svare på spørgsmål også, slår Sune Nørgaard fast.

Susanne Eilersen har tidligere udtalt, at hun mener det kan være godt for partiet, at der er røget nogen tidligere medlemmer ud. Det har gjort, at man i partiet nu vil i samme retning.

Jeg er enig med hende, vi er glad over at vi har været i et politisk stormvejr, og det har givet genstand for reflektion ind ad i partiet og lagt en ny retning, stadig med vores kernepolitik på bordet, men det er et parti i forandring, og vi har direkte indflydelse og er i arbejdsgrupper der udvikler politik. Vi var godt klar over i forhold til det her politiske stormvejr, at det ville koste os dyrt, men vi ved, at genrejsningen vil tage nogle år, men vi er på vej i den rigtige retning, og er takenemlige for at nogle vælgere igen sætter deres lid til Dansk Folkeparti, siger Sune Nørgaard.

Dansk Folkeparti vil være at finde ved Rådhuspladsen fra klokken 10:00 – 14:00.

LIVE: FC Fredericia spiller topkamp mod Sønderjyske

0

Klokken 18:30 er der dømt topopgør på Monjasa Park. FC Fredericia på tredjepladsen møder Sønderjyske på andenpladsen, og med en sejr kan fredericianerne kravle over dem.

Færdselsuheld på Snaremosevej

0

En mindre trafikhændelse forstyrrede morgentrafikken på Snaremosevej tæt ved Circle K-stationen i Fredericia tidligere i dag, fredag.

Trafikuheldet skete omkring klokken 09.48 og involverede to bilister. Ifølge politirapporten forårsagede en 62-årig lokal mand, benævnt som part 1, et mindre materielt færdselsuheld, da han lavede en vigepligtsforseelse i et venstre sving og i den forbindelse overså den modkørende bilist, benævnt som part 2. Den modkørende bilist var en 35-årig mand fra Odense.

Uheldet førte til materiel skade på de involverede køretøjer, og ingen af de involverede parter blev rapporteret skadet, fortæller vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi forlænger opholdsforbud

0

Forbuddet mod at opholde sig på en adresse i Låsbygade i Kolding forlænges til den 19. oktober.

Sydøstjyllands Politi har besluttet at forlænge forbuddet mod at opholde sig i lokalerne ”Spilloppen” i Låsbygade 38 i Kolding.

Tiltaget skal forebygge, at en potentiel udvikling af de hændelser, der har udspillet sig i blandt andet København, rammer Kolding. Samtidig skal borgere, der bor og opholder sig i området, kunne føle sig trygge.

Beslutningen om at forlænge opholdsforbuddet er truffet, da det vurderes, at konflikten mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet fortsat foregår og kan brede sig. Den ene af grupperingerne har ifølge Sydøstjyllands Politis opfattelse tilholdssted på den pågældende adresse i Kolding.

Opholdsforbuddet gjaldt i første omgang til den 6. oktober klokken 19. Med forlængelsen gælder forbuddet mod at opholde sig på adressen indtil den 19. oktober klokken 18.

Hvis man overtræder forbuddet, risikerer man at blive straffet med fængsel i op til to år.

Tyveri af udendørs lamper fra bolig på Gl. Strandvej

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu


Torsdag blev der rapporteret om et usædvanligt tyveri på Gl. Strandvej.

Fra ydremuren af et hus blev to lamper stjålet, efter de var blevet skruet eller rykket ud af muren.

18-årig mand fra Middelfart sigtet for narkokørsel

0
Foto: Rådet for Sikker Trafik

Torsdag aften klokken 20:45 blev en 18-årig mand fra Middelfart stoppet af Fyns Politi, da han førte sin personbil i vestlig retning på Brovejen.

Efter en kort undersøgelse blev det konstateret, at den unge mand var påvirket af euforiserende stoffer under kørslen. Han er nu blevet sigtet for narkokørsel, og politiet vil fortsat være ekstra opmærksomme på kørsel under påvirkning i området.

Sjölin klæder Aldin på

0

Sjölins showroom i Søndergade i Kolding åbnede den 6. januar. Lige siden har Nicklas Hahn Jespersen stået i spidsen for den. Aldin, en af kunderne i butikken, blev under AVISENs besøg i butikken målt op, og kalder det et professionelt koncept.

Sjölin er ikke som en hvilken som helst anden butik; de har et showroom og har specialiseret sig i skræddersyede jakkesæt. De har nu showrooms i flere byer, heriblandt i Kolding.

– I starten, da vi åbnede, var der mange brylluper, så der var ikke den store tid til at komme ud og banke på døre, men nu her, hvor alle de her brylluper er overstået, skal vi opsøge erhverv og banke på døre, og skriver mails, for at give en erhvervsrabat og give en ti rabatkode, så de kan købe skjorte / jakkesæt til deres arbejde, siger Nicklas Hahn Jespersen, der er butikschef.

Et showroom, hvor man skal bestille tid til opmåling, er ikke en typisk butik man som strøgkunde vil gå ind i. Dem, der alligevel går ind, får en overraskelse.

– Der er mange, som går forbi, fordi det er et showroom og man skal booke tid tænker man, men når man kommer ind bliver de overrasket over hvor fin butikken er og hvad vi kan tilbyde, og at vi laver det hele fra bunden og laver de her 22 mål på hver kunde, men jeg møder også nogen, der tror, at kan tage et jakkesæt med det samme og skal bruge det i overmorgen til en fest eller andet, og det kan vi ikke hjælpe med, siger Nicklas Hahn Jespersen og forklarer, hvorfor man skal købe et skræddersyet jakkesæt:

– Man skal have det skræddersyet, og når man taler jakkesæt, at det skal sidde godt og efter ens figur, da ingen krop er ens. Jeg kom i mit standardjakkesæt til den første firmafest, efter jeg var blevet ansat, da mit ikke var kommet hjem endnu og jeg kunne godt se, at det var “herrens” i forhold til de kommende kollegaer, og der kunne man tydeligt se forskellen med, at det skal se ordentligt og det hører vi også fra kunderne og når de har prøvet det første gang kommer de igen og bestiller det igen eller til bryllupper.

At Nicklas endte hos Sjölin som franchisetager var et tilfælde. Han gik og overvejede, om han skulle søge ind på studie, eller hvad fremtiden skulle bringe.

– Det lå ikke i kortene. Jeg vidste ikke hvad jeg ville i den periode, om jeg skulle søge på studie, men jeg mødte stifteren Patrick Sjölin i fitness. Han så jeg mødte ind klokken 7 om morgenen hver dag og så bød han på en kop kaffe, og så snakkede vi lidt frem og tilbage, og så præsenterede han hvordan det var som frainchiser med Sjölin, og hvad de kan tilbyde, Så det er sjovt, og det lå ikke i kortene, men jeg kan godt lide det her med at snakke med kunderne, sælge og bare det med brylluper at sørge for deres livs største dag at jeg er med til at komme til bunds med det, siger Nicklas Hahn Jespersen og kommer ind på processen, når man træder ind ad døren i Sjölin:

– Fra kundens perspektiv sætter man sig i loungemøblerne og tilbydes kaffe eller sodavand, og først kan jeg mærke kunden er på bar bund, da vi kigger på stofprøver og ikke er så klog på det felt med uldtyper osv, men detrvejleder jeg og finder ud af hvad kunden skal være i og efterspørger, så deres oplevelse bliver mere og mere tryg i og med de vælger stof og design, og kommer igennem opmålingsdelen.

En af kunderne hos Sjölin er Aldin Hibic, der til dagligt er ejendomsmægler. I forbindelse med arbejdet skulle han bruge et jakkesæt, og var egentlig gået på jagt i en klassisk herretøjsbutik.

– Jeg er primært kommet forbi, fordi jeg har været i forskellige herretøjsbutikker og prøvet forskellige og set deres prislag, men så blev jeg gjort opmærksom på Sjölin og måtte se nærmere på det, Nicklas præsenterede mig for bøger og prislag, og det prislag jeg søgte havde de også her, og hovedårsagen til jeg var her, var jeg kunne få efter eget mål, så det er en god kombination af pris og syet efter egne ønsker, siger Aldin.

At vælge Sjölin, der skræddersyer, er ikke nødvendigvis en dyrere løsning end normalt.

– Helt sikkert. Mit indtryk er at man kan få det billigere og dyrere, og det afhænger af hvad man vælger, som Nicklas siger. Jeg valgte et til 5.000 som er medianen, og så man få noget til 8-9.000 og noget fra 3.000 kroner, forklarer Aldin.

Valget faldt på et neutralt sæt. Aldin fortæller, athan kan bruge det både til arbejde og begivenheder, men at det dog primært er til arbejdsbrug. Selve processen med at komme ind i showroomet og får det hele tilrettelagt kan han godt lide.

– Det er noget anderledes, og går man ind i en normal herretøjsforrenting har de alt fra sko, hættetrøjer, skjorter og jakkesæt, og i Sjölin er det kun jakkesæt, slips og fine sko, så man har specialiseret sig indenfor det felt her, så indtrykket er professionelt, og man ved hvad man snakker om, forklarer Aldin Hibic.

Aldin er ikke i tvivl. Han vil overveje endnu et skræddersyet jakkesæt i fremtiden.

– Helt sikkert. Skal man ikke kun have jakkesæt. kan man også få skjorter og i skjorterne er det prislag som andre butikker, og skal man have en skjorte, kommer jeg også her fremover, og får en målsyet skjorte efter mit eget mål, slutter han.

DF er én stor familie igen

0

Dansk Folkeparti har afholdt årsmøde med 700 deltagere i Viborg Stadionhal. Susanne Eilersen mener, at det viser partiet igen er én stor familie.

DF har været i vælten, men det ved at vende. Op til sidste Folketingsvalg var der tale, om de kom over spærregrænsen, og det lykkedes de med. Med Morten Messerschmidt som ny formand er der kommet positive vibes over partiet igen.

– Hvis man kigger isoleret på årsmødet i Viborg, var det helt fantastisk, mødet var lavet efter en ny skabelon, grundet økonomien vi har i dag, da vi ikke fik så mange stemmer som de forrige valg, så vi skulle lave det på en anden måde, vi har en masse frivillige, der bakker op og hjalp til og vi har fået tilkendegivelser, om det var mere hyggeligt og afslappet, og det vil vores medlemmer gerne. Det skal ikke være på bonede gulve og med fint mad, vi var i Viborg i håndboldhallen, som var pyntet fint op og der var Grandprix musik og DJ bagefter så selv Pia fik svinget træbenet, siger Susanne Eilersen.

I forbindelse med formandsvalget i Dansk Folkeparti var der uro i partiet. En del meldte sig ud af partiet, men Susanne Eilersen gjorde ikke – og det var der en grund til.

– Det er her jeg hører hjemme. Jeg synes, at når det blæser og stormer omkring ørerne på en, og det ser skidt ud, og hvis man mener det inderst inde, skal man blive og holde ved og ikke smutte, og jeg kan se, at vi stadig har de samme værdier som jeg gik til valg med på med ældre og handicappede og dem der har det svært, og udlændinge, og EU, som jeg ikke er begejstret for, og de borgerlige dyder med at yde noget til samfundet, og ikke bare have og have, så alle de ting finder vi ind til kerne af, og Pia K. er stadig med, og det var hende som jeg dengang meldte mig ind for, og hun er der stadig og det er dejligt. Morten er ved at finde en god linje. Han er inddragende og skal lave et nyt arbejdsprog, fordi programmet fra i dag er helt fra Pia og der er ikke lavet noget nyt siden hun gik af som formand og verden har ændret sig og det skal vi følge med i. Jeg er glad for, at Morten til årsmødet sagde, at vi er medlem af blå blok, og at vi har det bløde hjerte, og kærer os om dem, der har det svært, forklarer Susanne Eilersen.

Eilersen mener, at Dansk Folkeparti er et godt sted i dag, og stadig kører på de dyder, der gjorde, at hun meldte sig ind i partiet.

– Det synes jeg, at jeg kune mærke. Vi var 700 som var et flot antal efter det vi har været ude i, så det viser Morten har fundet til rødderne og det dna DF blev skabt på i 1995, og den kerne skal vi arbejde ud fra og så vil man se DF bider sig fast på de forskellige mærkesager igen, siger Eilersen.

At der skete uroen i Dansk Folkeparti dengang, kan vendes til noget positivt i dag, da partiet ikke er splittet.

– Der har været det positive i det, at vi vil den sammen retning os der er mere i dag, og det var som om der var to retninger, nogen ville et og nogen ville andet, og det gav gnidningerne som vi er ovre over nu, og dem der er med vil Mortens linjer og den vej kigger vi alle. Så det er godt at lufte ud og se sig selv i øjnene, om man kan være med på rejsen, og hvis ikke, er det bedst man tager sit gode tøj og går. Der er ro og positiv stemning, og det er ligesom en stor familiefest, da jeg startede, og vi er en fætter-kusine fest der mødes en gang om året, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen mener, at Dansk Folkeparti ligner sig selv. Det er et parti, der fører borgerlig politik med kulturhistorier, kiger på skattepolitikken indenfor arveafgifter, samt at afgiften på biler skal sættes ned, men samtidig har fokus på ældrepolitiken med et godt sundhedsvæsen, og at der passes på de ældre. Det har ikke ænder sig, slår hun fast.

Nyt projekt skal skabe begejstring gennem stærkt håndværk

0

Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet går i et projekt til 22 mio. kr. sammen om at skabe stærke håndværksuddannelser og begejstrede elever. Målet er, at flere unge gennemfører deres uddannelse.

Håndværkspædagogik, grøn gastronomi og en åben skole er vejen til større engagement og faglig begejstring på de gastronomiske uddannelser. Det mener Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som nu går sammen om et partnerskabsprojekt, der vil udvikle nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren.

– I det nye partnerskab ønsker vi først og fremmest at skabe en positiv forandring for skolens elever og for dansk madhåndværk. Samtidig er det et erklæret mål at inspirere til nye måder at undervise på – ja til at være skole på. Sammen har vi musklerne til at afprøve nye tilgange, som potentielt kan skabe viden og inspiration, der vil komme alle erhvervsskoler til gavn, siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet.

På Hotel- og Restaurantskolen vækker bevillingen stor begejstring:

– Vi har siden 2019 arbejdet efter en strategi, hvor grøn gastronomi, en undervisning baseret på håndværket og en praktisk tilgang til vores uddannelser i en langt mere åben skole er central. Men med faldende elevtal og begrænsede ressourcer kan netop dette projekt åbne muligheder for at realisere vores mission og prøve ideerne af. Derfor er vi stolte over, at Tuborgfondet ser potentialet i vores udviklingsarbejde, og nu giver os bedre vilkår for det vi kalder en stille skolerevolution, siger direktør på skolen, Anne-Birgitte Agger, der heldigvis også kan glæde sig over, at elevtallet siden 2020 har været stigende.

Skolen får over de næste to år 22 mio. kr. til at udvikle og teste nye modeller for håndværksbaseret undervisning, grøn gastronomi og fællesskaber, der både fremmer elevernes engagement og løfter fagligheden i uddannelsen, og får flere til at gennemføre. 40 procent af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse, falder nemlig fra, og det tal vil projektet nedbringe.

Samarbejde med unge og branchen

Udover engagererede undervisere og eksterne partnere er et samspil med eleverne på skolen og branchen forudsætninger for, at projektet kommer i mål.

– Vi tror på, at eleverne bedst tilegner sig fagenes faglighed gennem deres hænder og med brug af deres sanser, og vi har derfor brug for at rekruttere mennesker til projektet, som kan tænke gastronomien ind i naturvidenskaben og koble det teoretiske med det praktiske. Vi har behov for folk, som vil hjælpe os med at dyrke en stærk og sanselig håndværkspædagogik. Men vi har også brug for, at eleverne på skolen engagerer sig i nye undervisningsformer og et større fællesskab på skolen, i og udenfor skoletiden, siger Anne-Birgitte Agger.

Hun er overbevist om, at skolen ved at dyrke et stærkt gastronomisk håndværk kan tiltrække flere elever og få flere til at gennemføre uddannelsen. Oveni vil en åben skole med faglige workshops, madklubber og netværksarrangementer skabe større trivsel hos eleverne.

Camilla Hutters er leder af Nationalt Center for erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i læring på erhvervsuddannelserne. Hun ser flere interessante perspektiver i det nye initiativ:

-Der er brug for at gå helt nye veje, når det handler om erhvervsuddannelser – vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, hvis vi skal skabe reel forandring på området. Ikke kun fordi, vi som samfund har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse – men også fordi, det er vigtigt at gøre uddannelserne tidssvarende, bl.a. ved som her at gøre den grønne omstilling til en integreret del af undervisningen. Jeg synes derfor, det er vildt spændende at gøre Hotel- og Restaurantskolen til et eksperiment for nye tilgange til undervisning og skole – og jeg glæder mig til at følge projektet i den kommende tid.

Projektet er toårigt, men perspektivet strækker sig længere og sigter mod at forbedre håndværksfagene og gastronomiske uddannelser generelt.

FAKTA OM PROJEKTET

Projektet har tre hovedspor:

– Håndværkspædagogik: Ved at omlægge undervisningen til at være langt mere praktisk orienteret og med højere fagligt indhold vil eleverne få mulighed for at mestre deres håndværk i dybden: Med særlige klasser og hold testes ideerne af. Og med åbning af nye værksteder vil faglig fordybelse gøres mulig.
– Grøn gastronomi: Hotel- og Restaurantskolen vil arbejde sammen med elever, fagfolk og fødevareproducenter udvikle bæredygtige gastronomiske tilgange, der kan imødekomme klimaudfordringerne.
– En åben skole: Hotel- og Restaurantskolen vil åbne dørene for branchen og skabe et sted, hvor eleverne kan møde rollemodeller og deltage i efteruddannelsesaktiviteter.

Alvorligt motorvejsuheld ved Ejby – mand svært tilskadekommen, én hund omkom

Alvorligt motorvejsuheld ved Ejby – mand svært tilskadekommen, én hund omkom

0
Et alvorligt færdselsuheld på den Fynske Motorvej ved Ejby har lørdag medført både personskade og længerevarende trafikale problemer. Det oplyser Fyns Politi lørdag aften. Ifølge...
Julestemning og ministerbesøg i gågaden

Julestemning og ministerbesøg i gågaden