Bankdatas nye Vice President er drevet af at knuse uoverskuelige problemer

0

Allan Lykke Christensen er ny Vice President for Wealth & Investments i Bankdata.

Allan Lykke Christensen karriere har taget ham fra Kenya og Uganda under dot.com-boblen, via et af Storbritanniens mest prestigefyldte universiteter, konsulentarbejde for Verdensbanken og FN til CTO-roller i børsnoterede selskaber. Nu er han Vice President for Wealth & Investments i Bankdata, som bygger digitale produkter og infrastruktur til finanssektoren. Dermed får han ansvaret for at indfri pengeinstitutternes store ambitioner på det strategisk vigtige investeringsområde.

– Vi skal levere et investeringsunivers, som giver vores pengeinstitutter en konkurrencefordel i markedet. Ellers mister de kunderne til andre platforme og en stor del af deres indtjening, især fra private banking-kundesegmentet. Med Allan Lykke Christensen får vi en meget kompetent og menneskelig leder, som er vant til at starte med selve forretningsproblemet og finde den teknologiske løsning derefter. Det er afgørende for vores produktlederskab og vores rolle som bankernes strategiske sparringspartner, siger Martin Stampe, Senior Vice President for Digital Banking. 

Start-ups i Uganda og eliteuniversitet i Storbritannien
Tidligt i karrieren fik udlængsel og skabertrang fik Allan Lykke Christensen til at droppe ud af datamatikerstudiet og i stedet rejse til Uganda for at starte en it-virksomhed. Efter fire år i Uganda og senere Kenya var tiden dog inde til at afslutte en uddannelse. Derfor søgte han ind på det prestigefyldte britiske universitet, Loughborough University, hvor han fik muligheden for at studere i krydsfeltet mellem computer science og e-business.

Siden da har Allan Lykke Christensen været konsulent for globale organisationer som FN, Verdensbanken og EU, hvor han via teknologi etablerede fx partnerskaber mellem virksomheder og handelsplatforme på tværs af landegrænser. Dernæst for virksomheder som LEGO Group og i de senere år som CTO i startups, der skulle professionaliseres og klargøres til at gå på Børsen.

– Jeg er en nørd, der elsker teknologi, men jeg er mere drevet af problemet. Derfor er jeg optaget af slutbrugeren og værdiskabelsen. Det kunne fx være: Hvordan muliggør vi partnerskaber mellem virksomheder i Danmark og Kina? Eller hvordan professionaliserer, strømliner og implementerer vi product leadership i en mindre tech-virksomhed, så den kan børsnoteres på Nasdaq?, siger Allan Lykke Christensen med henvisning til sin nu tidligere arbejdsgiver Impero, hvor han var CTO. Impero leverer en SaaS-platform til risikostyring hos virksomheder som VW-koncernen, Novo Holding og Maersk.

Skal bidrage til transformation
Allan Lykke Christensen havde første arbejdsdag i Bankdata 1. marts 2024 og overtager efter Kenneth Fiil, som ved årsskiftet blev udnævnt til CTO i Bankdata.

– Hurtigt fandt jeg ud af, at der har været en ganske voldsom transformation over de seneste 5-8 år – uden at det er gået ud over kulturen og identiteten. Der sker virkelig noget i Bankdata. Jeg havde gode snakke med Bankdatas ledelse, og det stod klart for mig, at jeg skulle være en del af den rejse, Bankdata er på. Ledelsen brænder virkelig for at skabe en helt fantastisk teknologivirksomhed.

45-årige Allan Lykke Christensen bor i Skovby mellem Silkeborg og Aarhus. Han er gift med Sau, som har både Kenya og Uganda i blodet. De mødte hinanden, mens Allan Lykke Christensen arbejdede i området. Sammen har de en dreng på 16 og en pige på 13 år.

Ny shoppingformand: Vil arbejde med tre fokusområder

0

Fredericia Shoppings bestyrelse har konstitueret sig. Det er blevet med Jesper Hansen fra Hotel Gammel Havn som formand og med Dennis Grønnebech fra Føtex som næstformand. Hansen fortæller, at der er tre fokusområder, som bestyrelsen vil arbejde med.

I forlængelse af generalforsamlingen, hvor Ole Mortensen, Daniel Huusmann og Helle Svanborg trådte ud af Fredericia Shoppings bestyrelse, har den nye bestyrelse i handelsstandsforeningen konstitueret sig. Jesper Hansen tager sig af formandsposten, mens Dennis Grønnebech bliver næstformand og tager Shopping-bestyrelsens mandat til at sidde med i Business Fredericias bestyrelse.

– Dennis og jeg vil bidrage med viden fra de brancher, vi kommer fra. Dennis repræsenterer det største varehus inden for voldene i Fredericia og har stor viden i den branche, som han er i, og jeg selv sidder med i Experience Fredericia, hvor vi arbejder meget med kunde- og målgrupper, siger Jesper Hansen.

Noget af det første Jesper Hansen har gjort er, at han vil have de beslutninger, der træffes, er baseret på fakta. Det kommer til at skulle spille ind i den midtbystrategi, der senere på året bliver politisk vedtaget.

– Jeg har allerede haft dialog med Louise Raun fra Fredericia Kommune om det. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er unikke udfordringer, som vi står overfor i Fredericia, og vi skal derfor tage ved lære af, hvad man kan gøre, og have det baseret på fakta, og se hvordan vi kan påvirke det til at blive til det bedste for vores by, forklarer Jesper Hansen.

Fredericia Shoppings nye bestyrelse. Foto: Fredericia Shopping

En anden ting, som den nye bestyrelse vil fokusere på, er at være Fredericia Shoppings medlemmers talerør.

– Vi kommer til at række ud til samtlige medlemmer. Det er vigtigt, at vi gør det. Vi skal have en arbejdende bestyrelse, som kommer til at gøre det bedste for byen og lytte til vores medlemmers forskellige inputs, siger Jesper Hansen og slår fast:

– Det er mere vigtigt end nogensinde før at have en stærk byforening. Det er en af de måder, vi kan vinde på som erhvervsdrivende. Vi skal ikke naivt tro, at vi kan overvinde det hele selv, men sammen kan vi gøre en forskel.

Som formand for Fredericia Shopping har Jesper Hansen peget på tre fokusområder, som bestyrelsen kommer til at arbejde aktivt med.

– Vi skal have fokus på, at adfærden har ændret sig. Man handler på vej hjem fra arbejde nu, og derfor skal vi lære borgerne at huske på bymidten. Vi skal også have fokus på dagsturisme og oplevelsesturisme. Her tænker jeg på alt fra Bridgewalking, MesseC og Madsby Legepark. Vi skal have fokus på at få folk ind til byen. Det bedste eksempel er, da det gamle Fredericia Teater var på sit højeste, da de trak mange mennesker til restaurationerne, og som det tredje punkt, skal vi have fokus på øget befolkningstilvækst, slutter den nye formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen.

Fredericia Shoppinges bestyrelse ser efter konstitueringen ud som følger:

Formand:

Jesper Hansen, ejer af Hotel Gammel Havn

Næstformand:

Dennis Grønnebech. varehuschef i Føtex City

Øvrige medlemmer:

Brian Løkkegaard, Urbania Streetfood m.fl.

Søren Ranch Svendsen, Ranch Svendsen

Tina Prytz-Madsen, Vega Garn

Sanne Døssing, Sandgaard Fredericia

Suppleant:

Kurt Halling, Helsekosten

Rutineret VB’er har fået ophævet kontrakten

0

Azer Busuladzic er fortid i Vejle Boldklub, da han har fået ophævet sin kontrakt.

32-årige Azer Busuladzic kom til Vejle som U17-spiller tilbage i januar 2007. Siden tog han turen op på Vejles førstehold, hvorfra han blev solgt til OB i januar 2014. Det blev til et par sæsoner i det fynske, inden Busuladzic drog til udlandet. Her spillede han flere steder, senest hos Anorthosis, som han tørnede ud for fra januar 2021 frem til sommeren 2022, hvor han skiftede til Vejle Boldklub.

I denne sæson er det dog ikke blevet til meget spilletid for Azer Busuladzic, der har fået 13 Superliga-kampe, men hvor det kun samlet er blevet til 398 spilleminutter. Det svarer til omkring en halv times tid pr. kamp, han er kommet ind i.

Det har Azer Busuladzic nu taget konsekvensen af, da han er blevet enig med Vejle om at ophæve kontrakten, der oprindeligt udløb til sommer.

– Jeg har ikke været tilfreds med spilletiden, og når man er 32 år, skal man sikre sig, at man kan bidrage til holdet på den måde, man synes, er den bedste. Jeg mener, jeg er god nok til at spille. Klubben og jeg har haft en fair og konstruktiv dialog, og begge parter er enige om, at dette her er den rette løsning. Jeg håber og tror på, at Vejle Boldklub overlever i 3F Superligaen, siger Busuladzic.

Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb

0
En ægte 1000- kroneseddel (Arkivfoto)

Butikker i detailhandlen oplever udfordringer med de mange 1000-kronesedler, som deres kunder vil af med. Derfor vil regeringen give butikkerne mulighed for at afvise 1000-kronesedler ved køb under 500 kroner.

31. maj 2025 bliver den danske 1000-kroneseddel ugyldig som betalingsmiddel. Det har betydet, at butikkerne i detailhandlen oplever et stort pres på byttepengebeholdningen. Flere butikker melder nemlig om kunder, der foretager helt små køb og vil betale med den store seddel.

– Udfasningen af 1000-kronesedlen skal ske på den bedst mulige måde. Jeg har hørt eksempler på kunder, der har købt en pakke tyggegummi og betalt med en 1000-kroneseddel. Det er ikke rimeligt for vores butikker, og derfor kommer vi nu med et forslag, der skal hjælpe butikkerne, uden at fratage danskerne muligheden for at komme af med deres kontanter. Vi skal bekæmpe
hvidvask og samtidig beskytte vores kontanter, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Konkret foreslår regeringen, at det skal være muligt for butikker at afvise at modtage 1000-kronesedler for kontantbetalinger, der overstiger købet med mere end 500 kr. Det er altså en mulighed, som butikken kan benytte sig af.

Lovforslaget har derfor til formål at øge sikkerheden for butikspersonale og lette detailhandlens behov for exceptionelt store kontantbeholdninger. Forslaget bliver nu sendt i offentlig høring. Det forventes fremsat i april.

Lad omegnsbyerne udvikle sig i Fredericia. Byg lejeboliger som alment byggeri

0

Igennem de sidste år er der bygget en del i Fredericias omegnsbyer primært af private og mange gange også udenbyes investorer. Det er jo for så vidt fint nok, men vi har jo også 3 store boligforeninger, hvoraf de 2 er meget lokale. Man kan undre sig over hvorfor der ikke er nogen af dem der byder på, at opføre almen boliger i omegnsbyerne. Bolig Nu har bygget i Skærbæk men ellers er andre investorer der har bygget i Skærbæk, Taulov, Snoghøj, Erritsø, og snart bygger i Egeskov og Bredstrup.

Hvorfor har Fredericia Kommune med teknisk udvalg og Bosætningsudvalget ikke presset på for at få bygget alment derude??  Hvorfor har de ikke bygget bro til bosætning???

Jeg har ofte gennem årene stødt på mennesker der skulle sælge i disse omegnsbyer, hvor de så skulle flytte hen når huset blev solgt, svaret var jamen vi skal jo til Børkop, Vejle, Middelfart eller Fredericia, for herude kan vi jo ikke få en lejebolig.Og dem der er har lang ventetid.

Ærgeligt for det er her de gerne vil bo, det er her de har deres omgangskreds og netværk, og aktiviteter, hvorfor er det vi svigter dem når vi nu har muligheden?? 

Med de muligheder der er, kan de almene boligselskaber bygge billigere, der er beboerdemokrati, og mange andre fordele. Jorden til byggeriet er også billigere end inde ved Fredericia. Det kan jo undre også ud for den betragtning, at kommunen gerne vil have omegnsbyerne til at vokse, og det vil også betyde, at der vil være bedre grundlag for at drive skole, børneinstitutioner, fritidsklubber, drive andre foreninger og måske få en dagligvarebutik?

I Herslev mangler de børn i børnehaven, så der ville det da være oplagt? 

Det er da det der skal til for at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet. 

Boligforeningerne venter på kommunen, hvorfor?  men kommunen gør tilsyneladende ingen ting hvorfor mon ikke?? Igennem årene har flere også henvendt sig til boligforeningerne, men interessen har ikke været til stede. Emnet var også oppe at vende på seniormødet i januar på IP Schmidt gården.Kommunen ville undersøge?

De kan ikke lejes ud??? Jo de kan næsten alt i omegnsbyerne er lejet ud. I Skærup, hvor der hverken er skole, forretninger, fritidsaktiviteter el. lignende, byggede de for nogle år siden 50 lejeboliger,lige ud til den gamle hovedvej. De var lejet ud, inden de var færdige. 

I mange andre af vore nabobyer og kommuner, har man bygget i omegnsbyerne. Middelfart har netop givet grønt lys for byggeri af almen boliger i Harndrup, Gelsted og Føns, byer der er mindre end Bredstrup – Pjedsted. 

Lad nu vores omegnsbyer vokse til gavn og glæde for borgerne,lokalsamfundet og kommunen.

Jeg har forsøgt at få svaret ved kommunen, og teknisk udvalg, det eneste svar man kan få er, det er da godt, at de private vil bygge.

Jeg så hellere de almene boligforeninger gøre det fordi det er billigere, og måske bruger de også mere lokal arbejdskraft – altså endnu et par plusser.. 

Det må da også være i kommunens interesse, at omegnsbyerne vokser?? Jeg glæder mig til svaret. 

Hvad er det vi venter på Fredericia.??

med venlig hilsen

Hans Thomassen

Indrejseforbud og bøder for ulovligt arbejde

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har uddelt bøder til 33 indiske statsborgere efter en aktion på Esbjerg Havn den 21. februar. Efterforskningen efter indsatsen viste, at de 33 personer havde arbejdet ulovligt på Esbjerg Havn, hvilket udløste bøder på mellem 4.500 og 16.500 kroner afhængigt af, hvor længe de har arbejdet på havnen. Efterfølgende har de 33 indiske statsborgere alle fået indrejseforbud.

– Det har været en indsats, der er kørt på tværs af tre myndigheder. Vi har nedsat en fælles indsatsgruppe, som politiet har været meget tilfredse med, siger politiinspektør Jesper Hansen, leder af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest).

Indsatsen på havnen førte til en efterforskning i forhold til, om der havde været tale om menneskehandel.

– Det viste sig ikke at være tilfældet, ligesom vi i samarbejde med Center mod Menneskehandel har konstateret, at der heller ikke var tale om menneskeudnyttelse. Efterforskningen viste at de 33 indere har derimod arbejdet ulovligt i Danmark og det har de fået en bøde for, ligesom de nu har fået indrejseforbud af Udlændingestyrelsen, siger Jesper Hansen.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker nu i forhold til arbejdsgiveransvar.

– Det har været en omfattende sag med mange involverede myndigheder. Samarbejdet har været godt og vi fortsætter nu med den sidste del af efterforskningen, siger politiinspektør Jesper Hansen.

Ny aftale: Sygemeldte skal fremover til 60.000 færre samtaler i jobcentret

0

Torsdag er der indgået en aftale, som skaber et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til en masse samtaler i jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) er blevet enige om en aftale, som giver sygemeldte borgere en mere skræddersyet og værdig indsats, og kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen.

Målet med aftalen er at løse en række velkendte udfordringer på kort sigt, mens de større strukturelle ændringer af systemet afventer reformen af hele beskæftigelsesindsatsen.

I 2023 var 440.000 borgere på sygedagpenge. Aftalen gør op med, at alle bliver mødt af de samme krav og regler. Forligspartierne er blandt andet enige om, at sænke kravet om antal samtaler for sygemeldte fra fire til én, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret, og den sygemeldte har et job at vende tilbage til. I alt skønnes det at dreje sig om ca. 60.000 færre samtaler om året.

Aftalen er det første skridt i arbejdet med at frisætte kommunerne på beskæftigelsesområdet og bygger blandt andet på frikommuneforsøget, hvor de nordjyske kommuner har haft gode erfaringer med at bruge både rehabiliteringsteams og lægeattester mere fleksibelt.

Forligspartierne er enige om, at det er afgørende at alvorligt syge borgere bliver behandlet værdigt og vil derfor sikre, at vejledningen om dialog med alvorligt syge borgere på standby-ordningen bliver præciseret.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Syge borgere med ukomplicerede forløb skal nu i langt mindre grad i jobcentret – nu skærer vi for alvor ned på meningsløse møder og papirarbejde. Vi har trukket på gode erfaringer fra blandt andet de nordjyske kommuner i frikommuneforsøget og skaber nu mulighed for en mere skræddersyet indsats for borgerne og større frihedsgrader til kommunerne.

Beskæftigelsesordfører for Venstre, Kim Valentin:

– Borgeren i centrum i stedet for systemet – det er lykkedes med disse mindre ændringer. Nu afventer de store ændringer ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats arbejde. Borgere i sygedagpengesystemet kan have vidt forskellige behov alt efter den enkelte borgers situation, og med aftalen vil hjælpen i større omfang være målrettet den enkeltes behov. Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men den løser ikke alle udfordringer. Derfor ser vi i Venstre frem til anbefalingerne fra ekspertgruppen og det efterfølgende arbejde med at skabe større frihed, forenkling og værdighed i sygedagpengesystemet og resten af beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Karin Liltorp:

– Med denne aftale viser vi, at vi faktisk mener det, når vi snakker om frisættelse: Vi får afskaffet nogle af de statslige krav, der ikke giver mening – til glæde for både borgere og medarbejdere. Jeg ser det som en forsmag på den store reform af hele beskæftigelsesområdet, som følger senere: Tilliden skal tilbage til fagpersonerne! Vi skal fra statens side ikke detailstyre, men sørge for, at de overordnede rammer er fornuftige. Indgåelsen af denne aftale – på tværs af partierne – gør mig optimistisk i forhold til det videre arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe:

– I SF er vi optaget af at fjerne unødvendigt bureaukrati og regler på jobcentrene og i stedet tilpasse sygedagpengesystemet mere til den enkelte dansker – og med denne aftale tager vi de første skridt i den retning. Jeg glæder mig til yderligere drøftelser om sygedagpenge, når ekspertgruppen fremlægger deres anbefalinger, hvor vi dér forhåbentlig kan komme et spadestik dybere, når det kommer til et mere fleksibelt sygedagpengesystem, som i højere grad skal kunne tage højde for den enkeltes sygdomsforløb og fremtidsmuligheder. Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe:

– Jeg er enormt glad for, at vi får lempet reglerne for alle de danskere, der bare kort er på sygedagpenge med ukomplicerede sygdomsforløb, og som har et arbejde at vende retur til. Det giver absolut ingen mening at spilde både deres og vores sagsbehandleres tid med samtaler, skemaer og planer for dem. I dag tages et første lille skridt mod mere gennemskuelige og fornuftige regler på beskæftigelsesområdet – og fra radikal side ser vi allerede frem til det videre arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen:

– Afbureaukratisering og effektivisering er en bred politisk ambition, men selvom vi bredt er enige om ambitionen, så er arbejdet for mindre bureaukrati svært, da det forudsætter, at vi har mod på at give slip på proceskrav og politisk styring, som ved indførelse blev vurderet relevant og nødvendigt. Med denne aftale har vi taget et skridt i den rigtige retning. Sygemeldte vil fremadrettet mødes af et bedre system end før denne aftale – og medarbejderne vil have mere tid til at se mennesket foran sig i øjnene i stedet for at sætte flueben i små kasser.

Beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Helle Bonnesen:

– Sygdom kan ramme alle, og alle kan have brug for en hånd. Vi skal selvfølgelig have et system, som hjælper til på en ordentlig og værdig måde. Derfor er Det Konservative Folkeparti en del af aftalen om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, som retter op på nogle af de uretmæssigheder, der er i dag. Eksempelvis at man ikke behøver rekvirere en ny lægeattest, hvis den eksisterende er brugbar, og at borgere nu får fuld adgang til egen lægejournal.

Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann:

– Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Mange sygedagpengemodtagere føler i dag, at de kastes rundt i en kamp mod systemet. Derfor er det godt, at der med denne aftale fjernes eller lempes en række krav hos den enkelte sygemeldte. Dansk Folkeparti har bl.a. længe kæmpet for, at rehabiliteringsteamsene bliver gjort mere fleksible. Det sker nu med denne aftale, ligesom aftalen gør det lettere for den syge at navigere i systemet. Vi er selvfølgelig ikke i mål, men alt i alt er vi alligevel glade for at være en del af en aftale, der samlet set forbedrer sygedagpengemodtagernes vilkår.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel:

– Sygdomsforløb er ikke ens, men vi har alle brug for hjælp. Med den her aftale tages de første vigtige skridt mod at rydde ud i papirarbejdet og de firkantede regler. Så vi sikrer større fleksibilitet, frihed og værdighed i hjælpen til de borgere, der bliver ramt af sygdom.

Skoleområdet skal have et grundigt serviceeftersyn

0

Af: Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand (C), Susanne Eilersen, gruppeformand (DF) og Connie Maybrith Jørgensen, gruppeformand (SF)

I 2013 fik vi en ny skolestruktur med distrikt-skoler og i 2014 blev skolereformen implementeret. Nu står vi så 10 senere og kan se at økonomien ikke holder og resultaterne er vigende. Det kalder om noget på et grundigt serviceeftersyn af skoleområdet.

Vi har alt for længe stiltiende kigget på at vores skoleområde forfalder og vi har alt for længe accepteret tesen om at området ”bare” skal have ro. Det giver i den grad uro, når man ikke kan komme i mål, på trods af den store indsats vores medarbejdere leverer ude på skolerne.

Derfor er byrådsmedlemmerne fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti også enige om at tiden er inde til en grundig analyse af skoleområdet. Der skal ikke laves små justeringer på distrikterne eller flyttes en enkelt afdeling, for vi ved jo godt at det ikke rykker ret meget. Vi skal være ambitiøse på skolernes vegne og vi skal være villige til at lytte til alle på området. Vi skal lytte til elever, forældre, lærere, skoleleder, pædagoger og alle andre i berøring med vores skoler. Og så skal vi have modet til at indrømme at det vi har, ikke er godt nok og at vores børn og medarbejdere har brug for bedre rammer for at komme i mål.

I forbindelse med den nye skolestruktur blev der lovet en evaluering af effekten. En evaluering der aldrig har fundet sted. Det skal naturligvis også indgå i analysen.

Fredericia Byråd har vedtage en vision om at vi vil være familiernes førstevalg. Hvis familierne skal vælge Fredericia først, skal vores skoler og intuitioner have et løft. Derfor fremsætter Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti forslag om at der gennemføres en grundig analyse af skoleområdet, med henblik på at få et overblik over, ikke bare hvad der bringer os tilbage på sporet, men hvad der kan give os en folkeskole som gør Fredericia til familiernes førstevalg.

Vi håber naturligvis på opbakning fra de andre partier i byrådet. Det handler om vores folkeskole, vores børns fremtid. Det bør alle kunne blive enige om, uanset parti-bogstav.

Ungdomsklub forbliver lukket

0

Børn, Kultur og Fritidsudvalget i Middelfart Kommune har besluttet at holde ungdomsskolens tilbud på Bjergbanken lukket.

På udvalgsmødet blev udvalget orienteret om status på ungdomsskolens tilbud i forbindelse med den midlertidige lukning af ungdomsklubben Bjergbanken, som forbliver lukket. Medlem af udvalget, Lasse Schmücker (Ø), bekræfter, at tilbuddet fortsætter med at være midlertidigt lukket.

Den midlertidige lukning af ungdomsklubben Bjergbanken blev effektueret med udgangen af uge 47, 2023. Der var indtil da både juniorklub og ungdomsklub i Bjergbanken. I forhold til den midlertidige lukning vedrører det udelukkende ungdomsklubben. Ungdomsklubbens målgruppe er fra 7. klasse til og med 17 år. Inden lukningen var der ungdomsklub i Bjergbanken to dage om ugen (tirsdag og torsdag fra kl. 19.00-21.30).

Baggrunden for lukningen var, at der gennem en længere periode havde været problemer i området omkring stationen og Bjergbanken, særligt på de dage, hvor ungdomsklubben havde åbent.

Udvalget fik en orientering om, at ungdomsklubben Bjergbanken fortsat er lukket, og at der ikke er konkrete planer om en genåbning. Som alternativ til klubtilbuddet tilbydes nu i samarbejde mellem klubbens ledere og medarbejdere og SSP forskellige gruppetilbud til de unge, som benyttede Bjergbanken inden lukningen. Formålet med grupperne er at skabe fornuftige fællesskaber for de unge gennem aktiviteter, som de unge selv er med til at beslutte. Der er for nuværende oprettet tre ungegrupper, som mødes en til to gange om ugen sammen med personale. I disse grupper deltager i alt ca. 15-20 unge.

I forbindelse med budgetaftalen for 2024 blev der blandt andet afsat midler til en “trivselspulje til at fremme unges mentale sundhed” under Skoleudvalget. En del af denne trivselspulje udgøres af 200.000 kr. til sommer- og vinteraktiviteter i Ungdomsskolen. Efter drøftelse med Skoleudvalget er det planen, at midlerne anvendes som følger:

  • 100.000 kr. til aktiviteter rettet mod udsatte unge. Disse bruges blandt andet til de aktiviteter, som pt. foregår i ungegrupperne fra Bjergbanken. Eksempler på gennemførte aktiviteter er madlavning, go-cart og bowling.
  • 100.000 kr. til aktiviteter rettet mod alle unge. Disse aktiviteter udbydes i samarbejde med erhvervslivet i lighed med 2023. Eksempelvis kan nævnes tilskud til biografbilletter, padel og besøg i Kreaværk. Aktiviteterne tilbydes ved, at Middelfart Kommune betaler en andel af prisen, at den enkelte samarbejdspartner giver en andel i rabat, og at der er en mindre egenbetaling tilbage til den unge.

Hvornår der træffes en beslutning om, hvorvidt ungdomsklubben Bjergbanken skal være lukket permanent, fremgår ikke af sagsbeskrivelsen, som er lagt ud af Middelfart Kommune.

DI: Stærkt forsvar kræver mere arbejdskraft

0

Øget værnepligt vil alene mindske arbejdsudbuddet med 2.100 personer, når det er fuldt indfaset, viser beregninger fra Dansk Industri. Det vil øge behovet for mere arbejdskraft i Danmark.

Regeringen har besluttet, at værnepligtsperioden skal forlænges fra fire til 11 måneder. Samtidig skal antallet af værnepligtige øges fra 4.700 til 5.000. Det kommer til at kræve i tusindvis af nye medarbejdere og vil påvirke beskæftigelsesadfærden for unge i mange år fremover, viser nye beregninger Dansk Industri (DI), som hilser forsvarsinvesteringer velkomne.

– Vi bakker fuldtonet op om at styrke det danske forsvar og danskernes sikkerhed. Det er nødvendigt i usikker verden, hvor ikke mindst Ruslands krig og aggressive fremfærd kræver mere af os. Derfor er det helt naturligt, at mange flere vil få ansættelse i Forsvaret, siger vicedirektør Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.

Oversat vil de mange nye værnepligtige ”koste” cirka 2.100 årsværk i arbejdsudbud, når forslaget er fuldt indfaset, viser DI’s beregninger.

– Det er den pris, vi som samfund må betale for at få flere værnepligtige, der kan få den nødvendige træning og uddannelse, siger Steen Nielsen.

– Det er selvfølgelig helt afgørende, at der så kommer et endnu større politisk fokus på, hvordan vi skaffer de medarbejdere, der mangler, så vi har hænder nok til grøn omstilling, sundhed, pleje, produktion og meget mere.

Regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i denne valgperiode, og den er i fuld gang med at gennemføre reformer. De mange værnepligtige vil dog gøre, at flere danskere kommer senere i gang med deres øvrige arbejdsliv, og også forslaget om fremrykning af investeringer i militære kapaciteter vil lægge beslag på meget arbejdskraft.

– Når så mange milliarder kroner kommer i spil, så vil det offentlige direkte eller indirekte skulle bruge langt mere arbejdskraft, hvad enten det er til ansættelse i forsvaret, produktion af våben eller fx renovering og byggeri af kaserner og andre faciliteter, siger DI-vicedirektøren.

– Derfor er der behov for hurtigt at få gennemført flere tiltag, der styrker arbejdsudbuddet. Her er det først og fremmest vigtigt at få flere internationale kolleger til at besætte de ledige stillinger på ordnede vilkår. Og vi skal gennem reformer sikre en effektiv offentlig sektor, så den stadigt voksende administration finder tilbage til et normalt leje. Ellers kommer vi for alvor til at mangle arbejdskraft og dermed også penge til både forsvaret og andre ting.

DI’s beregninger er baseret på, hvor meget danske statsborgere på hvert alderstrin fra 18 til 30 år leverer i fuldtidslønmodtagere, og hvor meget mindre det vil blive i gennemsnit med øget værnepligt.

Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for etablerede musikere

Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for...

0
KULTUR. Esther Egsdal havde besluttet sig. Den naturfaglige retning var planen, og der var ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig....