Ruth Greve, 1928 – 2023
Karin Marie Hansen, 1944 – 2023
Transportvirksomhed med opråb om farligt kryds
Ø.S.G. A/S ligger på Eurpopavej i Taulov. I krydset ved Europavej / Skærbækvej. På daglig basis opstår der farlige situationer med lastbiler og cyklister. Adm. direktør Henrik Herum frygter, at der en dag sker en tragisk ulykke på stedet, hvis der ikke gøres noget.
Transport og logistikvirksomheden Ø.S.G. A/S kører med gods og fragt. Virksomheden holder til dagligt til på Europavej 17, og skal selvsagt ud mange gange dagligt med lastbiler. Direktør Henrik Herum oplever i den henseende på daglig basis farlige situationer næsten udenfor deres egen matrikel.
– Vi har et har voldsomt problem. vi har 200 passeringer hver dag i den her regulering på Europavej, jeg kommer selv forbi fire gange om dagen, to gange har jeg observeret, hvor en cyklist var på vej under en lastbil, da chaufføren ville svinge til højre og en cyklist fra højre kørte direkte ud foran. Han skal ikke holde tilbage for nogen, men der opstår råben og skrigen, der skete ingen personskade, men det var tæt på. Det undrer mig, at man egentlig kan tillade, at man kommer kørende modsat trafikretningen som cyklist. Der er ingen lysregulering for dem, og jeg er sikker på, at det går galt, da jeg har observeret det to gange nu, den ene gang lidt værre end den anden, men jeg er overbevidst om, at hvis det ikke ændrer sig, så koster det menneskeliv, siger Henrik Herum.
Ude ved krydset står Henrik Herum og fortæller, hvad der konkret er galt, hvis man spørger ham.
– Hvis du kommer fra Europavej og kører opad har vi en svingebil og en cyklistregulering, der viser, at der er rødt, når der grønt for svingebilen, men fra højre side kan cyklister køre igennem, da de ikke skal holde tilbage. Ved grøn pil for køretøj vil han ikke holde øje med cyklister fra højre – det er muligt, de har ret, men jeg har observeret det to gange nu. Det samme gælder på den anden side med grøn svingepil til højre. Cyklisterne inde fra Fredericia har rødt lys, de skal holde tilbage for, men modkørende kan bare køre. I min verden skal der gøres noget, og det ufatteligt hurtigt, siger Herum.
Den administrerende direktør har særligt én stor frygt: At en af hans chauffører bliver impliceret i et uheld i krydset. Han frygter det værste kommer til at ske.
– Det er noget af det største mareridt, vi har da, vi har blinde vinkler i bilerne, så vi er afhængige af, at man er på dupperne og vi er afhængig af den bløde trafikant tænker over, hvor farligt det er. Man skal tænke sig rigtig godt om, slutter Henrik Herum.
DF er modstander af ungdomsklub i fredet bygning
Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia har diskuteret brugen af de historiske rammer i Kraches Gård, der snart skal anvendes som midtbyklub. Dansk Folkeparti stemte imod og kom med et ændringsforslag, som blev stemt ned.
I sagen indstillede forvaltningen til, at bygningen fremover skal anvendes til en midtbyklub, selvom bygningen er på kommunens salgsliste til 4,5 millioner kroner. Forvaltningen vurderer, at bygningen ikke kan sælges, da den er fredet og en køber derfor ikke bare vil kunne lave om i den. Derfor lød indstillingen, at bygningen skal anvendes til midtbyklub, men det var Dansk Folkeparti ikke enig i.
– Det mener jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vi har behandlet det i Økonomiudvalget, hvor vi stillede ændringsforslag hvor vi skal snakke om hvad den skal bruges til og eventuelt tages af salgslisten. Som det står i indstillingen vil man have ungeenheden og en midtbyklub til 10-14 årig børn. Det mener vi ikke, at den her bygning, som i øvrigt er fredet, egner sig til. Hvis der sker skade på vægmalerier og andre ting, kan det koste kommunen utroligt mange penge, da Slots- og Kulturstyrelsen kommer med konservator og alt muligt andet. Det er synd at sådan en bygning bruges til midtbyklub, siger DF’s gruppeformand, Susanne Eilersen og fortsætter:
– Jeg vil have børn skal udfolde sig og lege, og det kan gå hårdt for sig, det vil være bedre i egnede lokaler, hvor der ikke sker skade ved at spille bold op ad en væg eller leger ta’ fat og der røg en stol ind i væggen eller, hvad der ellers kan ske.
Susanne Eilersen ærger sig samtidig over, at man alt for sent er blevet opmærksom på, at den historisk flotte bygning kunne være blevet brugt til Demensfællesskabet i Fredericia.
– Vi har hørt, at Demensfælleskabet har spurgt på huset, hvilket vi politikere desværre ikke har vidst. Jeg kan forstå på forvaltningen, at de heller ikke har vidst det, da lederen af Demensfælleskabet har talt med chefer, der ikke længere er i kommunen og af den årsag, synes jeg hele proceduren skal gå om. Vi skal politisk tale om, hvad der skal ske med huset, hvis det skal af salgslisten og inddrage Demensfælleskabet i det. Det stillede vi et ændringsforslag om til Økonomiudvalgsmødet, men det blev stemt ned og sådan er politik. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, men jeg synes, at det er ærgerligt med det nuværende formål, da vi kunne have fundet andre egnede lokaler til en midtbyklub, siger Eilersen.
Dialogen med Demensfællesskabet skulle have været oplyst. Det havde ændret meget.
– Det er ærgerligt, at vi ikke har hørt noget. Det burde vi har gjort. Det skulle være skrevet ned, fordi vi ved, at arbejdspladser ikke er statiske og folk rejser igen, så det kan vi tage med som lære, da vi selvfølgelig skal journalisere. Hvad der lige er gået galt, tør jeg ikke sige og det må vi finde ud af, men jeg håber, at vi fortsætter med at snakke med Demensfælleskabet, da de sidder i en kælder under en boligblok i Vendersgade, hvor der ikke er hyggeligt og venligt. Jeg håber, at dem der stemte imod vil hjælpe med at finde bedre egnede lokale end den kælder, siger Susanne Eilersen.
De unge, som nu kommer til at være i Kraches Gård, har ikke forståelse for kulturen på samme måde som ældre vil have det, påpeger Eilersen.
– Uden at sige noget værdsætter man kulturhistorie jo ældre man bliver, det opdager børn ikke, vi taler om mennesker med en vis alder og hvor kultur og historie har sat sig mere fast. Jeg tror helt klart, at lokalerne i Kraches Gård ville være yderst egnede til demente i hyggelige rammer og med den historie med kongelige aner, der er dernede. Det er vigtigt at bevare en kulturarv som Kraches Gård, så jeg tror, at de ville have befundet sig godt dernede, og kunne have fundet nogen andre lokaler som børn og unge ligeså godt kunne have været i et andet sted, eksempelvis på Kulturkasernen, hvor vi har mange lokaler og hvor der er mange andre unge, eksempelvis iværksættere, der kunne inspirere en unge enhed, men det blev ikke den her gang, desværre, siger hun.
I forslaget var der ikke et direkte forslag om, hvor man ellers kunne placere en midtbyklub. Det er ikke et krav, siger Eilersen.
– Jeg har ikke stillet det i forslaget, kun at vi skal gå runden igennem, men jeg har sagt, at vi skal kigge på lokaler på Kulturkasernen, da det er oplagt for mig. Gasværksgrunden og stranden er ikke langt væk derfra, så jeg synes, at det ville give god mening på Kulturkasernen, slutter hun.
Gudmundsson: Jeg sagde, vi kunne vinde
Det kom ikke som en overraskelse for FHK-træner Gudmundur Gudmundsson, at fredericianerne vandt 37-34 på udebane mod GOG. Faktisk sagde han inden kampen til spillerne, at de skulle tro på, at de kunne vinde.
Tro kan flytte bjerge er der ordsprog, der hedder.
FHK har ikke vundet på udebane mod GOG i mange, mange år. Det lykkedes søndag aften i Gudme, og det var derfor en FHK-trup med stolthed, der gik ud ad omklædningsrummet.
– Hele holdet spillede fantastisk. Det startede godt i forsvaret og vi fik lavet mange kontramål, og det var en del af strategien at løbe kontra. jeg er glad for, at vi spillede seks mod seks godt, og spillede klogt og gav os god tid til at spille disciplineret. Vi spillede for hinanden. Til sidst var vi undertal, og stjal to bolde. Det var meget hektisk, men vi spillede klogt og trak tiden så meget vi kunne, og det er en meget positiv udvikling. Jeg har været i den situation før, hvor vi har smidt det til sidst, og det var et store skridt vi tog på udebane, sagde Gudmundsson efter kampen.
De fleste var overraskede. Der var euforiske scener blandt de medrejsende fans, som ikke har prøvet at vinde på Sydfyn før. Det samme gjalt den ene holdleder Klaus Bernhardt, som heller ikke kunne huske, hvornår FHK sidst har vundet på de kanter. Det gjorde, at sejren for mange var overraskende, men ikke for Gudmundur Gudmundsson.
– Jeg sagde til spillerne, at vi skal tro på, at vi kan vinde – det kan du bare spørge dem om. Vi havde talt om, at vi skulle vinde og ikke kunne bruge andet end en sejr, jeg er glad, men jeg er ikke overrasket, forklarede Gudmundsson.
I stedet for at komme ind og “gøre det så godt som muligt”, har Gudmundur Gudmundsson i stedet valgt at være klar i mælet: Han vil vinde hver kamp, og det rykker holdet, mener han.
– Jeg tror, det er vigtigt, at går ind til kampen med sådan en tilgang. Det var som vi talte om, at vi skal tro på, at vi kan slå alle hold, sagde Gudmundur Gudmundsson.
Den islandske FHK-træner kan nu se frem mod en kamp igen allerede på onsdag, hvor KIF Kolding venter.
– Det bliver hårdt, da kampen mod GOG var meget svær og intens, så det kostede masser af energi, så nu skal vi kigge på, hvordan det set ud, sluttede Gudmundur Gudmundsson.
Sikkert er det, at Gudmundsson ikke har Jonas Langerhuus til rådighed i kampen mod KIF Kolding, da han døjer med en lægskade. Til gengæld er det uvist om Thorsten Fries er med, da han har døjet med en hovedskade, som han pådrog sig i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg for et par uger siden.
Hannah og Elvira overrakte blomster og gave til Dronningen
Hannah Flyvbjerg og Elvira Johnson havde lørdag den ære at være blomsterpige i forbindelse med H.M. Dronningens visit på Clay til åbningen af den nye udstillingssal og udstillingen Playing with fire.
Den 7. oktober 2023 er en dag Hannah og Elvira næppe glemmer. De er døtre af henholdsvis byrådsmedlem i Middelfart, Linda Johnsen og medkurator på udstillingen på Clay, Sanne Flyvbjerg.
De stod klar sammen med museumsdirektør Pia Wirnfeldt, bestyrelsesformand Erik Jacobsen og borgmester Johannes Lundsfryd. Hannah og Elvira stod klar som blomsterpiger, og overrakte en blomst og en gave til Hendes Majestæt inden, at hun i følgeskab med Wirnfeldt, Jacobsen og Lundsfryd gik ind på Clay.
Tilbage stod Hannah og Elvira og fordøjede oplevelsen. De vinkede over til deres familie, som forevigede øjeblikket inden, at det blev tid til at svare på spørgsmål om, hvordan det var at se Dronningen i virkeligheden fra så nært hold.
– Det var meget sjovt, og det var meget vildt, lød det i munden på hinanden fra Hannah og Elvira.
De har begge glædet sig i dagene op til, men da de fik beskeden om, at de skulle være blomsterpiger til Dronninge-besøget, var de slet ikke klar over det var en mulighed.
– Jeg tænkte “hvad”?, da jeg fik det at vide, siger Elvira.
Reaktionen fra veninderne var nogenlunde det samme, som Elvira selv siger.
– De spørger, hvad det er jeg skal, siger Hannah og suppleres og Elvira:
– De har sagt “what, hvad er det?”, forklarer Elvira.
De to piger ved ikke om, det er noget vil huske resten af livet, men én ting er sikkert. Deres familier og den tilstedeværende presse forevigede med billeder ankomsten af Dronningen, hvor Elvira og Hannah gav en blomst og gave til H.M. Dronningen i forbindelse med, at hun var æresgæst til åbningen af udstillingen og den nye udstillingssal.
Udstillingssalen har i alt kostet 38 millioner kroner, og er finansieret via bidrag fra A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. Efter en række taler blev H.M. Dronningen vist rundt i den nye sal, hvor udstillingen “Playing with Fire” blev åbnet med en rundvisning for Dronningen foretaget af først en engelske kunstner og forfatter, Edmund de Waal og siden Pia Wirnfeldt.
Nanna Ditzels univers udstilles på Trapholt
Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede. For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede værker i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.
Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.
– Hun en af de største designere i det 20. århundrede, og hun har skabt møbler, tekstil, brugskunst, smykker og er meget optaget af de genstande, der er nær vores krop, og derfor begrænser hun sig ikke kun til møbler som andre danske designere kan begrænse sig til fra den tidsperiode. nærheden i smykkerne og tekstilerne går hun op i, og spænder bredt og dybt, og har sat aftryk med ikoniske designgenstande, siger samlingsinspektør på Trapholt, Sara Staunsager og fortsætter:
– Man kan sige, at vi på Trapholt har koncept med store designudstillinger, projektet startede i 2017-18 med en mindre præsentation. Det var en afgrænset udstilling for at se om der var interesse for det, men også for at se om der er gods og materiale i det og se hvordan vi kan bruge hende i dag. vi vil ikke bekræfte designhistorien, og det kunne vi nikke ja til – gæsterne vil se mere og vi vil bedrive forskningen
– Jeg sidder faktisk i hendes sidste trappelandskab, det hedder caféinteniør til en udstilling på design udstilling Danmark. Konceptet startede fra Nanna og Jørgen Ditzel fra 1952, da de sad en aften og talte arbejde. de talte om de mange ben i deres hjem og stillede sig på spisebordet og fik et andet perspektiv, der oppefra. Der er over 50 ben. I 1952 var de inviteret til at lave en eksperimentel udstilling, da der var noget med de ben og lavede et trapperum der har den her plateau form og skabte en dagligstue, da indretningen er efter det, og laver runde cirkulære baljeformede møbler uden bund så man kan smide benene op. Det er en meget fotoristisk udstilling, og Nanna arbejder fortsat med de her trapperum i hele hendes karriere. Jørgen døde efter kort tids sygdom i 1961, og i ’62 fortsatte hun med det og sluttede med det i 2002 med det her.
– Det her interiør er formet som en lagkagesnitte. Hun fortæller selv, at hun er inspireret af rundetårnet og den trappeformation, og det kun er loftet / Trapholts loft, der er med til at rummet ikke bare fortsætter i det uendelige, da det kom op og ned og det hun vil med det er, at vi skal kunne sidde med dem vi er sammen med, men også sidde her selv. Det er tanker, som hun gør sig tilbage i 1952, som er meget fremtidsnære, fordi vi kan se, når vi kigger ud på træterrasserne derhjemme og se hvordan vi bygger dem med nichéformationer hvor man sidder og hygger sig, men vi kan også se det i det offentlige rum på fx biblioteker, eller på Israels Plads i København eller ved Dokken i Aarhus
– Det andet element i trappelandskabet er, at man slipper kroppen lidt mere fri, da det er med den rigtige måde at sidde på. Vi skal ligge lidt mere ned og prøve at være mere fleksible og mobile. det med at ligge ned i hinandens selskab gjorde de sig tanker om i 1952. I dag i dagligstuen har man flydessofaer og ligger ned i hinandens selskab, så på den måde har hun et fremtidssyn man kan tage med, og derfor er hun stadig relevant i dag
Det har dog ikke været lige til at lave trapperummene. Eksempelvis har Trapholt fået ekstern hjælp.
– Vi har valgt grebet og præsentere langt de fleste af hendes trapperum, og ved nogen er det svært at genskabe, og vi har været heldige at familien har mange elementer. Vi kan ikke bare bruge de ældre møbler., da de ikke kan holde til at der kommer så mange gæster, som kommer og prøver. Det første trapperum i bjerglandskab i tyrkisk har vi samarbejdet med Fredericia Furniture om, og de har sat møblerne i produktion kun til Trapholt – en lænestol har de selv lavet i en limited edition – ellers er resten kun til os på Trapholt, slutter Sara Staunager.
Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.
Historisk FHK-sejr mod GOG
Fredericia Håndboldklub gjorde noget, de ikke har gjort i mange år: De besejrede GOG på udebane med cifrene 37-34.
GOG valgte i september at afskedige deres nye cheftræner Ian Marko Fog fra trænerpositionen. Som erstatning en trio bestående af kendte håndboldnavne som Kasper Jørgensen, Thomas Brandt og Mikkel Voigt indsat i en midlertidig rolle. De skal bære fynboerne gennem resten af den foreløbige tumultagtige sæson.
Trænerændringen har utvivlsomt givet GOG en smule momentum tilbage, men der var tydelige tegn på usikkerhed i deres spil igen i dag, hvor FHK løb med sejren. FHK leverede målene, når GOG var usikre. Bolde blev hurtigt opfanget eller kastet frem fra hænderne af Sebastian Frandsen i FHK-målet, når han gang på gang pillede fynboernes forsøg.
Foran 1.678 forventningsfulde tilskuere udspillede sig en forestilling, der nærmest kan beskrives som chokerende. FHK, med en dynamik og intensitet, der mindede om GOG i deres storhedstid, satte tidligt dagsordenen. Men blandt mange stærke præstationer skilte især én spiller sig ud: Målmanden Sebastian Frandsen.
Frandsen, med sin imponerende højde, var en veritabel mur i målet for FHK. Hans præstationer i de første minutter var nærmest overjordiske. Efter kun 11 minutters spil viste måltavlen en overvældende 10-5 fordel til FHK, hvilket tydeligt viste deres overlegne taktik og udførelse. De udnyttede enhver given mulighed og omsatte den til mål. FHKs velspillende offensiv blev leveret af flere spillere, blandt andet Kristian Stoklund og Anders Kragh Martinussen.
GOG, i erkendelse af at de var under pres, forlangte på en timeout. Herefter fandt de en smule fodfæste og formåede at reducere føringen til 11-7. Men FHK’s energi og taktiske snilde betød, at GOG’s opblussen kun var kortvarig. Til trods for en stærk periode fra GOG, som bragte dem ind på en 12-10 score, formåede FHK at sætte en dæmper på GOG’s momentum. Midt i denne nervepirrende halvleg, med stillingen 14-11 til FHK, oplevede GOG endnu en nedtur ved at misse deres tredje straffekast.
Resten af første halvleg var domineret af GOG, men dommerne skabte forviklinger. FHK-lejren udtrykte stor utilfredshed med en episode i det 26. minut, hvor Reinier Taboada blev udvist efter at have modtaget en bold fra en GOG-spiller på bænken. Dette blev vurderet som en hindring for en kontramulighed. Samtidig begyndte FHK at misse chancer over for Tobias Thulin i GOG-målet, hvilket resulterede i en pausestilling på 17-17.
Anden halvleg var et konstant trækspil. De to hold skiftedes til at have momentum, men ingen af dem kunne distancere sig. 22-21 viste måltavlen efter 37 minutter til GOGs fordel, og ti minutter senere stod det 29-29.
Den tætte kamp fortsatte. Gudmundur Gudmundsson havde løbende rokeret blandt spillerne hos GOG. Eksempelvis var Nikolaj A. Nielsen og Sebastian Henneberg på banen midt i anden halvleg. I kampens slutfase trådte Evgeni Pevnov igen ind, men det var en af de mere etablerede spillere, der blev afgørende.
Efter en første halvleg fyldt med højspændt drama stod det 17-17. Anden halvleg fortsatte i samme højtempo-rille, hvor begge hold leverede en spektakulær præstation. Ingen af dem formåede dog at tage en afgørende ledelse, hvilket kulminerede i en uhyre tæt og ubeslutsom slutning.
Men det var i disse afgørende øjeblikke, at spillere som Kristian Stoklund og Martin Bisgaard for FHK virkelig trådte i karakter, og med deres mål sikrede en skelsættende sejr for deres klub.
Med sejren på 37-34 skrev FHK historie ved at vinde på Sydfyn for første gang i en menneskealder. Historikken viser, at FHK tidligere har spillet uafgjort mod GOG på udebane, specifikt den 28. november 2004. I den kamp lykkedes det en ung Peter Nielsen at udligne i allersidste sekund. I slutspillet i den foregående sæson endte deres opgør også i et uafgjort resultat, 33-33. Denne friske sejr over GOG markerer dog et nyt kapitel i rivaliseringen mellem de to klubber og vil uden tvivl blive husket i FHK’s historiebøger.
Efter denne historiske præstation indtager FHK nu en foreløbig andenplads i ligaen. Deres næste udfordring ligger lige rundt om hjørnet på onsdag, hvor de møder KIF Kolding i endnu et lokalopgør.
Grønlandsudvalget nedlægges: Formand har ikke hørt noget
Grønlandsudvalget i Fredericia bliver nedlagt. Hvert år, med undtagelse af coronaårene, har der været grønlandske børn på de fredericianske skoler siden 1969, men det ophører fra næste år. Udvalgets formand, John Bech, har ikke hørt noget under processen, og fortæller, at ingen politikere har kontaktet ham i de seneste otte år.
Fredericia er venskabsby med Ilulissat og har været det siden 1969. John Bech fortæller om baggrunden for, at samarbejdet blev lavet dengang, og man derfor oprettede Grønlandsudvalget.
– Det er en sjov størrelse, fordi tilbage i midten af 60’erne appellerede det danske Folketing kommunerne at stifte venskab med grønlandske byer. Det vakte interesse på daværende tidspunkt. Problemet på det tispunkt var, at der var langt til Grønland og man ikke kommunikerede via internettet, så det tog tid og man spekulerede på, hvilken by det skulle være. Skæbnen ville, at vi havde en døvelærer på Grønland, der hedder Maria Andersen, og hende snakkede man med. Hun sagde, det skulle være Ilulissat, og det var et godt råd, og alt med klima sker der, og der er de midtpunkt i de ting, siger John Bech og fortsætter:
– Det (udvalget, red.) har eksisteret siden 1969, hvor første hold grønlandske børn kom. Når jeg siger sådan er det, fordi man hvert år siden 1969 fra Ilulissat side har sendt en skoleårgang ned, 5. klasse årgang, som svarer til 4. her, og så er de blevet installeret hos plejefamilier. De var først på et ophold på Trelde Næs i Troldehuset, så måtte man til Vejle, da det lukkede, og så har der været udveksling år efter år, og der har Grønlandsudvalget stået for at finde plejefamilier som tager sig af de grønlandske børn. I de 54 år, inden man drejer nøglen, har der været over 3000 grønlandske børn i Fredericia. Det er trods alt noget, vi andre kalder en enestående historie.
John Bech ærgrer sig over, at det nu er slut, og mest af alt over måden, det er sket på, da han ikke er blevet informeret via direkte kanaler.
– Det er sørgeligt, ikke at det får en ende, for det gør alting, men måden man har gjort det på i Fredericia kommune i forbindelse med sparekataloget, er uheldig. Jeg har ikke fået en henvendelse om, at det ser sådan ud. Der er ingen politikere, udover en, der spiller fodbold med børnene, som i de sidste otte år har henvendt sig og spurgt, hvordan det går. Det er et kommunalt projekt, og man kunne spørge, hvordan det går og om det går bedre, for på et tidspunkt begyndte børnene at komme længere væk for, at vi kunne rumme dem, mit ærinde var at få dem herned til en familie, og det lykkes hvert år. Kun med 35 år hvert her til sidst, da de har små årgange og det kan vi ikke gøre noget ved, siger John Bech.
Nu har John Bech taget første skridt i forhold til at “afvikle” Grønlandsudvalget. Han har taget kontakt til kontaktpersonen i Ilulissat og fortalt, hvordan landet ligger nu.
– Jeg har talt med vores kontaktperson deroppe, som vi arbejder tæt sammen med for at stoppe det med at sende oversigter herned med så og så mange drenge og piger, for det arbejde var der ingen grund til at fortsætte med, og vi måtte aflyse ting herhjemme med lejrskole i Troldehuset. De ting vi har sat i gang, må vi aflyse. Det jeg er ked af er, at et venskab fra 1969 til nu kræver mere professionel behandling. Ikke kun for børnenes skyld, men også for at fortsætte med at være venskabsby med Ilulissat, det ved jeg ikke om fortsætter. Det kunne man godt fortsætte med uden børnene kom, det ved jeg dog ikke. Vi er inviteret til møde med borgmester Steen Wrist den 31. oktober og der skulle borgmesteren fra Illunisat komme til byen og de vil vi nok høre noget, men løbet er kørt. Hvad vi skal til møde om, ved jeg ikke, da vi ikke har fået nogen dagsorden. Jeg synes hele informationsniveauet fra Fredericia Kommune i denne sag ikke er særlig god, fortæller John Bech.
Nogen har udtrykt sig kritisk over, når der har været grønlandske børn, at de er langt hjemmefra og at de kan få hjemve. John Bech forsikrer, at der er taget hånd om det, når det er sket.
– Selvfølgelig er der børn, når de er 11 år, der bliver kede af det, og kan de ikke være her, så sender vi dem tilbage og kan vi lave en rokade med at sende dem hen til en anden familie, så lykkedes vi med det, så man tager kontakter og forbindelser til Grønland, som er en stor del af Danmark, så noget går tabt. Ilulissat er, hvor det sker nu klimamæssigt, så jeg forstår ikke, at Fredericia ikke kan udnytte venskabsby samarbejdet, siger John Bech.
Fredericia er en markant større by end Ilulissat, men John Bech mener, at man kan lære af dem alligevel. For år tilbage droppede man også venskabssamarbejdet med den tyske by Herford.
– Mange betrager Fredericia som storebror, de er 4.500 der, vi er også økonomisk stærkere, så vi taber noget med det, når vi kke samarbejder med andre. For en del år siden skibbede vi andre byer, da vi ikke havde behov for det, og bruger man ikke byerne, skal det slutte, hvis man bare lukker sig ind på kontoret og regner med andre fortæller en hvordan det skal gøres. Der går en masse know-how og menneskelig kontakt tabt. Men de venskaber der er startet i de 54 år, har jeg fået et hav af henvendelser med, at man heldigvis ikke kan spare venskaberne væk som fortsætter. Nogen, der har sagt ja til at have grønlandske børn i 2024, tager dem hjem privat, så der kommer stadig grønlandske børn til Fredericia i 2024, men det er ikke igennem organisationen Grønlandsudvalget i Fredericia, siger John Bech og kommer ind på det med private hænder:
– Der er flere ting i det med private hænder, vi skal finde midler, vi har kun 1/3 af midlerne i Fredericia, resten bærer Ilulissat, der er kommet en henvendelse til mig fra en privat forretningsmand i Ilulissat, han tilbyder et beløb nu her, men der mangler en del, han spørger om vi skal arbejde videre med det, jeg vil gerne afvente mødet med borgmesteren og se hvad det medfører og så kan det være, at vi kan finde private firmaer i Fredericia, der vil støtte det, men vi skal have adgang til skolerne og det kan vi også få. Kommer der børn til et skoledistrikt, har de krav på undervisning, og det er danske børn fra Grønland, siger John Bech.
John Bech ser dog gerne, at samarbejdet kører ordentligt, og derfor er han lidt tilbageholdende i forhold til at få det over på private hænder.
– Der er ikke noget problem som sådan, men det er rart at have et fornuftigt samarbejde, så man ikke støder nogen og så synes jeg, at det vil være flovt, hvis det er Ilulissat med betydeligt færre penge end Fredericia, der betaler for at få deres børn herned i stedet for, at det er Fredericia, der betaler de 240.000 kroner for, at det skal gå i opfyldelse. Jeg har personligt sådan lidt, “argh“, skal man arbejde videre med det, men jeg ser positivt på det og så ser vi hvordan udviklingen går, for det er børnene det drejer sig om, og ikke mit, John Bechs, problem. Det er ikke mit projekt, det er Fredericia Kommunes projekt, og det skal stoppe, uden at de har snakket med mig i næsten otte år, slutter John Bech.
Sådan vandt FHK over GOG: Læs minut for minut
GOG er inde i en mindre krise, og fyrede for noget tid siden Ian Marko Fog som træner. Søndag klokken 20:00 møder de FHK, som på den anden side i den seneste tid har været en opadgående formkurve. Vi er til stede i Gudme og liveopdaterer fra kampen mellem de to hold.
Alvorligt motorvejsuheld ved Ejby – mand svært tilskadekommen, én hund omkom
Et alvorligt færdselsuheld på den Fynske Motorvej ved Ejby har lørdag medført både personskade og længerevarende trafikale problemer. Det oplyser Fyns Politi lørdag aften.
Ifølge...
