4.9 C
Copenhagen
tirsdag 16. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

22-årig ramt af knivstik i Kolding

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Onsdag aften omkring klokken 22 blev en 22-årig mand ramt af knivstik ved Cypresvej i Kolding. Manden er ikke i livsfare, og Sydøstjyllands betragter det som en enkeltstående hændelse.

Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at hændelsen er banderelateret, og Sydøstjyllands Politi betragter det som en enkeltstående hændelse. Der er derfor ingen grund til at være utryg ved at bo eller opholde sig i området omkring Cypresvej i Kolding.

Episoden fandt sted, efter en mindre, mørk bil, hvori der sad flere personer, standsede nær den 22-årige. I forlængelse af en kort ordveksling mellem manden og fire personer, tog to af personerne knive frem, og den 22-årige blev ramt af flere knivstik.

Herefter løb gerningsmændene tilbage til den sorte bil og kørte fra stedet.

Manden, der blev ramt af knivstik, er ikke i livsfare.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser, men sagen efterforskes.

Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der kan bidrage med informationer om hændelsen. Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i efterforskningen, kan du ringe på telefon 1-1-4.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Sydøstjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Muslimsk gravplads giver stor værdi

Af
Christian Runge Fris og Patrick Viborg Andersen
-
0

For Turan Savas og muslimerne i Fredericia var det en stor dag, da det blev muligt med en lokal gravplads ved Christianskirken for muslimer. Det var vanskeligt før, hvis man skulle begraves som muslim efter de religøse traditioner. Men det spiller ligeså stor en rolle for de mennesker, der har Fredericia i deres hjerte, at de kan blive begravet i byen, hvor deres børn og børnebørn bor.

– Om vi har brug for det, ja det tror jeg. Når en muslim dør, skal man begraves – man brændes ikke. Vi har begravet nogle muslimer på Assistens Kirkegården i Fredericia. Det har skabt lidt “uro” på med måden, det er gjort på, herunder snakken om muslimer og kristne. Familiemedlemmerne synes ikke, at det er passende, at man gør det sammen. Personligt har jeg ikke noget imod det, og det er heller ikke forkert, men traditioner gør det besværligt for en muslim at blive begravet, men med gravpladsen ved Christianskirken får vi mulighed for, at en muslim kan komme i jorden efter de islamiske traditioner, blandt i forhold til retningen mod Mekka og en række andre elementer, der skal være på plads, inden vedkomne kommer i jorden, fortæller Turan Savas.

Begravelsesmetoderne er forskellige i religionerne, derfor er Turan Savas også meget glad for muligheden hos Christianskirken.

– Det er sådan, at en muslim ikke begraves i en kiste, man bliver derimod lagt i ligklæder og så placeret i jorden. det må man ikke i Danmark, hvor vi skal begraves i en kiste. Man beder en bøn efter begravelsen. Det samles rigtig mange mennesker sig om. I dag bliver ritualerne foretaget flere steder. Et eksempel er hos den tyrkiske kulturforening, hvor vi beder den sidste bøn, og så sørger vi for, at retningen er mod Mekka, siger Turan Savas.

Man mødte ikke en stor modstand, da man ville etablere en gravplads, men dog en række bekymringer.

– Det har ikke været den store modstand. Naboer har sagt, hvad så med trafikken, da det vil give en del mennesker og større grupperinger, men efter vi har talt sammen, og i den forbindelse forklaret hvilke adgangsveje, vi vil prøve. Vi har fået afkræftet deres tvivl om den uro, det kunne skabe i området. Der har været god dialog mellem kirken og beboerne rundt omkring gravpladsen, hvilken har afmystificeret bekymringerne, siger han.

Generelt, hvis man tager et blik på mulighederne i Danmark, så er der ikke mange, og de, der er, er fyldt godt op. Mange kom til Danmark i de perioder, hvor der var behov for gæstearbejderne, planen var at vende hjem, men det skete ikke.

– Det har der været. Der er en gravplads i Vejle, der er næsten fyldt op, hvor det besværligt at bruge den. Om lidt sættes der begrænsninger på hvem der må begraves der, og i Kolding er der en lille, så det ville være fint med en i Fredericia. Man sendes også til sit hjemland, det var formålet med, at man tog fra et andet land til Danmark og så tjene penge og hjem, men så kom man ikke hjem. Mine forældre er oppe i årene, og de ønsker at blive begravet i Tyrkiet. Jeg selv vil begraves her, jeg har mine børn og børnebørn her. For mig giver det ingen mening at blive begravet 3000 kilometer væk. Jeg vil gerne begraves her i byen, så min familie kan besøge mig her. Det ved jeg, at mange andre også ønsker.

Turan Savas håber selv, at han kan få en plads på den nye placering i Fredericia, når tiden er der, men han slår fast, at pladsen er for alle.

– Forhåbentligt bliver jeg selv begravet her ved Christianskirken, men der er også andre grupperinger som ikke kan vende tilbage. Vi skal alle i jorden, så der er mulighed for, at de kan begraves her. Gravpladsen er åben for alle, men det er tilrettet efter den muslimske tradition. Det vil sige, at hvis man er dansker, og gerne vil begraves der med en tyrker, så er det akkurat det samme. Det er kirken, der styrer det, og der er samme vedtægter som på en kristen kirkegård, slutter han.

Young ved hvad sejren betyder for klubben og byen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK vandt 32-31 mod KIF Kolding. Inden kampen blev det offentliggjort, at Kasper Young havde forlænget kontrakten med FHK. Det fejrede han med syv mål.

Der var knald på. Allerede fra to timer før kampstart blev der sunget slagsange, og det var til at føle, at det handlede om mere end bare to point. På banen var det en slagudveksling uden lige med skiftende føringer til de to hold.

Til sidst holdt FHK hovedet koldt, og endte med at vinde 33-32, og sejren kom i hus via blandt andet syv mål af Kasper Young, som blev kampens topscorer.

– Vi startede som lyn og torden og tromlede dem over, og alt vi gjorde lykkedes vi med. Vi scorede på alle chancer, men så gik luften af ballonen og man kunne se vi havde småskavanker fra GOG-kampen og nogle af vores spillere var lidt pressede i dag og så blev vi presset – alle skal være gode for at vinde i ligaen og det viser Kolding, selvom de ikke har fået så mange point. De havde lette mål, vi fik to minutters udvisinger, og de scorede på deres afslutninger – det skal de have ros for. Anden halvleg startede jævnbyrdigt, og vi skiftedes lidt til at score. Det gjorde vi hele kampen, undtagen i de sidste fem minutter. Vi var bedre end dem over hele kampen, og jeg synes, vi vandt fortjent, siger Kasper Young.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Undervejs i opgøret måtte fløjen indkassere en udvisning, der udefra set så tynd ud.

– Armen var oppe, jeg kørte på den, og den var spids, og jeg føler deres fløj kantede mig. Jeg lå på gulvet og fik en to minutter. Så sagde jeg: Hvad sker der, jeg blev kantet? Det vurderede de ikke, men det er i kampens hede  jeg var ikke enig, de mente jeg var fri og så skal jeg have to minutter, konstaterer Young.

Sejrens betydning var ikke til at tage fejl af. Der blev jublet til den helt store guld medalje i thansen Arena efter kampen, hvor Kasper Young blev kåret til kampens spiller.

– Det er fantastisk, det er et derby, jeg har prøvet det i mange år, og jeg ved hvad det betyder for klubben og byen, så jeg vidste, at det ville blive intenst og god håndbold i 60 minutter, det gav os to point og de betyder meget for holdet og klubben, slutter Kasper Young.

adp-as.dk

Inden kampen blev det offenliggjort, at Kasper Young har sat signaturen på en ny aftale med FHK gældende frem til sommeren 2026. Det kan du læse og se mere om i et andet interview i løbet af ugen på AVISEN.

FHK vandt lokalbrag efter dramatisk fight

Politiker om kolonihavesagen: Jeg kalder på fornuft 

Af
Christian Runge Fris
-
0

Nye Borgerliges byrådsmedlem i Fredericia, Karsten Byrgesen, står alene i sagen om de stævnede kolonihaveejere, der vil have helårsbeboelse. Byrgesen kalder på sund fornuft i sagen, og vil lade kolonihaveejerne få helårsbeboelse.

Sagen omkring kolonihaveejerne har været for retten. Fredericia Kommune vandt sagen, men nu er sagen anket til Landsretten. Det er beboernes kamp mod Fredericia Kommune, som ikke vil give dem retten til helårsbeboelse. Ét ud af de 21 byrådsmedlemmer er på grundejerforeningens side.

– Jeg står egentlig alene, og når jeg siger det, har jeg mennesker med mig. 53 familier er politianmeldt for at bo her, det er lidt i skoven. Jeg står alene, fordi jeg er den eneste i byrådet, der vil kæmpe deres kamp, og jeg håber på, at vi over tid får hele byrådet med, da det vil være fornuftigt at gøre området til et sted, hvor man kan bo her permanent, siger Karsten Byrgesen.

Begrundelsen for, at der ikke kan blive helårsbeboelse er støj. Den køber Byrgesen ikke.

– Jeg kalder på sund fornuft, vi skal kigge på årsagen, kendsgerningen er. at der bor 53 familier permanent, og der har været fast beboelse her i over 50 år. Bag mig er der en trærække, og der er Region Syddanmark i gang med at opføre et autismecenter. Autister er mennesker med mange behov som ro og fred, så hvad betyder man ikke kan bo her for støj på grund af raffinaderiet? Jeg hører ingen støj, så hvad er problemet? Det kan ikke være støj, vi kan løse det og derfor skal vi løse det, slår han fast.

Sagen er velkendt. Karsten Byrgesen fortæller, at sagen har været oppe adskillige gange, men det eneste der har ændret sig er, at de boende familier nu er blevet politianmeldt.

– Jeg nægter at tro på, at byrådet ikke kender til, da det er diskuteret i samtlige byråd. Der er mange byråd og borgmestre, der har ladet beboerne fået indtryk af, at når kloakeringen var på plads, ville det laves om. De er klar til at betale ejendomsskat, som man skal med helårsbeboelse. Alternativet er, at et entreprenørfirma skal få husene væk eller give folk så mange bøder, at de går ud af deres gode skind. Det er fuldstændig uacceptabelt. Man løste det i Skødstrup , hvor vi har nogle af verdens mest larmende jagerfly, der flyver hen over hovederne på folk, de må flytte og får penge. De fraflyttede huse må man sælge igen med en bemærkning om, at man ikke kan klage over støjen, man kunne gøre det samme her. Det er politisk vilje. Jeg håber, at man vil gøre noget for de mennesker der bor her, det er ganske almindelige familier og børnefamilier som bliver krænket, forklarer Karsten Byrgesen.

Byrgesen vil ikke betale for, at husene skal rives ned, og faktisk tør han næsten ikke tænke tanken.

– Jeg tør ikke tænke tanken til ende. Kommunen vil konsekvent sige det skal lovliggøres, og så er det op til grundejer og gør han det ikke inden en given dato, vil kommunen sætte hårdt mod hårdt og uddele dagbøde, som vil være vanvittige, men man kan ikke begynde at skovle huse væk. De er lånt som parcelhuse som andre steder i Fredericia. Banken kommer og kræver pengene tilbage, og det er derfor en utænkelig situaiton. Jeg kalder på fornuft, siger Byrgesen.

Da beboerne i kolonihavehusene flyttede ud i Oktobervej-kvarteret, var det formentlig ikke en situation som nu, som de havde set komme.

– Nej, det tror jeg ikke. Herude har snakken gået om at linjeføringen af kloakken, bliver det til et almindelige parcelhuskvarter og derfor har de ofret på at bygge fine små huse, og det er det virkelig, og det skal man have med i historien, slutter Karsten Byrgesen.

Kolonihavesagen: Grundejere er rystet

Fordobling af lynladere i september

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ved udgangen af september 2023 var antallet af lynladepunkter i Danmark fordoblet sammenlignet med september 2022. Det samlede antal ladepunkter i Danmark er nu 14.873.

De danske elbilister kan glæde sig over en stor vækst i antallet af offentlige ladepunkter rundt i Danmark i september. Ved udgangen af september var der 14.873 offentlige ladepunkter på Danmarkskortet, mens antallet kun var 7.829 på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at der er kommet 7.044 flere ladepunkter på et år, hvilket udgør en vækst på 90 procent.

Endnu større var stigningen blandt de offentlige lynladepunkter, hvor antallet blev mere end fordoblet fra september 2022 til september 2023. Der er nu 1.360 lynladepunkter i Danmark, mens antallet kun var 674 for et år siden.

– Elbilernes popularitet er godt nyt for den grønne omstilling, men kalder også på nødvendige investeringer i ladeinfrastruktur, så bilernes opladningsbehov kan blive mødt. Der kommer mange nye ladestandere til måned for måned, men der skal tænkes i større og hurtigere udbredelse i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Antallet af ladepunkter i september betød, at 11,4 elbiler skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra september sidste år, hvor antallet var 12,7 biler, men samtidig en tilbagegang sammenlignet med august 2023, hvor det kun var 11,1 bil, der skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. Tilstrækkelig ladeinfrastruktur er særlig nødvendig for elbilister, der bor i etageejendomme og ikke har mulighed for at sætte egen ladestander op.

Regulering af lademarkedet nødvendig

Den store interesse for, og anskaffelse af, elbiler i Danmark skaber samtidig et behov for regulering af lademarkedet. Det er nødvendigt at skabe og sikre transparente markedsvilkår, særligt når det omhandler betalingen for opladning ved en ladestander. I dag er det kompliceret at vide hvad, der reelt betaler for en opladning. Derfor har De Danske Bilimportører foreslået, at udbygningen af den danske ladeinfrastruktur suppleres af en regulering af markedet, hvis formål er at sikre en fri og transparent konkurrence på lademarkedet.

– Det vil gavne både nuværende og kommende elbilister, hvis det er klart og tydeligt, hvad man betaler for at oplade sin elbil. Sammenlignet med at tanke fossile brændstoffer er det alt for kompliceret og utydeligt, hvad der reelt betales for opladning. Reguleringen skal sikre den nødvendige gennemsigtighed, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

Af
Mille Dyhrberg
-
0
BUPL-formand Elisa Rimpler Fotograf: Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Regeringens folkeskoleudspil byder på en mere børnevenlig skoledag. Men regningen for planerne om en kortere skoledag må ikke ende i landets SFO’er, fritidshjem og klubber, advarer BUPL.

Regeringens forslag til ændringer af folkeskolen peger i retning af en mere børnevenlig skole, hvor det kreative og praktiske får mere plads, og hvor børnene får mere tid i fritidsinstitutionerne. Men hvis skoledagene skal gøres kortere, som regeringen foreslår i deres udspil ”Forberedt på Fremtiden 2”, skal fritidsområdet kompenseres. Det er budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler.

Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Og selvom Elisa Rimpler anerkender mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.

– Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud, siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer Folketingets politikere til at stå vagt om børnenes hele dag og sørge for, at SFO’erne og klubberne kompenseres for de timer, som de skal holde længere åbent som følge af en kortere skoledag.

– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter.

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Undervisningsministeriet.

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil:

– Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.

Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer:

– Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfordrede elever men også de fagligt stærke.

– Løsningerne kræver et bredt blik på hele skolen. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats overfor de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer nogle børn står med. Og så handler det om elev- og lærersammensætning på skolerne – dette er en markant trussel mod et fælles grundlag og dannelsesideal i folkeskolen, udtaler Rasmus Landersø.

3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Mange gode takter i regeringens udspil om folkeskolen

Forbundssekretær Søren Heisel er meget positiv over for en række elementer i regeringens udspil til mere praksisorientering i folkeskolen.

– Det er rigtig godt med obligatorisk erhvervspraktik og mere praksisfaglighed, så børn og unge også lærer med hænderne og oplever glæden ved at omsætte viden i konkret handling, siger Søren Heisel.

– Og det er fint, at der også følger penge med til bedre muligheder og faglokaler i folkeskolen for, at eleverne i praksis kan bruge hænderne i værkstedsundervisning, madlavning mv.

– Øget lokal indflydelse og medbestemmelse på folkeskolens dagligdag og mere frihed til at indrette undervisningen efter elevernes behov og forudsætninger er også positive skridt.

– Det forudsætter et stærkt fælles ansvar på og omkring skolerne, så det for eksempel ikke bliver den enkelte elevs og dennes forældres eget ansvar at finde praktikplads. For så er der risiko for, at kun elever fra ressourcestærke hjem får udbytte af ordningen.

– Vi håber også, at man i kommunerne og på skolerne nu også vil sørge for en kvalificeret, individuel uddannelses- og erhvervsvejledning til alle eleverne, så vores børn og unge får øjnene op for de spændende muligheder og ungdomsår, som en mere erhvervsrettet vej kan give dem.

Søren Heisel understreger, at en stærk indsats i udskolingen for at give alle elever et perspektiv for årene efter folkeskolen er et fælles ansvar for alle. Lærerne, forældrene og kommunerne, som i tæt dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fagforeninger skal sørge for praktik- og uddannelsestilbud, der byder de store børn og unge velkomne og viser, at der både er brug for og plads til dem.

– Også de store børn, der har udfordringer af den ene eller anden slags, skal have konkrete tilbud og kunne stole på, at man lokalt er klar til at hjælpe dem på vej. Også selv om de kan have brug for mindre undervisning og et mere praktisk orienteret fællesskab i en kortere eller længere periode, siger Søren Heisel.

KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Pressefoto

Regeringen har præsenteret et udspil, der skal sætte folkeskolen fri med langt færre mål og større fokus på praktisk undervisning. En omstilling, som kommuner og skolens parter længe har efterspurgt, så vi får en folkeskole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig.

Det bliver en fornyelse af folkeskolen. Fremover skal der være færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.

Sådan lyder en del af det folkeudspil, som regeringen netop har præsenteret. Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, tager positivt imod udspillet og siger, at det på mange træk lægger op til det, partnerskabet Sammen om Skolen længe har efterlyst:

– Vi skal have en skole for alle børn og give vores dygtige medarbejdere bedre vilkår for at skabe en skoledag, alle børn profiterer af. Dem, der har brug for en hånd i ryggen. For de dygtige. Det kræver, at folkeskolen får en anden rammesætning, end den har i dag. I KL har vi længe arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at lave den skole, der bedst rammer alle børn. Ministeren har været med i drøftelserne og lyttet til os, slår Thomas Gyldal Petersen fast og fortsætter:

– I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til motivere og udfordre alle børn. Det giver forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere.

Bedre muligheder for undervisning, der tænder ilden i øjnene

Regeringen lægger med udspillet op til en ny balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Det betyder et opgør med Fælles Mål, så der i stedet bliver mere tid til blandt andet den praktiske undervisning. En omstilling, som kommunerne længe har efterspurgt:

– Det kræver tid og plads til medarbejdernes faglige kreativitet, at bringe undervisningen mere ud af skolen og bringe verden udefra mere ind i skolen. Det kan de mange konkrete læringsmål komme til at stå i vejen for. Ikke mindst i udskolingen, hvor læringsmål og afgangsprøvernes indhold kan blive forstyrrende for undervisningen, siger Thomas Gyldal Petersen og konstaterer, at færre mål og regler i folkeskolen er helt essentielt:

– Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt. For ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold.

I dag bruger vi mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning. På den måde står en meget lille del af eleverne for en stadig større del af det samlede budget, hvilket kan presse almenundervisningen. Det lægger regeringen nu op til at ændre, så flere børn bliver en del af den almene undervisning og flere midler dermed kan bruges her. Et helt nødvendigt skifte, siger Thomas Gyldal Petersen:

– Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved, at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov.

Thomas Gyldal Petersen pointerer, at hvis vi skal lykkes med at skabe den bedste skole, er det afgørende, at regeringen giver tid og har tålmodighed til at udvikle den i fællesskab med dem, der står med opgaverne i hverdagen:

– Det arbejde ser vi frem til at drøfte og løfte med parterne i Sammen om Skolen, afslutter han.

Forurening fra Grindsted gamle losseplads udgør ikke en risiko for Grindsted Å og Engsøen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forureningen fra den gamle losseplads i Grindsted er blevet vurderet ud fra Miljøstyrelsens kriterier samt forslag til kriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for Region Syddanmark. Forureningsfanen udgør ikke en risiko for borgernes sundhed eller for Grindsted Å og Engsøen, og dermed bliver den ikke en ny generationsforurening.

Den gamle losseplads i Grindsted er – ligesom de fleste lossepladser rundt om i landet – en kilde til forurening. Lossepladsen har dog en særlig karakter, da den har modtaget store mængder kemikalieaffald fra det tidligere Grindstedværket. Forureningen fra lossepladsen i Grindsted udgør imidlertid ikke en risiko for menneskers sundhed eller for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Det er konklusionen på den risikovurdering, Region Syddanmark har foretaget oven på resultaterne af en omfattende undersøgelse af den forurening, der strømmer fra lossepladsen mod Grindsted Å og Engsøen.

Vurderingen omfatter både risiko for kontakt med forurening, afdampning til indeluft i boliger samt overfladevandet i Grindsted Å og Engsøen. Miljøstyrelsens kriterier er anvendt for de forurenende stoffer, der findes kriterier for, som fx vinylklorid.

Behov for en række nye kvalitetskriterier
For en række andre stoffer fra Grindstedværket har Miljøstyrelsen ikke fastsat kriterier. Det gælder blandt andet en række farmaceutiske stoffer, og derfor har regionen haft den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI til at udarbejde forslag til miljøkriterier for Region Syddanmark efter gældende forskrifter.

Miljøstyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen ikke har bemærkninger til, at Region Syddanmark anvender rapportens forslag til kvalitetskriterier ved en vurdering af, om forureningerne fra det tidligere Grindstedværket udgør en risiko for overfladevandområder.

Poul Erik Jensen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:

– Med de nye kriterier i hånden kan vi føle os sikre på, at den forurening fra lossepladsen, der når frem til åen, ikke truer vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen. Jeg synes, det er positivt, at borgerne i Grindsted ikke skal have den bekymring længere. Jeg forstår til fulde, hvis der er borgere, der er skuffede over, at det får den konsekvens, at forureningen fra den gamle losseplads ikke vil blive renset op. Regionen renser kun op, hvis en forurening udgør en risiko.

Udsivningen af forurening – også kaldet forureningsfanen – fra lossepladsfanen har været i søgelyset, fordi det tidligere Grindstedværket frem til 1970’erne deponerede både flydende og fast affald på lossepladsen. Efterfølgende er forurening fra affaldet sivet ned i grundvandet, hvorfra det bliver transporteret i retning mod Engsøen og Grindsted Å. Derfor har Region Syddanmark gennemført flere undersøgelser for at afklare, om forureningsfanen udgør en risiko for Engsøen og Grindsted Å. Med den seneste undersøgelse af fanen står det nu klart, at indholdet af farmaceutiske stoffer ikke udgør en risiko for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Se Region Syddanmarks samlede risikovurdering fra oktober 2023 på baggrund af Miljøstyrelsens kriterier og det forslag til miljøkriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for de stoffer, Miljøstyrelsen ikke har fastsat kriterier for

Billund Kommune fastholder forbud mod havevandsboringer
Borgerne i Grindsted er ikke i risiko for at kunne komme i kontakt med det forurenede grundvand, så længe der ikke indvindes grundvand inden for forureningsfanen. Da den nye viden fra regionen ikke kan anvendes på vurderingen af havevand, fastholder Billund Kommune forbuddet mod brug af havevandsboringer i området fra lossepladsfanen og frem til Grindsted Å/Engsøen, som blev indført i 2022.

Indeluft i boliger er også blevet undersøgt
Undersøgelsesresultaterne kan også bruges til at belyse, om forureningsfanen udgør en risiko for indeluft i boliger. Her viser resultaterne, at forureningsfanen ikke indeholder bekymrende mængder flygtige stoffer, herunder klorerede opløsningsmidler, og at der dermed ikke er nogen risiko for indeluften i boliger over fanen.

Ikke en generationsforurening
Hvis regionen skal rense en forurening, skal den udgøre en risiko for menneskers sundhed, værdifuldt grundvand eller overfladevand – og det gør forureningen fra lossepladsfanen i Grindsted ikke. Derfor har regionen ikke indsats over for forureningen. Lossepladsfanen bliver dermed ikke en ny generationsforurening, som er betegnelsen for jordforureningssager, der vurderes at koste mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense.

Region Syddanmark vil fortsat holde øje med forureningsfanen, så der kan gribes ind, hvis risikobilledet mod forventning skulle ændre sig.

Kriterier påvirker oprensning ved åen
Den nye undersøgelse betyder desværre ikke, at Grindsted Å er fri for forurening. Fra forureningsfanen fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund siver der hvert år 200 kilo vinylklorid ud i åen, og det medfører, at Miljøstyrelsens kriterie for stoffet overskrides i åen. Desuden siver der en række farmaceutiske stoffer ud i åen, og der er i perioder overskridelser af de nye forslag til miljøkriterier for enkelte af disse stoffer.

Region Syddanmark har derfor bedt rådgivningsvirksomheden Rambøll om at komme med forslag til oprensningsløsninger ved åen, som kan mindske udsivningen af både vinylklorid og de farmaceutiske stoffer fra forureningsfanen fra fabriksgrunden. Forslagene fra Rambøll forventes leveret til årsskiftet.

Fakta om kriterierne
Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter kriterier for, hvornår et stof udgør en risiko fx i forhold til miljø eller sundhed. For en række af de stoffer, som stammer fra det tidligere Grindstedværket, har der imidlertid ikke været fastsat kriterier. Region Syddanmark har derfor fået udarbejdet en rapport med forslag til kriterier, som kan bruges til at vurdere risikoen for overfladevand fra forureningerne efter det tidligere Grindstedværket.

Rapporten er udarbejdet for regionen af DHI, som er en rådgivende virksomhed med speciale i blandt andet at udarbejde forslag til kriterier, og virksomheden har tidligere udført tilsvarende opgaver for Miljøstyrelsen. Til vurdering af stofferne fra Grindstedværket har DHI anvendt metoder anerkendt af Miljøstyrelsen.

1...1.3391.3401.341...1.778Side 1.340 af 1.778
22-årig varetægtsfængslet i fire uger efter røverisigtelse i Kolding

22-årig varetægtsfængslet i fire uger efter røverisigtelse i Kolding

Redaktionen - 0
En 22-årig mand fra Kolding er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Manden blev tidligere...
Leder: Fredericia og de 375 år

Leder: Fredericia og de 375 år

Låge 15: Din Tøjmand Sejersen: Et levende julevindue midt i Fredericia

Låge 15: Din Tøjmand Sejersen: Et levende julevindue midt i Fredericia

Låge 15: Skoringen: Hjemmesko, juletraditioner og ønskeskyens favoritter

Låge 15: Skoringen: Hjemmesko, juletraditioner og ønskeskyens favoritter

Mand fundet død i skov nord for Fredericia

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER