Onsdag kl. 10:48 skete der et færdselsuheld ved krydset Treldevej på Indre Ringvej i Fredericia.
To biler kolliderede, og begge førere hævder at have kørt frem for grønt. En af førerne, en 56-årig mand, og den anden, en 57-årig kvinde, havde forskellige fortolkninger af situationen. Der var ingen uvildige vidner til stede.
Onsdag kl. 11:04 skete der et færdselsuheld i Danmarksgade Fredericia, hvor en bilist ramte en cyklist.
Cyklisten blev bragt til skadestuen for tjek, mens bilisten fik mindre skader på sin bil.
Hold da op! Fredericia Kommune har virkelig haft gang i vikar-karrusellen, ikke? Lad os tage et humoristisk og drillende kig på situationen, det er jo kun penge og ældreplejen der er på spil:
“Åh, Fredericia Kommune, skønne, skønne by! Hvem havde dog troet, at I var så vilde med vikarer? Senior- og socialudvalget har åbenbart haft en fest med at hyre vikarer til højre og venstre. Og nu sidder De Konservatives Kirsten Hassing Nielsen og siger til pressen: “Bare rolig, selvom vi skærer ned på vikarerne, så går det ikke ud over vores ældre.” Sikke en udtalelse! Man skulle tro, at vikarerne var blevet en del af byens kulturarv.
2023 ser ud til at blive året, hvor regningen for vikar-festen lander. Et lille merforbrug på, nå ja, kun omkring 5,5 millioner kroner. Penge, der kunne have været brugt på så meget andet. Men nej, de gik til vikarer i hjemmeplejen.
Og så er der Fredericia Kommunes sygefravær. 7,5 procent? Det er da lidt over gennemsnittet, ikke? Men hey, det er jo kun tal. Hvem bekymrer sig om statistik, når man kan hyre vikarer?
Men nu kommer kavaleriet! Søren Larsen (S), formand for senior- og socialudvalget, har tænkt sig at stramme op. Han siger: “Vi har haft et voldsomt overforbrug af vikarer, og det er gået langt over budgettet.” Noget siger mig, at nogen har glemt at holde øje med kassen.
Og så er der os Liberal Alliance i Fredericia Kommune, der sidder med det store spørgsmål: Hvis man nu kan klare sig uden alle de vikarer, hvorfor har man så haft så mange til at starte med? Og hvem har egentlig haft ansvaret for denne vikar-bonanza? Hvad er der sket med de ansvarlige?
Fredericia, Fredericia… I bliver aldrig kedelige!” Men pinlige.
Poul Rand, Lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia Kommune.
Efter klager fra lokale borgere om generende knallertkørsel afholdt politiet en færdselsaktion i Christiansfeld onsdag fra kl. 07:30 til 12.
I alt blev ni drenge i alderen 15-16 år sigtet for at køre på ulovlige knallerter. Drengenes knallerter røg på rullefelt, og kunne køre fra 43 km/t og op til 59 km/t, og altså over de tilladte 30 km/t. De vil alle modtage bøder.
Onsdag aften omkring klokken 22 blev en 22-årig mand ramt af knivstik ved Cypresvej i Kolding. Manden er ikke i livsfare, og Sydøstjyllands betragter det som en enkeltstående hændelse.
Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at hændelsen er banderelateret, og Sydøstjyllands Politi betragter det som en enkeltstående hændelse. Der er derfor ingen grund til at være utryg ved at bo eller opholde sig i området omkring Cypresvej i Kolding.
Episoden fandt sted, efter en mindre, mørk bil, hvori der sad flere personer, standsede nær den 22-årige. I forlængelse af en kort ordveksling mellem manden og fire personer, tog to af personerne knive frem, og den 22-årige blev ramt af flere knivstik.
Herefter løb gerningsmændene tilbage til den sorte bil og kørte fra stedet.
Manden, der blev ramt af knivstik, er ikke i livsfare.
Der er ikke foretaget nogen anholdelser, men sagen efterforskes.
Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der kan bidrage med informationer om hændelsen. Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i efterforskningen, kan du ringe på telefon 1-1-4.
Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Sydøstjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.
For Turan Savas og muslimerne i Fredericia var det en stor dag, da det blev muligt med en lokal gravplads ved Christianskirken for muslimer. Det var vanskeligt før, hvis man skulle begraves som muslim efter de religøse traditioner. Men det spiller ligeså stor en rolle for de mennesker, der har Fredericia i deres hjerte, at de kan blive begravet i byen, hvor deres børn og børnebørn bor.
– Om vi har brug for det, ja det tror jeg. Når en muslim dør, skal man begraves – man brændes ikke. Vi har begravet nogle muslimer på Assistens Kirkegården i Fredericia. Det har skabt lidt “uro” på med måden, det er gjort på, herunder snakken om muslimer og kristne. Familiemedlemmerne synes ikke, at det er passende, at man gør det sammen. Personligt har jeg ikke noget imod det, og det er heller ikke forkert, men traditioner gør det besværligt for en muslim at blive begravet, men med gravpladsen ved Christianskirken får vi mulighed for, at en muslim kan komme i jorden efter de islamiske traditioner, blandt i forhold til retningen mod Mekka og en række andre elementer, der skal være på plads, inden vedkomne kommer i jorden, fortæller Turan Savas.
Begravelsesmetoderne er forskellige i religionerne, derfor er Turan Savas også meget glad for muligheden hos Christianskirken.
– Det er sådan, at en muslim ikke begraves i en kiste, man bliver derimod lagt i ligklæder og så placeret i jorden. det må man ikke i Danmark, hvor vi skal begraves i en kiste. Man beder en bøn efter begravelsen. Det samles rigtig mange mennesker sig om. I dag bliver ritualerne foretaget flere steder. Et eksempel er hos den tyrkiske kulturforening, hvor vi beder den sidste bøn, og så sørger vi for, at retningen er mod Mekka, siger Turan Savas.
Man mødte ikke en stor modstand, da man ville etablere en gravplads, men dog en række bekymringer.
– Det har ikke været den store modstand. Naboer har sagt, hvad så med trafikken, da det vil give en del mennesker og større grupperinger, men efter vi har talt sammen, og i den forbindelse forklaret hvilke adgangsveje, vi vil prøve. Vi har fået afkræftet deres tvivl om den uro, det kunne skabe i området. Der har været god dialog mellem kirken og beboerne rundt omkring gravpladsen, hvilken har afmystificeret bekymringerne, siger han.
Generelt, hvis man tager et blik på mulighederne i Danmark, så er der ikke mange, og de, der er, er fyldt godt op. Mange kom til Danmark i de perioder, hvor der var behov for gæstearbejderne, planen var at vende hjem, men det skete ikke.
– Det har der været. Der er en gravplads i Vejle, der er næsten fyldt op, hvor det besværligt at bruge den. Om lidt sættes der begrænsninger på hvem der må begraves der, og i Kolding er der en lille, så det ville være fint med en i Fredericia. Man sendes også til sit hjemland, det var formålet med, at man tog fra et andet land til Danmark og så tjene penge og hjem, men så kom man ikke hjem. Mine forældre er oppe i årene, og de ønsker at blive begravet i Tyrkiet. Jeg selv vil begraves her, jeg har mine børn og børnebørn her. For mig giver det ingen mening at blive begravet 3000 kilometer væk. Jeg vil gerne begraves her i byen, så min familie kan besøge mig her. Det ved jeg, at mange andre også ønsker.
Turan Savas håber selv, at han kan få en plads på den nye placering i Fredericia, når tiden er der, men han slår fast, at pladsen er for alle.
– Forhåbentligt bliver jeg selv begravet her ved Christianskirken, men der er også andre grupperinger som ikke kan vende tilbage. Vi skal alle i jorden, så der er mulighed for, at de kan begraves her. Gravpladsen er åben for alle, men det er tilrettet efter den muslimske tradition. Det vil sige, at hvis man er dansker, og gerne vil begraves der med en tyrker, så er det akkurat det samme. Det er kirken, der styrer det, og der er samme vedtægter som på en kristen kirkegård, slutter han.
FHK vandt 32-31 mod KIF Kolding. Inden kampen blev det offentliggjort, at Kasper Young havde forlænget kontrakten med FHK. Det fejrede han med syv mål.
Der var knald på. Allerede fra to timer før kampstart blev der sunget slagsange, og det var til at føle, at det handlede om mere end bare to point. På banen var det en slagudveksling uden lige med skiftende føringer til de to hold.
Til sidst holdt FHK hovedet koldt, og endte med at vinde 33-32, og sejren kom i hus via blandt andet syv mål af Kasper Young, som blev kampens topscorer.
– Vi startede som lyn og torden og tromlede dem over, og alt vi gjorde lykkedes vi med. Vi scorede på alle chancer, men så gik luften af ballonen og man kunne se vi havde småskavanker fra GOG-kampen og nogle af vores spillere var lidt pressede i dag og så blev vi presset – alle skal være gode for at vinde i ligaen og det viser Kolding, selvom de ikke har fået så mange point. De havde lette mål, vi fik to minutters udvisinger, og de scorede på deres afslutninger – det skal de have ros for. Anden halvleg startede jævnbyrdigt, og vi skiftedes lidt til at score. Det gjorde vi hele kampen, undtagen i de sidste fem minutter. Vi var bedre end dem over hele kampen, og jeg synes, vi vandt fortjent, siger Kasper Young.
Undervejs i opgøret måtte fløjen indkassere en udvisning, der udefra set så tynd ud.
– Armen var oppe, jeg kørte på den, og den var spids, og jeg føler deres fløj kantede mig. Jeg lå på gulvet og fik en to minutter. Så sagde jeg: Hvad sker der, jeg blev kantet? Det vurderede de ikke, men det er i kampens hede jeg var ikke enig, de mente jeg var fri og så skal jeg have to minutter, konstaterer Young.
Sejrens betydning var ikke til at tage fejl af. Der blev jublet til den helt store guld medalje i thansen Arena efter kampen, hvor Kasper Young blev kåret til kampens spiller.
– Det er fantastisk, det er et derby, jeg har prøvet det i mange år, og jeg ved hvad det betyder for klubben og byen, så jeg vidste, at det ville blive intenst og god håndbold i 60 minutter, det gav os to point og de betyder meget for holdet og klubben, slutter Kasper Young.
Inden kampen blev det offenliggjort, at Kasper Young har sat signaturen på en ny aftale med FHK gældende frem til sommeren 2026. Det kan du læse og se mere om i et andet interview i løbet af ugen på AVISEN.
Nye Borgerliges byrådsmedlem i Fredericia, Karsten Byrgesen, står alene i sagen om de stævnede kolonihaveejere, der vil have helårsbeboelse. Byrgesen kalder på sund fornuft i sagen, og vil lade kolonihaveejerne få helårsbeboelse.
Sagen omkring kolonihaveejerne har været for retten. Fredericia Kommune vandt sagen, men nu er sagen anket til Landsretten. Det er beboernes kamp mod Fredericia Kommune, som ikke vil give dem retten til helårsbeboelse. Ét ud af de 21 byrådsmedlemmer er på grundejerforeningens side.
– Jeg står egentlig alene, og når jeg siger det, har jeg mennesker med mig. 53 familier er politianmeldt for at bo her, det er lidt i skoven. Jeg står alene, fordi jeg er den eneste i byrådet, der vil kæmpe deres kamp, og jeg håber på, at vi over tid får hele byrådet med, da det vil være fornuftigt at gøre området til et sted, hvor man kan bo her permanent, siger Karsten Byrgesen.
Begrundelsen for, at der ikke kan blive helårsbeboelse er støj. Den køber Byrgesen ikke.
– Jeg kalder på sund fornuft, vi skal kigge på årsagen, kendsgerningen er. at der bor 53 familier permanent, og der har været fast beboelse her i over 50 år. Bag mig er der en trærække, og der er Region Syddanmark i gang med at opføre et autismecenter. Autister er mennesker med mange behov som ro og fred, så hvad betyder man ikke kan bo her for støj på grund af raffinaderiet? Jeg hører ingen støj, så hvad er problemet? Det kan ikke være støj, vi kan løse det og derfor skal vi løse det, slår han fast.
Sagen er velkendt. Karsten Byrgesen fortæller, at sagen har været oppe adskillige gange, men det eneste der har ændret sig er, at de boende familier nu er blevet politianmeldt.
– Jeg nægter at tro på, at byrådet ikke kender til, da det er diskuteret i samtlige byråd. Der er mange byråd og borgmestre, der har ladet beboerne fået indtryk af, at når kloakeringen var på plads, ville det laves om. De er klar til at betale ejendomsskat, som man skal med helårsbeboelse. Alternativet er, at et entreprenørfirma skal få husene væk eller give folk så mange bøder, at de går ud af deres gode skind. Det er fuldstændig uacceptabelt. Man løste det i Skødstrup , hvor vi har nogle af verdens mest larmende jagerfly, der flyver hen over hovederne på folk, de må flytte og får penge. De fraflyttede huse må man sælge igen med en bemærkning om, at man ikke kan klage over støjen, man kunne gøre det samme her. Det er politisk vilje. Jeg håber, at man vil gøre noget for de mennesker der bor her, det er ganske almindelige familier og børnefamilier som bliver krænket, forklarer Karsten Byrgesen.
Byrgesen vil ikke betale for, at husene skal rives ned, og faktisk tør han næsten ikke tænke tanken.
– Jeg tør ikke tænke tanken til ende. Kommunen vil konsekvent sige det skal lovliggøres, og så er det op til grundejer og gør han det ikke inden en given dato, vil kommunen sætte hårdt mod hårdt og uddele dagbøde, som vil være vanvittige, men man kan ikke begynde at skovle huse væk. De er lånt som parcelhuse som andre steder i Fredericia. Banken kommer og kræver pengene tilbage, og det er derfor en utænkelig situaiton. Jeg kalder på fornuft, siger Byrgesen.
Da beboerne i kolonihavehusene flyttede ud i Oktobervej-kvarteret, var det formentlig ikke en situation som nu, som de havde set komme.
– Nej, det tror jeg ikke. Herude har snakken gået om at linjeføringen af kloakken, bliver det til et almindelige parcelhuskvarter og derfor har de ofret på at bygge fine små huse, og det er det virkelig, og det skal man have med i historien, slutter Karsten Byrgesen.
Ved udgangen af september 2023 var antallet af lynladepunkter i Danmark fordoblet sammenlignet med september 2022. Det samlede antal ladepunkter i Danmark er nu 14.873.
De danske elbilister kan glæde sig over en stor vækst i antallet af offentlige ladepunkter rundt i Danmark i september. Ved udgangen af september var der 14.873 offentlige ladepunkter på Danmarkskortet, mens antallet kun var 7.829 på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at der er kommet 7.044 flere ladepunkter på et år, hvilket udgør en vækst på 90 procent.
Endnu større var stigningen blandt de offentlige lynladepunkter, hvor antallet blev mere end fordoblet fra september 2022 til september 2023. Der er nu 1.360 lynladepunkter i Danmark, mens antallet kun var 674 for et år siden.
– Elbilernes popularitet er godt nyt for den grønne omstilling, men kalder også på nødvendige investeringer i ladeinfrastruktur, så bilernes opladningsbehov kan blive mødt. Der kommer mange nye ladestandere til måned for måned, men der skal tænkes i større og hurtigere udbredelse i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Antallet af ladepunkter i september betød, at 11,4 elbiler skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra september sidste år, hvor antallet var 12,7 biler, men samtidig en tilbagegang sammenlignet med august 2023, hvor det kun var 11,1 bil, der skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. Tilstrækkelig ladeinfrastruktur er særlig nødvendig for elbilister, der bor i etageejendomme og ikke har mulighed for at sætte egen ladestander op.
Regulering af lademarkedet nødvendig
Den store interesse for, og anskaffelse af, elbiler i Danmark skaber samtidig et behov for regulering af lademarkedet. Det er nødvendigt at skabe og sikre transparente markedsvilkår, særligt når det omhandler betalingen for opladning ved en ladestander. I dag er det kompliceret at vide hvad, der reelt betaler for en opladning. Derfor har De Danske Bilimportører foreslået, at udbygningen af den danske ladeinfrastruktur suppleres af en regulering af markedet, hvis formål er at sikre en fri og transparent konkurrence på lademarkedet.
– Det vil gavne både nuværende og kommende elbilister, hvis det er klart og tydeligt, hvad man betaler for at oplade sin elbil. Sammenlignet med at tanke fossile brændstoffer er det alt for kompliceret og utydeligt, hvad der reelt betales for opladning. Reguleringen skal sikre den nødvendige gennemsigtighed, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Regeringens folkeskoleudspil byder på en mere børnevenlig skoledag. Men regningen for planerne om en kortere skoledag må ikke ende i landets SFO’er, fritidshjem og klubber, advarer BUPL.
Regeringens forslag til ændringer af folkeskolen peger i retning af en mere børnevenlig skole, hvor det kreative og praktiske får mere plads, og hvor børnene får mere tid i fritidsinstitutionerne. Men hvis skoledagene skal gøres kortere, som regeringen foreslår i deres udspil ”Forberedt på Fremtiden 2”, skal fritidsområdet kompenseres. Det er budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler.
Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Og selvom Elisa Rimpler anerkender mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.
– Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud, siger Elisa Rimpler.
Hun opfordrer Folketingets politikere til at stå vagt om børnenes hele dag og sørge for, at SFO’erne og klubberne kompenseres for de timer, som de skal holde længere åbent som følge af en kortere skoledag.
– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter.
