Dukkefører Sofie Heidelbach fortæller om den kommende forestilling på Fredericia Musicalteater om Den Fortryllede Kuffert. Se med her
Erhvervsturisme er stort i Fredericia
Einar Kring er til dagligt hoteldirektør på Hotel Fredericia. Han ser dagligt mange erhvervsturister komme ind ad døren. Men jagten på fremtidens turister og et bedre setup går via et godt samarbejde i Experience Fredericia
MESSE C har trukket mange erhvervsturister til byen, og nu skal der trækkes endnu flere til, det sker i et samarbejdsregi, der allerede har givet resultater, fortæller direktør Einar Kring.
– Erhvervsturismen er stor i Fredericia, og det er der mange grunde til. Vi har pr. tradition haft mange gæster her, og vi har de sidste par år arbejdet intensivt sammen på området. Under coronatiden gik en række aktører på området sammen og dannede Experience Fredericia. Det var alle hoteller og overnatningssteder, der sammen med MESSE C så på, hvordan vi kunne blive bedre til at tiltrække endnu flere erhvervsturister til området, fortæller Einar.
Et setup med fokus på den grønne omstilling giver pote, og det trækker virksomheder i alle størrelser til fra nær og fjern.
– Vi byggede en lille organisation op, der har et stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække erhvervsturister fra resten af Danmark til vores område. Vi er begunstiget af at ligge godt geografisk, vi har mange store virksomheder, der taler ind til en aktuel agenda; bæredygtighed. Det har vi set ind i, og lavet et samarbejde med eksempelvis Google og Carlsberg. De byder ind med, hvad de tænker om de aktuelle problemstillinger. Det bliver fremvist til erhvervslivet på det, vi kalder en “Energy Crawl”. Her kommer deltagerne rundt og ser erhvervsvirksomheder i området, der arbejder med bæredygtighed, klima og energi. I den forbindelse skal vi så kunne tilbyde dem nogle oplevelser og tilbud hos os også, så vi får dem hertil med nogle oplevelser, der er anderledes, fortæller Kring.
Hotel Fredericia har en god salgsmotor, men det kræver en større motor og et mere koordineret samarbejde, hvor man spiller på den brede palette at tiltrække mange virksomheder.
– Vi tænker meget i, at vi ikke er selvstændigt stærke nok til at kunne lægge et stort tryk på markedet, når det kommer til at trække virksomheder til vores område. Vi har dog medarbejdere på opgaven, men når vi forener kræfterne i Experience Fredericia, så står vi stærkere. Vi er lykkedes med rigtig mange ting, og det tegner til, at vi går en lys fremtid i møde med erhvervsturisme, fortæller Einar Kring og fortsætter:
– Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os. Vi har også fokus på, hvilken værdi vi tilbyder vores gæster. Vi skulle gerne hele tiden give dem en succes af oplevelser, det gør også, at vi har fokus på den del, der hedder gæstetilfredshed og give dem nogle fantastiske oplevelser, så de kommer igen.
Nabobyer kigger mod Fredericia
Erhvervsturisterne bruger også flere penge, imens de er gæster i en by end almindelige turister, derfor er de også værdifulde for Fredericia. Nu kigger flere nabokommuner mod fæstningsbyen for at se, hvad det er man, kan her.
– Der findes massevis af tal fra Danmarks Statistik, der netop påpeger værdien af erhvervsturisterne. De bruger ikke kun noget på Hotel Fredericia, de bruger også byen som sådan; det er alt fra taxakørsel til hotel. De bruger hele Fredericia.
– Det handler om at se, hvad der rører sig i ens område, prøve at få det overordnede erhvervsliv inden for det område, man arbejder i. Vi har også fokus på, at vi ligger godt og centralt, men vi har noget omkring den grønne omstilling, som er meget aktuelt, og der byder vi ind. De andre byer lægger også mærke til, hvad vi gør nu. Vi har måske haltet efter på turismeområdet, men man har fået øjnene op for os nu, og det gør nok også, at de skeler til, hvad vi har gang i Fredericia, slutter Einar Kring.
Chefredaktør er ny direktør i Erhvervshus Sydjylland
Mads Sandemann, der i mere end 30 år har været på JydskeVestkysten – de sidste syv år som chefredaktør – bliver fra årsskiftet ny direktør for Erhvervshus Sydjylland.
I mere end tre årtier har Mads Sandemann sat sit præg på JydskeVestkysten. Ved udgangen af december forlader han jobbet som chefredaktør for at blive direktør for Erhvervshus Sydjylland.
– Jeg ser det som et skridt fremad i min karriere. Det er med et blødende hjerte, at jeg siger farvel til JydskeVestkysten og medieverdenen, men jeg er drevet af udvikling, og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med i Erhvervshus Sydjylland, siger Mads Sandemann.
Stærk profil indtager stolen
Erhvervshuset får en ny direktør, der ikke kommer fra det traditionelle erhvervsliv. Men selv om der for Mads Sandemann melder sig en helt ny virkelighed, når han fra årsskiftet træder ind ad døren hos erhvervshuset i Vojens, så har han selv nemt ved at få øje på lighederne.
– Godt nok er det en vidt forskellig branche i forhold til medieverdenen, men på mange områder er vores opgave ens. Begge steder handler det om at gøre noget til samfundets bedste. I erhvervshuset skal vi hjælpe med at udvikle virksomhederne i det sydjyske, så vi alle har noget godt at leve af, siger Mads Sandemann.
Vil gavne skatteborgerne
Hvor han på JydskeVestkysten har været i spidsen for en virksomhed, der gennem en årrække har bevæget sig fra af være et trykt dagblad til en digital medievirksomhed med læserne som kunder, venter nu en ny type kunder i Erhvervshus Sydjylland, som yder gratis og uvildig sparring, især inden for digitalisering, grøn omstilling og eksport, til alle virksomheder i Sydjylland.
– De sydjyske virksomheder er de kunder, som vi skal betjene. Skatteyderne i vores område ser jeg som aktionærerne, og vores opgave som erhvervshus er at sikre, at de får værdi for det, som samfundet investerer i os, siger Mads Sandemann, der ser frem til at samarbejde med de lokale erhvervsservices, kommuner og øvrige samarbejdspartnere i det sydjyske.
– Jeg har altid følt en stærk lokal forankring, og derfor bliver det spændende at bygge videre på Erhvervshuset som et knudepunkt for erhvervsudviklingen i det sydjyske, siger Mads Sandemann.
Begejstring er drivkraften
For den kommende direktør er erhvervsområdet ikke en ny størrelse. Som skrivende journalist arbejdede han efter en årrække som sportsjournalist som erhvervsjournalist i perioden 1998-2008. Hvad enten det har været som journalist eller redaktør, har det at være med til at skabe engagement altid været en drivkraft for Mads Sandemann.
– Jeg næres af at være steder, hvor jeg kan bruge min begejstring, siger Mads Sandemann.
Forventningsfuld formand
Mads Skau, formand for Erhvervshus Sydjyllands bestyrelse og borgmester i Haderslev Kommune, fortæller, at det var et enigt ansættelsesudvalg, som pegede på Mads Sandemann.
– Han kommer ikke fra erhvervslivet, men han har alligevel en god føling med, hvad der sker i Sydjylland. Man kan mærke hans engagement og interesse for virksomhederne. Vi glæder os til samarbejdet, siger han.
Mads Sandemanns opgave bliver at fortsætte udviklingen af Erhvervshus Sydjylland. Hans baggrund som mediemand skal samtidig være med til at udbrede kendskabet til erhvervshuset.
– Der er stadig mange små og mellemstore virksomheder, der ikke ved, hvad vi laver, og hvad vi kan tilbyde. Ambitionen er, at vi skal være endnu mere kendte, siger Mads Skau.
Mentorordninger og fællesskab hjælper Dagrofa Foodservice
I en verden, hvor forbrugernes efterspørgsel efter madvarer aldrig falder, spiller transport og levering en afgørende rolle i forsyningskæden. Nicolai Claes Martens har nomineret sin arbejdsgiver, Dagrofa Food Service i Middelfart, til årets læreplads, fordi de ‘kører’ den ekstra mil for deres ansatte.
Dagrofa Foodservice har udviklet en mentorordning, der tager sigte på at uddanne og støtte deres nye chauffører og lærlinge. For Nicolai har det været mentorordningen, der har været hjørnestenen, og derfor kunne han ikke lade være, da muligheden bød sig for at nominere sin arbejdsgiver som årets læreplads.
– Som lærlinge indleder vi vores uddannelse ved at køre med en mentor, der fungerer som vores træner og vejleder. Vi bruger tid på at mestre de grundlæggende færdigheder og rutiner, og varigheden af denne indledende træningsperiode kan variere fra en uge til 14 dage, afhængigt af, hvornår vi føler os trygge og er klar til næste skridt. I samråd med vores leder og mentor fastsætter vi, hvornår det er tid til at køre solo. Vi kan heldigvis altid tage telefonen og kontakte en erfaren kollega, der tidligere har kørt samme rute, hvis vi har brug for hjælp eller rådgivning. Begynderfejl, som vi uundgåeligt vil begå, mens vi lærer at køre alene, betragter vi som en essentiel del af vores uddannelsesrejse, fortæller Nicolai.
Det giver de nye chauffører mulighed for at lære fra erfarne kolleger og opbygge selvtillid, inden de står over for udfordringer på egen hånd. Mentorordningen er en afgørende komponent i Dagrofa Foodservices tilgang, da den sikrer, at nye medarbejdere har adgang til ekspertise og støtte fra dag ét.
Kim Herløv Hansen, Distributions leder hos Dagrofa Foodservice, forklarer, at han er glad for, at Nicolai kan se mulighederne i måden, forløbet er opbygget på. Selvom det kan tage lidt længere tid, når nogen har brug for ekstra træning, giver det de nye chauffører selvtillid at få muligheden for at køre alene tidligt i processen.
– Den gradvise overgang fra at arbejde med en mentor til at køre alene giver de nye chauffører mulighed for at lære fra deres egne fejl og udfordringer, hvilket er en vigtig del af deres faglige udvikling, siger han.
Som en stor familie
Nicolai understreger betydningen af det kollegiale miljø hos Dagrofa Foodservice; det betyder meget for ham. Uden det ville det blive både kedeligt og ensomt i lastbilen. Det kollegiale miljø skaber en god atmosfære med støtte og samarbejde, hvilket er afgørende for, at chaufførerne trives i en udfordrende og krævende branche.
– Når vi er ude på vejene, har vi ikke meget fysisk samvær, men om morgenen, når vi samles, føler jeg mig altid velkommen, uanset hvilke udfordringer jeg står overfor. Der er en rig kilde af viden og erfaring, som alle er villige til at dele. Jeg kan altid ringe til mine kolleger og få hurtige svar på mine spørgsmål. Det skaber et fællesskab, hvor vi kan arbejde seriøst og samtidig hygge os. Det er en vigtig grund til, at jeg har indstillet firmaet som Årets Læreplads. Og ledelsens inkluderende tilgang, hvor alle betragtes som ligeværdige, er utroligt værdifuld for os, forklarer Nicolai og tilføjer:
– Jeg værdsætter virkelig vores evne til at forene seriøst arbejde med hyggelige øjeblikke. Det skaber en fantastisk balance, og det er netop en af de primære grunde til, at jeg har valgt at indstille firmaet som Årets Læreplads.
Mentorordningen giver de nye chauffører mulighed for at lære fra erfarne kolleger og opbygge selvtillid i en branche, der kræver dygtighed og erfaring. Det kollegiale miljø skaber en positiv arbejdsplads, hvor medarbejdere føler sig velkomne og værdsatte, hvilket er afgørende for trivsel og produktivitet.
– Det er vigtigt, at vi holder sammen, for arbejdet kan være farligt. Vi stræber efter at opretholde en etisk forsvarlig arbejdsplads. Med hensyn til arbejdstider og EU’s mobilarbejdsdirektiv forventer vi, at chaufførerne respekterer lovgivningen. Vi gennemfører daglige kontroller for at sikre overholdelse af pauser og regler. Overtrædelser indberettes og begrundes med fokus på konsekvenserne, herunder de alvorlige bøder, der påhviler både chauffører og vores virksomhed, siger Kim.
Det er afgørende i virksomheder som Dagrofa, at man kan undgå disse overtrædelser. Derfor hjælper de chaufførerne med at forstå og følge de komplekse EU-arbejdsdirektiver, da det for chaufførerne og virksomheden på lang sigt kan have enorme konsekvenser.
Arbejde og familieliv
Der er et stort behov for at finde en balance mellem arbejde og familieliv, især når det kommer til usædvanlige arbejdstider som dem, chaufførerne hos Dagrofa Foodservice arbejder med. Det er vigtigt, at både chaufføren og dennes familie kan forstå og acceptere, at arbejdstiderne er usædvanlige.
– At etablere en sund balance mellem arbejde og familieliv kræver åben kommunikation og samarbejde mellem chaufføren og hans nærmeste pårørende. Da hver familie er unik, er det vigtigt at finde individuelle løsninger for at håndtere de udfordrende arbejdstider, så både chaufføren og hans familie kan trives. Det er en tilpasningsproces, der kræver forhandling for at sikre, at alle er tilfredse og i stand til at tackle situationen på deres egen måde, siger Kim.
Hos Dagrofa Foodservices forsøger de at skabe en arbejdsplads, hvor chaufførerne føler sig velkomne og værdsatte. Hvis man engagerer sig og tager ansvar, kommer man langt, det viser sig med indstillingen som Nicolai har lavet.
– Nicolai er en begavet ung mand. En moden ung mand, kan vi sige. I forhold til en med blot en almindelig ungdomsuddannelse, hvis man kan tillade at kalde det sådan, så har Nicolaj lidt ekstra med i rygsækken. Han har familie og børn derhjemme. Og det gør Nicolaj mere moden. Samtidig så har Nicolaj en evne, der gør, at han forstår at kommunikere skriftligt, fortæller Kim.
Han mener, det er sandsynligt, at mange af lærlingene deler Nicolajs perspektiver. Desværre har de måske ikke haft muligheden for at udtrykke dem på skrift. Det er dog netop den skriftlige kommunikation, der bærer stor vægt i beslutningstagning, når der skal læses indstillinger til Årets Lærerplads.
– Når man kommer ind på den anden side af skrivebordet, så er det det, folk kigger på. Så er det det, de handler og navigerer ud fra. Og i den sammenhæng tror jeg faktisk, at jeg har ramt noget rigtigt med det, jeg har fået skrevet ned. Og dem, der skulle udvælge i processen, har valgt at sige, at det faktisk var nogle ting, de kunne identificere sig med, uddyber Nicolai.
For Nicolai betyder det meget at anerkende virksomheder, der arbejder bag scenen for at sikre, at varerne når frem til deres bestemmelsessted, og at de leveres af medarbejdere, der er glade for deres arbejde. Mentorordningen og det stærke fællesskab hos Dagrofa Foodservice er eksempler på, hvordan virksomheder i transportsektoren forsøger at skabe et godt og støttende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig velkomne og værdsatte, og det er noget, der er utroligt vigtigt for både trivsel og produktivitet.
Tobias fra Frederica følte han var med i en film
Tobias Aaquist havde en god dag i København, da han var inviteret til 18 års fødselsdag hos Prins Christian. Det var en stor oplevelse, og da han først sad i Riddersalen havde han det som om, at det var en film.
– Det var en fin fest. Jeg tog hjem direkte efter med min egen familie, og så var der en helt masse, der havde skrevet til mig, og dem skulle jeg lige komme igennem, så var jeg hjemme ved et-tiden cirka, og lagde mig til at sove og så op på arbejde dagen efter. Det var meget almindeligt fra “klokken tolv til lige knap og nok halv tolv-fest”, jeg var med til, siger Tobias Aaquist, der ikke mener, at man kan sammenligne fødseldagen med en almindelig 18-års.
– Jeg vil ikke sige, at den kan sammenlignes med andre 18-års fødselsdag, for de 18-års jeg har været til, der skal man bare have en helt vildt masse øl og det der nu er, og så skal værten have 18 shots, af gode grunde blev der så ikke hentet 18 shots frem til Prinsens fødselsdag.
Tobias Aaquist er ikke den store royalist, han betegner sig selv om neutral. Alligevel var det en stor oplevelse.
– Jeg har ikke decideret et forhold til dem, men jeg har intet had imod dem, så jeg har sådan et meget neutralt syn på Kongehuset, siger han og fortæller om dagen, hvor han blev valgt til at deltage på vegne af Fredericia.
– Den dag den var meget speciel, for jeg var i skole, og så er der et nummer der ringer til mig, og jeg har mange spamopkald på min telefon, så jeg overvejer lidt om skal jeg tage den, eller skal jeg ikke tage, og så gik jeg lige ud af klassen og tog den, og så var der en fra Fredericia Kommune, der sagde at det var mig, der skulle med til Prinsens fødselsdag, og så får jeg også at vide, at jeg ikke må sige det til nogen, og kun til mine forældre, men jeg ved, at hvis jeg skrev til min mor, så ville hun ringe inden for 8 sekunder, så jeg valgte ikke at sige det til nogen udover en fra min klasse, hvor hun også fik at vide, at hun ikke måtte sige det til nogle, før det blev offentliggjort.
Hvordan var det at skulle gå med hemmeligheden?
– Det var meget svært, jeg skulle kun kun gå med den i 3-4 timer, men det var stadig svært, jeg havde sådan en sitren i kroppen, og havde lyst til at fortælle alle det, af gode grunde så kunne jeg ikke. Jeg måtte ikke sige noget, fordi kommunen ville offentliggøre det for begge parter, så Louise ude fra EUC Lillebælt skulle også vide, at hun skulle med.
Tobias Aaquist er selv i elev i Vejle, men er bosat i Fredericia.
MIAMI blev valgt til at finde tøjet til ham, og så var det ellers bare at arbejde med de elementer, der stod i invitationen.
– Man starter med at kigge i invitationen, hvad der står er dresscoden, og så må man selv ud at finde noget tøj, for jeg havde ikke selv noget, hverken smoking eller fint jakkesæt, så det skulle jeg ud at finde. Jeg gik ned i Tøjeksperten Miami, og så snakkede jeg lidt om, at jeg skulle bruge et jakkesæt til Prinsens fødselsdag, og så sprang han ellers i gang med at finde ting og sager, og vi fik snævrede os ind til det sidste, fortæller Tobias og husker, at han også tænkte meget på, hvordan han skulle tale.
– Jeg tænkte på det her med, om jeg snakkede ordentligt og er bordskikken også på plads, det gik jeg meget og tænkte på.
Da han først var kommet af sted til København, handlede det om at nyde det.
– Jeg tænkte faktisk ikke noget, jeg skulle bare nyde øjeblikket og nyde det med de 200 andre unge mennesker, der også var der. Vi blev sat sammen i vores kommunepar, og så blev vi råbt op, og når man blev nævnt, så skulle man gå op og hilse på den kongelige familie, og der tror jeg bare, jeg er i en zone, hvor jeg tænker nu skal jeg ikke gøre noget pinligt eller falde, så det var helt vildt, husker han.
Han endte med at få en ubeskrivelig oplevelsen. Det var som en at være med i en film.
– Ligesom når man ser det i film, hvor der er en fødselsdag, det er stort og vildt, det er ubeskriveligt, hvordan det er at være derinde. Jeg ender med at sidde sammen med et par andre unge og en hofdame til Hendes Majestæt og en fra flyvevåbnet. I starten introducerede vi os rundt til hele bordet, og så spurgte vi lidt ind til, hvad hofdamen lavede, og hun spurgte ind til, hvad vi lavede, så det var egentlig sådan, taget i betragtning af stedet en ret normal samtale, vi havde.
Så man kunne godt hygge sig?
Sagtens, vi hyggede os i hvert fald ved vores bord. Er der noget du har fået bekræftet eller afkræftet?
– Jeg synes, at Kongehuset var som det jeg havde forventet, i forhold til i hvert fald med Christian, at han var meget nede på jorden, selvom det var en rigtig stor dag for ham, og at han skal til at vise lidt mere ansvar, så var han meget nede på jorden omkring det.
Han synes også, at Prins Christian holdt en flot tale, og den tale til så mange mennesker, var ikke det samme som at stå foran en skoleklasse.
– Jeg kunne godt lidt føle det faktisk, det jeg også snakkede med om dem ved mit bord, det var jo ikke bare en præsentation foran ens klasse, det er jo næsten hele Danmark, der ser på, og det var en rigtig flot tale han holdt, slutter Tobias Aaquist.
Stor bevilling til forskning i den maritime Danmarkshistorie
Med en generøs bevilling på 10 millioner kroner fra D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN kan Nationalmuseet styrke sin forskning, bevaring og formidling af den maritime Danmarkshistorie. Første skridt er konserveringen af et unikt skibsvrag fra 1100-tallet fundet i Kolding Fjord.
Nationalmuseet har fået en generøs bevilling til at udforske Danmarks maritime fortid, både den fysiske som ligger skjult under havoverfladen, og den som kan udledes af historiske dokumenter.
D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN A/S har bevilget 10 millioner kroner til Nationalmuseets femårige forskningsprojekt ”Havet – fra urtid til nutid”, og det vækker stor glæde hos museets direktør.
– Om noget er vores kulturhistorie forankret i det maritime. Siden vikingetiden har vi været en egentlig søfartsnation, og også i dag spiller det maritime en stor rolle, både for vores økonomi og vores identitet. Derfor er det utrolig spændende, at vi nu får mulighed for at bringe noget fra den del af vores kulturarv op til ’overfladen’, helt konkret og også i forskningsmæssig forstand, siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
Forskningsprojektet ledes af Nationalmuseets seniorforsker og adjungeret professor David Gregory.
– Der findes en hel verden skjult under havoverfladen, som fortæller om Danmarks maritime historie – vores afhængighed af og tætte relation til havet gennem årtusinder, fra stenalderen og frem til i dag. Med den generøse bevilling kan vi nu blive klogere på den kulturarv, der ligger under vand, og som udgør en væsentlig del af Danmarks kulturhistorie, siger David Gregory.
Nationalmuseet har en lang tradition for at arbejde med den maritime og submarine kulturarv, og på baggrund af bevillingen igangsætter museet nu en række nye forsknings-, bevarings- og formidlingsprojekter. De første tre er:
- Oprettelse af et ’Center for Maritim og Submarin kulturarv’ med David Gregory som leder. Centret skal samarbejde internationalt og nationalt, herunder med blandt andet Vikingeskibsmuseet i Roskilde, M/S Museet for Søfart i Helsingør, Sea War Museum Jutland i Thyborøn, Center for Søfart og Maritime Håndværk i Holbæk og Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.
- Oprettelse af en ny forskerstilling i maritim kulturhistorie.
- Konservering og digital dokumentation af skibsvraget Kolding-koggen med henblik på videre formidling af skibet og dets historie.
Kolding-koggen er et skibsvrag fra slutningen af 1100-tallet, som er et af verdens ældste af sin slags og betegnes som et enestående fund i europæisk skibshistorie. Vraget blev fundet i 1943 i Kolding Fjord og hævet i 2001, men fundet er aldrig blevet konserveret. Det bliver det nu. Allerede i denne uge flyttes vraget fra Staldgården ved Koldinghus til Nationalmuseets enhed for Konservering og Restaurering i Brede nord for København, hvor det skal dokumenteres og efterfølgende konserveres.
Fortsat reduceret trafik mellem Fredericia og Esbjerg efter storm
Arbejdet med at genoprette den beskadigede dæmning er i gang, og det ser ud til, at det kommer til at tage omkring ti dage at reparere dæmningen, der blev beskadiget af den forhøjede vandstand i forbindelse med stormen fredag den 20. oktober.
Passagerer, der skal med tog mellem København til Esbjerg, skal skifte tog i Fredericia i omkring ti dage endnu. På grund af forhøjet vandstand i Kolding Fjord i forbindelse med stormen blev noget af siden på en jernbanedæmning ved Kolding skyllet væk, og det betyder, at det ene spor er spærret, indtil konstruktionen er genopbygget.
Søndag begyndte arbejdet med at knuse bevoksningen på den 500 meter lange strækning, og det arbejde er fortsat i dag. Herefter går arbejdet i gang med at genopbygge dæmningen, og umiddelbart ser det ud til at komme til at vare ti dage at gøre jernbanen klar til drift.
Det andet spor vil fortsat været åbent, så der kører regionaltog i begge retninger mellem Fredericia og Esbjerg, mens intercitytogene fra Sjælland kun kører mellem Østerport og Fredericia.
Nu kan flere køre over Storebælt når det blæser
Kraftig sidevind er en af de hyppigste årsager til uheld på Storebæltsbroen, hvor særligt de vindfølsomme køretøjer har været udsat for at vælte i vinden til fare for både chaufføren og de øvrige trafikanter.
Det har betydet, at vindfølsomme køretøjer har haft forbud mod at køre over ved kraftig vind. For at imødekomme ønsker om at kunne køre over Storebæltsbroen ved kraftig blæst har Sund & Bælt de seneste år arbejdet målrettet med at undersøge, hvordan dette kan gøres mere sikkert. En række analyser og beregninger af vindforholdene har gjort det muligt mere præcist at identificere vindens påvirkning.
Det har resulteret i, at der i starten af 2023 blev opsat lokal vindafskærmning ved pyloner og ankerblokke på Østbroen, hvor risikoen for, at vindfølsomme køretøjer vælter, er størst. På den baggrund er det nu muligt at målrette restriktionerne mod langt færre og mere konkrete køretøjstyper.
Forbud ophæves for langt de fleste, men hastighedsrestriktionerne skal overholdes
Fra mandag den 6. november kl. 16.00 vil forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind derfor blive ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons og i stedet kun være rettet mod påhængskøretøjer op til 2,5 tons, dvs. fortrinsvis mindre trailere og campingvogne. Det stiller dog store krav til efterlevelsen af hastighedsrestriktionerne på forbindelsen.
– Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan give langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef hos Sund & Bælt.
Han fortsætter:
– Det er altafgørende, at fartgrænsen til enhver tid overholdes, hvis det skal være muligt for mange flere at passere broen i disse situationer. Jo hurtigere, man kører, desto større er vindaftrykket for det enkelte køretøj og dermed risikoen for at vælte i kraftig vind. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind, slutter Kim Agersø Nielsen.
Fremover vil bilisterne blive varslet på nye skilte inden den sidste afkørsel før Storebæltsbroen på begge sider, hvis forbuddet træder i kraft. Her vil samtidig blive oplyst om, at farten monitoreres på forbindelsen. Der vil ligeledes være information med henvisning til nødparkering. Læs mere om parkeringsmuligheder.
På selve Storebæltsbroen vises den gældende hastighed på digitale skilte. Forskellige vindforhold på Vestbro og Østbro betyder, at der kan være forskel på hastigheden på de to broer.
Nye restriktioner 6. november 2023
| Vind | Information på Storebæltsbroen |
| Hård vind (10-15 m/sek.) | Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 750 kg ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind. Tilladt hastighed: 110 km/t. |
| Stiv kuling (15-20 m/sek.) | Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.På broerne advares der mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 90 km/t. |
| Stormende kuling (20-25 m/sek.) | Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 70 km/t. |
| Storm (> 25 m/sek.) | Broen lukkes for al trafik med bomme. Skilte informerer om lukningen og om forventet genåbningstid ved de sidste afkørsler før broen. |
Mænd blev fundet i besiddelse af narkotika
Mandag klokken 01:15 blev en bil med to personer stoppet på Navervej i Snoghøj.
Føreren af bilen, en 22-årig mand fra Vejle, blev sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand. Han blev herefter taget med for at få udtaget en blodprøve. Ved visitation af de to mænd fandt politiet en mindre mængde narkotika på dem begge. Den anden person i bilen var en 20-årig mand ligeledes fra Vejle.
Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen
POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne...
