Det er positivt, at regeringen nu tager fat på den vigtige samfundsopgave med at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det er omkostningstunge løsninger, der skal investeres i. Men ødelæggelser har så store økonomiske konsekvenser for samfundet, at det er dyrere at undlade disse investeringer, understreger vandsektorens brancheorganisation, DANVA.
DANVA tager godt imod regeringens udspil til den første klimatilpasningsplan. Danskerne påvirkes af oversvømmelser på grund af nedbør, stormflod fra havet og for meget vand i jorden på ens grund. Spildevandselskaberne er en del af løsningen.
– Regeringens udspil er et godt skridt, hvor spildevandsselskaberne får bedre mulighed for at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det skaber utryghed for mange, når den enkelte skal forsøge at gardere sig mod det vand, der kommer mere af på grund af klimaforandringerne. Men spildevandselskabernes mulighed for at lave kollektive løsninger, der hjælper borgerne med højtstående grundvand, er naturligvis under forudsætning af, at selskaberne får økonomiske rammer til at finansiere tiltagene,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Miljøminister, Magnus Heunicke, lancerede i dag sammen med repræsentanter fra DANVA, Lemvig Kommune og KL regeringens udspil til en første klimatilpasningsplan. Den har været længe ventet og skal ses som en del af en helhed, hvor dette udspil koncentrerer sig om stormflodsikring og højtstående grundvand.
Målet for klimatilpasningen er, at vi ikke har vand i vores kældre, huse og haver, at vand ikke oversvømmer vores virksomheder og produktionsapparat, og at den danske infrastruktur ikke ødelægges af vandmasserne.
– For meget vand de forkerte steder kan være dyrt for samfundet. Oprydningen efter oversvømmelsen af store dele af hovedstaden tilbage i 2011 efterlod en regning på mellem 6 og 7 mia. kr. Siden er der rundt i landet lavet beregninger for, hvad omkostningerne ved oversvømmelser – f.eks. en 100 års-hændelse, som dem, vi har været vidne til i weekenden, vil være. Her vil regningen være mange, mange milliarder, hvis vi ikke får klimatilpasset Danmark, siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:
– Det kan betale sig økonomisk for os alle sammen, at der nu sikres hjemmel til at lave kollektive løsninger, så danskerne ikke tvinges til at gå i gummistøvler i deres stuer.
DANVA og KL har i samarbejde udarbejdet en model til håndtering af højtstående grundvand, baseret på netop kollektive løsninger. Resultatet af arbejdet, hvor der er behandlet fire studier fra henholdsvis Sunds, Herlev, Odense og Aarhus, viser, at i alle fire tilfælde er der store samfundsøkonomiske gevinster ved kollektive løsninger.
Fakta:
De danske byer er presset af:
– vand fra oven – stigende grundvand fra neden – fyldte vandløb fra baglandet – perioder med stormflod ude fra havet
Med regeringens seneste tiltag har vandselskaberne nu sammen med de kommunale myndigheder hjemmel og mulighed for at reducere oversvømmelser af vores byer ved hjælp af:
– at adskille spildevand og regnvand i kloaksystemerne – at håndtere regnvand på overfladen – at afhjælpe områder med højtstående grundvand – at afskære vandløb opstrøms for byerne
Flytbart væksthus opført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond giver håb for indlagte patienter og gør livet grønnere på Psykiatrisk Afdeling Odense.
Natur er godt for mange ting. Også når mennesker er indlagt på grund af alvorlig psykisk sygdom. På Psykiatrisk Afdeling Odense har afdelingen valgt at gå nye veje for at give nuværende og tidligere patienter positive input i en hverdag, som kan være krævende at komme igennem.
Samtidig tager medarbejderne forskud på en hel buket af aktiviteter, der egentlig først skulle starte op efter indflytningen på Nyt OUH.
Den A. P. Møllerske Støttefond har doneret 520.000 til det nye flytbare væksthus, der bliver et naturligt centrum for udendørs gøremål for indlagte og tidligere patienter på afdelingen.
– Vi vil gerne sige mange tak til fonden for deres donation, som allerede i dag gør en forskel for vores patienter, siger Rikke Sveistrup, chefsygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Odense. Forud for etableringen af væksthuset har afdelingen også ansat en ny type medarbejder. En såkaldt spirekonsulent med grønne fingre og pædagogisk baggrund er med til at flytte patienternes fokus fra sygdom til helt jordnære aktiviteter, der skaber mening og håb uden brug af medicin.
Flytbart væksthus opført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond giver håb for indlagte patienter og gør livet grønnere på Psykiatrisk Afdeling Odense.
– Væksthuset er den ideelle ramme for de udendørsaktiviteter, vi laver sammen med vores patienter, fortæller, spirekonsulent Liv Toke Krautwald. Og der er masser af inspiration og mening at hente i arbejdet med planter. Lige fra, at det spæde frø bliver lagt i pottemulden, til en færdig plante står i fuldt flor.
– Vi får så mange positive tilkendegivelser fra de patienter, som har overskud til at give sig i kast med aktiviteterne udendørs. Det kan være noget så enkelt som at så et frø i en potte og se det spire frem, siger Liv Toke Krautwald.
Men det behøver ikke at handle om at nusse med planter. Det kan også bare være det at samles udendørs. Med væksthuset kan afdelingen nu tilbyde den slags aktiviteter året rundt.
Tankerne bag væksthuset er desuden at skabe et miljø, som er med til at åbne sanserne og vejrtrækningen og nære nysgerrigheden for naturen. De elementer kan hjælpe patienterne tættere på et mindre stressende og mere rigt liv og forhåbentligt også en hurtigere helbredelse.
Ved etableringen af væksthuset, kan psykiatrien tilbyde patienterne et miljø, hvor de kan sætte ”dagsordenen” for deres brug af natur gennem dyrknings- og værkstedsbaserede aktiviteter. Samtidig kan væksthuset give en tryg overgang fra indendørs- til udendørsaktiviteter.
En vigtig forudsætning for donationen til væksthuset er, at det kan flytte med ud til den nyopførte psykiatriske afdeling på Nyt OUH, når den forventeligt er klar til brug i begyndelsen af 2025.
Væksthuset bliver indviet d. 24. oktober 2023 ved en intern reception for patienter og medarbejdere.
KL glæder sig over, at regeringens nye klimatilpasningsplan indeholder vigtige indsatser, som vil gøre det lettere for kommuner og danskere at sikre byer, kyster, infrastruktur og boliger mod voldsomt vejr.
Regeringen har mandag præsenteret sin nye Klimatilpasningsplan 1, som skal give kommuner og grundejere bedre handlemuligheder, når klimaforandringerne rammer kyster, byer, boliger og infrastruktur.
Planen indeholder flere af de tiltag, som kommunerne længe har efterspurgt.
– Når stormen raser, regnen vælter ned, eller grundvandet stiger op, er det både borgernes tryghed og værdier for milliarder der er på spil. Derfor har vi længe efterlyst, at mulighederne for at lave klimatilpasning bliver bedre, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og fortsætter:
– I dag får vi så den første klimatilpasningsplan fra regeringen. Og den rummer flere af de tiltag, kommunerne har efterspurgt i en årrække. Vi har mange års erfaring med, hvad der skal til for at gennemføre klimatilpasning i praksis, og vi er tæt på de borgere, som klimaforandringerne rammer. Nu bliver mulighederne for at lykkes med opgaven forhåbentlig endnu bedre. Derfor ser vi frem til at bidrage til at føre planen ud i livet.
Vigtigt, at økonomien er gennemskuelig
KL glæder sig blandt andet over, at kommunerne nu får mulighed for at tage hånd om udfordringen med højtstående grundvand i byområderne. Det har indtil nu været et hul i lovgivningen, hvor borgerne har stået alene med udfordringen. Regeringen lægger op til, at kommunerne – ligesom ved skybrudsløsninger – fremover kan beslutte, hvor der skal gennemføres kollektive løsninger, der afhjælper problemet med højtstående grundvand. Det er så spildevandsselskaberne, der får opgaven med at udføre løsningerne i praksis.
Samtidig lægger regeringen op til at skabe et enklere regelsæt for, hvordan borgerne fordeler den økonomiske byrde i klimatilpasningsprojekter. Så der bliver en bedre sammenhæng mellem de investeringer, som borgerne selv skal stå for, og dét borgerne får ud af det.
– Klimatilpasning er rigtig dyrt. Og det er oftest den enkelte grundejer, som regningen hviler på. Derfor skal økonomien også være mere gennemskuelig, og reglerne skal give bedre mening i virkeligheden, end de gør i dag. Ellers kommer vi ingen vegne. Det er godt, at der nu tages nogle skridt i den retning, siger Kenneth Muhs, næstformand i KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Men planen skal følges op af mere.
– Vi mangler stadig at få taget politisk stilling til, hvordan de helt store klimatilpasningsprojekter skal finansieres. For dén regning bør ikke havne hos den enkelte dansker og grundejer. Vi bliver nødt til at drøfte en national prioritering af statslige midler til de områder, hvor risikoen er størst, siger Kenneth Muhs.
Lovgivningerne må ikke modarbejde hinanden
De to KL-politikere peger også på, at det er vigtigt, at man ikke opdeler stormflod ved kysterne, grundvand i kældrene og oversvømmelser på grund af skybrud og langtidsregn i hver sin boks.
– Vandet kommer fra alle sider – oppe fra himlen, nede fra grundvandet, ude fra havet. Klimatilpasningen skal kunne rumme det hele. I dag er der lovgivning, der skal sikre klimatilpasning, og lovgivning, der skal beskytte naturen. Vi ser ofte eksempler på, at de to lovgivninger spænder ben for hinanden. Men vi har brug for, at vi i de samme områder kan lave klimatilpasning og værne om naturen. Umiddelbart rummer regeringens nye plan ikke tiltag, der sikrer, at vi tager hånd om det. Så det håber vi, at der vil være stort fokus på i det fremtidige arbejde, siger Birgit S. Hansen.
Samarbejde mellem sparekasse og konsulentvirksomhed giver virksomhedskunder i Middelfart Sparekasse inspiration til at komme i gang med bæredygtighedsarbejdet. Hos Murerfirmaet Rishøj A/S har rapporten sat gang i initiativerne.
Murermester Peter Rishøj, indehaver af murerfirmaet Rishøj A/S, har egentlig nok at gøre med at lede sin forretning og ca. 50 medarbejdere. Så overskuddet til at sætte sig ind i ny – og lidt fjern regulering – som fx kommende ESG-regler er naturligt nok begrænset.
Dog ikke mere end, at murermesteren godt ved, at ”der er noget på vej”, og derfor takkede han ja til at få lavet en ESG Tilstandsrapport, et nyt værditilbud, som Middelfart Sparekasse tilbyder sine erhvervskunder gennem konsulentvirksomheden Sustainable Business Solutions (SBS).
På grund af rapporten er der nu kommet solceller på en af Peter Rishøjs lagerhaller i Gelsted. Og han har fået et langt bedre overblik over hans muligheder og udfordringer, når det kommer til bæredygtighed.
– En lokal håndværker som mig har ikke læst alle lektier på ESG-området, og jeg blev glædeligt overrasket over, hvor mange ting vi allerede havde styr på, ikke mindst på det sociale område, siger Peter Rishøj og fortsætter:
– Konsulentbesøget og rapporten har hjulpet mig til at tænke i nye baner. Der åbnede sig en helt ny verden for mig.
Ud over solcellerne har Peter Rishøj bl.a. været i dialog med den lokale trælast om priser på mere grønne produkter end de gængse – så han er klar, når efterspørgslen kommer.
ESG-byrden klemmer SMV’erne
Mens store virksomheder allerede er godt i gang med ESG-arbejdet, er det sværere for de mindre og mellemstore. Det er den erkendelse, der har ført til, at Middelfart Sparekasse nu tilbyder kunderne en ESG Tilstandsrapport.
– ESG er en stor opgave for os, selv om vi er 400 medarbejdere og har kolleger, der arbejder dedikeret med området. For mindre virksomheder kan det være tæt på uoverkommeligt. Virkeligheden er bare, at hvis man ikke er med, så risikerer man på sigt at miste ordrer og dermed indtjening, siger Bjarne Jacobsen, ESG- og kommunikationsdirektør i Middelfart Sparekasse.
Effektiv hjælp til arbejdet
Det er med hjælp fra Sustainable Business Solutions, at sparekassen tilbyder erhvervskunderne et effektivt og meget konkret værktøj, som sikrer retning og overblik.
– Vi er interesserede i at vores erhvervskunder står godt i konkurrencen, og her er ESG-arbejdet afgørende på sigt. Vi har en interesse i her og nu at hjælpe vores kunder i gang, og der kan ESG Tilstandsrapporten være en effektiv start. Hensigten er, at virksomhederne med et meget begrænset ressourceforbrug får en oversigt over muligheder og mangler på bæredygtighedsområdet – inklusiv konkrete forslag til handlinger, siger Sune Hasseltoft, erhvervschef i Middelfart Sparekasse.
Alliance med førende ESG-eksperter
Sparekassen har erkendt, at alle rådgivere ikke skal være ESG-eksperter. De skal derimod fungere som bindeled mellem kunderne og eksperterne; i dette tilfælde SBS. Virksomheden bygger på 15 års erfaring med ESG-rådgivning og implementering af bæredygtighed og klimahandling hos mindre og mellemstore virksomheder samt nogle af landets største virksomheder.
– Vi er oppe at køre over, at Middelfart Sparekasse rækker ud til erhvervskunderne på den her måde. Kombinationen af deres kendskab til hver enkelt kunde og vores ekspertise på ESG kommer til at stille kunderne bedre ved at give dem konkrete handlemuligheder, der støtter deres forretning direkte. Det er ikke bare det, kunderne har brug for. Det er det, vi alle har brug for at lykkes med bæredygtig omstilling og opfyldelse af nationale og internationale mål, siger Helle Bergstrøm, direktør i SBS.
Fakta om ESG Tilstandsrapporten
Udbydes af Middelfart Sparekasse i samarbejde med Sustainable Business Solutions Virksomhedens nøglepersoner interviewes af SBS, der herefter leverer overblik over muligheder, udfordringer og konkrete handlemuligheder
Mange danskere har anmeldt skader efter stormflod i Naturskadebasen, hvor samtlige anmeldelser samles. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for Naturskaderådet, guider her til, hvad du skal gøre, hvis du er ramt.
Der er allerede nu anmeldt 1915 skader som følge af stormfloden fredag-lørdag i sidste uge. Det viser tal fra Naturskaderådet, som sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
– Vi har nu rundet 1915 skadesanmeldelser, hvilket er rigtig mange sammenlignet med tidligere stormfloder. Men vi har endnu ikke set det fulde antal sager, da mange formentlig stadigvæk er ved at danne sig et overblik over, hvad der er beskadiget, siger Poul Jensen, der er chefkonsulent i Naturskaderådets sekretariat og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ekspert i naturkatastrofeordninger og tilknyttede forsikrings- og erstatningsordninger.
Stormflodsordningen har eksisteret i 33 år og er indrettet, så alle er sikre på at få den erstatning, de er berettiget til. Den hidtil største hændelse målt på antal skader var stormfloden efter stormen i 2006, hvor der blev registreret cirka 4000 skader, mens stormen Bodil i 2013 er den hidtil dyreste, da der blev udbetalt erstatninger for omkring 1 milliard kroner.
Borgere kan selv anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) eller bede deres forsikringsselskab hjælpe sig med en anmeldelse. Det er forsikringsselskabet, der skal behandle deres sag, svare på spørgsmål og hjælpe dem med processen.
– Hvis man er i tvivl eller har spørgsmål, skal man kontakte sit forsikringsselskab. Det er nemmest, hvis man selv anmelder skaden i Naturskadebasen, men man kan også gøre det ved at ringe til sit forsikringsselskab, som så opretter sagen i Naturskadebasen. Det vigtige er, at man sætter det hele i gang i form af en anmeldelse, siger Poul Jensen.
Sidste frist for at anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) som følge af stormfloden fredag-lørdag er 21. december 2023.
Da det er et stort område, der er ramt af stormflod, er der også mange skader og dermed mange henvendelser, som giver pres på telefonerne hos forsikringsselskaberne og i Naturskaderådets sekretariat.
– Vi har forståelse for, at det er en frustrerende situation for boligejerne, som blev ramt, og det er vores helt klare indtryk, at forsikringsselskaberne arbejder på højtryk. Der er dog enkelte ting, man kan forsøge at gøre for at lette sagsbehandlingen for alle parter, siger Poul Jensen og fortsætter:
– Udover at sørge for, at skaden bliver anmeldt, og at forsikringsselskabet får de oplysninger, det beder om, er det en hjælp for alle, hvis der er styr på dokumentationen.
Tag gerne billeder – især hvis det er nødvendigt at reparere eller bortskaffe ødelagte genstande, inden skaden bliver besigtiget af forsikringsselskabets taksator. Når udbedringen af skader er gået i gang, og der er udført håndværksarbejde, så gem fakturaerne. De skal indsendes til forsikringsselskabet som dokumentation for udbetaling af erstatning.
Den unge iværksætter Jini Nassan fra Middelfart arbejder med virksomheden Vour. Han var træt af arbejdstiderne i fritidsjobbet, og besluttede sig for at blive selvstændig.
Jini havde et fritidsjob, men det passede ikke ind i hans skoleliv, derfor besluttede han sig for at blive selvstændig.
– I min fritid arbejder jeg på min virksomhed, som mest er et sidehop efter skolen. Udover det, så havde jeg et arbejde før, som jeg var træt af. Jeg synes, at det var irriterende at komme hjem klokken 23.00 hver eneste dag, når jeg havde skole næste dag, så jeg synes, at det var bedre, at kunne have sit eget firma, hvor man bestemmer lidt mere over sig selv, selvom det har været meget svært. I starten var det meget svært, men så med tiden begynder det at blive meget lettere, fortæller Jini Nassan.
Lønnen var også en motivation, han følte ikke, at han fik nok i forhold til, hvor hårdt han arbejdede.
Det var fedt i forhold til personalet, men jeg følte ikke, at jeg fik nok i løn i forhold til, hvor hårdt jeg arbejdede. Man arbejdede skide hårdt, og hver gang jeg kom hjem så faldt jeg bare direkte ned på min seng, og jeg kunne bare ikke mere, så af den grund, så var det sådan, at nu gad jeg ikke mere, så sagde jeg op, og sagde til min bror, at jeg gerne ville starte mit eget, og der startede han med at sige, at jeg bare skulle undersøge det inden jeg begyndte, så meget jeg kunne. Det gjorde jeg så i et par måneder faktisk, cirka et halvt år, og så gik jeg i gang, og her er vi så nu, fortæller Nassan og tilføjer:
– Både og. I starten tænkte man okay, nu kører det, vi er i gang, så det går nok, men så finder man ud af med tiden, at man bliver lidt presset, for kunderne giver ikke bare en chance, når man har et firma, for de kender dig ikke personligt. Af den grund, så kan det godt være svært nogle gange, fordi kunder kan godt presse dig, selvom de ikke engang kender dig, så kan man godt føle sig lidt presset nogle gange.
Hvorfor hedder dit firma, Vour?
– Det er fordi, jeg går meget op i, at jeg ville have et community, et fællesskab, der går over verden og tager over det. Vour det en forkortelse af ‘Devour’, og vores motto er “Devour the world”, sådan at overtage verden, og det er der det kom fra, fordi jeg gerne vil have et fællesskab, som ikke nødvendigvis tager tøjet på, bare fordi det er fedt, men for at være en del af et fællesskab.
Den første kollektion blev udsolgt, og den anden er gået rimelig godt.
– Det her er min anden kollektion. Den første kollektion blev udsolgt, og den anden kollektion er gået rimelig godt, og jeg har fået solgt en masse på min hjemmeside, min hjemmeside hedder ‘vourwrld.com’, og der har jeg fået en masse solgt, så derfor er jeg begyndt at lave hoodies og caps nu, som kommer om et par uger, siger han og tilføjer:
– Min målgruppe var unge mennesker, men begge køn, og så er der nogle gange også voksne, der køber af mig. Det er faktisk alt lige fra børn, til voksne og unge, men den største målgruppe er nok unge mennesker.
Har du gode råd til andre, der vil starte op?
– Hver eneste ord og tanker du får om et tøjbrand, det skal man bare undersøge. Du skal få så meget viden, at du bliver træt af at søge, og at når du søger på noget, at der så står, at du allerede har set det, du skal bare undersøge, undersøge og undersøge og til sidst komme i gang, siger Jini Nassan og fortsætter:
– Jeg har gang i en leverandør lige nu, og det var den største del, og det sværeste for mig at finde, men igen var det gennem internettet, at jeg søgte. Internettet er ens bedste ven, og uden det ville jeg aldrig kunne have startet sådan et brand. Min bror havde også et job, hvor han re-seller tøj, og ham gik jeg også til i starten, hvor han også hjalp mig en del.
Hvordan er det at arbejde med familie?
– Jeg vil også sige, at i sidste ende afhænger det også rigtig meget af en selv, og om man selv har lyst. Min bror sagde jo også selv, at jeg skulle være den der undersøgte det, og at han ikke ville hjælpe mig, for at jeg kunne lære det selv, og hvis han bare havde forklaret mig det, så ville jeg nok have glemt det hele næste dag. Derfor fandt jeg også ud af, at det nok var bedst, at jeg gjorde det på den måde, så jeg selv fik tankerne, og så jeg selv fik erfaring.
Hvordan er I kommet frem til jeres kunder?
I stedet for at betale for marketing og reklamer, så har vi brugt TikTok og Instagram til det, og så i stedet for at filme i Middelfart, så er vi taget til lidt større byer og har filmet som København og Aarhus. Vi har uploadet videoer, og håbet på at de har bredt sig ud. Det har nok været den nemmeste måde, at få salg på og blive populær. Det virker rigtig godt, og i fremtiden, hvis man bliver lidt større, så kan man bruge penge på reklamer og så videre.
Det er blandt andet området ved Kolding Havn, som TREFOR El-net holder øje med i forhold til præventive afbrydelser af strømmen.
Pakhusene på Jens Holms Vej mod havnen i Kolding, blev pludselig spærret af onsdag eftermiddag. Årsagen er alarmerende: Pakhuse på Dokvej, som opbevarer store mængder træpiller, er nu i fare for at kollapse ud mod Jens Holms Vej.
De berørte træpiller er blevet udsat for vand under den seneste stormflod i weekenden. Dette har ført til, at de har udvidet sig i en bekymrende grad, hvilket har øget trykket på pakhuses vægge og skabt den aktuelle fare.
For at vurdere skadernes omfang og den aktuelle risiko, har TrekantBrand sendt droner op for at skaffe et bedre overblik over situationen. Samtidig er der tilkaldt assistance fra Beredskabsstyrelsen. Deres primære opgave vil være at stabilisere og afstive de skadede mure for at forhindre en potentiel katastrofe. Yderligere er der rekvireret ingeniørbistand for at sikre, at alle nødvendige forholdsregler træffes for at beskytte både ejendomme og borgere.
Det er endnu usikkert, hvor længe Jens Holms Vej vil være spærret, og lokale beboere og erhvervsdrivende opfordres til at holde sig opdateret gennem officielle kanaler og undgå området indtil videre. Sikkerheden går forud, og med flere specialister på stedet arbejder man intenst på at håndtere situationen og sikre områdets stabilitet.
Socialistisk Folkepartis Connie Maybrith Jørgensen har været med til at indgå sit andet budgetforlig i træk i Fredericia. Et budget, der var nødvendigt, men hun ved, at nu venter regningen. Hun håber samtidig, at partierne er klar på at se på udvalg og den politiske struktur igen.
I september blev budget 2024 landet i Fredericia. 19 ud af 21 byrådsmedlemmer stemte for. Det eneste parti, der ikke var med, var Dansk Folkeparti. Det brede forlig var vigtigt for parterne.
– Det vi kan gøre er løbende at følge op og se, hvordan det ser ud i virkeligheden, hvor medarbejderne og borgere mødes, og ikke i administrative lokaler eller i byrådssalen, og se hvad der sker i samfundet, siger Connie Maybrith Jørgensen.
Selvom SF er med i forliget, er alt ikke fryd og gammen for Connie. Hun peger på, at der er plads til forbedringer på blandt andet børne- og skoleområdet.
– Når nu budgettet ser ud som det gør, har Christiansborg en stor aktie i det, hvis vi skal følge det, vi har lagt op til i visionerne, at der er områder, vi skal investere godt og grundigt i, og derfor hilser jeg velkommen, at der er fundet penge til en analyse af børne- og skoleområdet, ledelsesstrukturen, som det er kaldt i budgetforligskonteksten. Der er ingen tvivl om, at vi har udfordringer der. Der er for få, der får en ordentlig uddannelse, og vi har forskellige problemstillinger i byen lige nu, hvilket leder mig hen på med stor tilfredshed, at det er lykkedes at få en fritidsklub indenfor Voldene.
SF ønsker en folkeskole i centrum
Socialistisk Folkeparti er meget tilfredse med, at der kommer en fritidsklub i centrum, men partiet ser også gerne en folkeskole i Kanalbyen. Hellere det end et campus, siger hun.
– Vi har ingen kommunale skoler indenfor Voldene, og det kan man have alle mulige holdninger til – man kan sagtens cykle ud, men jeg synes, at vi har fået en skabt en by, hvor det kræver en pæn høj indtægt, hvis man vil have sit barn i skole inde i byen og dermed har råd til at sende sit barn i privatskole, siger SFs byrådsmedlem.Vi har tre privatskoler indenfor Voldene, og det er sigende. Der er også problemer med, at der foregår ting og sager i byen, der ikke er hensigtsmæssige. Det håber jeg, at et tiltag med en fritidsklub dæmmer op for, siger Connie Maybrith Jørgensen og slår fast:
– I SF vil vi gerne have en folkeskole indenfor Voldene, det giver mere mening for os end at tænke campus. Vi skal have en rigtig fin folkeskole i Kanalbyen, hvis det står til os.
De økonomiske oversigter er stadig usikre
Der er blevet sparet, hvor der kan spares. Derfor har det været et svært budget at lande, og uforudsete udgifter er dukket op. Senest har man opdaget et meget højt vikarforbrug i ældreplejen, som skal skæres ned. Forvaltningens forventning er, at der ikke dukker flere uforudsete udgifter op. Den køber Connie Maybrith Jørgensen ikke.
– Ad flere omgange har vi fået at vide, vi er ved at være der, når det kommer til en god økonomisk oversigt, men det tror jeg stadig ikke, vi er, så vi skal have en buffer, og i SF er vi rolige selvom vi sprænger rammer, det vigtige er, at vi får sikret børnene og familier, så det ikke er hele deres liv, der spoleres, og så lider vi under, at vi ikke har tilbud til dem, da vi har sparet dem sønder og sammen ud af byen, siger Jørgensen.
Connie Maybrith Jørgensen ønsker også, at man får set på udfordringerne på vikarområdet, og set på, hvorfor sygefraværet er så højt.
– Det kommer der en regning for nu. Den må vi forholde os til. Fredericia er ikke stor nok til at have de forkromede tilbud, det må vi erkende, men i samarbejdet med de andre kommuner, kunne man lave noget, så vi havde en en større aktie i, hvad der foregår på senior- og handicapområdet, hvor der også laves en analyse. Hvis man læser forligsteksten, så kan jeg have nogle meninger om det. Det, der bekymrer mig er man ikke tager fat i det, eksempelvis i det store vikarforbrug på senior- og handicapområdet, hvor man tydeligt kan se hvilket botilbud, der har det største vikarforbrug. Hvorfor interesserer det os ikke, og hvorfor interesserer det høje sygefravær os ikke?, siger hun og tilføjer:
– Jeg har spurgt en politisk kollega om det, og svaret var, at det er der, de vanskelige borgere bor, og det er også rigtigt, men bor de så de rigtige steder? Kigger man på historien ved man godt, at en del af de borgere, der blev flyttet ind der, dem køber vi tilbud til udenbys fra, fordi rammerne er forkerte. Vi har bøvlet med det i årevis, og vi tager ikke fat om nældens rod og siger: Det her er fejlslagen, og kunne man lave noget andet i de andre bygninger i stedet for at insistere på, at de skal være velegnet til borgere, der ikke kan tage hensyn til hinanden? siger hun.
Der er andre steder i kommunen, hvor de gør det bedre, der skal man kigge hen, mener SF’eren.
– Jeg er med på, at det er en god ide at kigge på fagligheden og sikre, at medarbejderne får den uddannelse de skal have, men hvis vi ikke kigger på rammerne, så kan man se på Ullerupdalvej, hvor sygefraværet er meget lavere, og det kan ikke alene handle om, at borgerne har færre forhindringer. Det kan have noget med rammerne at gøre, fordi de er borgere, hvor nogen af dem ikke havde problemer, før de boede på den måde, og hvis vi ikke tør røre ved det, kan man blive ved og ved.
Problemet for Connie Maybrith er ikke, at man tror, at man gør det rigtige og bliver ved med det. For hende er problemet et andet sted. Det handler om den løbende store udskriftning af personale.
– Nej, et af problemerne er udskiftningen, der har været på ledelsesniveauet i Fredericia Kommune. Det har givet ledelsesproblemer, og det har ikke været meget på handicap, men det har det været på direktionsniveau, og det med at have været der længe nok til at have indblik i, hvad der foregår, og det er bydende nødvendigt, at vi som politikere landede forliget og vi er venner alle sammen, og det var godt. Stort set var alle med, og nu venter arbejdet. Vi svigter vores borgere og personale, hvis vi ikke holder fokus på det, og virker det så? Eller fjerner man bare pengene fra budgetterne og overlader balladen til medarbejderne?, spørger SF’eren.
Et muligt tiltag, set fra Connie Maybrith Jørgensens synspunkt, vil være at ryste posen i byrådet. Hun mener, at flere har siddet på en bestemt post for længe.
– Jeg vil tillade mig at sige, at det har de været, uanset hvilket parti, vi taler om, så har de været meget grundige med at kigge på høringssvar, og det betyder noget, men der hvor vi er udfordret også er, at der er nogen, nu risikerer jeg nok at få lidt bank, for det jeg siger, men der er nogen som sidder for længe i byrådet og i de samme udvalg, måske kunne det være godt at røre i gryden, så der kommer friske øjne på, så man ikke selv skal vurdere noget, man måske selv synes er en god ide, som man selv har bakket op om for at få indført. Det kunne jeg godt tænke mig. Og at man overvejer dem, man vælger til at sidde i et udvalg, også er nogen, der har forudsætninger for det, forklarer hun.
I Fredericia har man pt. ni udvlag, samt to såkaldte § 17, stk. 4-udvalg. Det er over landsgennemsnittet, og et punkt, hvor man kan skære ned i Fredericia, hvis det står til Connie Maybrith Jørgensen.
– Jeg tænker generelt, vi har for mange udvalg, og det ved folk godt, at jeg mener. Jeg håber, at man næste gang man konstituerer byrådet kigger på, og så tænker jeg, at en selvransagelse i partierne vil være godt. Man skal prøve at se på, hvad man har været med til, hvor længe har man siddet der og hvad man har taget af beslutninger, fordi det giver blokeringer. Jeg hader, når nogen har sagt, at det jeg har lavet for et par år siden, ikke er relevant længere, men sådan er det, og det må man leve med, også i politik og det håber jeg vi kan nå frem til, slutter hun.
Tirsdag aften var der en alvorlig hændelse på Taulovmotorvejen, hvor en varebil forulykkede som følge af vand på kørebanen. Uheldet skete præcist kl. 22:59.
Ifølge de første rapporter mistede føreren af varebilen kontrol over bilen på grund af den våde overflade og det uforudsigelige vejgreb.
På Sydøstjyllands Politis døgnrapport er der ikke oplysninger om føreren af varebilen.
Det voldsomme vejr og den høje vandstand er ikke slut endnu. Nu varsler DMI farligt vejr som følge af et større regnvejr, der breder sig over landet i dag.
Varsel for kraftig regn
I løbet af tirsdagen bevæger et lavtryk sig langsomt op over Nordsøen sydfra, og en tilhørende front med regn vil efterhånden langsomt bevæge sig op over Danmark fra syd. Natten til onsdag kan fronten en overgang næsten gå i stå halvvejs op over Danmark, hvorved der vil komme en del nedbør, især i den centrale del af Jylland, skriver DMI.
– Vi har udsendt DMI varsel for kraftig regn gældende fra tirsdag middag til onsdag middag for den centrale del af Jylland, mens vi har et DMI risiko for kraftig regn for områder lige syd og lige nord herfor. Kraftig regn defineres ved nedbørsmængder over 30 mm i forbindelse med et regnvejr. De seneste prognoser indikerer, at der fra tirsdag middag til onsdag middag vil komme over 20 mm nedbør mange steder i Danmark men, at der i den centrale del af Jylland vil falde mellem 25 og 45 mm nedbør, fortsætter DMI.
Lokale problemer
Efter weekendens uvejr, er vandstanden i vandløbene stadig over normalen – især i den centrale del af Østjylland fra Kolding til Horsens. Yderligere 25-45 mm regn i løbet af tirsdag og onsdag kan derfor lokalt give problemer med oversvømmelser langs vandløb og søer. Fra regnen lander på jorden til, at vandet når ud i de større vandløb, vil der typisk gå 12 til 24 timer.
Vagthavende meteorolog, Anja Bodholdt, mandag den 23. oktober, kl. 23.30
