Aftale skal løfte velfærd og infrastruktur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredag blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om en økonomiaftale for 2025, der markerer det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år. Aftalen, der indebærer en forøgelse af kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr., vil muliggøre betydelige investeringer i lokal velfærd, herunder folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme med 3,4 mia. kr. og giver kommunerne mulighed for markante investeringer i bedre velfærd. Aftalen indebærer det største realløft i mere end 15 år. Parterne er som en del af aftalen enige om mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der vil bidrage til at frigøre et trecifret millionbeløb lokalt. Parterne er derudover enige om et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025.

Foto: AVISEN

– Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt at investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har indgået en rigtig god aftale med kommunerne, der giver velfærden et markant løft og samtidig sikrer de særligt vanskeligt stillede kommuner ekstra penge, tilføjer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Sophie Løhde. Foto: AVISEN

KL’s formand Martin Damm fremhæver aftalens historiske karakter:

– Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden.

Næstformand Jacob Bundsgaard pointerer vigtigheden af prioritering:

– Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter, men med aftalen er der plads til at udvikle velfærden.

Store investeringer i infrastruktur og grøn omstilling

Aftalen fastsætter et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025, hvilket sikrer gode muligheder for investeringer i både fysiske rammer for velfærden og den grønne omstilling. 0,6 mia. kr. er øremærket til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet, mens 0,9 mia. kr. går til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen.

KL og regeringen har også til hensigt at styrke klimatilpasningen for bedre at kunne håndtere mere ekstremt vejr i fremtiden. De vil samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, hvor lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen.

Regelforenklinger og reduktion af administrationsudgifter

Aftalen inkluderer mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der skal øge kommunernes frihed og forventes at frigøre et trecifret millionbeløb, når tiltagene er fuldt indfaset. Dette skal bidrage til mindre bureaukrati og administration i både staten og kommunerne.

Desuden er der aftalt en reduktion af administrationsudgifterne med 242 mio. kr. Regeringen vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration, hvilket skal bidrage til at styrke den lokale velfærd.

Fokus på folkeskolen

Et centralt tema i forhandlingerne har været folkeskoleområdet, hvor parterne er enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes. Dette skal sikre, at langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, og at ressourcerne til specialundervisning optimeres.

– Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, siger Jacob Bundsgaard.

Med denne omfattende aftale tages der vigtige skridt mod et grundlæggende retningsskifte for velfærden i Danmark. Kommunerne får nu mulighed for at udvikle og styrke velfærden til gavn for alle borgere.

Opsummering: Aftale om kommunernes økonomi for 2025

Indledning

  • Kommunerne får med økonomiaftalen for 2025 mulighed for markante investeringer i velfærd, herunder skoler, ældrepleje og dagtilbud.
  • Fokus på at reducere administrationsudgifter og øge borgernær velfærd.
  • Regeringen vil reducere statslig administration med 1.000 årsværk i 2025 for at finansiere lokale velfærdsindsatser.

Økonomiske rammer

  • Servicerammen løftes med 3,4 mia. kr., og der skal spares 242 mio. kr. på administration.
  • Den samlede serviceramme udgør 323,6 mia. kr.
  • Anlægsniveauet fastsættes til 20,3 mia. kr. for 2025, med en ekstra investering i botilbudskapaciteten.
  • Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025.

Regelforenklinger og frihedsgrader

  • 113 regelforenklinger aftalt for at mindske bureaukrati og øge lokal frihed.
  • Initiativer til frisættelse af den offentlige sektor, herunder nye tilsyns- og dokumentationskrav.

Folkeskolen

  • Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, der løsner bindingerne i folkeskoleloven og styrker almenundervisningen.
  • Samarbejde om at reducere udgifter til specialundervisning og styrke inkluderende fællesskaber.

Ældreplejen

  • Ældrereform med et kvalitetsløft på 1 mia. kr. årligt frem mod 2027.
  • Fokus på helhedspleje, borgernær visitation og faste tværfaglige teams.
  • Styrket borgerens frie valg mellem leverandører og reduktion af bureaukrati i ældreplejen.

Digitalisering og kunstig intelligens

  • Oprettelse af en digital taskforce for kunstig intelligens for at gøre Danmark verdensførende inden for AI i den offentlige sektor.
  • Fokus på at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor.

Sundhed

  • Fortsat understøttelse af 10-årsplanen for psykiatrien og opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
  • Øget brug af dosispakket medicin og modernisering af Det Fælles Medicinkort.

Klima og grøn omstilling

  • Styrket indsats for klimatilpasning med fokus på stormflod og højtstående grundvand.
  • Lokale klimahandlingsplaner og samarbejde om udtagning af lavbundsjorder.

Øvrige initiativer

  • Fokus på at nedbringe kommunernes samlede gæld og overholdelse af skattefastsættelse.
  • Samarbejde om fælles løsninger og effektivisering af indkøb i den offentlige sektor.

Faktaark om kommunernes anlægs- og serviceudgifter

Kommunernes anlægsudgifter

  • Kommunernes samlede anlægsramme fastsættes til 20,3 mia. kr. i 2025.
  • Der afsættes 0,6 mia. kr. specifikt til investeringer i udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet i 2025.
  • Investeringerne i kommunal botilbudskapacitet øges med i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026.
  • En historisk oversigt viser variation i de aftalte anlægsudgifter fra 20,6 mia. kr. i 2007 til 20,3 mia. kr. i 2025, med højdepunkter som 29,0 mia. kr. i 2010 og lavpunkter som 19,6 mia. kr. i 2023.

Løft af kommunernes serviceudgifter

  • Kommunernes serviceramme løftes realt med 3,2 mia. kr. i 2025.
  • En oversigt over aftalte realløft af kommunernes serviceramme viser, at løftene har varieret betydeligt over årene, med negative justeringer i visse år (fx -2,2 mia. kr. i 2012 og 2013) og positive løft i andre år (fx 3,2 mia. kr. i 2025).
  • Den største stigning ses fra 2024 til 2025, delvist på grund af kvalitetsløftet af ældreplejen, som også omfattede en velfærdshåndsrækning på 650 mio. kr. fra Finansloven 2024.

FHK’s håndboldhelte fejres lørdag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Uanset udfaldet af Fredericia Håndboldklubs afgørende DM-finale på lørdag mod Aalborg, er der lagt op til folkefest i Fredericia efterfølgende.

Håndboldfeberen lever i håndboldmekkaet 7000 Fredericia.

Byen har mulighed for at hjemtage den første DM-titel siden 1979, da Fredericia KFUM vandt deres femte mesterskab i træk. Nu hedder årstallet 2024, og siden har der været en fusion mellem Fredericia FF og Fredericia KFUM, samt en konkurs og én stor optur.

Opturen er i denne sæson kulmineret. Først med deltagelse i pokalturneringens Final4, og sidenhen blev klubben nummer to i grundspillet. Efter en tæt slutspilspulje kom FHK videre til semifinalen, hvor Ribe-Esbjerg blev nedlagt over tre kampe.

Nu er finaleserien i gang, og ingen af holdene vil igen give sig. Det første opgør vandt Aalborg 31-26, men i kampen onsdag aften vandt FHK 31-30, og fremtvang dermed en tredje og afgørende DM-finale.

Uanset udfaldet af kampen i Aalborg, hvor omkring 500 FHK-fans forventes på lægterne, vil der være lagt op til byfest i Fredericia efterfølgende. I lighed med efter sidste sæsons bronzemedalje vil FHK-truppen blive hyldet på Urbania Street Food, hvor de formentlig vil ankomme omkring 21:15-tiden.

Folkeskolen i Fredericia er udfordret, og der skal handling til.

Af
Poul Rand
-
0

I et indlæg skriver Venstre at et ensidigt fokus på blot at tilføre området flere midler ikke er nok. Dette er vi i Liberal Alliance enig i, som undertegnede også i flere indlæg udtrykker.

Men hvad er så løsningen. citat” Vi synes, der skal mere fokus på de boglige fag som dansk og matematik. Det er fint også at indføre flere praksisfaglige fag, ” er det et konkret udspil?

I Liberal Alliance deltager gerne i konkrete løsningsmodeller, hvor muligt. Til de 2 venstre løver der i artiklen virker lidt håbløse overfor opgaven, Liberal Alliance opfordre Jer til at tage arbejdshandskerne på, Pernelle er Formand for Unge- og Uddannelsesudvalget (Venstre), Niels Martin Vind  er underviser på Gymnasiet, så i må da have lidt konkrete udspil i bagagen?

En håndværker har brug for  Dansk og matematik, antyder i andet, tager i meget fejl. På værkstedgulvet skal basis viden være i orden, verden er mere og mere kompleks, mange maskiner kræver programmeringskendskab på et højt niveau, en tømre skal hurtigt kunne regne en mindre konstruktiv ændring ud og en maskinarbejder skal dreje på en tusindedel, en elektriker skal have stor kendskab til styring og moderne teknologi osv. osv.

Danmarks unge er danmarks fremtid. Citat ”For Venstre handler det ligesom meget om, at vi skal sætte en politisk retning for vores folkeskole”. Gør det? Glem politikken, få budgetterne til at stemme, stil krav til ledelsen og kompetencekrav til eleverne siger vi i Liberal Alliance, men via indlæringsmodeller der er fleksible. Ikke en nem opgave ved vi.

Der er brug for en grundig og gennemtænkt plan, der sikrer, at hver underviser og krone brugt på skoleområdet giver maksimalt udbytte for eleverne og de kompetencekrav/færdigheder der er målet, og ikke blot en naiv tro på, at flere penge alene løser problemerne.

I Liberal Alliance er vi glade for at Venstre ser seriøst på problemstillingen og vil sætte fokus på dette, LA håber andre partier også involvere sig fagligt i emnet, ikke bare kommer med løse ord og lader forvaltningen hive en ny kanin op af hatten.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance, KV25 Kandidat.

Stor færdselsindsats i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Niclas Jessen

Politiet har haft en stor færdselsindsats i Fredericia, hvor der blev uddelt flere klip.

Det var primært i byområderne, at indsatsen fandt sted, og der var en person, som kørte 79 km/t i en 50 km/t-zone. I alt blev der uddelt fem klip på baggrund af hastighedsovertrædelser.

Foruden hastighedsovertrædelserne sigtede politiet 16 personer for at køre med håndholdt mobiltelefon, tre personer for at køre uden sele, to bilister for at køre uden førerret, og en enkelt knallert var ulovlig.

En 37-årig serbisk mand skilte sig ud i mængden. Det viste sig, at han havde oplyst et falsk navn og fremvist et falsk kørekort. Læs mere om det her:

Efterlyst serber viste falsk id til politiet

Efterlyst serber viste falsk id til politiet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En 37-årig serbisk mand fik tre sigtelser, da han blev stoppet i Fredericia torsdag i forbindelse med en færdselsindsats.

Politikredsen i Fredericia havde torsdag i samarbejde med den operative afdeling fra Vejle en skærpet færdselsindsats i Fredericia.

Politiet standsede en bil, som blev kørt af en serbisk mand. Han oplyste falsk navn og viste et falsk kørekort, hvorfor politiet tog ham med ind til afhøring.

Det viste sig, at den 37-årige serbiske mand var efterlyst i småsager fra andre politikredse og heller ikke havde noget kørekort. Da han også kørte med en håndholdt mobiltelefon, blev han også sigtet for det.

To mænd idømt fem og 11 års fængsel i sag om indsmugling af amfetamin   

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Den 11. januar fandt Toldstyrelsen flere pakker med amfetamin hos en kurervirksomhed i Trekantområdet. Sydøstjyllands Politis efterfølgende efterforskning og tiltalerejsning har ført til, at to mænd fra Billund Kommune er blevet idømt henholdsvis fem og 11 års fængsel.

Fredag den 12. januar 2024 fremstillede Sydøstjyllands Politi to personer i et grundlovsforhør for lukkede døre for indsmugling og forsøg på indsmugling af mindst 34 kilo amfetamin.

Fremstillingen skete på baggrund af en kontrol foretaget af Toldstyrelsen den 11. januar af forsendelser hos en kurervirksomhed i Trekantområdet. Her fandt Toldstyrelsen flere pakker, der alle var sendt fra udlandet og havde den samme afsender. Pakkerne indeholdt amfetamin, der var vakuumpakket og opbevaret i plastikkasser.

Toldstyrelsen kontaktede umiddelbart efter fundet Sydøstjyllands Politi, der iværksatte en efterforskning.

De to sigtede blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger. Der er tale en to mænd på henholdsvis 37 og 32 år, der begge har bopæl i Billund Kommune.

Den 37-årige, der tilstod sin rolle i sagen, blev den 24. april idømt 11 års fængsel for i forening at have indført cirka 17 kilo amfetamin fra Holland til Danmark med henblik på videreoverdragelse. Han blev også dømt for at have været i besiddelse af yderligere tre kilo amfetamin samt for forsøg på at indføre yderligere 17 kilo amfetamin. Han modtog dommen.

Den 32-årig mand blev i går idømt 5 års fængsel for at have indført cirka 17 kilo amfetamin fra Holland. Manden var også tiltalt for at have forsøgt at indføre yderligere 17 kilo amfetamin. Den del blev han frifundet for. Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Ved retsmødet i går mødte specialanklager Anna Holm Christensen.

Stem bureaukraterne ud af EU!

Af
Thorbjørn Jacobsen
-
0

”USA innoverer, Kina kopierer, EU regulerer!” Så kort kan verdenssituationen desværre opsummeres, og det kan mærkes i alle dele af samfundet. Fortsætter denne udvikling, så efterlades Europa på perronen, uden geopolitisk relevans. Det er på tide at stemme bureaukraterne hjem!

Reguleringstrangen sætter sig eksempelvis i vores økonomiske vækst, hvor vi langsomt men sikkert udkonkurreres af amerikanerne. I 2013 var Europas samlede BNP 14% højere end USA’s ifølge McKinsey, men nu 10 år senere er vi bagud med 17%.

En af forklaringerne er ifølge konsulentbureauet den høje grad af regulering. I vores iver efter at beskytte borgerne pålægges alt for mange restriktioner og tunge dokumentationsbyrder. Et par eksempler:

Nye krav rammer fx virksomhederne med tunge registreringsrutiner og årlig afrapportering af virksomhedens bæredygtighed – som løst estimeret koster 7,5 mia kr om året at honorere i Danmark alene.

Medarbejderne får også bureaukrati-hammeren at føle med EU-sanktioneret tidsregistrering fra 1. juli 2024. Tiltaget sker fordi en tysk virksomhed ikke overholdt hviletidsbestemmelserne, og derfor skal hele Europa nu genindføre stempeluret. Det anslås at koste os danskere 1-2,5 milliarder kronerom året i skønne spildte kræfter.

Spørger du enhver erhvervsdrivende eller landmand vil de kunne fremdrage mange flere eksempler på dokumentationskrav og indgribende lovgivning, som lægger yderligere milliarders spild oveni.

Selv i foreningslivet fører EU’s hvidvaskregler og GDPR-lovgivning til panderynker og lange frugtesløse diskussioner – og afsløringerne i dokumentaren ”Den sorte svane” viser tydeligt at dokumentation overhovedet ikke stopper de kriminelle i hverken svindel, hvidvask eller anden kriminalitet.

Det er helt sikkert noble og prisværdige formål der ligger til grund for regeljunglens evige ekspansion. Alle bakker op om at fremme virksomhedernes bæredygtighed, medarbejderneshviletider skal selvfølgelig overholdes og hvidvask og svindel skal stoppes.

Men når en bureaukrat skal løse et problem og virke handlekraftig bliver resultatet desværre oftestover-regulering, symbolpolitik og nye bureaukratiske byrder. Løsningen bliver værre end problemet, og byrden lander hos virksomheder og sagesløse borgere, som intet har med problemet at gøre.

Udover at dræbe folks livslyst er det også gift for vores konkurrenceevne, og mindre vækst betyder færre ressourcer til at løse tidens store udfordringer omkring klima, grøn omstilling og forsvar.

Det er de mange der ødelægger det for de få. Vi skal lade være med at se fiktive trusler i hvert et hjørne af samfundet, og det er på tide at slå bak: Lovgivningen skal forenkles og bureaukratiet skal mindskes. Liberal Alliance foreslår samme medicin i EU som i det danske Folketing: 1 regel ind – 2 regler ud.

De mange frigjorte ressourcer vil gøre os bedre i stand til at håndhæve reglerne i stedet!

Hvis du også er dødtræt af at spilde din tid og samfundets ressourcer på administration og papirskubberi, så er det på tide at stemme bureaukraterne ud af EU. Det vil være til gavn for hver en virksomhed, borger og forening i hele det ganske land!

Replik til skoleområdet

Af
Pernelle Jensen og Niels Martin Vind
-
0

Folkeskolen i Fredericia er udfordret, og der skal handling til. Vi mener dog, at et ensidigt fokus på blot at tilføre området flere midler ikke er nok.

F.eks. er der journalister, som bliver ved med at skrive, at ”Fredericia Kommune driver et af landets billigste skolevæsener”. Vi ved ikke, hvor de har de oplysninger fra, da Indenrigsministeriets tal placerer os som nummer 40, når vi kigger på udgiften til skoleområdet inklusiv specialskole. Så der er mange kommuner, som bruger langt færre penge end os.

Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

I virkeligheden er beløbet brugt pr. elev heller ikke interessant, hvis ikke det anvendte beløb sættes i sammenhæng til resultatet. Vi er fx nysgerrige på, hvorfor det er, at Kolding kommune – som er den billigste kommune – ligger højere på karaktergennemsnittet end Fredericia.

For Venstre handler det ligesom meget om, at vi skal sætte en politisk retning for vores folkeskole. Vi synes, der skal mere fokus på de boglige fag som dansk og matematik. Det er fint også at indføre flere praksisfaglige fag, men det skal ikke være på bekostning af de boglige fag eller med den begrundelse, som der ofte bliver brugt – at undervisningen ikke fanger eleverne. Alt kan ikke være lige spændende altid. Folkeskolens opgave er også at danne barnet til ungdoms- og voksenlivet og her vil der også være opgaver, som man skal lave, uanset om de er spændende eller ej.

Niels Martin Vind. Arkivfoto.

Og nej, vi er ikke imod praksisfaglige fag, men vi skal også lave en folkeskole til de mange, for hvem det betyder noget, hvilket karaktergennemsnit man kommer ud af folkeskolen med for at kunne komme videre på vejen mod drømmeuddannelsen og drømmejobbet. 

Pernelle Jensen

Umanaksvej 2

7000 Fredericia

Byrådsmedlem, Formand for Unge- og Uddannelsesudvalget (Venstre)

Niels Martin Vind

Herthavej 3

7000 Fredericia

Byrådsmedlem (Venstre)

Sag om brug af tv-værter i falske annoncer oversendes til Europa-Kommissionen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser oversendt sagen om brug af tv-værter i falske annoncer på Facebook og Instagram til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. DSA-tilsynet i Danmark varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– Meta, som står bag Facebook og Instagram, har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme. Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne. Vi har derfor oversendt sagen til videre behandling hos Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Det sidste, fordi Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald og fortsætter:

– Det er den første sag, hvor vi benytter muligheden for selv at tage en sag op om en eventuel overtrædelse af EU-forordningen, der skal nedbringe udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold på nettet. Sagen er sendt til Europa-Kommissionen og de irske myndigheder, som kan gribe effektivt ind, hvis de vurderer, at Meta ikke lever op til reglerne.

Det danske DSA-tilsyn har oversendt sagen om falske annoncer med kendte tv-værter fra DR og TV 2 til Europa-Kommissionen og til det irske DSA-tilsyn. Dette sker efter en række indledende undersøgelser, hvor der blandt andet har været kontakt med DR og TV 2. DSA-tilsynet har vurderet, at der kan være tale om en overtrædelse af EU-forordningen, Digital Services Act (DSA).

De falske annoncer på Facebook og Instagram benytter kendte tv-værter til at tiltrække opmærksomhed og lokke platformens brugere til at klikke på links til hjemmesider, der anbefaler investering i blandt andet kryptovaluta. Tv-værterne har imidlertid ingen tilknytning til hjemmesiderne og har ikke givet deres accept af at deltage i annoncerne.

Forordningen giver platformene pligt til at behandle alle anmeldelser om ulovligt indhold omhyggeligt og inden for rimelig tid. Den pålægger desuden tech-giganter, herunder Facebook og Instagram, at begrænse de såkaldte systemiske risici ved deres platforme. Det gælder blandt andet risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold via platformen.

Det danske DSA-tilsyn har været i dialog med Europa-Kommissionen og aftalt at oversende sagerne og det relevante materiale hertil. Det danske DSA-tilsyn vil bistå Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn i det videre arbejde med sagerne, hvis de vælger at gå videre hermed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget til at føre tilsyn med, at digitale formidlingstjenester med hovedforretningssted i Danmark opfylder deres forpligtelser i DSA. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke behandle klager over platforme, der er etableret i andre medlemslande, men kan videresende klagerne til DSA-tilsynet i det rette land. Derudover kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af egen drift tage sager op om både danske og udenlandske platforme.

Taboada går efter guldet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Reinier Taboada er klar i mælet. Han vil løfte pokalen på lørdag, når FHK spiller den afgørende DM-finale mod Aalborg.

Med en øl i hånden, familien foran sig og omgivet af fans, gav Taboada sit syn på kampen i onsdags, der endte med en FHK-sejr på 31-30.

– Det er vanvittigt fedt. Vi vidste, at vi skulle vinde for at få en tredje kamp. Nu er det den rigtige finale. Hvorfor skulle vi ikke kunne løfte trofæet nu?, siger Taboada.

adp-as.dk

Gudmundur Gudmundsson har udtalt, at dét Aalborg præsterede i den første kamp, var deres topniveau. Han følte derfor en tro på, at FHK kunne matche det. Det er Taboada enig i.

– Vi ved, de har meget stor kvalitet, og de spillede godt, men vi er klar til at spille op med dem, og det viste vi. Vi stoppede dem defensivt og vandt duellerne offensivt. Vi fortjente at vinde, synes jeg, forklarer Reinier Taboada.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Det holdt dog hårdt for FHK. FHK var flere gange i opgøret nede med tre mål, men alligevel lykkedes det i slutfasen at vende kampen på hovedet.

– Vi troede hele tiden på det. Vi giver aldrig op, og det er en god ting ved holdet. Vi gav alt, selvom vi var bagud med tre mål. Vi tror på, at vi kan slå alle hold, siger Reinier Taboada.

En af de ting, der ændrede sig undervejs for FHK, var, at Taboada steppede op. Han havde en svær første finale, og de takter fortsatte i starten af den anden finale. Det ændrede sig dog, som hjemmekampen mod Aalborg skred frem.

– Det var den samme plan, men forskellen var, at jeg scorede. Det var ikke den bedste kamp af mig i første halvleg, men jeg har en tro på mig selv, og jeg fortsatte derfor, og i anden halvleg gik det godt, siger Taboada.

https://xn--fkr-1na.dk/

Med det niveau, som FHK lagde for dagen i den anden finale, tror den cubanske FHK-profil på, at FHK kan vinde guld.

– Hvis vi spiller sådan her, så kan vi slå alle, og hvorfor skulle vi så ikke kunne vinde deroppe? Alt kan ske, slutter Taboada.

Den tredje og afgørende finale spilles lørdag klokken 16:00 i Sparekassen Danmark Arena.

1...1.3171.3181.319...2.092Side 1.318 af 2.092
Ugens Jay’s: Christian Jungmark

Ugens Jay’s: Christian Jungmark

Andreas Andreassen - 0
er er en bestemt slags lys over Ryes Plads en formiddag i juni. Det falder skråt ind mellem husene, lægger sig over brostenene og...
Flisen holdt, og festen holdt

Flisen holdt, og festen holdt

Følg serien 79 dage

Følg serien 79 dage

Ugens Emmy: Jens Backer Mogensen

Ugens Emmy: Jens Backer Mogensen

Ny minister haster boligskattelov igennem: Vurderingsstyrelsen kan ikke følge med

Ny minister haster boligskattelov igennem: Vurderingsstyrelsen kan ikke følge med