Connie Jørgensen fra SF udtaler, at Teknisk Udvalg burde tage en ommer, når udvalget tænker på at fremme bylivet i Fredericia.
Det kan godt være, at SF kunne tænke sig en grøn by, men hvad hjælper det, hvis Fredericia bliver til en stille landsby, helt uden erhvervsliv?
Når nu Teknisk Udvalg traf en beslutning, som gik lidt imod anbefalingerne fra konsulentfirmaet, som arbejdede med ideer til fremtidens midtbystrategi, var det med tanke på både byens borgere og erhvervsliv,
Der blev lyttet til forretningsindehaverne og borgerne, der blev analyseret og så blev der udarbejdet et forslag, som kunne gavne flest mulige.
Hvad hjælper det udelukkende at tænke grønt, lede trafikken udenom byen, for så at lade enkelte borgere vandre hvileløst rundt i en ”død” by.
Der er blevet udarbejdet en plan, som skal forsøge at komme flest borgere til gavn, trafikken åbnes op i Danmarksgade på forsøgsbasis, og ikke mindst Gothersgade holdes åben fra nord til syd.
Det koster ikke byen store summer, og det grønne indtryk kan stadig komme til sin ret, hvis man laver køreretningen om i enkelte gader til ensrettet. Det giver mulighed for skråparkering, og derved kunne der plantes træer ved parkeringsbåsene.
SF kunne komme med på vognen, og give forslaget en chance, i stedet for at dømme forslaget ude.
Man skulle tro, at en by så dedikeret til at støtte det lokale foreningsliv ville have en mere stringent tilgang til reglerne, når man støtter foreninger uden behørig aktivitet og regler siger ” Der skal være aktivitet i din forening for, at der kan gives tilskud til husleje, lys og varme”
Peder Tind (V), Karsten Byrgesen (løsg.) og David Gulløv (S) sagde stop for dispensationer, men i samme åndedræt citeres Peder Tind for ” Hvis der er foreninger, der får problemer, så skal vi nok hjælpe dem, siger formand for udvalget Peder Tind (V).”
Bente Ankersen forstår ikke beslutningen, når der forsat bevilges. Det gør vi i Liberal Alliance heller ikke. Moralen må være: Lad os hellere holde os stringent til reglerne, selvom vi faktisk ikke gør det.
Det er som at fortælle børnene, at de kun må spise slik, hvis de først spiser deres grøntsager, for derefter give dem slik alligevel, hver gang de græder lidt. Hvorfor så have grøntsags reglen, Fredericia?
En laissez faire slingre kurs, der viser de involverede holdning til overholdelse af regler og hvordan de bruger kommunale kroner som skjult valgkamp. Et regelsæt der tydeliggør dødskriteriet for foreningen, skal ikke negligeres for at de i udvalget senere kan promovere sig med, vi reddede dem, vi stod på mål, hånden på kogeplade og de sædvanlige floskler visse kommunalpolitiker fører sig frem med.
Dårligt politisk håndværk og uforsvarlig omgang med offentlige midler, intet mindre.
Prøv hvordan det hele fungerer uden dispensationer og afvigelser fra reglerne, måske vil i opdage, at foreningerne magisk vil trives uden støtte. Måske ”de kan godt” med de liberale slang ord til hjælp.
Når det er nemmere at kalde på moders eller den rige onkels hjælp bliver man aldrig selvstændig. Uforståelige fleks regler hjælper ingen og bliver til usynlig støtte der måske hjælper de forkerte.
Byrgesens og Venstres kurs er her som Gnags sangen Slingre ned af Vestergade, I Fredericia tilfælde slinger ned af Vendersgade.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Der er mere end seks måneder til byrådet skal godkende budgettet for 2025. Men allerede nu åbner Seniorrådet i Fredericia en debat om budgettet. Det sker på et budgetmøde tirsdag den 30. april kl. 16-18 i Seniorhuset I.P. Schmidt.
Ifølge nøgletal fra Kommunernes Landsforening “Kend din Kommune” brugte Fredericia 56.025 kr. i udgifter til pleje og omsorg for 67+ årige i 2022. Det placerer Fredericia på en 79. plads blandt landets 98 kommuner.
Om det er godt eller skidt, er der mulighed for at få vished for, når Seniorrådet sætter fokus på Fredericias ældreøkonomi 2025 og de vilkår og udfordringer, som allerede er kendte på nuværende tidspunkt.
Seniorrådet har fået stabschef for økonomi og it, Rune Helms, Fredericia Kommune til at komme og give en orientering om kommunens budgetvilkår for 2025 og de følgende overslagsår. (Privatfoto)
Seniorrådet har fået stabschef for økonomi og it, Rune Helms, fra Fredericia Kommune til at komme og give en orientering om kommunens budgetvilkår for 2025 og de følgende overslagsår.
Efter Rune Helms’ orientering vil der være lejlighed til at stille spørgsmål og lægge op til debat og diskussion.
Budgetmødet afsluttes behørigt med et gratis måltid varm mad. Menuen består af ribbensteg med rødkål, hvide og brunede kartofler og sauce. Drikkevarer er for egen regning.
Inviteret er alle seniorer 60+, men der er maksimalt plads til 100 deltagere i Seniorhuset, og det foregår efter først-til-mølle-princippet med frist senest fredag den 19. april kl. 12.
Et mistænkeligt forhold blev anmeldt på Erritsø Bygade tirsdag eftermiddag.
En borger så nogle mistænkelige mænd gå rundt i området ved 17-tiden, og da politiet kom frem, så de en varebil køre fra stedet. Den blev bragt til standsning og viste sig at være brugsstjålet.
I bilen, hvor der var to mænd, var den 35-årige chauffør fra Horsens påvirket af stoffer og havde heller ikke nogen førerret. Derfor blev han sigtet for dette samt brugstyveri.
Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Foråret og varmen giver travlhed på landets genbrugscentre, hvor mange danskere afleverer alt det affald, der er dukket op i forbindelse med oprydning i hjemmet og haven. Men grundigheden i oprydningen afspejler sig ikke altid, når affaldet skal fastspændes på traileren, og derfor ender affald og andet gods flere tusinde gange årligt med at blive tabt på statsvejene, hvor det risikerer at føre til alvorlige ulykker blandt andre trafikanter.
Statsveje er motorveje, motortrafikveje og mange landeveje, og de afvikler omkring halvdelen af al trafik, selvom de kun udgør cirka fem procent af det samlede vejnet. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Gjensidige.
Alene sidste år måtte Vejdirektoratet 4.183 gange rykke ud med medarbejdere og en afspærringsvogn, fordi tabt gods blev vurderet som værende så farligt for trafikken, at det skulle fjernes omgående.
Men en stor del af de mange sager kunne formentlig være undgået, hvis bilisterne i højere grad blev opmærksomme på deres gods, inden de kører ud på vejene, lyder vurderingen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
– Det kan skabe farlige situationer både for andre trafikanter, der kan blive ramt eller forsøger at undvige de tabte genstande, men også for de medarbejdere, der skal ud og fjerne dem fra vejen. Og derfor er det meget vigtigt, at man bruger den tid, det kræves for at sikre tingene på bilen eller traileren, inden man kører, siger hun.
De mange opkald til Vejdirektoratet dækker både over tabte genstande fra erhvervskøretøjer og private, og derfor omfatter de mange tabte ting alt lige fra større ting som byggematerialer og cykler til mindre ting som spande og værktøj.
For det er ikke kun størrelsen på de tabte genstande, der er afgørende for, om de kan skabe farlige situationer i trafikken, og derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at man sikrer sine ting ordentligt – uanset om de er store eller små.
– Selv mindre ting på kørebanen kan få bilister til at undvige eller bremse så hårdt op, at der sker sammenstød, og derfor skal man også sikre sine ting, selvom der er tale om mindre ting som eksempelvis spande og værktøj, siger hun.
Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods føre til en bøde og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af kørekortet.
Hvis du oplever tabt gods på en statsvej, og du ikke har mulighed for selv at fjerne det, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på telefon 80202060.
Motorveje med flest sager om tabt trafikfarligt gods i 2023. Ved denne liste er der forbehold for at motorvejene har forskellige længder, og derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte.
Lunderskov Stationsbygning blev bygget i 1874. I anledning af 150 års dagen i 2024, skal der nu opføres et kunstværk ”Lunderskov Univers” på torvet foran stationsbygningen. Den lokale jernvirksomhed BSB Industry, har indgået et samarbejde med den kendte skulpturkunstner, Patricia Cancelo om at producere en stor jernskulptur i i cortenstål.
Lunderskov by har flere vigtige og ikoniske bygninger. Den mest markante er Lunderskov Stationsbygning der dette år fylder 150 år. Den har være omdrejningspunktet for udviklingen over tid. I tidernes morgen var der 60 ansatte på stationen og 6 bagere og tilsvarende antal slagtere i byen. Nu er bygningen og det nyrenoverede torv stadigvæk omdrejningspunktet for borgere der skal med toget til og fra byen. DSB, jernbanen og stationen er centrale dele.
Patricia Cancelo, der er en anerkendt og kendt skulpturkunstner fra Spanien, har under hendes studieophold på WestStationGallery i august 2023, hvor hun arbejdede i det gamle pakhus ved banen, skabt en ny serie af universer med geometriske former. Patricia arbejder primært i jern.
Hun sad bogstaveligt i sin gyngestol og betragtede togene fra stationens pakhus, hvor hun arbejdede og så de forbipasserende, observerede togene og fuglene, imens hun udviklede skulpturen, “Lunderskov Univers”. Denne skulptur beskriver den bevægelse og det liv, der foregår omkring stationen.
Et helt univers for sig: Hendes skulptur tager afsæt i bevægelser bevægelsen af mennesker i om omkring stationen. Bevægelse af den natur byen ligger i. Bevægelser af fugle, vind, mennesker og togtrafikken. Al sammen bevægelse, der lever sammen i dette lokale univers. Patricias skulptur er konstrueret i jern ligesom jernbanen er det. De enkelte elementer er bygget op som jernbaneskinner, og disse enkelte elementer spiller naturligt sammen. Jernbanen i Lunderskov består af bevægelser fra mange togretninger, der alle mødes i Lunderskov, hvilket Patricia lod sig inspirere af.
Derfor får skulpturen en naturlig placering på stationspladsen, hvor den er med til at fortælle historien om jernbanen, livet omkring stationsbygningen, og alle de bevægelser der er mellem mennesker og natur. Kolding kommunes arkitekt Thomas Tingshuus er glad for løsningen, da den samtidig sætter et flot punktum på den gennemgribende renovering af pladsen.
Patricia ønsker at fortælle denne fortælling og hun ønsker, at forbipasserende bliver inspireret af de rene minimalistiske linjer, de skygger skulpturen kaster på torvet og bygningen. Hun ønsker at folk kan gå igennem kunstværket, fornemme og mærke dette, og blive et med det. Hun ønsker at skabe inspiration og reflektion med dette kunstværk.
Opbakningen til dette kunstværk har været overvældende. Mange lokale borgere har set “Lunderskov Univers” i WestStationGallery’s kunstudstillinger i efteråret 2023. Her har Patricia mødt lokale kunstinteresserede og interessen har været overvældende.
Så overvældende at den lokale jernvirksomhed BSB Industry, en af byens største arbejdspladser, har tilbudt at udvikle kunstværket i stor skala, og finansiere kunstværket, og i cortenstål. Dermed bliver jernet bindeleddet mellem den lokale jernbearbejdning, jernbanen, og skulpturen. CEO i BSB, Morten Krusborg, er glad for det lokale samarbejde og at jernvirksomheden kan bidrage med kunst til byen og for alle byens borgere.
Patricia ønsker med dette kunstværk at hylde historien og borgerne i Lunderskov. Samtidig er dette en gave til hele byen og uden de lokale sponsorer var dette ikke en realisering. Gaven til byen kommer fra: BSB Industry, Drabæksmølle, HenningHave, WestStationGallery, og selvfølgelig Kolding Kommune.
Skulpturen tager 3-4 uger at producere, og i tæt samarbejde mellem BSB Industry og Patricia. Skulpturen bliver 2,5 m høj og ca. 3 m i diameter. Jubilæumsfesten bliver afholdt efterfølgende i sommer/efterår 2024.
Til det ekstraordinære årsmøde i Fredericia er Henriksen blevet valgt som ny formand.
Martin Henriksen meldte sig ind i partiet i 2023 og i oktober kom det frem, at han skulle være partiets spidskandidat til Europa-Parlamentetsvalget, som finder sted 9. juni i år.
Nu er han altså arvtageren efter Pernille Vermund, da han vandt afstemningen mod Daniel Fischer.
På et medlemsmøde i Fredericia Idrætscenter har de fremmødte afgjort Nye Borgerliges fremtid.
I alt var der 300 fremmødte. Af dem var 185 delegerede medlemmer, som kunne stemme. 172 stemte ja til eksistensen af partiet, 10 stemte imod og 3 stemte blankt.
– Det er et klokkeklart mandat og opbakning til, at partiet fortsætter, siger partisekretær Lars Eldrup.