Nye horisonter i fertilitetsbehandling

0

Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling – og perspektiver og muligheder i fremtiden.

Allerede i 1790 befrugtede kirurgen John Hunter en kvinde med hendes mands sæd. Det kom der et barn ud af. Det er den første beskrivelse, der ligger af en kunstig befrugtning. I dag oplever 15 procent af alle par i Danmark på et eller andet tidspunkt nedsat fertilitet, og har derfor behov for hjælp til at blive gravide.

Professor Jens Fedder fra Klinisk Institut, SDU er en af dem, som ved mest om, hvordan man kan hjælpe de par, som er ufrivilligt barnløse. I 40 år har Jens Fedder forsket i fertilitet. Vi har spurgt ham, hvad der sker på fertilitetsområdet i Danmark.

– Fertilitetsbehandlingen har udviklet sig støt og roligt siden de første mere kontrollerede inseminationer med sæd i 1940’erne. Hvis jeg skal pege på de største milepæle, må det være IVF-behandling, altså det, man populært kalder reagensglasbehandling, og mikroinsemination, fortæller Jens Fedder.

IVF-behandling og mikroinsemination

IVF-behandling står for ”In vitro fertilisation”. ”In vitro” stammer fra latin og betyder ”i glas”. Det vil sige, at kvindens æg bliver befrugtet af mandens sæd uden for kroppen i et laboratorium. Der bliver tilsat cirka 100.000 sædceller til hvert æg, og den stærkeste sædcelle befrugter ægget.

Når ægget er befrugtet, sættes det tilbage i kvindens livmoder, hvor det i 40-50 % af behandlingerne udvikler sig til et foster, afhængigt af blandt andet kvindens alder.

Ved mikroinsemination tager man sædcellerne og renser op og udvælger den bedste til at inseminere kvindens æg med. Det vil sige, at man tager ét æg og med en nål indfører en enkelt sædcelle direkte i ægget.

-Mikroinsemination bliver brugt hos par, hvor manden har svært nedsat sædkvalitet. Det betyder, at mænd, som ellers ikke ville kunne blive biologiske fædre nu alligevel, får muligheden, fortæller Jens Fedder.

Dine hudceller kan måske blive til sædceller

I Jens Fedders laboratorium på Odense Universitetshospital har han og forskerkollegerne i mange år arbejdet på at modne sædceller i laboratoriet. Det vil sige, at de tager forstadier til sædceller – såkaldte stamceller – og ser på, om de kan udvikle dem til raske sædceller.

– Ved de indledende forsøg er der brugt såkaldte embryonale stamceller, som findes i det befrugtede æg. Det vil altså sige, at det er stamceller, som findes der, hvor fostret udvikles, forklarer Jens Fedder.

Planen er, at stamcellerne i næste fase skal komme fra hudbiopsier. Det er den såkaldte pluripotente stamcelle, Jens Fedder og hans forskerkollegaer ønsker at arbejde med. Pluripotente stamceller kan udvikle sig til alle typer af kroppens celler, afhængigt af hvilke signaler stamcellen får.

Pluripotente stamceller

Ordet pluripotent stammer fra latin, hvor ”pluri” betyder ”flere og ”potent” betyder ”magtfuld” eller ”kraftfuld”. Sammensat beskriver ordet altså noget, der har potentialet til at tage flere forskellige former. ”Pluripotent stamcelle” refererer til stamcellens evne til at udvikle sig til næsten enhver celletype i kroppen.

Udviklingen af stamcellen bliver styret af signalstoffer – for eksempel kroppens hormoner – og det omgivende miljø – altså hvor cellen befinder sig.

Efterhånden som stamcellen udvikler sig, så bliver den mere og mere specialiseret – den kan for eksempel blive til en sædcelle.

– Vores forskning har potentiale til at hjælpe mænd, som ellers slet ikke har sædcelleproduktion i testiklerne til at blive til at blive biologisk forælder, forklarer Jens Fedder.

Indtil videre er det lykkedes at få embryonale stamceller fra mus og rotter til at udvikle sig til modne sædceller. Det er mere kompliceret hos mennesker, hvor der stadig er et stykke vej med menneskelige stamceller.

Sædkvaliteten hos danske mænd har været faldende, men det ser ud til, at den tendens er stagneret de sidste 5-7 år. En del af forklaringen på den faldende sædkvalitet kan blandt andet findes i generne.

Genetik og sygdomme

-Generne betyder uhyggeligt meget for sædkvaliteten. Lige nu finder forskere verden over cirka hver 14. dag et ny gen, som har betydning for den mandlige fertilitet, fortæller Jens Fedder.

Jens Fedder og Fertilitetsklinikken samarbejder med molekylærmedicinske og klinisk genetiske afdelinger i Vestdanmark, når det handler om fertilitet og genetik. Jens Fedder forklarer, at de ikke kan undersøge for alle potentielle genetiske afvigelser, men at de er langt i forståelsen af nogle af genforandringerne. Det er for eksempel de genforandringer, som giver det såkaldte Klinefelter syndrom, hvor manden har et ekstra x-kromosom.

– Klinefelter Syndrom er for det første let at undersøge for, og samtidig er det så almindeligt, at det giver mening altid at udrede for. Også andre defekter på generne end Klinefelter syndrom kan påvirke fertiliteten negativt.

Nogle af genforandringerne fører for eksempel til en aflukning af sædvejene. Her vil man let kunne hjælpe manden ved at tage sædceller ud ved en lille nålebiopsi, og befrugte ægget via insemination. Andre genforandringer har betydning for, hvor mange sædceller manden har, og her vil såkaldt mikrokirurgi være en mulighed for at kunne hjælpe.

Mikrokirurgi

Mikrokirurgi også kaldet mikro-TESE bliver brugt, når lægerne ikke kan finde sædceller ved en almindelig nålebiopsi. Nogle gange findes der kun sædcelleproduktion i ganske små områder i testiklerne.

Også flere kvinder med kroniske sygdomme får i dag hjælp til at blive gravide end tidligere. Dels er der flere kvinder, som har en kronisk sygdom, dels er muligheden for at hjælpe dem også blevet bedre.

– Vi kan hjælpe kvinder med kroniske sygdomme som for eksempel gigtsygdomme og diabetes, selvom der er en lille smule nedsat chance ved nogle af de kroniske sygdomme, fortæller Jens Fedder.

Det er meget individuelt, hvad der kan hjælpe kvinderne, for eksempel i forhold til justering af deres medicin. Jens Fedder påpeger, at det er nødvendigt med mere forskning i fertilitetsbehandlingen ved kvinder med kronisk sygdom for mere præcist at kunne hjælpe den enkelte.

Man kan transplantere livmoderen

En anden mulighed for at hjælpe barnløse par, er at få transplanteret en livmoder. I Sverige har man siden 2014 transplanteret livmødre. Det er typisk kvinder, som har fået de børn, de vil have, som donerer deres livmoder til en kvinde, som for eksempel har fået fjernet sin livmoder i forbindelse med kræftbehandlinger.

-Det kan lade sig gøre, og der fødes raske børn, men livmoderen vil skulle fjernes igen, når man har fået de børn, man ønsker. Man fjerner livmoderen igen, fordi man ellers er nødt til at give immundæmpende behandling i hele den tid, kvinden har en ”fremmed” livmoder, forklarer Jens Fedder.

Etisk Råd har hidtil sagt nej til denne behandling i Danmark, men Jens Fedder ved, at det er noget, som jævnligt tages op, ligesom brugen af rugemødre også bliver drøftet.

Fremtidens fertilitetsbehandling

Forskerne arbejder videre på, at de kendte typer af fertilitetsbehandling som IVF og mikroinsemination fortsat udvikles, så de ufrivilligt barnløse får den bedste hjælp.

Jens Fedder peger på, at det som vil præge fremtidens fertilitetsbehandling vil være en større forståelse af, hvorfor mænds sædkvalitet er nedsat.

– Selvom vi løbende opnår teknologiske fremskridt med hensyn til behandling af mandlig infertilitet, så bør vi fortsat at prøve at forstå, hvorfor menneskers sædkvalitet ser ud til at falde. Forskning peger på, at det til dels kan skyldes miljøpåvirkninger og moderne livsstil, men der er behov for at disse sammenhænge bliver undersøgt og kortlagt bedre, forklarer han.

Lokalt tømrerfirma genstarter byggeri

0

Genstart af byggeriet på Autismecentret i Fredericia sikrer nyt hjem til voksne med autisme

Byggeriet af et nyt Autismecenter på Nymarksvej i Fredericia, der gik i stå efter Dansk Boligbygs konkurs, er nu sikret en genstart. Egil Rasmussen A/S, som oprindeligt stod for tømrerentreprisen, har annonceret en ny aftale med Region Syddanmark om at færdiggøre projektet. Dette tiltag bringer håb og glæde til både involverede parter og fremtidige beboere.

Centret, som er placeret på en 11.000 kvadratmeter stor grund, vil omfatte 21 boliger og et beskæftigelseshus, der skal tilbyde daglige aktiviteter for beboerne. Derudover vil der også være en centeradministration, der ikke kun vil fungere som hovedkontor for Autismecenter Syddanmark men også facilitere kursusaktiviteter.

– Vi ser frem til at fortsætte, hvor vi slap, og færdiggøre et spændende byggeri, siger Christian Duus fra Egil Rasmussen A/S på selskabets LinkedIn-side. Leif Nielsen fra Region Syddanmark deler hans entusiasme, hvilket er tydeligt fra de smil, der blev udvekslet under aftalens indgåelse.

Det nye center er designet til at imødekomme de meget forskellige behov, som voksne med autisme kan have. Denne tilgang sikrer, at de kommende faciliteter ikke kun er boliger men også støttende miljøer, der fremmer beboernes udvikling og daglige velbefindende. I foråret 2024 var det meningen, at 21 borgere kunne flytte ind i deres nye hjem, hvilket yderligere udvider regionens kapacitet til at tilbyde specialiseret støtte til voksne med autisme. Nu realiseres byggeriet, nuvel forsinket.

38-årig kvinde idømt behandlingsdom

0
Foto: AVISEN

En domsmandsret i Sønderborg idømte i dag en 38-årig kvinde en behandlingsdom

I dag blev en 38-årig kvinde idømt en behandlingsdom ved en domsmandsret i Sønderborg for forsøg på manddrab. Kvinden blev dømt for i perioden mellem den 13. og 14. juni 2023 at have planlagt at dræbe sin far med salmiakspiritus og saks.

Kvinden havde bedt sin far møde op på datterens bopæl i Augustenborg. Forinden havde hun indkøbt salmiakspiritus, som hun sprøjtede i ansigtet på ham, da han mødte op om formiddagen den 14. juni 2023. Dette fik faderen til at løbe væk og kvindens plan om at stikke ham i brystet med en saks mislykkedes dermed.

Kvinden blev indledningsvis sigtet for grov vold, men efter kvindes egen forklaring til politiet om, at hun havde planlagt at dræbe sin far, blev sigtelsen ændret til forsøg på manddrab, og kvinden blev den 16. juni 2023 fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun blev fængslet.

– Der har været tale om en atypisk sag, idet faderen i forbindelse med drabsforsøget kun har pådraget sig begrænsede skader, og det var den nu domfældte selv, som oplyste politiet om sin plan, siger anklager Pernille Heiss, som mødte i sagen.

Anklagemyndighedens påstand var, at den 38-årige kvinde skulle have en behandlingsdom. Retten fulgte påstanden, og kvinden blev idømt en behandlingsdom på psykiatrisk afdeling. Kvinden modtog dommen, og er fortsat fængslet.

LA’er svarer igen på analyse fra erhvervsråd

0

Arbejdernes Erhvervsråds analyse konkluderer, at Liberal Alliances spareplan kun vil komme de rigeste danskere til gode. Det mener LAs Nikolaj Steffenauer ikke.

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil spare 18 milliarder kroner på administration i den offentlige sektor og på kommunale serviceniveauer i næste valgperiode. Sådan lød det i en pressemeddelelse mandag fra Arbejdernes Erhvervsråd, hvor senioranalytiker Gustav Elias Dahl udtalte følgende:

– Det er blevet udlagt sådan, at Liberal Alliance har foretaget et kursskifte i partiets økonomiske politik. Men ser man på de nye meldinger, er det reelt den samme politik, som partiet præsenterede i sin tidligere plan. Det er kun tidshorisonten, der har flyttet sig.

– Partiet vil stadig gennemføre store skattelettelser, der primært kommer de rigeste danskere til gode, og partiet vil skære kraftigt i den offentlige sektor.

Dette har fået Steffenauer til at reagere. Han mener, at Liberal Alliance er blevet misforstået i den seneste tid.

– I den seneste tid har der været en del misforståelser og overfladiske analyser af Liberal Alliances økonomiske politik. Derfor er det vigtigt at understrege, at vores forslag om besparelser på 18 milliarder kroner i den offentlige sektor ikke handler om at underminere velfærden, men om at reformere og effektivisere. Herunder er der tale om at skære antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, tilbage til 2018-niveau, forklarer han og fortsætter:

– Når AE taler om et “gap” på 39.000 medarbejdere, ser de bort fra den potentielle produktivitetsstigning som følge af smartere og mere teknologiintensiv offentlig forvaltning. De nye digitale løsninger og en smartere organisering af arbejdet kan forøge produktiviteten og mindske behovet for flere hænder, uden at det går ud over servicen.

Både lokalt og på landsplan har Nikolaj Steffenauer, der er spidskandidat for LA til Kolding Byråd og opstillet til EP-valget, fokus på antallet af medarbejdere i de forskellige afdelinger på eksempelvis Christiansborg og på rådhuset i Kolding.

– Det er velkendt, at ineffektivitet og bureaukrati længe har været en tung byrde på det offentlige budget. Med vores plan ønsker vi at frigøre ressourcer fra administrationen, så de kan anvendes mere direkte til velfærd og service for borgerne. Det er en omfordeling af ressourcer internt i den offentlige sektor, ikke en reduktion af den samlede velfærd. Ved at spare disse stillinger væk er der råd til flere varme hænder, siger Nikolaj Steffenauer.

Samtidig slår LA’eren fast, at skattelettelserne skal komme alle til gode, og ikke kun den rige del af befolkningen, som AE skriver.

– Vores politik er også rettet mod at sikre, at skattelettelserne kommer alle danskere til gode, ikke kun de rigeste. Det handler om at give folk mere af deres hårdt tjente penge tilbage, så de selv kan bestemme over deres økonomi. Det er i sandhed velfærd at kunne vælge selv, fordi man beholder flere af sine egne penge. Det er vigtigt at huske på, at en dynamisk og fleksibel offentlig sektor er forudsætningen for en bæredygtig velfærdsmodel. At stå stille er at gå baglæns, og det er Liberal Alliance ikke interesseret i. Vores politik handler om at ruste Danmark til fremtiden – både økonomisk og velfærdsmæssigt, siger Steffenauer og slutter:

– Ægte velfærd måles ikke blot i antallet af offentligt ansatte, men i kvaliteten og tilgængeligheden af de tjenester, der leveres til borgerne. Det er den vision, Liberal Alliance arbejder for. De medarbejdere, der spares væk, kan glimrende anvendes i det danske erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft. Det vil være godt og fornuftigt samfundssind at frigive denne arbejdskraft til de virksomheder, der gør kagen større.

Christian Bro: Jeg holder uendelig meget af byen

Christian Bro. Foto: AVISEN

Christian Bro bliver efter alt at dømme Steen Wrists afløser som borgmester i Fredericia. Bro fortæller, at han holder af byen, hvor han er født og opvokset.

Steen Wrist har meddelt, at han træder af den 1. maj, og der er lagt op til, at Christian Bro får borgmesterkæden på, da han i forvejen var valgt til Socialdemokratiets borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2025. Bro havde ikke set det komme, at han skulle sætte sig i borgmesterstolen allerede.

– Jeg blev glad på Steens vegne, da stillingen kommer i udbud, er en der kommer hvert 30.-35. år, og det er lige ham. Han har en tæt tilknytning til det, og det passer som fod i hose og det er som at komme tilbage til rødderne for ham. Det var den første tanke, og så skal jeg ikke nægte, at jeg blev glad på egne vegne, da jeg har glædet mig til selv forhåbentligt at træde ind på borgmesterkontoret og overtage rollen. Det sker noget før jeg havde forestillet mig, siger Christian Bro.

Formelt set er Bro ikke ny borgmester endnu. Der er formaliteter, der skal falde på plads først.

– Formelt har vi gruppemøde senere, og det er ikke mig selv, der stikker en lap i vejret, og så går der formalia i gangene i kommunen, hvor vi har et ekstraordinært byrådsmøde fra morgenstunden, hvor Steens udtrædelse skal godkendes, og 1. suppleant Annette Hyres indtræden skal godkendes, og så skal der vælges en ny borgmester, og jeg krydser fingre for, at det går rigtigt, forklarer Christian Bro, som til gengæld har planerne klar, hvis han som ventet vælges til borgmester:

– I første omgang vil jeg fortsætte den udvikling vi har gang i, der sker så mange spændende ting i øjeblikket både med erhvervsfronten og med bosætning, og i det udvalg jeg sidder, teknisk udvalg, er der bymidtestrategi, og det er afgørende uanset om jeg er formand i TU eller som borgmester. Det er afgørende, at vi får byerne til at fungere, og det er med vilje, at jeg siger byerne, da det også er landsbyerne, da vi skal have en kommune, der hænger sammen og et samfund, som fungerer. Det er en af de første ting, der skal falde på plads.

Christian Bro vil som noget af det første skulle lede budgetforhandlingerne, hvor indledningen snart starter med et seminar.

– Det bliver en flyvende udskiftning som man kender fra håndbold eller ishockey, da vi har første byrådsmøde, hvor det bliver officielt, og efter det har byrådet først budgetseminar, og der har Steen tænkt at fratræde, da jeg sidder for bordenden fra dag ét i budgetprocessen, og det er ingen hemmelighed, at det er alfa og omega, at vi skal have en sund økonomi, da vi ikke kan lykkes med noget som helst andet, siger Christian Bro og fortsætter:

– Det store rygrad er budgetforhandlingerne, da det er det, der giver mulighederne for det, vi gør, men også kommunernes planer, som vi har gang i, og den skal vedtages, og den fortæller, hvordan kommunen skal udvikles, og i denne omgang skal vi ende op med at finde ud af, hvor vi kan have VE-anlæg, og i hvor stort omfang vi skal gøre plads til dem. Vi er Danmarks mindste kommune uden for stor København, og det giver os begrænsninger, men det er en nødvendighed for at spille ind i den grønne omstilling, så det er dagsordenen, vi er nødt til at tage op, og det er vi nødt til at gøre inden for det næste halvandet år.

Selvom der nu kommer en ny borgmester, er det Christian Bros håb, at man mærker så lidt som muligt til det.

– Det vigtigste er, at hvis det står til mig, vil vi opleve så lidt som muligt, da vi har et byråd, der samarbejder, og der er plads til uenighed, men vi er gode til at mødes om de store rammer, og det er nok det, jeg helst vil være kendt for, men også med respekt for de forskellige partier, ellers bliver det kønsløst, siger han.

Den formentlig kommende borgmester, Christian Bro, er født i Fredericia, som står hans hjerte nær. Derfor er det en ære for ham at få muligheden for at lede byen.

– Jeg vil skynde mig at sige, at jeg er glad for at få denne mulighed for at stå i spidsen for Fredericia, da jeg holder uendelig meget af byen. Jeg er født på Sct. Joseph, døbt og konfirmeret i Sct. Michaelis Kirke, og Lotte og jeg har reserveret vores sidste plads i Bro-rækken, byen betyder uendelig meget for mig, og jeg vil gøre alt i min magt for, at byen udvikler sig til at være et endnu bedre sted at bo – det er godt allerede, men alt kan udvikles, slutter Christian Bro.

Se hele indslaget med Christian Bro her:

Lokal entreprenør skal ombygge tilslutningsanlæg i Taulov

0

Et dynamisk ruderanlæg skal om nogle år øge fremkommeligheden ved Taulovmotorvejen. Det nuværende tilslutningsanlæg 61 skal ombygges, og en entreprenør fra Fredericia skal stå for ombygningen.

For at mindske trængsel og kø ved Taulovmotorvejen skal tilslutningsanlæg 61 ombygges til et dynamisk ruderanlæg. Her byttes der om på kørselsretningerne for at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til trafikanterne i alle retninger. Anlægget bliver det andet af sin slags i Danmark, og det første hvor også cykler skal ledes igennem ruderanlægget.

Vejdirektoratet har tildelt entreprenør CJ Anlæg ombygningsopgaven.

– Danmarks nye dynamiske ruderanlæg skal bygges af entreprenør CJ Anlæg, der holder til i Fredericia. Så der er tale om en entreprenør, som skal bygge i deres lokalområde. I de kommende år har Vejdirektoratet rigtig mange projekter rundt om i hele landet, og det er et fokusområde for os at sørge for, at mange forskellige entreprenørvirksomheder kan byde på vores udbud. Det er lykkedes i dette projekt, hvor vi har skrevet kontrakt med en entreprenør fra lokalområdet, siger projektleder Ditte Bøgh Asaa, Vejdirektoratet.

Entreprenøren er i gang med sin planlægning og begynder anlægsarbejdet den 29. april 2024. Projektet udføres i samarbejde med Fredericia Kommune.

Oplev nogle af verdens bedste håndboldspillere gratis i Fredericia

0

Torsdag klokken 18:30 gæster nogle af verdens bedste kvindelige håndboldspillere Fredericia. Det sker, når Odense Håndbold spiller pokalkamp mod Fredericia Håndboldklub.

Fredericia Håndboldklubs bedste kvindehold er rykket ned i 2. division, men inden de for alvor kan drosle ned, venter der en pokalkamp torsdag aften, hvor modstanderen er Odense Håndbold, der er i fuld gang med kvindernes slutspil og i aften skal i aktion mod Ikast i en kamp, som formentlig har højere prioritet.

Derfor kan det ikke udelukkes, at Odense til pokalkampen mod FHK kommer i en udgave, der ikke er med alle de bedste spillere, men der bliver mulighed for at opleve flere af verdens bedste kvindelige håndboldspillere i thansen Arena, hvor der er kampstart klokken 18:30.

På Odenses hold spiller blandt andet de danske landsholdsspillere Mie Højlund, Helene Elver, Althea Reinhardt og Andrea Hansen, men også udenlandske profiler som Bo van Wetering og Dione Housheer.

Foruden verdensstjernerne vil kampen samtidig være FHK-træner Mia Nygaard Hansens sidste i spidsen for klubbens kvindehold. Til næste sæson bliver Jakob Kruse og hende erstattet af Peter Conrad, som skal være med til at rykke FHK op i 1. division igen.

Nu er FHK’s pokalkamp fastlagt

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Fredericia Håndboldklub trak for noget tid siden TM Tønder i pokalturneringens sjette runde. Nu er kampen fastlagt.

Håndboldens pokalturnering er atypisk på den måde, at næste sæsons pokalturnering allerede er startet. Derfor skiftes der til næste sæson ud i trupperne, der egentlig har været med til at føre holdet frem til den givne runde, som man er i efter sommerferien.

Inden sommerferien er der en pokalrunde. Det er sjette runde, og for Fredericia Håndboldklubs vedkommende kunne man trække hold fra den sydlige del af Jylland samt fynske hold.

Lodtrækningen faldt således ud, at FHK skal møde TM Tønder på udebane, og nu er der sat dato på kampen. Kampen er blevet fastsat til at blive spillet den 30. april klokken 19:30 på TM Tønders hjemmebane.

Dermed venter der dér FHK et gensyn med flere af klubbens tidligere spillere. Således har Malte Pedersen en fortid i FHK, som han skiftede til Tønder fra før den indeværende sæson, og fra sommeren 2018 og frem til 2020 spillede Rune Schrøder i FHK, som han var med til at rykke op i ligaen med i sommeren 2019.

For FHK bliver det samtidig første møde med Tønder siden 2019, hvor holdet rykkede op i ligaen. Det skete blandt andet med baggrund i en sejr på udebane mod TM Tønder med 27-25 i en kamp, der sikrede, at FHK var bedst indbyrdes mod sønderjyderne i tabellen i tilfælde af pointlighed. Så vidt kom det ikke, da FHK vandt rækken med fem point ned til netop Tønder. Nu venter det første møde mellem de to hold siden dengang.

Byrgesen om borgmesters stop: Det handler om det hele menneske

0
Foto: AVISEN

Løsgænger i Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, har forståelse for, at Steen Wrist har valgt at trække sig som borgmester før kommunalvalget i 2025.

Det overrasker ikke Karsten Byrgesen, at Wrist har valgt at træde tilbage den 1. maj.

– Han nævnte i forbindelse med, at han ikke genopstillede, at det er familiemæssige årsager, og hvis han oplever det som så vigtigt, er det ikke et problem, der skal løses om to år, og derfor har jeg tidligere udtalt, at jeg forventede, det var en borgmester under afvikling. Den profeti jeg lavede, gik i opfyldelse, siger Byrgesen og slår fast:

– Jeg forstår godt beslutningen, han tager den rigtige for ham, og det bakker jeg ham op i. Det hele liv og det hele menneske er afhængigt af at have det godt. Hvis noget er i ubalance, skal man gøre noget ved det.

Wrist kom til som borgmester i en hektisk periode, hvor der var advokatsager og eksterne samt interne undersøgelser, der skulle laves. I dag er Fredericia et andet sted end dengang.

– Han har gjort det godt. Det er ikke min opgave at vurdere Steens evner, men jeg vurderer, at vi har haft et vedholdende og godt samarbejde i lukkede rum. Det påskønner jeg. Jeg synes, han har fået et godt eftermæle, forklarer Karsten Byrgesen.

Nu skal det vedtages på et ekstraordinært byrådsmøde, hvem der bliver borgmester. Alt tyder på, at det bliver Christian Bro, som er Socialdemokratiets borgmesterkandidat til valget i 2025.

– Jeg ved ikke, hvem der overtager for Steen Wrist, men det logiske er Christian Bro, og hvis det bliver ham, er det en, jeg kender godt qua formandsskabet i Teknisk Udvalg. Jeg har arbejdet tæt sammen med ham, og ham kan jeg godt samarbejde med, og det er gensidigt, slutter Karsten Byrgesen.

Eilersen: Havde gerne set, at Wrist blev tiden ud

2. Viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen (O), havde gerne set Steen Wrist blive som borgmester frem til næste kommunalvalg, men forstår hans beslutning.

Onsdag blev det offentliggjort, at Steen Wrist stopper som borgmester før tid, da han har fået et nyt job hos Laugesens Have A/S. I forvejen var det tidligere på året meldt ud, at Wrist ikke ville genopstille som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Fredericia ved kommunalvalget i 2025.

– Vi har fået meldingen om, at Steen stopper som borgmester den 1. maj; jeg havde håbet, han sad perioden ud. Jeg synes, vi har haft et godt samarbejde med ham. Han startede i en svær tid med den uro, der var – det har vi landet på en ordentlig måde. Jeg vil takke ham for det gode samarbejde, vi har haft. Jeg er ærgerlig over, at han stopper nu, det har jeg sagt til ham også. Med tanke på byens ve og vel havde vi haft brug for ro i flere år; jeg havde derfor gerne set, at han tog tiden ud. Jeg forstår godt, han tog imod jobbet, men jeg vil gerne takke ham for samarbejdet og byde velkommen til Christian Bro, som jeg forventer at få et godt samarbejde med i det næste halvandet års tid, og så se, hvad det bringer fremad, siger Susanne Eilersen.

Se indslaget med Eilersen her:

Vold og trusler på livet ved Skovparken: Mand sigtet i to sager

Vold og trusler på livet ved Skovparken: Mand sigtet i to...

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi var onsdag synligt til stede ved Skovparken i Kolding efter først en voldssag og siden en sag om trusler på livet. Onsdag...