Everfuel underskriver aftale med tysk kunde om 10.000 tons grøn brint

0
Arkivfoto: Finn Schousboe (tv) og Jacob Krogsgaard (th) Crossbridge Energy og Everfuel

Everfuel A/S meddeler, at selskabet har indgået en hensigtserklæring (LoI) med en stor industriel aftager i Tyskland om leverance af op til 10.000 tons grøn brint om året fra 2028.

Den ikke-navngivne kundes indledende efterspørgsel matcher brintproduktionen fra en 100 MW elektrolyseenhed, der er optimeret til drift. Dette stemmer overens med Everfuels strategi om at udvikle standardiserede, skalerbare elektrolysemoduler tilpasset efterspørgslen. Kunden forventer at øge forbruget af grøn brint, klassificeret som vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO), over tid i takt med planerne for at reducere CO2-udledninger i industrien.

– Dette er en validering af Everfuels fokuserede strategi for levering af grøn brint i stor skala til industrielle kunder, og jeg vil gerne anerkende vores partners ambition om at være pioner i brintovergangen i Tyskland. Vi deler et stærkt engagement i at reducere CO2-udledninger væsentligt og skabe en platform for gensidig langsigtet værdiskabelse, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør for Everfuel.

Den tyske partner forstår Danmarks store potentiale for eksport af grøn brint og anerkender Everfuels unikke strategiske position og planer for etablering af brintproduktionskapacitet i den attraktive danske strømzone DK1.

Everfuel planlægger at levere RFNBO-brinten fra projekt Sif eller andre fremtidige elektrolyseprojekter under udvikling. Hensigtserklæringen er det første skridt mod en endelig kommerciel aftale mellem parterne, som afhænger af flere faktorer, herunder etablering af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland, der forbinder Everfuels produktionsanlæg og kunden.

– Den 5. april 2024 annoncerede den danske regering, at den er villig til at tage størstedelen af investeringsrisikoen for det danske brintnet, hvis markedsdeltagerne yder tilstrækkelig forpligtelse. Dagens aftale er en grænseoverskridende bekræftelse af viljen fra Everfuel og partneren til at vise en sådan forpligtelse. Den 5. maj 2024 reagerede Everfuel på Energinets (danske TSO) frist for markedsundersøgelse om kapacitetsreservation i brintnettet. Everfuels indikation af kapacitetsreservation inkluderer en betydelig forpligtelse, som også omfatter den tyske industrielle aftager, og viser Everfuels dedikation til at realisere storskala produktion og distribution af grøn brint, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør for Everfuel.

– Udviklere som Everfuel arbejder hårdt på at modne porteføljer af skalerbare projekter for at sikre produktionskapacitet og redundans i vores drift for at verificere industriens forpligtelser. Det er afgørende for Everfuel og vores partnere at forstå timingen og omkostningerne ved at anvende den kommende infrastruktur. Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energinet i processen for at fastlægge kapacitetsforpligtelser i brintnettet, der er planlagt til anden halvdel af 2025, fortsætter Jacob.

RFNBO anses for at være en kritisk faktor for at reducere CO2-udledninger i industri- og transportsektorerne i Tyskland i overensstemmelse med EU’s mål i Renewable Energy Directive (RED II).

63-årig taget med 30 gram hash

0

Ved Hellestedet i Fredericia blev en 63-årig mand tirsdag visiteret og fundet i besiddelse af hash.

Visitationen fandt sted tirsdag klokken 16:45, hvor den 63-årige mand var ved Hellestedet på Vester Voldgade i Fredericia. Han havde 16 små sølvpapirspakker på sig, og i dem var der samlet set 30 gram hash. Det blev manden sigtet for.

Regeringen åbner for løsning i Chromebook-sag

0

Regeringen er på bolden. Sådan lyder det i et brev fra regeringen til KL om den såkaldte Chromebook-sag, hvor Fredericia og Middelfart blandt andet modtog påbud.

KL har modtaget et brev fra digitaliseringsminister Marie Bjerre, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Peter Hummelgaard, hvor de tre ministre anerkender den vanskelige situation, som Datatilsynets afgørelse og påbud har bragt kommunerne i den såkaldte Chromebook-sag. Brevet er et svar på en henvendelse fra KL, hvor KL har opfordret regeringen til at se på lovgivningen.

Læs også: Datatilsynet giver påbud

– Det er rigtig godt, at regeringen nu går ind i arbejdet med at få set på en mulig løsning i sagen. Som regeringen også pointerer i sit svar, handler den her sag om meget mere end folkeskolen og Chromebooks. Derfor er der brug for at se på en mere samlet løsning i det offentlige, så vi på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende måde sikrer, at vi kan bruge de digitale redskaber til at løse velfærdsopgaver, siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Regeringen lover i brevet at vende tilbage snarest muligt og inden 1. juli 2024.

– Vi er jo først rigtig glade, når vi ved, hvad regeringen kommer med inden sommerferien. Vi står stadig med en lang række uklarheder og spørgsmål. Vi vil derfor nu gå i dialog med Datatilsynet om, hvad regeringens udmelding betyder ift. det påbud, som tilsynet har givet 52 kommuner, siger Peter Rahbæk Juel.

To personer i bil sigtet for brud på våben- og knivloven

0

To personer i en bil i Odense NV blev tirsdag klokken 20:20 sigtet for brud på våben- og knivloven.

En patrulje standsede rutinemæssigt en bil, hvor en 18-årig mand blev sigtet for brud på knivloven.

En anden 18-årig, der var passager i bilen, blev sigtet for brud på våbenloven, da han var i besiddelse af en peberspray.

Ung mand havde stor mængde hash og kniv på sig

0

En 19-årig mand fra Middelfart blev tirsdag snuppet med en stor mængde hash på sig i Fredericia.

På Jernbanegade ud for højhusene blev den 19-årige mand tirsdag klokken 21:15 visiteret.

Det viste sig, at han havde 49 ecstasypiller, 100 gram hash og en digital vægt på sig. Ydermere blev manden fundet i besiddelse af en kniv.

Dødsfald Middelfart den 8. maj 2024

0

Alfred Strandberg Nielsen, 1928-2024

https://gardeniablomster.dk/

Dødsfald Fredericia den 8. maj 2024

0

Lars Jensen, Fredericia, 1955- 2024

Tove Nilsson, Fredericia, 1931-2024

https://gardeniablomster.dk/

Tilsyn gør ikke noget ved ulykke på byggeplads

0

Byggeriet af den nye daginstitution Engblomsten i Madsby blev ramt af et uheld kort før middag den 30. april. En stor piloteringsmaskine, der blev brugt til at skabe et pælefundament for den 45 millioner kroner dyre institution, væltede ned i en jordbunke. Arbejdstilsynet kommer ikke til at tage sagen op.

Ingen personer kom til skade ved hændelsen, og Arbejdstilsynet oplyser, at de ikke vil gøre yderligere ved sagen, da der ikke er sket personskade. Uheldet medførte dog midlertidige forsinkelser i byggeriet. Maskinen blev brugt til at etablere det solide fundament, der skal understøtte konstruktionen af den nye institution.

Daginstitutionen Engblomsten er en del af Fredericia Kommunes plan om at samle børn fra tre tidligere institutioner: Idrætsbørnehaven Ta’Fat, daginstitutionen Korskærparken og børnehuset Labyrinten. Den nye institution forventes at åbne i løbet af næste år og vil være med til at skabe nye og moderne rammer for byens børn.

De tre tidligere institutioner lukkede allerede den 27. marts som en del af kommunens plan om at optimere ressourcer og forbedre læringsmiljøet for børnene.

Byggeriet blev hurtigt genoptaget, efter at maskinen blev fjernet fra området. Det er endnu uvist, om hændelsen vil have betydning for byggeriets tidsplan. Kommunen har dog udtrykt forventning om, at byggeriet fortsætter i henhold til planen. Den nye daginstitution er en del af en større investering i børneområdet i Fredericia Kommune. Den moderne institution vil rumme både børnehave og vuggestue samt faciliteter til idræt og leg. Formålet er at skabe et lærings- og udviklingsmiljø, der understøtter børns trivsel og udvikling.

Kommune vil styrkes som garnisionsby

0
Der kommer flere midler til forsvaret. Foto: Forsvaret

Fredericia Kommune intensiverer jagten på de mange milliarder, som Forsvarsforliget på 35,2 milliarder kroner har afsat. Det sker ved at ansætte en militærfaglig konsulent til tiltrædelse snarest muligt.


Den nye konsulent vil blive tilknyttet Byrådssekretariatet og Kommunikation, hvor opgaven bliver at videreudvikle de allerede stærke bånd mellem kommunen og Forsvaret. Konsulenten får en central rolle i at styrke Fredericias position som garnisonskommune ved at udvikle aktiviteter, der både støtter og udvider garnisonen i Fredericia. Derudover vil konsulenten rådgive og komme med idéer til nye initiativer, som kan styrke kommunens støtte til garnisonen.

– Vi ønsker at støtte Forsvaret og profilere Fredericia som garnisonsby. Med Forsvarsforliget har vi en unik mulighed for at tiltrække flere midler og styrke vores relation til Forsvaret. Ansættelsen af en militærfaglig konsulent vil være afgørende for at opnå dette mål, siger Thomas Japp.

Fredericia Kommune søger en erfaren og strategisk tænkende konsulent til at videreudvikle byens stærke relation til Forsvaret. Kommunaldirektør Thomas Japp trækker på sin tidligere erfaring fra Varde Kommune og understreger betydningen af at finde den rette kandidat.

– Jeg har arbejdet med lignende projekter i Varde Kommune, hvor vi opnåede stor succes i samarbejdet med Forsvaret. De erfaringer og indsigter, vi fik derfra, vil jeg tage med mig til Fredericia. Det er afgørende, at vi finder den rette kandidat, der kan videreudvikle de stærke bånd, vi allerede har med Forsvaret, og som kan hjælpe os med at sætte Fredericia endnu mere på landkortet som garnisonsby, forklarer Thomas Japp.

Fredericia Kommune var allerede opmærksom på behovet for at styrke samarbejdet med Forsvaret, før det aktuelle Forsvarsforlig blev indgået. Kommunaldirektør Thomas Japp understreger, at ansættelsen af en militærfaglig konsulent har været på tegnebrættet længe.

– Vi havde allerede kig på at oprette stillingen, før Forsvarsforliget blev indgået, da vi var klar over, at der ville komme en øget indsats med Forsvaret. Med Forsvarsforliget er det blevet endnu vigtigere for os at have en dedikeret konsulent, der kan hjælpe os med at udvikle vores stærke bånd til Forsvaret og sikre, at Fredericia forbliver en markant garnisonskommune, siger Japp.

Ansættelsen af en militærfaglig konsulent i Fredericia Kommune er i første omgang tidsbegrænset til et år. Kommunaldirektør Thomas Japp påpeger dog, at en forlængelse kan komme på tale, hvis behovet viser sig.

– Om ansættelsen bliver længerevarende, vil tiden vise. Hvis vi vurderer, at det er nødvendigt at forlænge konsulentens ansættelse, skal sagen løftes op på det politiske niveau. Det vigtigste er, at vi har en strategisk samarbejdspartner, der kan hjælpe os med at styrke vores relation til Forsvaret og udvikle Fredericia som garnisonskommune, slutter Thomas Japp.

Stillingen skal ifølge Thomas Japp besættes hurtigst muligt. Hvornår det er “hurtigst muligt” afhænger af kandidaten, som Fredericia Kommune vælger.

Superligaspiller til FC Fredericia

0

FC Fredericia er ifølge Tipsbladet på rov i Superligaen. Ifølge mediet har FC Fredericia indgået en aftale med Randers, der har accepteret et bud fra fredericianerne på midterforsvareren Jeppe Kudsk, der dog endnu ikke har været til lægetjek.

I Superligaen har Kudsk fået ti optrædener for Randers, og det er dét, der gør, at han nu er på vej væk, da vejen til spilletid er lang, og det vil der formentlig blive lavet om på i FC Fredericia.

I FC Fredericia har man flere midterforsvarere med kontraktudløb. Mikkel Fischers lejeaftale udløber til sommer, mens også Jeppe Brinch og Mikkel Wohlgemuth har udløb. Det efterlader FC Fredericia med kun Jesper Juelsgård af midterforsvarerne, som de har papir på til næste sæson.

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

0
Middelfart Boldklub fik fredag aften en sjælden sejr med hjem fra Aalborg Portland Park, da holdet besejrede AaB med 3-1 i Betinia Ligaens 29....