Verdens første CO2-neutrale bydel på vej i Middelfart

0

Middelfart Kommune indgår en udviklingsaftale med Balance Beat. Aftalen rammesætter, hvordan udviklingsplanen for Naturbyen skal udarbejdes, så det bliver tydeligt, hvordan de store ambitioner bliver til et af de mest bæredygtige boligudviklingsprojekter internationalt.

Naturbyen er et unikt boligprojekt i Middelfart Kommune, og ambitionen er, at det skal være verdens første CO2-neutrale bydel i 2050. Derfor er borgmester Johannes Lundsfryd Jensen glad for, at kommunen nu har indgået en udviklingsaftale for projektet med Balance Beat, så Naturbyen kan blive realiseret.

– I Middelfart Kommune vil vi være frontløbere i den grønne omstilling, og det viser vi igen med denne udviklingsaftale. Det er det mest ambitiøse boligprojekt, hvad angår klimavenligt byggeri og fremme af biodiversitet i Danmark – formentlig i hele verden. Det er ganske enkelt banebrydende og hæver barren for fremtidens boligkvarterer, siger borgmesteren og fortsætter:

– Naturbyen skal være et samlingspunkt i lokalområdet og et udstillingsvindue mod verden. Vi får en helt unik kombination af klimavenlige boliger, ny skov og fællesskaber mellem mennesker. De kommende beboere kommer til at bo i et smørhul med mere bæredygtige huse, omkranset af natur, i kort afstand til skole og børnehave og kun et stenkast fra vandet.

Den overordnede vision for Naturbyen er, at det skal være et internationalt demonstrationsprojekt, hvor nye teknologier integreres i attraktive boligbebyggelser, og hvor mere bæredygtige løsninger bliver en del af områdets identitet og servicetilbud til områdets kommende beboere. Naturbyen skal være et boligområde, hvor menneskers muligheder for at bo bidrager positivt til naturen, og hvor mangfoldighed og fællesskaber opstår omkring hverdagsaktiviteter.

Projektet, der er så nyskabende, at det tidligere har været udstillet på den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig, fastlægger med udviklingsaftalen for eksempel:

  • hvor meget CO2, der maksimalt må udledes for boligerne
  • at fællesarealerne skal udlægges som natur og udvikles i fællesskab med kommunen
  • at områdets lokale aktører skal inddrages i projektet
  • at Balance Beat har seks måneder til at udarbejde udviklingsplanen for Naturbyen

– Målet om at etablere en CO2-neutral bydel er en meget ambitiøs og spændende udfordring, der stiller store krav til os som udvikler, men også til vores rådgivere og andre samarbejdspartnere, der skal medvirke til at nå denne målsætning, siger Søren Palmelund fra Balance Beat og uddyber:

– Udover det miljømæssige aspekt vil der være stor fokus på social bæredygtighed, stærke fællesskaber og aktiviteter, hvor der skabes dialog, og der opbygges relationer og venskaber for at undgå ensomhed hos beboere. Der satses på en høj grad af beboerdiversitet, hvor man kommer hinanden ved på tværs af generationer, boligformer og ejerforhold. Boligerne vil henvende sig til en bred gruppe af beboere med forskellig økonomisk baggrund, men med udgangspunkt i en fællesnævner, som er interessen for en bæredygtig livsstil.

Når Middelfart Kommune om seks måneder modtager udviklingsplanen fra Balance Beat, går kommunen i gang med at udarbejde en lokalplan for området. Udviklingsaftalen sikrer Balance Beat en forkøbsret, som betyder, at selskabet har muligheden for at matche det højeste bud på Naturbyen, når projektet bliver sendt i udbud.

Fakta om Naturbyen

Naturbyens areal er på cirka 10 hektar, og der kommer i omegnen af 300 boliger. De enkelte boliger må i gennemsnit maksimalt udlede fire kilo CO2-ækvivalenter (emissioner) per m2 per år, mens best-practices på området i dag er på cirka 5,8 kilo CO2-ækvivalenter per m2 per år.

Minimum 50 procent af arealet, der ikke er befæstet eller bebygget, skal udlægges til naturarealer, og der kommer mellem fire-fem hektar skov. Det tilstræbes, at der etableres vedvarende energikilder indenfor projektområdet, som sammen med skovarealet i videst muligt omfang bidrager til, at Naturbyen er CO2-neutral i 2050. Og Middelfart Kommune ønsker at gå nye veje med Naturbyen og vil gerne undersøge mulighederne for at eksperimentere med nye teknologier i husene.

Narkopåvirket bilist havde kurs mod gågaden

0

En narkopåvirket bilist havde kurs mod gågaden i Middelfart.

Torsdag klokken 00:01 blev en bil set kørende ad Grønnegade i Middelfart, og det blev observeret, at bilen kørte usikkert, idet køretøjet havde kurs mod gågaden og pludselig ændrede kurs mod Havnegade.

Politiet bragte køretøjet til standsning, og efter en test blev føreren sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer.

Fredericia Chess er kommet godt i gang

0

Skakstævnet startede onsdag aften på Fredericia Realskole, men kun med de 20 spillere i de internationale turneringer.

Torsdag gik det så for alvor løs. Fredericia Rapid Chess blev spillet med 60 deltager. Rapid Chess kaldes normalt hurtigskak, og her har hver spiller 20 min. til hele partiet + 5 sekunder pr. træk.

Det giver sig selv at man skal flytte brikkerne nogenlunde hurtigt, men det har spillerne prøvet før.

Spillerne var inddelt i 5 klasser efter styrke, og efter 7 partier stod præmietagerne klar. Fra Trekants området klarede følgende at komme på ”skamlen”.

I Mesterklassen gik 1. pladsen til Kim Skaanning (Vejle) og 2. pladsen til Niels Jørgen Fries Nielsen (Kolding). I 2. klasse gik 2 pladsen til Leia Andries (Middelfart). 1. pladsen i 3. klasse gik til Anders Grove (Vejle) og endelig på 2. pladsen i klasse 4 kom Fredericia medlemmet Filip Palalic. Han er blot 11 år.

I de 2 internationale turneringer er der spillet 3 af de 9 ruder. I den bedste (Middelfart Sparekasse IM) fører Nikola Kanov (Bulgarien) og Lukasz Licznerski (Polen) med 2½, medens der i kvindeturneringen (Best Western Fredericia WIM) er en enkelt spiller i føre trøjen, nemlig Evgeniya Doluhanova (Ukraine) med de maksimale 3 point.

Fredagen kommer til at byde på 2 turneringer. Om formiddagen skoleskak stævne med 24 deltagere. Og om aftenen en 5 runders turnering hen over weekenden. Denne er for alle medlemmer i en skakklub. Betænkningstiden er her 2 timer + 30 sekunder pr. træk ligesom i de internationale grupper.

Tilskuere er meget velkomne, og hele programmet kan ses på Festivalens hjemmeside: https://fredericia-skakforening.dk/IM2024/

29-årig mand anholdt for narkokørsel

0

Torsdag aften klokken 22.23 blev en 29-årig mand standset af politiet på Frederik 3.s Vej i Fredericia, da han kørte med en hastighed over det tilladte.

Vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at den lokale mand viste sig at være påvirket af narkotika. Manden blev anholdt og kørt til skadestuen, hvor der blev taget en blodprøve for at fastslå indholdet af narkotika. Politiet fortsætter efterforskningen af sagen.

Syrebombe kastet mod børn på skole

0
Lyshøjskolen i Kolding. (Foto: Google Street View )

Torsdag aften klokken 21.33 blev politiet kaldt ud til Lyshøjskolen i Kolding, efter en syrebombe blev kastet ned fra skolens tag mod to mindreårige, der spillede fodbold.

Vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at de to børn ikke kom til skade ved hændelsen.

Politiet er i gang med en efterforskning af gerningsstedet, hvor de også vil gennemgå skolens videoovervågning for at indsamle yderligere oplysninger. Derudover søger de stadig vidner, der kunne have set eller hørt noget i forbindelse med episoden. Vagtchef Torben Wind opfordrer vidner til hurtigt at melde sig, så tendensen med at kaste syrebomber ikke spreder sig yderligere.

– Det giver en høj straf med legemsbeskadigelse og er samtidig et enormt farligt projekt, advarer vagtchefen.

Politiet fortsætter efterforskningen og håber på vidneudsagn, der kan hjælpe dem med at opklare sagen, og forhindre lignende hændelser i fremtiden.

YouSee-nedbrud i Fredericia

0
YouSee
(Foto: YouSee )

Fredag morgen er der et nedbrud hos YouSee flere steder i Fredericia. Borgere har fået sms-beskeder om, at der er driftsforstyrrelser.

Hvor stort omfanget af nedbruddet er, vides ikke, men hvis man taster flere adresser ind i den vestlige del af byen, kan man se, at der er driftsforstyrrelser på telefoni, internet og tv.

Hvornår fejlene er udbedret har ikke været muligt at få oplyst i skrivende stund.

Nicolai Vallys er Årets Profil i 3F Superliga

0

Med mål, store præstationer og et højt niveau for ligaens tophold, har han været en markant skikkelse i dette års 3F Superliga. Og det kvitterer kollegerne for ved at kåre 27-årige Nicolai Vallys til Årets Profil i 3F Superliga, foran Elias Achouri og Daniel Wass.

Over 300 stemmer er blevet afgivet fra de 12 trupper i 3F Superliga. Og af dem gik over 30% til Brøndby IF’s Nicolai Vallys, der i den grad har været en profil i dette års Superliga og nu kan skrive sig ind i historiebøgerne som ”Årets Profil i 3F Superliga 2023/2024”.

– Det er et stolt øjeblik. Og en bekræftelse af, at jeg gør noget rigtigt.

– Det betyder meget, at det er spillerne, der har kåret mig. Dem som man konkurrerer mod, dem som man løber inde på banen med og måler sig imod, så det betyder meget, siger Nicolai Vallys og fortsætter:

– Jeg er et sted nu, hvor jeg skal være iøjnefaldende og en stor karakter i superligaen, og skal bevise det hver weekend. Det er en ny test for mig.

Holdpræstationerne tegner de største øjeblikke

Når Vallys skal pege på det største øjeblik i sæsonen, er der flere store momenter, der er oppe at vende. Og selvom det er en individuel pris, så er det dog særligt også holdpræstationerne, som han dvæler ved.

– Der er enormt mange holdpræstationer. Vi vandt inde i Parken og mod FC Midtjylland. Det er ikke individuelle højdepunkter, men det er kampe, jeg husker tilbage på og glæder mig over. Og forhåbentlig så tager vi et par stykker mere, siger han.

Mens holdpræstationer fylder meget, er der også en kamp, der på det individuelle plan særligt har bidt sig fast hos den 27-årige angriber.

– Jeg havde en kamp her (på Brøndby Stadion red.) mod FC Nordsjælland, hvor jeg scorede og lavede assist. Og hvor jeg lavede et rigtig godt mål. Det var en fed oplevelse.

Og der er ingen tvivl om, at Vallys kender vejen til målet.

I skrivende stund er det blevet til 11 mål i 3F Superliga for Brøndby-angriberen, senest i sidste weekends kamp mod guldkonkurrenter fra FC Midtjylland.

Drømmer om derbysejr og mesterskab
I weekenden venter endnu en vigtig kamp, hvor Brøndby IF tager imod rivalerne fra FC København i et vaskeægte topbrag mellem nr. 1 og nr. 2 i ligaen.

Og her håber Vallys på at få den første af sine fremtidsdrømme til at gå i opfyldelse.

”Jeg drømmer om et mesterskab på Brøndby Stadion. Det er det jeg bruger min energi på. Og så drømmer jeg om, at vi vinder derbyet på søndag,” slutter han

Fredericia Kommune klattede 722.000 væk på grim ejendomssag

0

Det har ikke været en gratis omgang for de fredericianske skatteborgere at det er mislykkes for Fredericia Kommune at få solgt bygningen Gothersgade 20b. Kommunen oplyser nu, at det har kostet intet mindre end 722.000, uden at man har fået noget som helst for de mange penge.

Planen var oprindeligt, at en af de helt store investorer i Fredericia, Bent Jensen, skulle købe ejendommen Gothersgade 20b, der ligger centralt i centrum af Fredericia. Formålet med købet var, at der skulle komme liberale erhverv til, men det bliver alligevel ikke til noget. Årsagen er, at Fredericia Kommune har udbudt ejendommen på et forkert grundlag.

Tidligere aktindsigter og interviews viser, at direktør for Vækst, Teknik og Klima, René Olesen, og flere af hans medarbejdere kendte til bygningens elendige tilstand. Samtidig har René Olesen tidligere i et interview fortalt, at politikerne, med baggrund i den dårlige tilstand, blev anbefalet at sælge bygningen. Den viden blev dog ikke bragt videre til Bent Jensen.

Direktøren afviser, at politiske udvalg har haft skaderne oppe at vende. På det overordnede plan mener Olesen dog, at byrådet har en generel kendskab til bygningens tilstand.

– Byrådet er generelt orienteret om, at forvaltningen vurderede, at det ville være forbundet med betydelige omkostninger at renovere bygningen, hvorfor et frasalg blev anbefalet, forklarede Olesen i et interview tidligere.

Nu har Fredericia Kommune i et mailsvar regnet sig frem til, at der er brugt 722.476,88 kroner på at sælge og så ikke sælge bygningen. Dertil kommer, at Fredericia Kommune ikke har en oversigt over, hvad det har kostet af skattekroner i timeforbrug blandt forvaltningens medarbejdere.

Bent Jensen kunne med stor sandsynlighed have kørt og vundet en retssag, men han valgte at lade handlen gå tilbage. Hans omkostninger til processen er ikke regnet med. Gothersgade 20B har flere rapporter bag sig, hvor alt fra tungmetaller, brandfare, regn, nedstyrtningsfare, fejl i elektriciteten og påbud fra Arbejdstilsynet er skrevet ind. Derfor blev medarbejderne også flyttet i 2023. Det dårlige indeklima og de mange situationer, hvor medarbejderne blev udsat for usle forhold, blev for meget. Pris for at flytte medarbejderne: Over 2,1 millioner kroner.

Pris for at sætte bygningen i stand: 22,2 millioner kroner.

Kommunen møder modstand fra borgere

I gågaden i Fredericia forstår borgerne ikke, at man kan tage så let på en sag. Skatteborgerne står med en regning på 722.000 kroner efter et fejlslagent forsøg på at sælge bygningen Gothersgade 20B. Planen var oprindeligt, at en af byens store investorer, Bent Jensen, skulle købe ejendommen og omdanne den til liberale erhverv, men handlen gik i vasken på grund af kommunens udbud af bygningen på et forkert grundlag.

Bjarne Larsen, som AVISEN mødte i Jyllandsgade, er tydeligt utilfreds med situationen:

– Det er helt vildt, det er mange penge. Det er ikke i orden. De penge kunne være brugt på mange andre ting. Jeg er rystet, siger han og ryster på hovedet.

Han peger på nødvendigheden af, at kommunen bør handle anderledes:

– Kommunen skulle gøre mange ting anderledes. Bare se gågaden, vi står i. Jeg synes ikke, at vejen her er særlig god, og randen ved Gothersgade er grim. Det koster penge at lave den slags, og når kommunen bruger så mange penge på en sag, hvor de ikke havde styr på tingene, er det hovedrystende. Vi kunne have brugt pengene på at gøre byen bedre, understreger han.

Martin Hansen og hans kæreste blev også overrasket over omfanget af økonomien:

– Er det rigtigt? Det er mange penge, og de kunne bestemt godt være brugt på noget andet, siger Martin Hansen, inden han hurtigt må skynde sig videre.

Et ægtepar, som AVISEN mødte ved Den Gyldne Ovn, deler deres frustration over kommunens håndtering af sagen. De ønsker at forblive anonyme, men deres utilfredshed er tydelig:

– Vi er noget misfornøjede over håndteringen af sagen, siger de og ryster på hovedet og fortsætter:

– Men det kan desværre ikke chokere os længere. Vi har set meget i Fredericia de senere år, og forvaltningen af vores skattekroner går ikke altid, som man forventer. Det ville være rart, hvis der kom bedre styr på økonomien i Fredericia, men sagen her bør have konsekvenser. Var det sket alle andre steder i samfundet, så var man ikke sluppet af sted med fejl på fejl.

Flere borgere, som AVISEN mødte i gågaden, ville ikke udtale sig til citat, men de deler en fælles holdning om, at de mange penge kunne være brugt bedre, for eksempel på flere SOSU-assistenter, som der er et stort behov for.

Ingen af dem, der talte med AVISEN, kunne se noget positivt i sagen, og der var bred enighed om, at 722.000 kroner var blevet klattet væk uden nogen form for værdi for kommunen.

Person var aggressiv på letbanestation

0

Ved letbanestationen på Benedikts Plads i Odense C var der torsdag morgen en episode, der blev anmeldt til politiet.

Det skete, da en person udviste voldelig og støjende adfærd. Han konfronterede flere personer på stedet med aggressiv adfærd og skabte utryghed, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden.

Tre personer i slagsmål på åben gade

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

I Odense indledte tre personer et slagsmål.

Fyns Politi oplyser, at tre personer torsdag klokken 01:20 indledte et slagsmål i Klaregade i Odense. Det skete, da en patrulje kørte forbi dem, og de blev derfor alle sigtet.

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

0
Middelfart Boldklub fik fredag aften en sjælden sejr med hjem fra Aalborg Portland Park, da holdet besejrede AaB med 3-1 i Betinia Ligaens 29....