Efter en historisk sæson i Champions League sidste år er Fredericia Håndboldklub igen klar til europæisk håndbold på hjemmebane. Denne gang gælder det EHF European League, hvor FHK i aften åbner gruppespillet mod tyske TSV Hannover-Burgdorf i Fredericia Idrætscenter klokken 18.45.
Forventningerne er store, når FHK skal forsøge at bygge videre på de internationale erfaringer og vise, at Fredericia hører til blandt Europas bedste håndboldbyer.
Vi er med live fra første fløjt til sidste sekund – med løbende opdateringer, reaktioner og stemningsbilleder fra banen og tribunerne. Følg kampen direkte her på siden, og mærk pulsen, når FHK skriver næste kapitel i klubbens europæiske eventyr.
AVISEN er live fra 18.30
Politisk annonce – læs gennemsigtighedserklæringPolitisk annonce – læs gennemsigtighedserklæring
Når fredericianerne går til stemmeurnerne den 18. november 2025, er det med et nyt navn på listen for Dansk Folkeparti. Mette-Marie de Place stiller op til kommunalvalget med et brændende ønske om at skabe et mere menneskeligt og helhedsorienteret system for børn, unge og familier.
Hun er selv rundet af skoleverdenen og har gennem sit arbejde haft tæt kontakt med både elever, forældre og de kommunale instanser, der skal hjælpe, når mistrivslen rammer. Det har givet hende et klart billede af, hvor kæden ifølge hende hopper af.
»Mit allerstørste brændpunkt er børn og unge. Jeg ser hver eneste uge, hvordan gode forældre mister modet, fordi de bliver mødt af et system, der arbejder i siloer. Når et barn mistrives, kalder skolen på PPR, familiekonsulenter eller sagsbehandlere – men det bliver alt sammen én til én. Ét barn, én sag, én kommunal medarbejder. Det skaber flaskehalse, fordi der ganske enkelt ikke er hænder nok,« fortæller hun.
Et familiehus i stedet for en sagsmappe
Mette-Marie de Place mener, at det kommunale system skal gentænkes, så ansvaret ikke kun ligger hos kommunen, men deles med forældrene på en mere konstruktiv måde.
»I stedet for at udpege problemet som barnet eller familien, skal vi eksternalisere det. Det handler ikke om, at mor eller far ikke duer – det handler om at forstå, hvorfor et barn ikke trives, og hvordan vi i fællesskab kan hjælpe. Derfor foreslår jeg, at vi opretter familiehuse, hvor forældre med lignende udfordringer mødes i faste forløb,« siger hun.
I de foreslåede familiehuse skal der være undervisning, oplæg og workshops, hvor både kommunale eksperter og frivillige deler viden og erfaringer.
»Forestil dig et 12-ugers forløb, hvor 10 familier mødes en gang om ugen. Der vil være oplæg fra kommunens dygtige medarbejdere, måske en PPR-psykolog eller en skolevejleder, og bagefter diskuterer forældrene det i mindre grupper. De lærer af hinanden, og det giver dem handlekraft. Læring sker i et socialt fællesskab, ikke når man sidder alene med en konsulent hjemme i stuen,« forklarer hun.
Hun henviser til læringsfilosoffen Etienne Wenger, der har beskrevet, hvordan viden bedst opstår i sociale praksisfællesskaber: »Det er netop sådan, forældre lærer og udvikler sig – sammen med andre, ikke i isolation.«
Kritik af kommunens sagsbehandling
Men hendes politiske ambition stopper ikke ved nye ideer. Mette-Marie de Place lægger ikke skjul på, at hun mener, der er alvorlige problemer i den måde, kommunen i dag håndterer børne- og familiesager på.
»Jeg ser desværre, at mange sager bliver skæve, fordi referaterne og sagsakterne ikke afspejler virkeligheden. Det er sagsbehandlerens egen subjektive oplevelse, der ofte bliver skrevet ned – og det betyder, at forældrene ikke føler sig hørt,« siger hun og tilføjer:
»Når kommunen stolt siger, at Ankestyrelsen giver dem medhold i 95 procent af sagerne, så ser jeg ikke det som et kvalitetsstempel. Jeg ser det som et tegn på, at der er noget helt galt. Forældre oplever ikke retfærdighed, men systemet roser sig selv for at have styr på proceduren.«
Vil bruge AI som værktøj i sagsbehandlingen
For at skabe mere gennemsigtighed foreslår hun, at kommunen tager moderne teknologi i brug – ikke som erstatning for menneskelighed, men som støtte.
»AI er kommet for at blive. Vi skal bruge det klogt. Hvis møder og telefonsamtaler bliver optaget og refereret automatisk af et AI-system, vil det spare tid og samtidig give et mere sandfærdigt billede af, hvad der faktisk bliver sagt. Så undgår vi, at vigtig information går tabt,« siger hun.
Hun understreger dog, at teknologien ikke må blive en sovepude: »AI skal være et redskab til at skabe tillid – ikke til at kontrollere. Det handler om at genskabe en oplevelse af retfærdighed hos borgerne.«
En lokalpolitiker med fødderne i virkeligheden
Mette-Marie de Place beskriver sig selv som en praktiker. Hun har arbejdet med børn og unge i mange år og ser hver dag, hvordan problemerne ofte starter små og vokser, når systemet ikke reagerer rigtigt.
»Jeg oplever, at mange forældre faktisk gerne vil. De har ressourcerne, men de bliver aldrig spurgt rigtigt. De bliver set som problemet, ikke som en del af løsningen. Det vil jeg lave om på,« siger hun.
Hun mener, at Fredericia har alle muligheder for at blive en foregangskommune, hvis der tør tænkes nyt.
»Vi har dygtige fagfolk, et stærkt frivilligt miljø og et byråd, der gerne vil gøre det bedre. Men vi skal turde ændre vores tankegang. Det handler ikke om flere love og flere regler – det handler om relationer, samarbejde og tillid,« siger hun.
Politik med menneskelighed
For Mette-Marie de Place handler politik om at skabe resultater, man kan mærke.
»Jeg stiller ikke op, fordi jeg vil have en titel. Jeg stiller op, fordi jeg ser familier, der mister håbet. Jeg ser børn, der mister modet. Og jeg tror på, at vi kan vende det – men kun hvis vi begynder at se forældrene som en ressource, ikke en modpart,« siger hun.
Hun håber, at hendes budskab vil finde genklang hos vælgerne: »Jeg vil kæmpe for børnene, men jeg vil starte med forældrene. For når familien fungerer, så fungerer barnet også.«
POLITIK. En kop kaffe og en mand med benene solidt plantet i både det politiske og det erhvervsmæssige landskab. Når man taler med Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia og bestyrelsesmedlem i ADP A/S, fornemmer man hurtigt, at det handler om mere end poster. Det handler om balance – og om at få tingene til at hænge sammen. Han indtrådte i havnebestyrelsen efter sidste valg. Det skete i kølvandet på et større stormvejr for havneselskabet, hvor han selv var blandt kritikerne af havnens “åbenhed”. I dag er historien en anden.
»Jeg trådte ind i et stort og veldrevent havneselskab, der havde fuld fart på. Men jeg kom også ind i et selskab, der havde været i modvind. Der blev kritiseret meget udefra, og derfor holdt man sig lidt tilbage. Det ville jeg gerne være med til at ændre,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Han blev valgt ind i ADP’s bestyrelse i begyndelsen af valgperioden – og gjorde det hurtigt klart, at han ikke kom for at nikke.
»Jeg udfordrede ret tidligt den opfattelse, at man som bestyrelsesmedlem kun skulle tænke på ADP. Det går ikke, når man sidder som ejerrepræsentant for kommunen. Du kan ikke sige, at noget er godt for ADP, hvis det samtidig er skidt for Fredericia Kommune. Det hænger ikke sammen, og det fik vi på plads fra starten,« siger han.
Fra lukkethed til tillid
Tommy Rachlitz Nielsen har aldrig lagt skjul på, at han tidligere har kritiseret ADP for at være for lukket. Men det, siger han, er fortid.
»Noget af det vigtigste, jeg har været med til, er arbejdet med den nye ejerstrategi. Den har skabt meget mere åbenhed, end vi havde før. I dag kan man se direktionslønninger, sponsorater og repræsentationsudgifter – og der bliver rapporteret jævnligt til både økonomiudvalget og byrådet. Det giver en helt anden tillid,« siger han.
Han peger på, at det forbedrede samarbejde har ændret relationen mellem havn og politik fundamentalt. »Der er en langt bedre dialog i dag. ADP informerer politikerne, når der er store sager på vej, og de inviterer os ind, så vi forstår baggrunden. Det betyder meget, at man kan tale sammen, og at vi kan være med i udviklingen i stedet for at stå på afstand og kritisere,« siger han.
Den grønne havn og fremtidens Fredericia
Når han taler om havnens fremtid, bevæger samtalen sig hurtigt over mod klima og energi. Det er tydeligt, at det er her, hjertet banker hurtigst.
»Det, der fascinerer mig mest, er arbejdet med ADP Energy Infrastructure, som jeg er næstformand for. Vi startede med at undersøge flere mulige energispor, men nu har vi fokuseret på CO2-delen, og det giver mening. Havnen har en dybde, der gør den ideel til at håndtere store mængder CO2, og hvis vi bliver rørforbundet med Esbjerg, kan vi sende det videre til Nordsøen eller til grøn produktion. Det er fremtiden – og Fredericia står utroligt stærkt i den udvikling,« siger han.
Fredericia har ifølge ham alle forudsætninger for at blive et grønt centrum i Danmark. »Vi har Ørsted, vi har Crossbridge, og vi har et erhvervsliv, der allerede arbejder med grøn omstilling. Hvis vi binder det sammen, kan vi blive det sted i landet, hvor energien flyder – og det vil skabe både arbejdspladser, vækst og stolthed,« siger han.
Den svære balance mellem by og erhverv
Men Fredericia er også en by, hvor industri og boliger ligger tæt. Og det giver naturligvis udfordringer. »Når man sidder med støj i Fredericia, så keder man sig ikke,« siger han med et grin. »Vi er omgivet af motorveje, og vi har en havn midt i byen. Det giver selvfølgelig henvendelser, og det skal vi tage alvorligt. Men vi skal også huske, at havnen skaber arbejdspladser og er en del af vores DNA. Vi skal reducere støjen, tage hensyn, men samtidig bevare forståelsen for, at en by som Fredericia er bygget op omkring sin havn.«
Han fremhæver håndteringen af miljøprojekter som et eksempel på, hvordan ADP arbejder professionelt med hensyn og udvikling på samme tid.
»Da vi skulle håndtere havneslam, valgte vi at sejle det til Aalborg i stedet for at dumpe det i Lillebælt. Vi flyttede nedbankningen af spuns, så vi ikke forstyrrede marsvinenes yngletid. Det er konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre tingene ordentligt – og der kunne vi i byrådet godt lære noget,« siger han.
Tommy Rachlitz Nielsen beskriver ADP som en organisation, hvor tempoet er højt og udviklingen konstant. »Det går utroligt stærkt. Jeg er vant til at arbejde i erhvervslivet, men jeg har sjældent set et sted, hvor der bliver udviklet så hurtigt. Det har været en gave at være en del af, og jeg har lært enormt meget,« siger han.
Han håber, at den måde ADP arbejder på – med åbenhed, dialog og udvikling – kan smitte af på den politiske kultur i Fredericia.
»Jeg tror, vi kan lære meget af den måde, ADP har arbejdet på. De har været på forkant med interessenterne, taget dialogerne tidligt, lyttet og justeret. Det er sådan, man skaber resultater og tillid. Det kunne vi godt bruge lidt mere af på Rådhuset,« siger han.
Når snakken falder på fremtiden, lyser han op. »Jeg håber, man om ti år vil sige, at Fredericia er Danmarks grønneste havn. At vi har el-kraner, el-trucks, solceller på taget og en havn, der driver den grønne omstilling. Jeg kunne faktisk godt se for mig, at ADP skiftede logoet ud med et grønt et. For det er den retning, vi bevæger os i,« siger han med et smil.
Han lægger ikke skjul på, at han gerne fortsætter.
»Det har været vanvittigt spændende at være en del af ADP. Jeg tror, jeg har brugt mere tid der end mange andre steder i min politiske karriere. Men når man sidder i noget, der udvikler sig så hurtigt, og som betyder så meget for byens fremtid, så er det svært ikke at blive grebet af det. Det må vi tage på valgnatten – men ja, jeg håber, jeg får lov at fortsætte.«
POLITIK. Forud for konstitueringsforhandlingerne i Region Syddanmark har SF, Radikale Venstre og Enhedslisten valgt at gå sammen om et fælles udspil til den kommende regionsrådsformand. Målet er at sikre stabilitet, indflydelse og et bredt samarbejde i den nye valgperiode.
De tre partier peger på, at regionen står over for store udfordringer – blandt andet implementeringen af en ny struktur i sundhedsvæsenet, udviklingen af det nære sundhedstilbud og et styrket samarbejde mellem region, kommuner og praksissektor.
Ifølge partierne er der behov for kontinuitet og en regionsrådsformand, der kan samle partierne om løsninger på tværs af politiske forskelle.
»For SF er det helt afgørende, at sammensætningen i det nye regionsråd giver os størst mulig indflydelse, så vi kan kæmpe for et sundhedsvæsen med kortere ventetider, mere lighed i sundhed, styrke psykiatrien og bedre forhold for de ansatte. Samtidig vil vi arbejde for en grønnere region, hvor klima og bæredygtighed tænkes ind i alle beslutninger,« siger Annette Blynel fra SF.
Hos Radikale Venstre fremhæver Morten Lorenzen behovet for samarbejde og fokus på psykiatrien. »Radikale Venstre anerkender det gode samarbejdsklima, der er i regionsrådet. Det kræver god ledelse, inddragelse og forståelse for forskelligheder. Radikale Venstre ønsker fokus på, at vi virkelig får sidestillet psykiatri og somatik, ikke blot integreret. Vi ønsker også fokus på, at vi får skabt et godt samarbejdsklima i de kommende sundhedsråd. Og så skal vi sikre tryghed og udviklingsmuligheder for personalet,« siger han.
Fra Enhedslisten understreger Martin Schmidt Konradsen, at de kommende år bliver afgørende for regionens evne til at gennemføre reformer uden at miste fokus på kerneværdierne. »Implementeringen af sundhedsreformen bliver en kæmpe udfordring for det nye regionsråd og giver ikke plads til eksperimenter. Enhedslisten ønsker maksimal indflydelse for at mindske uligheden, sikre de ansattes tryghed og holde fokus på grønne løsninger. Derfor bakker vi op om en bred konstituering,« siger han.
De tre partier lægger vægt på, at vælgerne skal kunne mærke, at deres stemme gør en forskel. Derfor ønsker de en konstituering, hvor indflydelsen fordeles efter partiernes styrke, og hvor der skabes et fælles afsæt for at løse regionens udfordringer – med stabilitet, samarbejde og borgerinddragelse i centrum.
BUSINESS. Hotel Vejlefjord kan igen kalde sig Jyllands bedste hotel. For tredje gang har hotellet modtaget prisen ved Danish Travel Award, hvor vinderen findes på baggrund af en brugerundersøgelse udført af Epinion.
Prisen vækker stor stolthed hos hotellets direktør Flemming Jakobsen, der fremhæver både medarbejdernes engagement og den løbende udvikling af hotellets wellnessunivers.
»Jeg er utrolig stolt af vores entusiastiske team, der hver dag skaber arbejdsglæde og trivsel – noget, der smitter direkte af på gæsterne. Prisen kan også ses som et resultat af, at vi løbende udvikler vores wellnessudbud efter gæsternes ønsker, og nu glæder vi os til at åbne vores nyeste skud på stammen,« siger han.
Det nyeste skud på stammen er et 60 kvadratmeter stort Thalasso Spa, hvor gæsterne kan flyde vægtløse i varmt saltvand under åben himmel. Det nye spaområde erstatter hotellets tidligere indendørs saltvandsbassin, som lukkes for at beskytte bygningens konstruktion mod saltdampe. Investeringen på fire millioner kroner skal imødekomme de 60.000 årlige gæsters ønske om dybere, stressdæmpende oplevelser.
»Thalasso Spa er blandt vores mest besøgte faciliteter, og det hænger sammen med den måde, vi lever på i dag. Spagæsterne søger mere end et kort pusterum. De vil helt ned i kroppen og slippe tankerne. I modsætning til en seng er man vægtløs i saltvandet, uden tryk på kroppen. Det giver en dybere form for genopladning, hvor et kvarter kan føles som flere timers søvn,« siger Flemming Jakobsen.
En forskningsartikel i Scientific Reports fra 2024 viser, at en times flydeterapi i saltvand reducerer træthed, spændinger og angst signifikant mere end traditionel hvile i rolige omgivelser.
Wellness midt i naturen
Det nye udendørs spa bliver placeret midt i skoven, omgivet af marehalm og naturmaterialer. Glasvægge reflekterer lyset og gør det muligt at nyde udsigten året rundt.
»Vi oplever stor efterspørgsel på udendørs faciliteter. Spagæsterne vil bringes helt tæt på naturen og kan i bassinet flyde og følge årstidernes rytme – fra lysegrønne forårsskud til efterårsblade og sne. På frostklare dage vil det varme saltvand og den kolde luft skabe en sansemættet kontrast,« siger Flemming Jakobsen.
En investering i fremtidens spaoplevelser
Udvidelsen af Thalasso Spa er kun begyndelsen på en større plan. I løbet af 2025 vil Hotel Vejlefjord investere yderligere op mod ti millioner kroner i at udvide spauniverset med flere nye oplevelser.
»Vi vil give gæsterne en dybere spaoplevelse i et helt rum dedikeret til fordybelse. De nye spaudbud er inspireret af spa-traditioner fra udlandet og inkluderer Caldarium, som er et varmt afslapningsrum, Hamam, der er et klassisk tyrkisk dampbad, og Rasul, hvor man oplever lerbad med varme og damp,« fortæller han.
Med de kommende investeringer realiserer hotellet en mangeårig ambition om at være blandt Europas førende spadestinationer.
»Vi realiserer en mangeårig drøm om at blive et af de få spahoteller med op mod 20 forskellige aktiviteter og et udbud, der placerer os i den europæiske superliga. Målet er at imødekomme spagæsternes voksende behov for at fordybe sig i wellness på mange forskellige måder,« siger Flemming Jakobsen.
Hotel Vejlefjord, der ligger omgivet af skov og fjord, har siden åbningen for over 100 år siden været kendt for sine rekreative rammer og sit historiske kurbad. Med de nye investeringer er ambitionen klar – at fortsætte med at være Jyllands bedste hotel og samtidig sætte nye standarder for dansk wellness.
KULTUR. Mens debatten om Fredericia Musicalteaters fysiske rammer ruller, melder erhvervsmand og byrådskandidat for Liberal Alliance, Poul Rand, sig ind i samtalen med et markant forslag. Han har både tegninger, beregninger og visioner klar til det, han kalder et kulturhus i verdensklasse – et projekt, der ifølge ham ikke skal ses som en udgift, men som en investering i fremtiden.
»Fredericia har historisk været Danmarks port til verden. Nu har vi chancen for at gøre byen til porten til kulturen,« siger Poul Rand og læner sig frem med overbevisning. »Et kulturhus i verdensklasse er ikke et luksusprojekt – det er en langsigtet investering, som vil skabe arbejdspladser, liv og identitet i bymidten.«
Et hus, der skal bygge byen op
For Poul Rand handler det om mere end en ny bygning. Han ser et kulturhus som et omdrejningspunkt for hele byens fremtidige udvikling – et sted, hvor erhverv, kultur, turisme og byliv smelter sammen.
»Vi må turde tænke stort. Det koster penge at tjene penge. Når vi bygger kultur i verdensklasse, skal vi ikke fedte med løsningerne, men bygge ordentligt fra starten – solidt, funktionelt og smukt. Det er langt billigere i længden end at lappe på halvgode løsninger, som hverken løfter byen eller giver værdi for borgerne,« siger han.
Ifølge Rands egne beregninger kan projektet realiseres inden for et anlægsbudget på mellem 600 millioner og én milliard kroner – og uden at blive en belastning for kommunekassen.
»Det lyder som mange penge, men det er faktisk ikke urealistisk. Et professionelt drevet kulturhus vil skabe overskud fra dag ét – ikke nødvendigvis på scenen alene, men i det samlede byøkonomiske kredsløb. Gæster, artister og turister bruger penge på overnatninger, caféer, restauranter, detailhandel og transport. Det betyder mere omsætning, flere arbejdspladser og flere skattekroner, også uden for kulturhusets egne vægge.«
En investering, ikke en udgift
Rand argumenterer for, at et moderne kulturhus kan drives på en måde, der kombinerer bæredygtighed med forretningsforståelse.
»Driftsmæssigt vil et energieffektivt og kommercielt orienteret kulturhus kunne generere stabile indtægter, så der er plads til både kultur, erhverv og events. Med den rette selskabsstruktur kan huset betale af på sin egen prioritetsgæld – i stedet for at være en tung byrde for kommunen. Men det kræver, at kommunen tør investere,« siger han.
Han peger på, at investeringer i kultur ikke kun skaber oplevelser, men økonomisk vækst.
»Det her handler om at forstå kultur som erhvervspolitik. Et kulturhus er ikke bare et sted for musik og teater – det er en motor for turisme, bosætning og byudvikling. Vi skal turde bygge noget, der tiltrækker folk, skaber stolthed og sætter Fredericia på landkortet igen,« siger Poul Rand.
Fredericia som Danmarks kulturby ved vandet
Visionen er ambitiøs. Poul Rand ser for sig et kulturhus placeret ved havnen – et arkitektonisk pejlemærke, der binder byen og vandet sammen.
»Forestil dig, at du sejler ind i Fredericia fra Lillebælt en sommeraften. Solen står lavt over Fyn, og vandet glimter som flydende sølv. På venstre hånd ligger Trelde Næs, og lige fremme toner Fredericias havn frem – ikke kun som en industrihavn, men som et kulturelt fyrtårn, hvor musik, teater og liv folder sig ud mod vandet. Det kunne være Sydney. Men det er Fredericia – hvis vi tør,« siger han.
Han peger på Sydney som et forbillede – ikke i størrelse, men i tankegang.
»I Sydney blev Operahuset engang kaldt for dyrt, vovet og unødvendigt. I dag er det en af verdens mest rentable kulturinvesteringer – ikke kun fordi folk går i opera, men fordi hele byen lever af den fortælling, bygningen skabte. Fredericia kan gøre det samme – i vores skala,« siger han.
Et kulturhus ved havnen kan ifølge Rand blive den moderne pendant til fæstningen – et nyt symbol på Fredericia som by.
»Et kulturhus kan blive vores tids fæstning. Et sted, hvor kultur og erhverv mødes, og hvor sejlere, turister, kunstnere og lokale samles i et levende havnemiljø. Sejlturismen er allerede voksende i Danmark, og hver gæst i lystbådehavnen bruger i gennemsnit mellem 800 og 1.200 kroner i døgnet. Kombiner det med krydstogtskibe, hvor ét skib kan bringe 2.000 gæster til byen på en dag – og så begynder regnestykket at give mening,« siger han.
Mod kræver vilje – og vision
For Poul Rand er pointen klar. Det handler ikke kun om mursten, men om mod.
»Fredericia kan blive Lillebælts Sydney – stedet hvor kultur møder kyst, og hvor vi viser verden, at en mindre by med store ambitioner godt kan skabe noget, der varer i generationer. Det handler ikke kun om bygninger, men om identitet og vilje,« siger han.
Han anerkender, at projektet vil kræve betydelige investeringer, men mener, at det vil betale sig. »Ja, det bliver dyrt. Men hvis vi bygger det rigtigt første gang – ikke nødvendigvis med dyre arkitekter, men med visionære mennesker – så vil kulturen betale regningen, og byen høste frugten. Det kræver politisk mod, en professionel bestyrelse, økonomisk ansvarlighed og en erkendelse af, at man ikke kan spare sig til storhed,« siger han.
Rand smiler, da han til sidst ser ud over havnen, hvor kranerne stadig vidner om Fredericias industrielle arv. »Fredericia har altid været en by, der byggede på mod og initiativ. Nu er det på tide, at vi gør det igen – men denne gang bygger vi på kultur. Et kulturhus i verdensklasse er ikke en udgift. Det er en forretning – og en fremtidig stolthed for hele Fredericia,« siger Poul Rand.
EFTERLYSNING Vi søger visioner, idéer og udviklingstanker fra alle kandidater til KV25. Send dine bud på, hvordan vi styrker byliv, velfærd, erhverv og kultur – kort og konkret eller som længere oplæg. Mail til redaktion@sydavisen.dk.
KOLDING. Borgerne i Almind kan se frem til et nyt udendørs samlingspunkt midt i byen. Kolding Kommune og Sydtrafik har i samarbejde med lokale borgere skabt et nyt knudepunkt, der både skal være et hyggeligt mødested og give bedre forhold for dem, der rejser med bus og flextrafik.
Det nye samlingssted ligger på hjørnet af Sysselbjergvej og Vestergade på et areal, som tilhører Dagli’ Brugsen, og indvies tirsdag den 21. oktober klokken 14.
»Jeg har store forventninger til det nye knudepunkt, som er blevet til i et godt samarbejde med lokalsamfundet, Sydtrafik og regionen. Jeg håber, initiativet både vil styrke bymiljøet, sammenholdet i Almind og omegn og gøre det mere attraktivt at rejse med bus eller flextrafik,« siger Jakob Ville, formand for Kolding Kommunes udvalg Plan og Teknik.
Knudepunktet byder på en åben og overdækket pavillon med bord og siddemøbler i runde, organiske former. Der er etableret nye belægninger og et område med loungemøbler, hvor besøgende kan slappe af. For børnene bliver der legemuligheder i form af en hinkesti og træstubbe til balanceleg.
Buspassagererne får samtidig bedre forhold, når de venter på bussen. Stoppestedet for linje 103 flyttes op til pladsen, hvor der nu også bliver mulighed for at rejse med Plustur og flextrafik. Der kommer realtime-tavler, som viser afgangstider, og otte nye cykelstativer, så rejsende let kan kombinere cykel og bus.
»I Sydtrafik arbejder vi strategisk med at skabe attraktive knudepunkter for vores rejsende, og pilotprojektet i Almind har været et godt startskud på den front. Vi tager en masse viden og erfaring med videre og ser frem til kommende, lignende projekter i samarbejde med kommuner og lokalbefolkning,« siger Michael Aagaard, direktør i Sydtrafik.
Projektet har haft stor lokal opbakning. Kolding Kommune og Sydtrafik har undervejs inddraget både Dagli’ Brugsen, Almind Borgerforening og elever fra Alminde-Viuf Fællesskole. De daværende 7.-klasser deltog i et designforløb, hvor de kom med ideer og lavede modeller for, hvordan pladsen kunne se ud.
»Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med lokalsamfundet. Brugsen har stillet arealet til rådighed, mod at kommunen fremover står for vedligeholdelsen. Derudover har vi gennemført et designforløb med de daværende 7.-klasser på Alminde-Viuf Fællesskole, som lavede modeller for, hvad der skulle være på møde- og samlingsstedet. Eleverne er blandt andet kommet med et ønske om loungemøbler, hvor man kan slappe af med vennerne,« fortæller Bianca Fogh Pedersen, trafikmedarbejder ved Kolding Kommune.
Ved indvielsen afsløres navnet på pladsen, som er valgt blandt 142 navneforslag indsendt af lokale borgere. Arrangementet byder desuden på taler, lidt til ganen og hygge ved de nye faciliteter.
Knudepunktet i Almind skal fremover være et centralt sted i byen, hvor folk mødes, leger, venter på bussen eller bare tager en pause i hverdagen.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft et stille døgn, men med to hændelser, der alligevel krævede en politipatruljes indgriben. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd tirsdag formiddag den 14. oktober.
Det første skete på Sønderjyske Motorvej mandag klokken 08.56, hvor politiet modtog en anmeldelse om en bil, der kørte »en smule specielt«.
»Vi sendte en patrulje ud, som fik standset bilen ved Jens Holms Vej. Føreren viste sig at være påvirket af stoffer, og ved kontrollen fandt vi desuden en peberspray i bilen,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Den 23-årige mand fra Skanderborg blev anholdt, sigtet for narkokørsel og for overtrædelse af våbenloven. Han blev efterfølgende taget med til blodprøve og løsladt igen.
På tirsdagens døgnrapport finder man også en anmeldelse om et indbrud i en villa på Smalagervej i Fredericia.
»Det er sket mellem søndag aften klokken 22.30 og mandag morgen klokken 06.00. En rude er blevet aflistet, så gerningspersonen kunne komme ind. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet,« siger Arno Rindal Petersen og tilføjer, at det var en nabo, der opdagede indbruddet.
FREDERICIA. Mens mange børnefamilier i efterårsferien besøger Fredericia, står det lille bytog, som normalt kører gennem midtbyen, stille. Toget kører i stedet i Madsbyparken, hvor der ifølge kommunen er størst efterspørgsel i ferien.
Medlem af Bosætnings- og Turismeudvalget Susanne Eilersen (DF) fortæller, at beslutningen ikke er politisk, men truffet af forvaltningen
»Det har vi ikke haft oppe at vende i udvalget. Det er noget, som forvaltningen vurderer ud fra, hvor der er mest behov. Jeg går ud fra, at man har vurderet, at der er flere børnefamilier i Madsbyparken i efterårsferien, og at det derfor giver bedst mening, at toget kører derude,« siger hun.
Bytoget, der tidligere var eldreven, blev i foråret erstattet af et dieseltog, efter det gamle tog viste sig at være for ustabilt og ikke kunne køre i parkens kuperede terræn.
»Det gamle eltog kunne ikke klare grusstierne og de stejle stigninger i Madsbyparken. Derfor valgte vi at købe et mere robust tog, som kan bruges flere steder. Det er et bevidst valg, vi har truffet i udvalget,« siger Susanne Eilersen.
Overgangen fra el til diesel harmonerer ifølge Eilersen fint med kommunens grønne ambitioner.
»Det er så små mængder, vi taler om, at det ikke ændrer noget væsentligt for CO₂-regnskabet. Det vigtigste er, at toget kan bruges, og at vi får glæde af det. Vi har ikke råd til at have et tog stående, som kun kan køre få uger om året,« siger hun.
Planen med bytoget var oprindeligt, at det skulle køre i bymidten i sommerferien, omkring juletid og ved anløb af krydstogtskibe, men i ferier som denne er det altså Madsbyparken, der har førsteprioritet.
»Man kan godt sige, at det ville være oplagt, at det også kørte i byen i efterårsferien, for der kommer mange besøgende. Men det er nok vurderet, at der er flere passagerer at finde i parken. Jeg tør ikke sige, om det måske kører en enkelt dag eller to i byen, men det er ikke noget, vi politisk har taget stilling til,« siger Susanne Eilersen.
BUSINESS. Når man træder ind i REMA 1000 i Strib, mærker man hurtigt, at der er noget særligt over stemningen. Der bliver hilst, smilt og arbejdet med energi – og midt i det hele står købmand Mille Holm, 25 år, som med sin ro og sit overskud leder butikken med lige dele struktur og menneskelighed.
For nylig blev hun udnævnt til Årets Talent 2025 i REMA 1000 og har netop gennemført kædens talentprogram. En hæder, der for Mille betyder meget mere end en titel.
»Det er en kæmpe ære at blive kåret som Årets Talent. Der er så mange dygtige mennesker i REMA, så at blive udvalgt i det felt, det er helt vildt. Det viser, at det, man går og gør, faktisk bliver set. At det betaler sig at være sig selv, og at det gør en forskel, hvordan man er som menneske,« siger hun med et smil.
REMA 1000’s talentprogram er ikke bare et kursus i ledelse. Det er en rejse gennem seks moduler, hvor deltagerne bliver udfordret på alt fra økonomi og strategi til menneskelige relationer og selvindsigt. For Mille har det været intenst, men utroligt givende.
»Det har været hårdt, men virkelig lærerigt. Vi har haft et nyt tema for hvert modul, og det har hele tiden været noget, man kunne tage med direkte hjem i hverdagen. Det har aldrig bare været teori, der skulle stå pænt på papir – det har været værktøjer, man kan bruge i butikken dagen efter,« fortæller hun.
For Mille har programmet især været med til at styrke hendes forståelse af mennesker. Hun leder i dag et team af medarbejdere i mange aldre og med vidt forskellige baggrunde. »Jeg har lært, at mennesker er forskellige – og at man som leder skal kunne se det. Det ville være let, hvis alle var som mig, men sådan fungerer det jo ikke. Nogle har brug for tydelige rammer, andre har brug for frihed. Talentprogrammet har givet mig redskaber til at spotte det hurtigt og tilpasse min måde at lede på. Det er noget af det mest værdifulde, jeg har taget med mig,« siger hun.
Frihed under ansvar – også som leder
For Mille er ledelse ikke noget med at kontrollere, men at give plads. Hun tror på, at mennesker trives bedst, når de får ansvar – og lov til at fejle.
»Jeg tror på frihed under ansvar. Det får jeg selv som købmand, og det er helt naturligt for mig at give det videre til mine medarbejdere. Jeg vil hellere have medarbejdere, der tør tage initiativ, end nogen, der er bange for at lave fejl. For fejl er ikke farlige – det er jo sådan, vi lærer,« siger hun.
Den filosofi mærkes tydeligt i butikken, hvor hun beskriver kulturen som varm, åben og fyldt med tillid. »Jeg har nogle virkelig gode medarbejdere. Vi har en hverdag, hvor vi griner, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi husker på, at vi allesammen er en del af noget fælles. Jeg tror på, at man leder bedst ved selv at være et menneske. Man skal kunne gå foran, men man skal også kunne lytte,« siger hun.
Mennesker før tal
Selvom Mille er ung, har hun allerede været i REMA 1000 i en årrække, og hendes tilgang til arbejdet handler mindst lige så meget om mennesker som om bundlinje.
»Jeg værdsætter fællesskabet højt. Det er dét, der gør REMA til noget særligt. Man får lov til at tage ansvar, og man får lov til at udvikle sig. Jeg elsker, at jeg både kan være købmand, underviser og mentor på samme tid. At jeg kan give videre til de nye elever, det gør mig stolt,« siger hun.
Netop den menneskelige tilgang er også det, der har været med til at give Mille hæderen som Årets Talent. »Jeg fik prisen, fordi jeg er den, jeg er. Og det gør mig glad. Det betyder, at det ikke bare handler om, hvor mange timer man arbejder, men om den måde, man møder folk på – kunder, kolleger, elever. Hvis man kan give dem en god oplevelse, så har man gjort noget rigtigt,« siger hun.
Et netværk, der styrker
For Mille har talentprogrammet også givet hende et nyt netværk i REMA 1000 – en gruppe af unge ledere og kommende købmænd, som hun sparrer med i hverdagen. »Vi var et intenst hold. Det betyder, at vi stadig ringer til hinanden, hvis vi står i en udfordring. Vi kan spørge: ‘Hvordan gjorde du i den situation?’ eller ‘Hvad tog du med fra det modul?’ Det er en kæmpe styrke at have det netværk, fordi man ved, man ikke står alene,« siger hun.
For Mille Holm er REMA 1000 et sted, hvor alder og erfaring ikke sætter grænser – kun viljen til at lære og tage ansvar gør. »Noget af det, jeg synes, er så fedt ved REMA, er, at man ikke skal være 30 eller 40 for at blive købmand. Hvis du er dygtig, og du har hjertet på det rette sted, så får du chancen. Jeg fik muligheden som 24-årig, og det viser bare, at REMA tror på os unge. De giver os de værktøjer, vi har brug for – og de følger op. Det betyder alt,« siger hun.
Mille smiler, da hun bliver spurgt, hvad fremtiden skal bringe.
»Lige nu vil jeg bare fortsætte med at udvikle mig – og udvikle butikken sammen med mit team. Jeg tror, man skal blive ved med at være nysgerrig, og jeg vil gerne være en leder, som gør folk omkring mig bedre. Hvis jeg lykkes med det, så er jeg lykkes med det hele,« siger hun.
For Mille Holm handler det i sidste ende ikke kun om at sælge varer. Det handler om at skabe et sted, hvor mennesker vokser – både fagligt og menneskeligt.
»REMA 1000 har lært mig, at frihed og ansvar går hånd i hånd. Og det er nok det vigtigste, jeg tager med. Jeg tror, jeg leder bedst, når jeg tør stole på folk – og når de tør stole på mig.«
