Gratis ”Sommerkoncert på Strib Bådehavn” fredag den 14. juni

0
Grassolin

Så bliver der igen skruet op for musikken og sommeraftenhyggen på Strib Bådehavn!

I samarbejde med SuperBrugsen Strib og Strib Bådeklub, arrangerer Foreningen GUF for tredje år i træk GRATIS sommerkoncert på Strib Bådehavn.

Der er bestilt godt vejr god musik til denne aften på havnen i Strib.

Pladsen åbner kl. 17.00 og musikken spiller fra kl. ca. 18.00 til ca. 21.30.
Der er som sagt GRATIS adgang for alle. Man møder bare op og finder sig en plet på pladsen. – Gerne med en medbragt festivalstol eller et tæppe under armen.

For at det hele skal kunne løbe rundt, må der ikke medbringes egne mad- og drikkevare.
Til gengæld kan der købes både spiselige og våde vare og andre lækkerier i boderne. Så man behøver ikke at gå sultne eller tørstige hjem.

Der bliver vandaktiviteter for børnene og mon ikke at der også venter overraskelser?
Der bliver under alle omstændigheder hygge og fest for både børn og voksne.

Og hvem spiller så? –
Den skotske sanger og guitarist, Norrie McGregor spiller traditionelle skotske sange en times tid fra kl. 18.00 – 19.00.

Bandet Grassolin som må betragtes som aftenens hovednavn, spiller kl. 19.30 til ca. 21.30.
Som navnet antyder, har Kim Larsen og Gasolin ikke levet forgæves. Grassolin serverer Gasolin Hits i nye råsvingende bluegrass udgaver.

Der kan læses mere om de musikalske indslag på www.guf-strib.dk.

Med venlig hilsen,
Jørgen Rahbek, Foreningen GUF, God Underholdende Folkemusik.

Sommerrock er en af de vigtigste dage for butikkerne

0

Sommerrock i Fredericia er i fuld gang. Med et varieret program, både for børn og voksne, er det håbet, at man tiltrækker et blandet klientel, der understøtter byens handelsliv, som det er en af de allervigtigste dage for på hele året. Omsætningsmæssigt er den næsten på højde med eksempelvis Black Friday, fortæller detail og oplevelseskonsulent Mette Pyrdol Christensen.

Se indslaget med Mette Pyrdol Christensen her:

Sundhed har mange ansigter

0

Kolding Byråd har vedtaget en sundhedspolitik, der skal gøre det nemmere for alle at leve et sundt liv så længe som muligt og med trivsel i alle livsfaser.

Traditionelt bliver sundhed set som en modsætning til sygdom. Man holder sig sund for ikke at blive syg.

Men i Kolding Kommune er der fokus på, at sundhed har mange flere ansigter. Det er set i det lys, byrådet vedtog kommunens nye sundhedspolitik den 28. maj.

– Sundhed er meningsfulde fællesskaber, bevægelse, rehabilitering, selvværd, en god ven at tale med, glæde ved livet, kost, der giver energi og meget andet. For os er sundhed det samme som at opleve sig i fysisk, mental og social balance. Derfor kalder vi også Kolding Kommunes nye sundhedspolitik ‘Sammen om et sundt liv i balance’, forklarer Birgitte Kragh, der er formand for udvalget Sundhed og Fritid.

Vi er fælles om sundhed

En af de grundlæggende idéer i sundhedspolitikken er, at man vil integrere sundhed og trivsel i alle relevante aspekter af samfundet.

– For os er sundhed noget, vi er sammen om i fællesskab. Derfor forpligter vi os som kommune til at arbejde sammen med relevante aktører. Vi vil gerne indfri vores politiske ambitioner i tæt samspil med borgere, kommunale medarbejdere med forskellige fagligheder, civilsamfund, institutioner, virksomheder og det øvrige sundhedsvæsen, pointerer Birgitte Kragh.

Udfordringerne er komplekse
Politikken har fire specifikke fokusområder:

  • Vi fremmer sundhed og trivsel
  • Vi fremmer lighed i sundhed
  • Vi fremmer børn og unges mentale trivsel
  • Vi fremmer muligheden for at kunne selv

De fire fokusområder er store samfundsudbredte problemstillinger. Netop derfor er det vigtigt at have en politik, så man kan have det nødvendige, tværfaglige fokus på udfordringerne, mener Birgitte Kragh:

– Det er alle sammen temaer, der er komplekse, og som ingen kan løse alene. Heller ikke kommunen. For eksempel er børn og unges mentale trivsel en udfordring, vi ikke for alvor får gjort op med ved alene at se på børnene og de unge og deres forældre. Det er en udfordring, der har tråde ud i rigtig mange grene af samfundet. Derfor er det nødvendigt at få andre aktører i civilsamfundet, som for eksempel relevante foreninger, til at være med, forklarer Birgitte Kragh.

Sundhedspolitikken anlægger et langsigtet perspektiv og gælder for perioden 2024-2032. Ambitionen med den tværgående sundhedspolitik er at have en fælles retning for hele kommunen, som med tiden skal realiseres gennem beslutninger og tiltag, der fremmer sundhed og trivsel, enten direkte eller indirekte.

Totalrådgiver fundet til museet MIND i Middelfart

0
11.11.2018 Middelfat Kommune - Teglgaardsparken.

De kommende år omdannes en afdeling af det tidligere sindssygehospital i Middelfart til det nye museum MIND, der har fokus på psykisk sygdom og mental trivsel. Omdannelsen af de historiske rammer i Teglgårdsparken 17 har været i udbud, og C. F. Møller Danmark A/S er valgt til at stå for totalrådgivningen af projektets byggedel.

I prækvalifikationsrunden var der 13 totalrådgivergrupper, der udtrykte interesse i at afgive tilbud. Herfra blev de tre totalrådgivergrupper Cubo Arkitekter, Rønnow Arkitekter og C. F. Møller Danmark A/S valgt til at afgive tilbud på opgaven. De tre deltagende totalrådgiverteams gav alle velkvalificerede og kreative bud på et hovedgreb for det kommende museum, men efter en bedømmelse af tilbuddene blev C. F. Møller valgt til opgaven.

– Det er rigtig glædeligt, at der nu er fundet den rigtige totalrådgiver. Middelfart Museum glæder sig til at samarbejde med C. F. Møller, og vi ser frem til, at projekteringen nu kan gå i gang, sådan at vi kan klippe snoren til MIND i 2026, siger leder af Middelfart Museum, Maiken Rude Nørup.

Det nye MIND museum skal indrettes i en patientbygning på det tidligere sindssygehospital i Middelfart. Stedet husede gennem mere end 100 år tusindvis af psykiatriske patienter. Med Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande vækkes historien om psykiatrien i Danmark til live gennem udstillinger om skiftende sygdomsopfattelser og behandlingsformer med fokus på nutidig relevans og personlige fortællinger.

– Vi er glade for at blive valgt og ser frem til det fortsatte samarbejde med Middelfart Museum. Trivsel og velfærd ligger os meget på sinde, og vi er stolte over at kunne bidrage til formidlingen af dette med en ombygning af det tidligere sindssygehospital (Teglgårdsparken) i Middelfart til museum MIND, der både skal fortælle om stedets og psykiatriens historie. På samme tid skal det også imødekomme nutidens behov for udstillingsfaciliteter og besøgende, mens der bevares så meget af den oprindelige bygnings karakter og udtryk som muligt, siger Rune Bjerno Nielsen, som er partner, arkitekt og afdelingschef for C. F. Møllers konkurrenceafdeling i Aarhus.

MIND har et budget på 32 mio. kr. Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Lundbeckfonden, Ole Kirk’s Fond, Cand.pharm. Povl M. Assens Fond, Region Syddanmark, LAG MANK, Statens Kunstfond, Middelfart Sparekasse og Middelfart Museumsforening.

Museet kommer til at indeholde udstillinger, men også mødelokaler og foredragsrum, der kan bruges af foreninger, arrangører m.m., der har fokus på psykisk sygdom og/eller mental trivsel.

MIND forventes åbnet i starten af 2026.

Læs også

Den Sorte Svane – Et alt for kompliceret system 

0

Vi kender stortset allesammen følelsen, der kommer i starten af marts hvert år. Har man nu plottet tingene rigtigt ind hos SKAT? Står man til et kæmpe skattesmæk eller en fed check som forsøder sommerferien

Jeg tror på, at størstedelen af danskerne hverken kan gennemskue eller regne præcist ud, hvad de skal betale i skat, når man medtager personfradrag, renteindtægter, renteudgifter, kapitalindkomst, aktieindkomst, kørselsgodtgørelse og endnu flere af de utallige plusser og minusser, som ens indkomst skal igennem inden den bliver udbetalt.

At vores skattesystem er SÅ kompliceret medfører i mine øjne tre ting:

1. Over 5000 statslige arbejdspladser, der alle gør en stor indsats for danskerne. Men kunne nogle af disse ansatte måske i stedet undervise i matematik eller skifte kateter på fru Hansen?

2. En skræmmende overvejelse inden man går selvstændig. Man har ofte hørt om de små selvstændige, som virkelig forsøger at gøre det rigtigt, men gang på gang har fået et større eller mindre skattesmæk, fordi de har overset et eller andet. Det er et unødvendigt benspænd for både de nuværende iværksættere og de kommende.

3. Et sådan system kan desværre nemt udnyttes af de få som er uddannet i det, og samtidigt ikke har den mindste smule samvittighed.

Derfor ville Liberal Alliances forslag om på sigt at ensarte skatten, så de første 7000kr hver måned er skattefrie og der dernæst bliver trukket 40% af resten (uanset om du er butiksansat eller direktør), være rigtig godt. Ydermere vil forslaget om at sænke selskabsskatten også gavne samfundet rigtig meget. 

Ovennævnte vil ikke bare skabe engagement til at tage den ekstra vagt, starte en virksomhed eller yderligere dygtiggøre sig – det vil gøre det meget sværere for banditter i habitter at udnytte skattesystemet, og dermed snyde fælleskassen for flere milliarder årligt.

De fleste af danskerne går og pudser deres glorier – for det går jo meget godt, når man sammenligner med andre lande.

Og ja, vi har det meget godt og tingene virker nogenlunde på overfladen, men når man kradser lidt i lakken, så kommer der den ene korrupte sag efter den anden frem.  Det må og skal vi ikke acceptere, og derfor skal der handling til.

Det, som bliver vist i “Den sorte svane” skaber mistillid danskerne i mellem, virksomheder i mellem og mistillid til systemet og dem som sidder med magten. Er Danmark virkelig fuldstændig korrupt?

Det er i hvert fald ikke holdbart, som systemerne er indrettet nu. Derfor skal reglerne forsimples så de dermed ikke kan fordrejes til fordel for banditter i habitter. 

Helene Lykke,

Ligestillingsordfører og byrådskandidat for Liberal Alliance Fredericia 

Aftale skal løfte velfærd og infrastruktur

0

Fredag blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om en økonomiaftale for 2025, der markerer det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år. Aftalen, der indebærer en forøgelse af kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr., vil muliggøre betydelige investeringer i lokal velfærd, herunder folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme med 3,4 mia. kr. og giver kommunerne mulighed for markante investeringer i bedre velfærd. Aftalen indebærer det største realløft i mere end 15 år. Parterne er som en del af aftalen enige om mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der vil bidrage til at frigøre et trecifret millionbeløb lokalt. Parterne er derudover enige om et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025.

Foto: AVISEN

– Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt at investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har indgået en rigtig god aftale med kommunerne, der giver velfærden et markant løft og samtidig sikrer de særligt vanskeligt stillede kommuner ekstra penge, tilføjer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Sophie Løhde. Foto: AVISEN

KL’s formand Martin Damm fremhæver aftalens historiske karakter:

– Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden.

Næstformand Jacob Bundsgaard pointerer vigtigheden af prioritering:

– Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter, men med aftalen er der plads til at udvikle velfærden.

Store investeringer i infrastruktur og grøn omstilling

Aftalen fastsætter et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025, hvilket sikrer gode muligheder for investeringer i både fysiske rammer for velfærden og den grønne omstilling. 0,6 mia. kr. er øremærket til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet, mens 0,9 mia. kr. går til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen.

KL og regeringen har også til hensigt at styrke klimatilpasningen for bedre at kunne håndtere mere ekstremt vejr i fremtiden. De vil samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, hvor lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen.

Regelforenklinger og reduktion af administrationsudgifter

Aftalen inkluderer mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der skal øge kommunernes frihed og forventes at frigøre et trecifret millionbeløb, når tiltagene er fuldt indfaset. Dette skal bidrage til mindre bureaukrati og administration i både staten og kommunerne.

Desuden er der aftalt en reduktion af administrationsudgifterne med 242 mio. kr. Regeringen vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration, hvilket skal bidrage til at styrke den lokale velfærd.

Fokus på folkeskolen

Et centralt tema i forhandlingerne har været folkeskoleområdet, hvor parterne er enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes. Dette skal sikre, at langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, og at ressourcerne til specialundervisning optimeres.

– Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, siger Jacob Bundsgaard.

Med denne omfattende aftale tages der vigtige skridt mod et grundlæggende retningsskifte for velfærden i Danmark. Kommunerne får nu mulighed for at udvikle og styrke velfærden til gavn for alle borgere.

Opsummering: Aftale om kommunernes økonomi for 2025

Indledning

  • Kommunerne får med økonomiaftalen for 2025 mulighed for markante investeringer i velfærd, herunder skoler, ældrepleje og dagtilbud.
  • Fokus på at reducere administrationsudgifter og øge borgernær velfærd.
  • Regeringen vil reducere statslig administration med 1.000 årsværk i 2025 for at finansiere lokale velfærdsindsatser.

Økonomiske rammer

  • Servicerammen løftes med 3,4 mia. kr., og der skal spares 242 mio. kr. på administration.
  • Den samlede serviceramme udgør 323,6 mia. kr.
  • Anlægsniveauet fastsættes til 20,3 mia. kr. for 2025, med en ekstra investering i botilbudskapaciteten.
  • Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025.

Regelforenklinger og frihedsgrader

  • 113 regelforenklinger aftalt for at mindske bureaukrati og øge lokal frihed.
  • Initiativer til frisættelse af den offentlige sektor, herunder nye tilsyns- og dokumentationskrav.

Folkeskolen

  • Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, der løsner bindingerne i folkeskoleloven og styrker almenundervisningen.
  • Samarbejde om at reducere udgifter til specialundervisning og styrke inkluderende fællesskaber.

Ældreplejen

  • Ældrereform med et kvalitetsløft på 1 mia. kr. årligt frem mod 2027.
  • Fokus på helhedspleje, borgernær visitation og faste tværfaglige teams.
  • Styrket borgerens frie valg mellem leverandører og reduktion af bureaukrati i ældreplejen.

Digitalisering og kunstig intelligens

  • Oprettelse af en digital taskforce for kunstig intelligens for at gøre Danmark verdensførende inden for AI i den offentlige sektor.
  • Fokus på at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor.

Sundhed

  • Fortsat understøttelse af 10-årsplanen for psykiatrien og opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
  • Øget brug af dosispakket medicin og modernisering af Det Fælles Medicinkort.

Klima og grøn omstilling

  • Styrket indsats for klimatilpasning med fokus på stormflod og højtstående grundvand.
  • Lokale klimahandlingsplaner og samarbejde om udtagning af lavbundsjorder.

Øvrige initiativer

  • Fokus på at nedbringe kommunernes samlede gæld og overholdelse af skattefastsættelse.
  • Samarbejde om fælles løsninger og effektivisering af indkøb i den offentlige sektor.

Faktaark om kommunernes anlægs- og serviceudgifter

Kommunernes anlægsudgifter

  • Kommunernes samlede anlægsramme fastsættes til 20,3 mia. kr. i 2025.
  • Der afsættes 0,6 mia. kr. specifikt til investeringer i udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet i 2025.
  • Investeringerne i kommunal botilbudskapacitet øges med i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026.
  • En historisk oversigt viser variation i de aftalte anlægsudgifter fra 20,6 mia. kr. i 2007 til 20,3 mia. kr. i 2025, med højdepunkter som 29,0 mia. kr. i 2010 og lavpunkter som 19,6 mia. kr. i 2023.

Løft af kommunernes serviceudgifter

  • Kommunernes serviceramme løftes realt med 3,2 mia. kr. i 2025.
  • En oversigt over aftalte realløft af kommunernes serviceramme viser, at løftene har varieret betydeligt over årene, med negative justeringer i visse år (fx -2,2 mia. kr. i 2012 og 2013) og positive løft i andre år (fx 3,2 mia. kr. i 2025).
  • Den største stigning ses fra 2024 til 2025, delvist på grund af kvalitetsløftet af ældreplejen, som også omfattede en velfærdshåndsrækning på 650 mio. kr. fra Finansloven 2024.

FHK’s håndboldhelte fejres lørdag

0

Uanset udfaldet af Fredericia Håndboldklubs afgørende DM-finale på lørdag mod Aalborg, er der lagt op til folkefest i Fredericia efterfølgende.

Håndboldfeberen lever i håndboldmekkaet 7000 Fredericia.

Byen har mulighed for at hjemtage den første DM-titel siden 1979, da Fredericia KFUM vandt deres femte mesterskab i træk. Nu hedder årstallet 2024, og siden har der været en fusion mellem Fredericia FF og Fredericia KFUM, samt en konkurs og én stor optur.

Opturen er i denne sæson kulmineret. Først med deltagelse i pokalturneringens Final4, og sidenhen blev klubben nummer to i grundspillet. Efter en tæt slutspilspulje kom FHK videre til semifinalen, hvor Ribe-Esbjerg blev nedlagt over tre kampe.

Nu er finaleserien i gang, og ingen af holdene vil igen give sig. Det første opgør vandt Aalborg 31-26, men i kampen onsdag aften vandt FHK 31-30, og fremtvang dermed en tredje og afgørende DM-finale.

Uanset udfaldet af kampen i Aalborg, hvor omkring 500 FHK-fans forventes på lægterne, vil der være lagt op til byfest i Fredericia efterfølgende. I lighed med efter sidste sæsons bronzemedalje vil FHK-truppen blive hyldet på Urbania Street Food, hvor de formentlig vil ankomme omkring 21:15-tiden.

Folkeskolen i Fredericia er udfordret, og der skal handling til.

0

I et indlæg skriver Venstre at et ensidigt fokus på blot at tilføre området flere midler ikke er nok. Dette er vi i Liberal Alliance enig i, som undertegnede også i flere indlæg udtrykker.

Men hvad er så løsningen. citat” Vi synes, der skal mere fokus på de boglige fag som dansk og matematik. Det er fint også at indføre flere praksisfaglige fag, ” er det et konkret udspil?

I Liberal Alliance deltager gerne i konkrete løsningsmodeller, hvor muligt. Til de 2 venstre løver der i artiklen virker lidt håbløse overfor opgaven, Liberal Alliance opfordre Jer til at tage arbejdshandskerne på, Pernelle er Formand for Unge- og Uddannelsesudvalget (Venstre), Niels Martin Vind  er underviser på Gymnasiet, så i må da have lidt konkrete udspil i bagagen?

En håndværker har brug for  Dansk og matematik, antyder i andet, tager i meget fejl. På værkstedgulvet skal basis viden være i orden, verden er mere og mere kompleks, mange maskiner kræver programmeringskendskab på et højt niveau, en tømre skal hurtigt kunne regne en mindre konstruktiv ændring ud og en maskinarbejder skal dreje på en tusindedel, en elektriker skal have stor kendskab til styring og moderne teknologi osv. osv.

Danmarks unge er danmarks fremtid. Citat ”For Venstre handler det ligesom meget om, at vi skal sætte en politisk retning for vores folkeskole”. Gør det? Glem politikken, få budgetterne til at stemme, stil krav til ledelsen og kompetencekrav til eleverne siger vi i Liberal Alliance, men via indlæringsmodeller der er fleksible. Ikke en nem opgave ved vi.

Der er brug for en grundig og gennemtænkt plan, der sikrer, at hver underviser og krone brugt på skoleområdet giver maksimalt udbytte for eleverne og de kompetencekrav/færdigheder der er målet, og ikke blot en naiv tro på, at flere penge alene løser problemerne.

I Liberal Alliance er vi glade for at Venstre ser seriøst på problemstillingen og vil sætte fokus på dette, LA håber andre partier også involvere sig fagligt i emnet, ikke bare kommer med løse ord og lader forvaltningen hive en ny kanin op af hatten.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance, KV25 Kandidat.

Stor færdselsindsats i Fredericia

0
Foto: Niclas Jessen

Politiet har haft en stor færdselsindsats i Fredericia, hvor der blev uddelt flere klip.

Det var primært i byområderne, at indsatsen fandt sted, og der var en person, som kørte 79 km/t i en 50 km/t-zone. I alt blev der uddelt fem klip på baggrund af hastighedsovertrædelser.

Foruden hastighedsovertrædelserne sigtede politiet 16 personer for at køre med håndholdt mobiltelefon, tre personer for at køre uden sele, to bilister for at køre uden førerret, og en enkelt knallert var ulovlig.

En 37-årig serbisk mand skilte sig ud i mængden. Det viste sig, at han havde oplyst et falsk navn og fremvist et falsk kørekort. Læs mere om det her:

Efterlyst serber viste falsk id til politiet

0

En 37-årig serbisk mand fik tre sigtelser, da han blev stoppet i Fredericia torsdag i forbindelse med en færdselsindsats.

Politikredsen i Fredericia havde torsdag i samarbejde med den operative afdeling fra Vejle en skærpet færdselsindsats i Fredericia.

Politiet standsede en bil, som blev kørt af en serbisk mand. Han oplyste falsk navn og viste et falsk kørekort, hvorfor politiet tog ham med ind til afhøring.

Det viste sig, at den 37-årige serbiske mand var efterlyst i småsager fra andre politikredse og heller ikke havde noget kørekort. Da han også kørte med en håndholdt mobiltelefon, blev han også sigtet for det.

Fire-personers fly kørte af landingsbanen i Billund Lufthavn

Fire-personers fly kørte af landingsbanen i Billund Lufthavn

0
KRIMI. Et fire-personers fly kørte mandag eftermiddag af landingsbanen i Billund Lufthavn i forbindelse med landing. Det oplyste Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse klokken...
Når sjælen er pælen

Når sjælen er pælen