En villa på Toldbodvej i Skærbæk blev udsat for indbrud, hvor gerningsmændene brutalt knuste en terrassedør for at få adgang.
Huset blev gennemsøgt, og tyvene stjal flere værdifulde smykker fra soveværelset.
Egtvedpigens Verden på Finansloven
Egtvedpigens Verden får er rygstød på 3 millioner kroner i Finansloven for 2024. Vejlemuseerne er i fuld gang med at realisere det store museumsprojekt, der skal fortælle den spændende historie om Egtvedpigen. Lige der, hvor hun blev stedt til hvile en sommerdag for 3.500 år siden.
Om et par år åbner det nye oplevelsescenter Egtvedpigens Verden.
– Egtvedpigens historie er hele Danmarks historie. Vi er utrolig glade for det ekstra rygstød Folketinget har givet et allerede stærkt og finansieret projekt. Det åbner for endnu flere muligheder for at fortælle den vigtige historie endnu bedre, udtaler Flemming Hedegaard, chef for Vejlemuseerne, der står bag det store projekt.
Vejlemuseerne har arbejdet i mere end 10 år på at skabe et passende univers, som kan formidle Egtvedpigens og bronzealderens historie. Ambitioner er at give folk mulighed for at udforske og lære i det samme landskab, som Egtvedpigen levede i for 3500 år siden.
Projektet er støttet Nordea-Fonden, Vejle Kommune, og nu også Finansloven for 2024.
Hvem var Egtvedpigen?
Det kommer det nye og bæredygtige museum, Egtvedpigens Verden, til at give svar på. Gennem leg og bevægelse inviteres gæsterne til at gå på opdagelse i det selvsamme landskab, som Egtvedpigen levede i tilbage i bronzealderen. Museet lader nemlig naturen og landskabet være en integreret del af historiefortællingen.
Sidste år vandt AART architects idékonkurrencen, som lægger grundstenene for Egtvedpigens Verden. Med sin forståelse for landskabet og den cirkulære tankegang skaber vinderprojektets elementer en tydelige overgang fra nutidens verden til Egtvedpigens Verden, når gæsterne ankommer til stedet.
Egtvedpigens Verden bliver en interaktiv og engagerende oplevelse, der udforsker og formidler historien om Egtvedpigen, et af Europas mest betydningsfulde bronzealderfund. Her vil publikum blive inviteret til at tage på en rejse tilbage i tiden gennem leg, bevægelse og fortælling i landskabet.
Egtvedpigens Verden skal inspirere både lokale og besøgende fra hele verden til at engagere sig i historien og kulturarven.
Ekstra stormflodspulje på 125 mio. kr. skal hjælpe de hårdest ramte kommuner
En ekstraordinær pulje på 125 mio. kr. på næste års finanslov skal hjælpe de hårdest ramte kommuner med at genopbygge infrastruktur og kystbeskyttelse efter stormfloden.”Det er en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Stormfloden i oktober medførte betydelige skader på veje og bygninger i mange af landets kommuner. Derfor er regeringen og aftalepartierne bag næste års finanslov enige om at afsætte en ekstraordinær pulje på 125 mio. kr., som skal bidrage til at få genoprettet den kommunale infrastruktur og kystbeskyttelsesanlæg i de hårdest ramte kommuner.
– Flere steder så vi vandstande på højde med 100-årshændelser. Diger brød sammen, huse, butikker og veje blev revet væk eller oversvømmet. Situationen var dybt alvorlig. Kommunerne har brug for ekstraordinær økonomisk hjælp til at genoprette kystbeskyttelse, kommunale veje, havne og bygninger, der blev ødelagt. Med finansloven for næste år giver vi en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Kommunerne kan søge om at få dækket op til 25 procent af deres udgifter til konkrete genopretningsprojekter gennem stormflodspuljen. I prioriteringen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på kommunernes egne opgørelser af skadesudgifter.
Med udmøntningen af den ekstraordinære stormflodspulje hæves kommunernes samlede anlægsramme med 125 mio. kr. svarende til den statslige pulje.
Lånepulje til kommuner med lavere likviditet
Aftalepartierne opretter desuden en lånepulje for at understøtte, at kommuner med en lavere likviditet også har mulighed for at anvende stormflodspuljen. Der kan gives målrettet dispensation til låntagning for i alt op til 375 mio. kr. i 2024 til kommuner med lavere likviditet, som tildeles midler af stormflodspuljen.
Initiativet giver samlet set de hårdest ramte kommuner mulighed for at gennemføre støttede genopretningsprojekter for i alt op til 500 mio. kr. i 2024.
Den ekstraordinære stormflodpulje kommer oveni den kystbeskyttelsespulje på 150 mio. kr., som regeringen med Klimatilpasningsplan 1 lægger op til at forlænge i 2024. Kystbeskyttelsespuljen giver kommunerne mulighed for at søge tilskud til kommunale fællesprojekter i hele landet og etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet.
Finansministeriet har ansat yderligere to særlige rådgivere
Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby bliver særlige rådgivere for finansministeren.
I forlængelse af etableringen af det nye regeringsudvalg, Grønt Udvalg, i regi af Finansministeriet er der dags dato ansat to nye særlige rådgivere for finansministeren, således at hans rådgiverteam fremadrettet består af Jakob Eldrup Lauesen, Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby.
Ida Bjørn-Mortensen kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Statsministeriet, og har tidligere været særlig rådgiver i Skatteministeriet og Transport- og Boligministeriet. Ida Bjørn-Mortensen er uddannet cand.soc i politisk kommunikation fra CBS i 2014. Hun vil særligt beskæftige sig med det grønne område.
Thomas Søby kommer fra en stilling som cheføkonom i IDA og har tidligere været cheføkonom og analysechef i Dansk Metal og Landbrug & Fødevarer. Thomas er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1999.
Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby tiltræder den 1. december 2023.
Flere penge på finansloven til drikkevandsbeskyttelse
Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, hilser flere penge på finansloven til grundvandsbeskyttelse velkommen. Der afsættes samlet set 123,5 millioner kroner mere, som skal understøtte sikringen af rent drikkevand for fremtiden.
Alle Folketingets partier på nær et har vedtaget finansloven, hvor der blandt andet er afsat nye midler til sikring af drikkevandet. Pengene går til Drikkevandsfonden og Klimaskovfonden.
– Vi hilser de nye midler fra finansloven meget velkommen. Selvom det koster milliarder at beskytte grundvandet, så har alle beløb til projekter, der kan understøtte formålet, betydning for at sikre drikkevandet en gang for alle, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen.
DANVA arbejder for, at investeringerne i grundvandsbeskyttelse også skal kunne finansieres ved hjælp af skattekroner og ikke kun via vandtaksten.
– Derfor er vi rigtig glade for endnu flere statslige midler fra finansloven. Og vi kan konstatere ud fra antallet af ansøgninger til Drikkevandsfonden, at der er et stort behov for pengene. Den bidrager til, at drikkevandet bliver beskyttet tidligere, end det ellers ville være blevet uden statsmidlerne. De projekter med frivillige aftaler og sløjfning af spøgelsesbrønde, der får midler, bliver færdige før tid både på grund af pengene og ikke mindst, fordi en deadline for ansøgninger er afgørende for fremdriften, så parterne får aftalerne på plads, siger Carl-Emil Larsen.
I forbindelse med finansloven for 2022 blev det aftalt at afsætte 170 mio. kr. til en drikkevandsfond, hvor pengene skal gå til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse i vigtige indvindingsområder og strategisk vigtige fremtidige indvindingsområder. Der blev desuden oprettet en tilskudspulje til afvikling af ubenyttede boringer (såkaldte spøgelsesbrønde), der ikke er sløjfet på forsvarlig vis.
– Vi er også glade for, at der på finansloven nu er afsat 100 millioner kroner til Klimaskovfonden, hvor pengene er øremærket skovrejsning i forbindelse med beskyttelse af grundvandet mod påvirkning af pesticider og kemikalier, siger Carl-Emil Larsen.
Der er behov for beskyttelse af grundvandet, da målinger viser, at halvdelen af alle drikkevandsboringer indeholder spor af pesticider. 80 pct. at boringerne i det øvre grundvand er påvirket både af forbudte og tilladte miljøfarlige stoffer. Der er risiko for, at stofferne i det øvre grundvand kan bevæge sig til de dybder, hvor drikkevandet indvindes.
– Alle initiativer som dem, der finansieres via finansloven, hjælper med til at sikre danskerne rent drikkevand til danskerne for fremtiden. Det gælder både de flere 23,5 millioner kroner til Drikkevandsfonden og de 100 millioner kroner til Klimaskovfonden til skovrejsning i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, siger Carl-Emil Larsen.
Fakta:
Drikkevandsfonden, der blev oprettet med 170 millioner kroner over fire år på finansloven fra 2022, kan give tilskud til sløjfning af gamle brønde og boringer samt drikkevandsbeskyttelse af strategisk vigtige indvindingsområder. Desuden kan fonden finansiere vidensindsamling og initiativer, der kan styrke drikkevandsbeskyttelsen.
Klimaskovfonden har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorde. Etablering af ny skov bidrager bl.a. til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner, ligesom udtagning af lavbundsjorde medvirker til at nedbringe landbrugets udledning af både drivhusgasser og kvælstof.
Alberte Kjær går all-in på OL 2024
Den fredericianske triatlet Alberte Kjær Pedersen går all-in på at komme med til OL i 2024. Hun har afsluttet sin bachelor, og frem mod De Olympiske Lege vil hun ikke beskæftige sig med andet end triatlon. Den satsning bliver blandt andet understøttet af Fredericia Idrætsfond.
Onsdag blev Alberte Kjær Pedersen og fire øvrige atleter, der er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, tildelt 25.000 kroner hver. Det sker som et led i deres mål om at kvalificere sig til OL 2024, og pengene kommer fra idrætsfondens hovedsponsor, Crossbridge Energy.
Overrækkelsen af checken fra Crossbridge Energy fandt sted på deres domicil, hvor Alberte Kjær Pedersen oplyser, at hun aktuelt er nummer 36 på OL-ranglisten, hvor de 55 bedste kommer med. Aktuelt er Alberte i en spændende venteposition, hvor hun forbereder sig til den kommende konkurrencesæson, der starter til foråret. Hendes fokus og forventninger til de kommende stævner skinner tydeligt igennem.
– Jeg befinder mig aktuelt på en 36. plads på OL-ranglisten, og situationen er forholdsvis stabil lige nu. Der har ikke været mange forandringer, da stævnesæsonen reelt set først genoptages til foråret. Denne pause giver mig en unik mulighed for at finpudse min træning og forberede mig strategisk til de afgørende stævner, der ligger forude.
Alberte deler sine tanker om chancerne for at kvalificere sig til de kommende Olympiske Lege. Med en realistisk tilgang erkender hun, at selvom hun ligger godt placeret på ranglisten, er der stadig mange variabler, der kan påvirke hendes kvalifikation. Hendes forsigtige optimisme afspejler den uforudsigelige natur af sport på højt niveau.
– Min fornemmelse lige nu er forholdsvis positiv, men jeg holder mig fra at give nogen garantier. Selvom jeg ligger godt til på ranglisten, er der stadig så mange faktorer og uforudsete begivenheder, der kan spille ind. Jeg er håbefuld, men samtidig er jeg fuldt bevidst om, at situationen hurtigt kan ændre sig. Så jeg fokuserer på at forblive forberedt og tilpasse mig, som situationen udvikler sig, fortæller Alberte Kjær Pedersen.
Alberte Kjær Pedersen reflekterer over de udfordringer og læringsmuligheder, som det seneste år har budt på i hendes første OL-kvalifikationsproces. Hun beskriver året som mere kaotisk end forventet, hvilket har krævet en tilpasning til nye krav og en intens læreproces. Hendes indsigt i denne rejse fremhæver både de hårde prøvelser og de værdifulde erfaringer, hun har samlet undervejs.
– Året har været lidt mere tumultarisk end jeg havde håbet, specielt da dette er min første oplevelse med en OL-kvalifikation og de hårde krav, den stiller. Det har været en krævende periode, men samtidig utroligt lærerig. Jeg har mødt både fysiske og mentale udfordringer, som har skærpet min forståelse af, hvad der kræves for at nå til et så prestigefyldt niveau, siger Alberte Kjær.
Triatlen reflekterer over de mentale aspekter af at være en eliteatlet, især i lyset af hendes nyligt afsluttede bacheloruddannelse. Hun anerkender, at balancen mellem akademiske forpligtelser og sportslige ambitioner har tilføjet et ekstra lag af kompleksitet til hendes hverdag. Denne kombination af uddannelse og sportslig træning kræver en betydelig mental indsats, hvilket Alberte understreger i sine refleksioner.
– Jeg tror, at meget af udfordringen ligger i det mentale aspekt. At have afsluttet min bacheloruddannelse har krævet en del af min opmærksomhed, og at jonglere med studierne og træningen har tilføjet yderligere kompleksitet til mit liv. Der har været mange ting at holde styr på, så det kræver en solid mental styrke at holde fokus og balance i denne spændingsfyldte tid, siger hun.
Den håbefulde Alberte Kjær udtrykker en klar og bestemt intention om at hellige det kommende år udelukkende til sin sport, understøttet af den økonomiske støtte, hun har modtaget fra fonden. Dette fokus og den ydede støtte er afgørende elementer, der former hendes vej mod OL.
– Min opmærksomhed er fuldt ud rettet mod OL. I det kommende år er der intet andet for mig end triatlon. At have denne enkeltstående fokus er afgørende, og de midler, jeg har modtaget fra fonden, spiller en nøglerolle i at muliggøre dette. Med denne støtte kan jeg dedikere mig fuldstændigt til min træning og forberedelse, siger Alberte.
Alberte Kjær Pedersen deler hendes planer for den kommende juleperiode, hvor hun ser en unik mulighed for at intensivere sin træning. Med en let og optimistisk tone anerkender hun, at julen vil give hende tid til at fokusere mere på triatlon, da hun ikke vil være belastet med akademiske forpligtelser som eksamener. Hendes positive syn på denne tid afspejler hendes engagement og glæde ved sporten.
– Jeg ser frem til juleperioden, da det er her, jeg planlægger at skrue op for min træning. Det bliver en hyggelig tid, men også en produktiv én. Det er perfekt timing, fordi jeg ikke skal bekymre mig om eksamener eller andre akademiske forpligtelser. At kunne træne mere intensivt i denne periode er ideelt, og det passer godt med min overordnede planlægning og forberedelse til OL, siger Alberte Kjær.
I sin forberedelse til de Olympiske Lege næste år, skitserer Alberte Kjær Pedersen et ambitiøst program for foråret, der involverer deltagelse i to VM-afdelinger og en World Cup. Disse begivenheder er afgørende for hendes OL-kvalifikation, og hun lægger vægt på vigtigheden af at være på sit højeste præstationsniveau i denne kritiske fase.
– I foråret står jeg over for en intens konkurrenceperiode, hvor jeg skal deltage i to VM-afdelinger og en World Cup, lige op til afslutningen på OL-kvalifikationen. Det er afgørende for mig at sikre, at jeg er på toppen af min form i disse begivenheder. Hver eneste af disse konkurrencer er en vital del af min vej til OL, og jeg er fokuseret på at levere de bedste præstationer for at sikre min plads, slutter Alberte Kjær Pedersen.
Samarbejde inspirerer elever til teknik
De to skoleelever fra 9. klasse på Kirstinebjerg Skolen Afd. Havepladsvej, Tasnim Bardan og Freya Christensen, er teknikere i årets MPM-forestilling, ”Smukke Sally”. De har selv tidligere medvirket i musicals på skolen, men nu oplever de en anden side af genren ved hjælp af et samarbejde med Ungdommenshus.
Der er pause hos de kreative elever, der skal på scenen til årets forestilling, Smukke Sally, der løber af stablen i disse dage i Kirstinebjerg Hallen, men ikke hos den tekniske afdeling, hvor Ralf Rendings fra Ungdommenshus, er ved at instruere, guide og hjælpe de to 9. klasses elever; Freya Christensen og Tasnim Bardan med den store mixerpult. De er dog efterhånden selvkørende.
Koncentrationen lyser ud af deres øjne, og det er ikke for sjovt. Det er noget, man skal lære, og derfor går de to elever også to gange om ugen på Ungdommens hus for at lære at mestre teknikken.
– Det er virkelig sjovt. Det er noget andet. Vi har selv været på scenen, så vi kender godt MPM, men det her kræver, at man starter helt forfra, men når man først får lært håndværket, så bliver det bare mere og mere spændende, fortæller Freya Christensen, der både sidder med en række papirer, hvor hun krydser af, hvad der er gjort og skal gøres, imens Tasnim kæmper med at få sin computer connectet til internettet på stedet.
Begge elever meldte sig, da lærer Michael Tøffner, var på charmeoffensiv i klasserne for at finde tekniske hjælpere. De to elever var straks klar.
– Vi styrer musicalens lyd. Det er både sjovt og stressende. Vi tilbød at hjælpe, da Michael kom ind i klassen. Det lød spændende, vi tænkte, at det kunne være sjovt at prøve, siger Tasnim Bardan.
Det var en helt ny verden, der ventede, men begge elsker det. Det er vildt fedt at prøve kræfter med det her, slår de fast.
– Vi har ikke prøvet det før, så alt har vi lært fra bunden, og her er det jo fantastisk at få lov til at prøve kræfter med mange facetter af lydfaget. Vi lærer virkelig meget nyt. Vi har følt os seje på scenen før, nu føler vi os lidt seje hernede, hvor alle jo kigger på en undervejs. Lyden skal virke, siger Tasnim og Freya og tilføjer:
– Derfor er det også stressende, når der opstår problemer, som f.eks. når det skratter lidt. Vi tænker hurtigt, hvad gør vi. Vi styrer i alt 16 mikrofoner, som er kodet med navnene på skuespillerne på scenen.
De nyder samtidig at lære nye sider af musikalgenren, og så er der en ting, der stadig er som, det plejer at være på Kirstinebjerg Skolen, når hallen lægger rammer til.
– Det er lidt mærkeligt ikke at stå på scenen selv, men det er spændende at opleve flere sider af teatret. Vi ved jo, at man lærer meget af at være med. Man rykker en masse grænser på en god måde, siger de to elever og kommer ind på en person, de synes er sjov.
Årets musical instrueres nemlig igen af Sanne Æbeløe Vestergaard, så der er krav om koncentration, fortæller pigerne med et smil.
– Sanne er bare Sanne. Vi skal være på. Hun leverer en god energi, hun er en sjov person, og det gør det også fedt at være med, fortæller Tasnim.
Onsdag og fredag besøger eleverne Ungdommenshus, hvor Ralf Rendings, der selv er tekniker, lærer fra sig.
– Vi øver os hos Ralf. Vi er for det meste i studiet, hvor vi indspiller sange og mixer det efterfølgende. Det er virkelig noget, vi sætter pris på. Det er fedt. Det er sjovt at prøve nogle nye ting, og så kan man se, om det er noget, man vil prøve kræfter med senere hen i livet også, siger Freya.
Ralf Rendings sætter også pris på samarbejdet med skolerne.
– Hensigten er at uddanne nogle ”professionelle amatører,” der kan tage over i skoleregi, så det ikke er de voksne, der afvikler eksempelvis lyden til MPM. De bliver uafhængige og vi leverer unge mennesker til skolerne og Den Kreative Skole, som kan arbejde med lyd og teknik, siger Ralf Rendings, der selv er tekniker.
Han slår også fast, at alle kan være med, selvom mange tror, at det er svært.
– Alt kan læres. Man skal bare øve sig, så kommer det. Det er jo et håndværk, hvis man får muligheden på at øve sig på noget godt udstyr, der er oppe i level, så kan man lave lyd mange andre steder. Jeg håber da også ultimativt, at vi kan være med til at skabe fremtidens medarbejdere i branchen, slutter Ralf Rendings.
Ny formand fundet i Region Syddanmark
Et enigt regionsråd har i dag valgt Bo Libergren (V) til ny regionsrådsformand i Region Syddanmark. Bo Libergren afløser Stephanie Lose (V), som stopper i regionsrådet, fordi hun er indtrådt i regeringen som økonomiminister.
På regionsrådsmødet i dag 27. november valgte et enigt regionsråd at pege på 54-årige Bo Libergren (V) som ny regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Bo Libergren har været medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, siden regionen blev oprettet i 2007. I den nuværende valgperiode har Bo Libergren siddet som formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, og han har også haft plads i regionens forretningsudvalg. Han har i tidligere valgperioder beklædt poster i en række andre udvalg i regionsrådet, blandt andet som formand for Udvalget for Regional Udvikling.
Fra 14. marts til 31. juli 2023 var Bo Libergren vikar på posten som regionsrådsformand, da Stephanie Lose indtrådte midlertidigt i regeringen som fungerende økonomiminister.
Posten som regionsrådsformand er et fuldtidshverv, som Bo Libergren tager hul på fra dags dato.
Den nyvalgte regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren siger:
– Først og fremmest vil jeg takke regionsrådet for valget som regionsrådsformand. Det er min forhåbning, at det brede politiske samarbejde, der hidtil er blevet praktiseret i regionsrådet kan fortsætte. Jeg ser frem til at arbejde sammen med regionens mange dedikerede medarbejdere, der hver dag gør en indsats for at gøre det bedst muligt for patienter, brugere og borgere.
Han fortsætter:
– Vi skal altid være opmærksomme på, hvordan vi kan gøre sundhedsvæsenet bedre. Men fokus vil i den kommende tid fortsat være på at nedbringe de alt for lange ventetider på behandling af både fysiske og psykiske sygdomme. Målet er i løbet af 2024 at få ventetiderne ned på før-coronaniveau og sikre, at sundhedsvæsenet i Syddanmark fortsat er i top med kvalitet og patienttilfredshed og i bund med ventelister.
Med den nye post som regionsrådsformand overtager Bo Libergren samtidig formandsposten i regionens forretningsudvalg, og Gitte Frederiksen (V) overtager den plads i forretningsudvalget, Bo Libergren tidligere har besiddet.
Stephanie Lose takker af
Stephanie Loses ønske om at blive fritaget fra hvervet som regionsrådsmedlem blev behandlet som det første punkt på en tillægsdagsorden til regionsrådsmødet i dag.
Et enigt regionsråd godkendte, at Stephanie Lose blev fritaget. Godkendelsen betyder, at 1. stedfortræder på Venstres kandidatliste, Herdis Hanghøi (V), indtræder i regionsrådet.
Stephanie Lose har været regionsrådsformand i Region Syddanmark siden 22. juni 2015. Hun har, ligesom Bo Libergren, været medlem af det syddanske regionsråd i hele regionens levetid. Udover posten som regionsrådsformand i de seneste otte år har hun tidligere beklædt posten som formand for Udvalget for Regional Udvikling, Innovationsudvalget, Sygehusstrukturudvalget og Præhospitaludvalget.
Den nu tidligere regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose, siger:
– Det er med stor vemod, at jeg efter 18 år, heraf otte som regionsrådsformand, nu siger farvel til Region Syddanmark for at påtage mig nye opgaver. Med mig tager jeg først og fremmest masser af gode oplevelser og minder – men naturligvis også erfaringerne fra svære beslutninger og vanskelige sager.
Hun fortsætter:
– Jeg er taknemmelig for at have samarbejdet med gode politiske kolleger og dygtige og dedikerede medarbejdere i min tid som regionsrådsformand og -medlem i Region Syddanmark. Og jeg er helt vildt stolt over alt det, der lykkes i Region Syddanmark, fordi alle led af den store organisation trækker i samme retning og hver dag arbejder for at gøre en forskel for de syddanske borgere og patienter.
Fakta om Bo Libergren
Bo Libergren (V) er 54 år. Han er født og opvokset i Odense.
Han blev valgt til Fyns Amt i 1993 og sad i amtsrådet, til det blev nedlagt i slutningen af 2006. Han har siddet i regionsrådet for Region Syddanmark for Venstre, siden regionen blev oprettet i 2007.
Større flare hos raffinaderiet
Fra mandag aften d. 27. november omkring kl. 23.00 og et døgns tid frem vil Crossbridge Energy Raffinaderiets flare forventeligt være større end normalt.
Det sker på grund af forebyggende vedligeholdelsesarbejde på en kompressor. Derved må et par anlæg køres en smule anderledes end normalt i en kortere periode, hvorfor en højere flamme vil kunne ses fra afstand.
I denne kolde vintertid med relativ mange frostgrader vil man i øvrigt også kunne opleve, at flammen vil være større end normalt ganske kortvarigt. Det skyldes, at hele flare-systemet for at forebygge mulighed for isdannelser, bliver varmet igennem kortvarigt.
Der er mere end 1000 meter rør i raffinaderiets samlede flare-system. Denne sikkerhedsmæssige opvarmning af flare-systemet sker typisk i morgen eller formiddagstimerne og er meget kortvarig. Crossbridge Energy Raffinaderiet producerer 35 procent af det danske forbrug af flydende brændstoffer.
Overskudsvarme fra denne produktion opsamles og udnyttes som fjernvarme, som sendes ud til fjernvarmeværker og dermed radiatorer i boliger i hele Trekantområdet.
Raffinaderiet er Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme og leverer hvad der svarer til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug. Dette sker i stedet for at bortkøle energien op i luften og gør det muligt for fjernvarmeselskaberne ikke at skulle producere denne mængde varme på anden vis, men altså at udnytte energi, der alligevel er til rådighed.
Se også
15-årig varetægtsfængslet efter drab i Grenaa
En 15-årig dreng, der er sigtet for at have dræbt en jævnaldrende dreng søndag aften i Grenaa, blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i surrogat på en ungdomsinstitution frem til den 18. december.
Den 15-årige sigtes for manddrab ved at have stukket en anden 15-årig dreng i brystet med en kniv, så han afgik ved døden. Episoden fandt sted på Stationsplads ved stationen i Grenaa.
Derudover sigtes den anholdte for forsøg på grov vold ved samme tid og sted at have stukket ud efter en 15-årig dreng, som fik flænset hul i jakken, men ikke blev ramt.
– Det er en ven til den afdøde, der er med, og som bliver ramt i jakken af kniven, da der sker en konfrontation på stedet. Det er stadig vores overbevisning, at det er den afdøde og den anholdte, der har en uoverensstemmelse, og den eskalerer så søndag aften, siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard.
Den kommende tid vil det lokale politi være ekstra synligt til stede i Grenaa, blandt andet omkring stationen.
Ved grundlovsforhøret lukkede retten dørene for offentligheden, og der blev nedlagt navne- og referatforbud. Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.
Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...
