0.9 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Ellen overdrager Højholm Design

0

Ellen Kirstine Højholm fra Bredstrup ved Fredericia har overdraget sin fars livsværk, Højholm Design (tidligere Bogense Trækunst) til Christa Steenholdt fra Crocca Brugskunst & Blomster i Strib. Christa er nu eneforhandler af Bogensehesten og de unikke og søde, buttede håndmalede julefigurer i dansk træ og dansk design

Eneforhandlingen fejrer Christa Steenholdt med en udendørs julestue d. 1. dec. kl. 15.00-19.00 med gløgg og dansk design. Her kan man se hele Højholm-kollektionen med de buttede engle, Hellig Trekonger og Bogensehesten sammen med Christas blomster og øvrige brugskunst og nyde et varmt glas gløgg imens.

Sydjyske virksomheder har fået øjnene op for erhvervsfremme

0
(Foto: AVISEN)

Andelen af virksomheder, der er i kontakt med deres regionale erhvervshus, er kraftigt stigende i Sydjylland, ligesom det er tilfældet over hele landet. Samtidig mener flere virksomheder, at erhvervshusenes tilbud er relevante for deres forretning. Dansk Industri er glade for udviklingen, men peger samtidig på behovet for at forenkle erhvervsfremmeindsatsen, så tilbuddene fremover bliver endnu mere attraktive og overskuelige for virksomhederne at bruge. 

De seks erhvervshuse rundt om i Danmark tilbyder at hjælpe og servicere lokale virksomheder, der skal starte op, udvikle sig eller etablere sig på nye markeder. Og efter nogle magre år ser det ud til, at erhvervshusene har fundet formlen på succes, for de danske virksomheder har det seneste år virkelig taget erhvervshusene til sig.

En ny analyse fra DI viser, at 41 procent af de adspurgte sydjyske virksomheder har været i kontakt med Erhvervshus Sydjylland i 2023. I 2020 lå tallet på 27 procent.

De nye tal glæder chef for erhvervsfremme i DI, Jes Lerche Ratzer.

– Jeg er glad for, at virksomhederne har fået øje på de mange gratis tilbud om hjælp, rådgivning og penge til vigtige investeringer, der kan gøre dem mere konkurrencedygtige i en foranderlig verden, siger Jes Lerche Ratzer og tilføjer:

– Vores små og mellemstore virksomheder er i dag påvirket af voldsomme eksterne forstyrrelser. Hertil kommer enorme mængder af ny EU-regulering som for eksempel ESG-rapportering og nye produktkrav. Her kan erhvervsfremmeindsatsen gøre en afgørende forskel ved at tilbyde hjælp, som kan ruste dem til bedre at håndtere aktuelle udfordringer. Og ved at skubbe på en omstilling, som ofte er helt nødvendig.

En del af forklaringen på erhvervshusenes øgede popularitet skal ifølge DI findes i Virksomhedsprogrammet, der er i målrettet små og mellemstore virksomheder. Programmet tilbyder blandt andet penge til grøn omstilling og udstyr, støtte til køb af privat rådgivning, software og nye kompetencer eller til at ansætte en ledig faglært eller højtuddannet, der kan hjælpe virksomheden med at skabe vækst.

– Virksomhedsprogrammet tilbyder hjælp og støtte til omstilling og udvikling i virksomhederne inden for blandt andet digitalisering, grøn omstilling og eksport. Tilbuddene i programmet er generelt efterspurgte, og mange virksomheder er glade for den hjælp, de får. Jeg vil gerne kvittere for, at erhvervshusene har formået at brede succesen ud til langt flere virksomheder, siger Jes Lerche Ratzer.

Fjern de bureaukratiske benspænd

Jes Lerche Ratzer har dog også en opfordring til de forskellige aktører i erhvervsfremmeindsatsen. I dag bliver iværksættere og små og mellemstore virksomheder mødt af for mange bureaukratiske dokumentationskrav og procedurer, der kan afholde dem fra at gøre brug af relevante tilbud. Han peger derfor på, at fremtidens erhvervsfremmeindsats i langt højere grad skal styrke brugeroplevelsen, fjerne bureaukratiske benspænd og møde virksomhederne i øjenhøjde.

– Mange af vores medlemmer oplever, at det er en tung og bureaukratisk proces at gøre brug af erhvervsfremmetilbud. Bøvlet kan opstå i form af omfattende dokumentationskrav, som ikke er ens på tværs af programmer, eller når virksomhederne skal vente mange måneder på at få udbetalt deres penge. Det skylder vi virksomhederne at rette op på, afslutter han.

Personovervågning bør være forsikringsselskabers sidste redskab

0

Finanstilsynet har undersøgt forsikringsselskabernes procedurer og praksis for personovervågning af skadelidte kunder. Konklusionen er, at de undersøgte selskaber generelt overholder reglerne i god skik og undersøgelsesbekendtgørelsen.

Finanstilsynets har undersøgt, hvordan seks forsikringsselskaber håndterer undersøgelse, herunder personovervågning, af skadelidte i forsikringssager. Finanstilsynets undersøgelse blev igangsat af den tidligere erhvervsminister efter en række historier i medierne om skadelidte, der blev personovervåget af deres forsikringsselskab.

– Vores stikprøve viser, at ikke alle undersøgte selskaber har de procedurer helt på plads, som skal sikre den ordentlige behandling af kunderne. Budskabet til alle forsikringsselskaberne er derfor, at de skal sikre sig, at de i sager, hvor de vil bruge personovervågning, har en tilstrækkelig mistanke, og at mistanken løbende er til stede. Personovervågning skal nemlig ligge nederst i forsikringsselskabernes værktøjskasse, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor​​.

Flere forbedringspunkter når selskaberne vil personovervåge

Selvom selskaberne generelt overholder reglerne, er der stadig grund til, at forsikringsselskaberne er opmærksomme på området. Selskaberne skal være omhyggelige med kun at bruge personovervågning, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke. Selskaberne skal sikre, at sådanne tiltag kun bliver anvendt, når det er absolut nødvendigt.​ Selskaberne skal også være opmærksomme på deres kommunikation til skadelidte. Skadelidte skal bl.a. have besked om grundlaget for den mistanke, som ligger til grund for overvågningen.

– Selskabernes pligt til at informere kunden er vigtig. Den sikrer gennemsigtighed og danner grundlaget for en retfærdig behandling. Forsikringsselskaberne skal informere kunden om oplysninger, de har indsamlet gennem overvågningen. Derved får kunden indsigt i, hvilke beviser der ligger til grund for selskabets afgørelse, og kunden kan udfordre disse oplysninger, så processen bliver åben og fair. Det giver også kunden en reel chance for at varetage sine interesser, hvis kunden vil klage, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen​​.

Stikprøveundersøgelsen fører til et påbud fra Finanstilsynet til Købstædernes Forsikring.

Faktaboks – Sådan må forsikringsselskaber behandle skadelidte kunder

Overholdelse af god skik: Forsikringsselskaber skal handle i overensstemmelse med reglerne om god skik, som inkluderer retningslinjer for redelig og loyal behandling af kunderne.

Personovervågning: Selskaberne må kun anvende personovervågning, hvis selskaberne har en velbegrundet og dokumenteret mistanke om svindel. Selskabet skal kunne fremvise konkret dokumentation for mistankens grundlag.

Mindst indgribende metode: Forsikringsselskaberne skal altid vælge den mindst indgribende undersøgelsesmetode, og forsøg først med mindre indgribende metoder som elektroniske søgninger, hvis de vil undersøge en kunde.

Oplysningspligt: Efter en personovervågning skal forsikringsselskaberne indenfor rimelig tid fremlægge de indsamlede oplysninger for skadelidte og redegøre for grundlaget for mistanken.

Saglig kommunikation: Kommunikationen med skadelidte skal være saglig og ordentlig, og selskaberne skal overholde oplysningsforpligtelser, såsom at sende høringsbreve og orientere om vurderinger og forbehold.

Gennemsigtighed ved kontakt: Hvis forsikringsselskaberne efterspørger information fra kunden, skal selskaberne oplyse, hvis spørgsmålet bygger på information, som selskabet har indsamlet gennem overvågning.

Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL med fælles ønske

0
(Foto: AVISEN)

Vi skal tage udgangspunkt i hver enkelt borgers behov og ressourcer, sikre tid til dem, der har særligt brug for det, og bruge de knappe ressourcer i sundhedsvæsnet bedst muligt. Det mener Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL, og derfor fremlægger parterne nu et fælles udspil med seks principper for, hvordan fremtidens behandling af kronisk sygdom bør se ud.

Det danske sundhedsvæsen er under pres, og alt for mange borgere med kronisk sygdom oplever, at deres behandling ikke hænger godt nok sammen, at medarbejderne har for travlt, og at ressourcerne ikke rækker.

Den situation kan hverken borgere eller ansatte i sundhedsvæsenet være tjent med. Men skal der ske forbedringer, nytter det ikke at gøre mere af det samme. Der skal grundlæggende forandringer til.

I et nyt udspil tager Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL derfor nu et grundlæggende opgør med én bestemt kongstanke i sundhedsvæsenet: Nemlig at alle pr. automatik skal have det samme tilbud.

I stedet foreslår organisationerne i fællesskab, at behandlingen i sundhedsvæsenet altid skal tilpasses, så den tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ressourcer.

For nogle borgere vil med den rette teknologiske hjælp selv kunne monitorere deres sydom, så de har brug for færre kontroller i sundhedsvæsenet. Andre kan til gengæld have brug for brug for både teknologi, tilbud om fx sygdomsmestring og træning samt mere støtte, end de får i dag, for at kunne mestre livet med kronisk sygdom.

– Vi skal væk fra et sundhedsvæsen, der skærer alle over en kam, men i stedet møde hvert menneske med kronisk sygdom dér, hvor de er i deres liv. Nogle har brug for, vi hjælper og støtter mere – andre både kan og vil gerne tage mere medansvar for deres kroniske sygdom. Det er den eneste rigtig vej i et sundhedsvæsen, som er under et kolossalt pres, og hvor der er brug for, at vi som samfund tør tænke nyt. For borgerne og medarbejdernes skyld, siger fungerende formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, Sisse Marie Welling.

– Patienterne er klar til differentiering. Når vi spørger vores medlemmer, så er 42 pct. klar til at afgive tid til andre, der har større behov end dem selv. Men sundhedsvæsenet er ikke klar – over hele linjen. For differentiering forudsætter også, at visionerne om teknologi bliver til virkelighed og teknologien bliver tilgængelig, for at kunne sikre god egenmonitoriering og spare tid for både personale og mennesker med kronisk sygdom. For os er det væsentligt, at kvaliteten i behandlingen generelt løftes, og det kræver et sundhedsvæsen, som arbejder meget mere systematisk med differentiering af behandlingen baseret på teknologi, data, faglige vurderinger og dialog med patienterne. Kort og godt handler det om, at vi – også i en fremtid med mange flere med kronisk sygdom – kan sikre god kvalitet for alle, også dem, som har brug for mere støtte end de får i dag, siger direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter.

– På lungeområdet har vi allerede set, hvordan teknologi og tilgængeligt sundhedspersonale kan bidrage til at patienterne klarer mere selv og samtidig har færre indlæggelser på sygehuset og færre kontakter til egen læge. De får mere viden om deres sygdom og bliver mere trygge. Differentieringen sker her løbende ved, at borgeren bliver mere bekendt med teknologien. I starten, hvor teknologien introduceres, har lungepatienten måske flere opkald til den kommunale sygeplejerske, men over tid lærer patienten om sin egen sygdom og tegnene på forværringer og har derfor brug for mindre hjælp og kun i mere akutte situationer, siger direktør i Lungeforeningen, Ann Leistiko.

Seks principper viser vejen

I udspillet har KL, Diabetesforeningen og Lungeforeningen formuleret seks principper, som skal vise vejen til et mere differentieret sundhedsvæsen.

Blandt andet skal teknologiske løsninger, der kan hjælpe borgerne med at holde bedre styr på deres kroniske sygdom, udbredes til hele landet. Det kan f.eks. være videokonsultationer eller egenmonitoriering.

Derudover skal borgere med kronisk sygdom have adgang til sundhedsfaglig rådgivning, når de har brug for det, ligesom de skal tilbydes undervisning i deres sygdom, så de forstår den bedre og ved, hvornår og hvordan de bør reagere på forværringer

Endelig skal kommunerne systematisk understøtte et stærkt samarbejde med civilsamfundet, så borgerne lettere kan blive en del af et fællesskab, hvor man kan motivere hinanden til passe godt på sin sygdom og få hjælp til at fastholde de gode vaner med for eksempel træning efter et forebyggende forløb i kommunen.

Aarhus Havns bestyrelse vil omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab

0

Bestyrelsen hos Danmarks største erhvervshavn har anmodet byrådet i Aarhus om at vedtage en omdannelse af Aarhus Havn fra en kommunal selvstyrehavn til en aktieselskabshavn.

Aarhus Havn har over de seneste mange år oplevet stor fremgang og er i dag Danmarks største og vigtigste erhvervshavn. For at kunne understøtte den fortsatte udvikling og skabe bedre erhvervsmæssige muligheder vil bestyrelsen omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab.

– Lige siden 1845 har Aarhus Havn skabt fremgang og udvikling både lokalt og nationalt. I dag er havnen Danmarks største og vigtigste erhvervshavn, der forbinder dansk erhvervsliv med resten af verden. Nu er tiden så kommet til at skrive et nyt kapitel i historien – et kapitel der på mange måder rækker ind i fremtiden. Derfor mener jeg, at det er den helt rigtige anmodning, bestyrelsen har givet byrådet – og jeg håber også, at forslaget møder bred politisk opbakning, lyder det fra Aarhus Havns CEO, Thomas Haber Borch, der mener, at omdannelsen samtidig vil gavne erhvervslivet og samfundet:

– I de kommende år står Aarhus Havn over for en række forandringer og nye muligheder. Det gælder blandt andet en havneudvidelse, etablering af en dryport samt udvikling af en ny terminal på den eksisterende havn. Derudover sker der en omfattende grøn omstilling af samfundet, hvor vi spiller en central rolle. En omdannelse til et aktieselskab vil kunne styrke vores position og bidrage til at sikre fremgang og bæredygtig udvikling både lokalt og nationalt., fortæller Thomas Haber Borch.

Aarhus Havns bestyrelse har over en længere periode arbejdet grundigt med beslutningsgrundlaget for anmodningen om en omdannelse af Aarhus Havn til et aktieselskab. Her er der blandt andet inddraget erfaringer fra andre aktieselskabshavne i Danmark og Europa.

Magistraten i Aarhus Kommune har i dag tiltrådt indstillingen, som forventes behandlet i byrådet inden jul. Hvis byrådet vedtager indstillingen, vil Aarhus Havn forventeligt overgå til at være et aktieselskab fra og med 1. juli 2024.

Mød fremtidens iværksættere

0

Messe C i Fredericia er epicentret for innovation, idéudvikling og enestående oplevelser, når vi onsdag den 29. november afholder Danish Entrepreneurship Festival. Her vil folkeskoleelever, elever på ungdomsuddannelser og studerende fra videregående uddannelser præsentere deres idéer til at løse at fremtidens udfordringer. Grupperne med de bedste idéer vinder 10.000 kroner til klassekassen eller til at videreudvikle deres idé eller produkt. Medier er meget velkomne

Camilla Ottesen er vært og DJ Rasmus Uhre sørger for den gode stemning, når over 2000 elever, studerende, lærere, undervisere, iværksættere, gæster og dommere fra erhvervslivet mødes i Messe C for at pitche ideér eller rådgive og bedømme fremtidens iværksættere.

Elever og studerende medbringer plancher, opfindelser og prototyper og har hver deres stand, hvor de får besøg af dommere, der vil spørge ind til projekterne. Efter første runde vil der være finalepitches på scenerne, hvorefter de endelige vindere af i alt seks konkurrencer bliver kåret.

På dagen vil også otte studenterstartups pitche for mikrolegater på 25.000 kroner, der kan hjælpe deres virksomhed videre.

Konkurrencerne finder sted fra klokken 10.00 – 15.00, hvorefter vinderne bliver udnævnt ved en kort, festlig ceremoni på hovedscenen.

Medier er meget velkomne til at komme og følge grupper fra lokale skoler eller uddannelsesinstitutioner. Der vil også være mulighed for at interviewe direktør Christian Vintergaard eller andre medarbejdere for Fonden for Entreprenørskab.

Konkurrencer

Grundskoleeelever fra 6. og 7. klasse deltager i Projekt Edison, hvor mere end 12.000 elever fra 255 skoler i 36 af landets kommuner oprindeligt var med. Ved lokale finaler er der fundet 106 finalistgrupper, som vil være til stede i Messe C. Årets tema er “Vi skaber energi”, der er udarbejdet sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Til sidst vil de fem bedste fra vest møde de fem bedste fra øst, hvor 85 hold deltog for to uger siden, inden landets bedste idé kan kåres. Der er 10.000 kroner til klassekassen til årets vinder.

Idékonkurrencen for grundskoler er for udskolings- og efterskoleelever og har til formål at tilbyde eleverne sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere tidligt i entreprenørskabsprocessen. I alt deltager deltager 128 elever fordelt på 41 hold, og der er 10.000 kroner til vindergruppen.

Konkurrencen Business Mind Programme er målrettet elever på HHX. Her deltager 553 elever fordelt på 157 hold, og vinderen får 10.000 kroner

Tech Innovation Programme er den konkurrence målrettet elever på HTX, som 450 elever fordelt på 132 hold deltager i. Vinderen får også 10.000 kroner i præmie.

Idékonkurrencen i Start Up Programme er for studerende på videregående uddannelser. Her skal de studerende pitche deres helt nye idéer, som de har arbejdet på i dette skoleår, for eksterne erhvervsfolk, der vil give dem sparring og brugbar feedback. Vindergruppen får 10.000 kroner sponsoreret af Innovationsfonden.

Grow Up-konkurrencen i Start Up Programme er også for studerende på videregående uddannelser, men her skal de studerende pitche idéer, der er opstået før dette skoleår. Vindergruppen bliver også her præmieret med 10.000 kroner, der er sponsoreret af Chr. Augustinus Fabrikker.

I alt deltager 190 studerende fordelt på 56 hold i konkurrencerne for de videregående uddannelser i Messe C i Fredericia.

Endelig vil otte startups opstået i studietiden pitche for mikrolegater på op til 25.000 kroner.

Løvsuger og hækkeklipper stjålet

0

Mellem lørdag eftermiddag og søndag morgen var et skur på Odderstedvej i Fredericia udsat for et indbrud.

Gerningsmændene brød ind ved at klippe en hængelås op. Fra skuret forsvandt en løgsuger og en hækkeklipper.

SIM-kort og GPS stjålet fra båd

0

En båd beliggende på Skamlingvejen ved lystbådehavnen i Kolding blev udsat for indbrud.

Tyvene kravlede ombord og brød døren op, hvorfra de stjal to SIM-kort og en GPS. Dette indbrud rejser bekymringer om sikkerheden i området, og politiet beder om hjælp til at fange gerningsmændene.

Pizzaria og naboforretning ramt af indbrud

0

Der har været to indbrud på Esbjergvej i Kolding, da både Victorias Pizza og nabobutikken Roll It blev ramt.

Hos Victorias Pizza blev en dør brudt op, og tyvene stjal et mindre kontantbeløb fra en pengekasse. Roll It oplevede også indbrud, men det er endnu uklart, om noget blev stjålet. Politiet undersøger sagen og søger information fra offentligheden.

Biler udsat for indbrud

0
Foto: Pixabay

To biler blev ramt af tyveri i Kolding, det er uvist om de har sammenhæng.

Den første hændelse fandt sted på Fynsvej, hvor tyvene knuste en bagrude og stjal et pas samt andre ejendele fra en computertaske. Tyveriet er sket mellem søndag klokken 15:00 – mandag klokken 07:30.

Den anden hændelse involverede en Tesla på Slotsøvejen, hvor en rude blev knust, og flere genstande blev stjålet. Tyveriet er sket søndag klokken 14:37.

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages og mærkes

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...

0
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...