Salling åbner nye BOSS- og HUGO-franchisebutikker

0

Som del af et stort nyt samarbejde med den internationale modegigant HUGO BOSS bliver Salling francisetager for de to brands BOSS og HUGO og planlægger at åbne et tocifret antal BOSS- og HUGO-butikker i Danmark over en femårig periode. Udover de nye butikker vil de to nuværende shop-in-shops i Salling Aarhus og Aalborg blive yderligere ekspanderet for at afspejle de to brands nye butikskoncepter.

Salling bliver den fremtidige partner for flere BOSS- og HUGO-butiksåbninger i Danmark, samtidig med at tilstedeværelsen og synligheden af mærkerne i stormagasinerne øges. Helt konkret vil over 100 kvadratmeter blive dedikeret til BOSS- og HUGO-brands i Aarhus.

HUGO BOSS kommer med et stærkt koncept og brandportefølje. Sallings stormagasiner skaber unikke og inspirerende kundeoplevelser for de tusindvis af kunder, der hver uge besøger de to stormagasiner i Aarhus og Aalborg.

De første selvstændige franchisebutikker drevet af Salling planlægges at åbne i efteråret 2024. Salling vil give løbende opdateringer om specifikke åbninger.

– Vi er begejstrede og glade for samarbejdet med en global virksomhed som HUGO BOSS, der hører til i Premium segmentet. Samarbejdet giver os unikke muligheder for at etablere nye og bedre indkøbsoplevelser for vores kunder, mens vi sender et klart signal om, at vi tror på de fysiske butikker og den menneskelige interaktion. Dermed skaber vi nye attraktive arbejdspladser og bidrager direkte til den vigtige samfundsopgave det er, at holde gang i landets stormagasiner, gågader og butiksmiljøer, siger Marianne Bedsted, direktør for Salling.

– Salling skal være der, hvor vores kunder er. Vi ser stadig et stort udviklingspotentiale, som ikke kun omhandler vores eksisterende forretning, hvor vi konstant forbedre og innoverer. Vi tror på, at vi i vores franchiseforretning kan tilføje endnu mere og udvide med nye brands i Danmark. Og måske endnu bredere, siger Marianne Bedsted.

Salling åbner de første butikker i løbet af efteråret 2024. Salling forventer desuden, at et tocifret antal af butikker åbner ved udgangen af 2026.

Om HUGO BOSS:

HUGO BOSS er en af de førende virksomheder i premium-segmentet på det globale beklædningsmarked. Med sine to brands, BOSS og HUGO, tilbyder koncernen kollektioner i 131 lande på omkring 7.800 salgssteder og online i 73 lande via hugoboss.com. Med cirka 19.000 ansatte på verdensplan havde virksomheden, baseret i Metzingen (Tyskland), en omsætning på EUR 4,2 milliarder i regnskabsåret 2023.

Om SALLING:

Salling blev grundlagt i 1906 og repræsenterer i dag to af Danmarks mest succesfulde stormagasiner og en stor online forretning. Salling tilbyder et bredt udvalg af førende brands på tværs af Fashion, Beauty, Home og to luksus Foodhall’s. Salling Rooftops på toppen af begge stormagasiner, har udviklet sig til to af Danmarks mest populære turistattraktioner og opnået international anerkendelse. De to Rooftops tilbyder 360 graders spektakulær udsigt og er blevet store event og kunst venues.

Tyveri fra frakke

0

En person fra Middelfart er blevet udsat for et tyveri fra en frakkelomme.

Det skete på Algade i Ejby, hvor episoden er anmeldt fredag klokken 11:00. Fra frakkelommen er der stjålet en pung indeholdende kort og kontanter.

Nummerplade stjålet i Middelfart

0
(Modelfoto-arkivfoto)

Fra en bil på Brovejen er der stjålet eller mistet en nummerplade.

Fyns Politi har modtaget en anmeldelse om, at der er blevet stjålet eller tabt en nummerplade fra en personbil, der holdt på Brovejen. Anmeldelsen er kommet fredag klokken 16:00.

En person tog en pulverslukker og ramte drikkevarer

0

Under en roséfestival i Odense har en person anvendt en pulverslukker.

Episoden fandt sted lørdag klokken 21:00 på Sdr. Boulevard, hvor sigtede under festivalen havde anvendt en pulverslukker vendt imod flere personer.

Det resulterede i, at flere fik pulver i deres drikkevarer, oplyser Fyns Politi.

Pung stjålet på Kløvervej

0

I fredags har en person fået stjålet en pung på Kløvervej i Middelfart.

Anmeldelsen af episoden er kommet fredag klokken 11:45, og det oplyses, at pungen indeholdt diverse kort og kontanter.

Så mange sygedage har dit barns pædagoger om året

0

De seneste fire år er sygefraværet blandt pædagoger vokset. Ny CEPOS-analyse viser i hvilke kommuner, der er flest sygedage blandt pædagoger

I en ny analyse har CEPOS undersøgt sygefraværet blandt pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Analysen viser, at sygefraværet blandt pædagoger er vokset fra i gennemsnit 14,2 dage i 2020, til 18,6 dage i corona-året 2022 og til 16,9 dage i 2023.

Tendensen til stigende sygefravær ses også mere generelt. I 2019 var de kommunalt ansatte i gennemsnit syge 12,1 dage, mens det tal var vokset til 14,8 dage i 2023.

– Pædagogfaget er særligt i forhold til at blive udsat for smitte. Men det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på pædagogernes sygefravær i de forskellige kommuner og i forhold til privatansatte pædagoger og lærere, der i snit havde 11 sygedage om året ifølge de seneste tal fra 2022. Det rammer forældre og børn, når sygefraværet er højt. Samtidig ved vi, at højt sygefravær ofte hænger sammen med dårlig ledelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Karsten Bo Larsen peger på, at fx kommuner som Ishøj, Lolland, Faxe og Gladsaxe med højt sygefravær blandt pædagoger kunne lære af kommuner som Lemvig, Skive, Hjørring, Viborg og Randers med lavere sygefravær. Analysen viser også, at samfundet kunne spare 2.050 pædagogstillinger svarende til 834 millioner kroner, hvis alle pædagoger havde lige så lavt sygefravær som i Lemvig.

– Vi har fulgt sygefraværet i det offentlige i mange år, og det er steget. Der er plejehjem og andre institutioner, der knækker koden til en løsning. Men det kræver en langsigtet og konstant indsats, siger Karsten Bo Larsen.

Tal for Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding fra 2019 til 2023

Fredericia13,6212,3615,0320,1016,80
Middelfart14,0215,2113,7919,0017,10
Vejle13,3313,7615,1017,8016,10
Kolding14,4714,8814,2416,7016,30

Venstrefløjen er forudsigelig – faren ligger internt!

0

Den socialdemokratisk dominerede venstrefløj i Fredericia udgør ikke den største fare for, at der ikke kommer en borgerlig borgmester efter KV25, fordi deres modstand er forudsigelig og konsistent. Den reelle trussel kommer fra de borgerlige partiers personprofileringer, hvor man vælger personer, der promoverer sig som borgmesterkandidat, før holdet er sat. Det underminerer normale demokratiske processer.

Mangel på sammenhold i den borgerlige lejr skyldes bl.a. personfnidder, politiske kompromiser, magtspil og manglende evne til at levere fremsynet realpolitik. Det svækker de siddende borgerlige i byrådet. I Liberal Alliance ser vi tydeligt, at mangel på sammenhold vanskeliggør gennemførelsen af en konsekvent borgerlig politik. For at en borgerlig borgmester skal lykkes ved det kommende kommunalvalg i 2025, er det afgørende at opnå et stærkt og samlet borgerligt samarbejde, der kan stå imod både venstrefløjen og interne udfordringer.

Intern konkurrence blandt borgerlige partier skaber magtspil og fjerner fokus fra det fælles mål om at fremme en borgerlig dagsorden. Det svækker indflydelsen og mindsker mulighederne for en borgerlig borgmester. Liberal Alliance holder fast i ægte liberale værdier. Vi ved, at den kommende borgerlige borgmester har brug for partier, der kan levere realpolitik og håndgribelige resultater, snarere end partier, der er fastlåste i ideologiske dogmer uden fleksibilitet. Liberal Alliance stiller sig gerne i front som en samlende faktor, uafhængig af det nuværende byråd.

De borgerlige partier, der indgår kompromiser, som afviger fra borgerlige principper i et forsøg på at opnå kortsigtede politiske gevinster, resulterer i utydelige politiske mål og tab af vælgernes tillid. Se den nuværende regerings meningsmålinger.

Liberal Alliance opstiller gerne 21 kandidater, så hele byrådet kan udskiftes, men det lokale demokrati vil være bedst med en varieret repræsentation af borgere.

Liberal Alliance står som det eneste ægte borgerlige parti i Danmark, fordi vi nægter at sælge ud af ideologier. Dette gør Liberal Alliance til det klare valg for vælgere, der søger ægte borgerlige principper i teori og praksis. Det er tid til politisk forandring i Fredericia.

Poul Rand, lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og KV25-kandidat.

Tre anholdt i Brøndby efter fodboldkamp

0

Efter fodboldkampen forsøgte hooligans at komme i karambolage med udebanefans. Det blev i første omgang stoppet af politiet, som gjorde brug af tåregas og politihunde.

Efter fodboldkampen mellem Brøndby IF og AGF opstod der uro, da hooligans forsøgte at nå frem til udebanefans, og der blev kastet blandt andet romerlys. Politiet lagde sig imellem, så hooligansene ikke nåede frem til udebanefansene. I forbindelse med aktionen gjorde politiet brug af tåregas, politistave og politihunde.

Efterfølgende angreb hooligans flere gange politiet, og af hensyn til udebanefansenes sikkerhed, måtte de vente en længere periode på Brøndby Stadion.

Det lykkedes politiet at sikre området omkring Brøndby Stadion og udebanefansenes kunne efterfølgende forlade stadion.

– Langt de fleste fodboldfans, vi mødte i dag, var til fest og hygge. Desværre var der en mindre gruppe, der ville ballade, og de blev håndteret, siger politiinspektør Tenna Wilbert.

Efter nogen tid blev uroen bragt til ophør, og i forbindelse med dagens aktion blev i alt tre anholdt. Københavns Vestegns Politi fortsætter med at gennemgå overvågningsvideoer mv. – den efterforskning vil formentlig betyde, at flere vil blive anholdt.

I forbindelse med politiaktionen er en politimand blev ramt af sten og har fået mindre skader.

Københavns Vestegns Politi er nu på vej tilbage i dagligt beredskab.

Guðmundur Guðmundsson er stolt af sine spillere

0

Efter en hård kamp mod Aalborg Håndbold var Fredericia Håndboldklubs cheftræner, Guðmundur Guðmundsson, meget tilfreds med sine spillere, som han synes kæmpede med alt, hvad de havde. Selvom resultatet ikke gik Fredericias vej, udtrykte han stolthed over spillernes kampgejst og fremhævede deres evne til at udnytte de positive momenter i spillet. Han understregede dog behovet for forbedringer til den kommende kamp.

FHKs trænerteam samledes uden for omklædningsrummet i Aalborg Gigantium søndag efter kampen. Her evaluerede de, hvad der var godt og skidt, og hvad der kunne forbedres. Da Fredericia AVISEN talte med Guðmundur Guðmundsson efter kampen, sagde han:

adp-as.dk

– Jeg er stolt af holdet, og hvordan de kæmper hele kampen. Det var en meget svær kamp. Jeg synes, at vi har noget at hente på onsdag. Jeg synes, at der er en række situationer, som vi kan løse bedre både i forsvar, angreb og i målet. Det får mig til at se positivt på kampen onsdag, som jeg glæder mig til. Men overordnet set er jeg meget stolt af holdet i dag.

Bliv ved, bliv ved og bliv ved!

Guðmundur Guðmundsson brugte alle 60 minutter på at sige til spillerne, at de skulle gøre alt, hvad de kunne, og det gjorde de, mener cheftræneren.

– I dag gjorde spillerne alt, hvad de kunne. Vi var tæt på flere gange, og særligt i anden halvleg kunne vi være kommet helt op igen. Til sidst var det dog ikke tæt. Jeg sagde hele tiden til spillerne: bliv ved, bliv ved – og det gjorde de. Jeg så nogle spillere, der kæmpede hele kampen. Det har været vores kendetegn hele sæsonen, lød det fra Guðmundur Guðmundsson.

https://xn--fkr-1na.dk/

Hvis Fredericia skal vinde kampen onsdag mod Aalborg i thansen ARENA, kræver det dog, at spillet bliver bedre hos FHK.

– Jeg synes, at de gjorde det godt. Vi havde nogle udfordringer i forsvaret i dag ved duelspil og passpil, som vi må gøre bedre på onsdag. Ellers er der ikke så mange ting at sætte en finger på. Selvom Aalborg vinder med fem mål, så synes jeg, at det er marginaler. Vi brænder måske lidt i anden halvleg i angrebet, men jeg synes også, at vi gjorde det godt på den del af banen, sagde Guðmundur Guðmundsson og tilføjede:

– Vi kan blive bedre til onsdag. Der er som sagt noget at hente. Jeg ved dog ikke, om Aalborg kan spille bedre end de gjorde i dag, men vi kan løfte os selv.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Guðmundur Guðmundsson glæder sig til onsdag, og igen i dag var han meget stolt over den opbakning, han og holdet mødte i Aalborg.

– Vi fik også fantastisk opbakning på lægterne i dag. De mange fans fra Fredericia gjorde virkelig en forskel. Vi er meget taknemmelige for den opbakning, vi møder, både hjemme og ude. Derfor vil vi også gøre alt, hvad vi kan igen onsdag, sluttede Guðmundur Guðmundsson.

Læs også

Young stolt af Fredericias indsats trods nederlag i Aalborg

0

Efter en intens og hård kamp mod Aalborg, som resulterede i en sejr til hjemmeholdet, satte Fredericias Kasper Young ord på holdets udfordringer og præstationer. Han anerkendte Aalborgs overlegenhed, men mener samtidig, at Fredericia kæmpede. Derfor skal der også kæmpes videre onsdag.

Kasper Young hang med hovedet, da han kom ud fra omklædningsrummet i Aalborg i dag, men når han skal sætte ord på kampen, så synes han dog, at der var mange gode momenter i dagens kamp.

– Det foregik lidt på Aalborgs præmisser; de kom med fysik, intensitet og råstyrke. De kom med et helt andet tryk, end vi har oplevet i år. Det blev vi presset på i dag, hvilket kommer til udtryk flere gange i løbet af kampen, fortalte Young.

https://xn--fkr-1na.dk/

Young understregede dog, da Fredericia AVISEN talte med ham efter kampen, at Fredericia på ingen måde lod sig knække af modstanden, og han var stolt af holdets kampgejst og sammenhold. Selvom holdet var presset, holdt de hinanden oppe og fortsatte med at kæmpe til det sidste fløjt, sagde han.

– Aalborgs spil i dag betyder på ingen måde, at vi gav op. Vi holder hinanden oppe hele vejen. Vi står i DM-finalen. Vi er ikke kommet for at give op. Vi vil kæmpe hele vejen, og det synes jeg på mange måder også, at vi viste i dag, hvor vi flere gange kom tæt på Aalborg. Vi kommer ikke for at sige værsgo Aalborg og så give dem guldet. Vi giver ikke op, og det synes jeg også, at vi viser i dag, lød det fra Kasper Young.

Young: Vi skal spille mere kynisk på onsdag

Når kampen fløjtes i gang på onsdag i thansen ARENA, tror Kasper Young også på, at holdet kan gøre det endnu bedre. Der blev vist mange gode redskaber frem i dag, fortalte han og fortsatte:

– Vi skal fortsætte de gode dele af vores spil på onsdag. Ser man på kampen i dag, så hver eneste gang Aalborg lavede den mindste fejl, så greb vi fejlen og fik noget ud af den. Vi kommer til at kæmpe gennem hele finaleserien. Vi har mange redskaber endnu, vi kan bruge. Jeg synes allerede i dag, at vi viste mange af dem frem i angrebsspillet, og dem kan vi bruge igen onsdag, og så kan vi bygge videre på de mange gode momenter, vi viser i dag, selvom vi taber kampen. Vi skal spille mere kynisk på onsdag.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Godt 350 fans havde fundet vej Aalborg i dag, og det lagde spillerne mærke til.

– Så jeg glæder mig til kampen på onsdag, selvom jeg er skuffet nu. Det er også fedt at se, hvor mange fredericianere der finder vejen til Aalborg. De er altid med os. Vi kan høre dem lige meget hvor i landet vi er, også selvom man skruer op hos DJ’en i Aalborg i dag. De stod over 350 mennesker og klappede ad os efter kampen i dag også, det betyder virkelig noget for os. Det sætter vi stor pris på. Derfor kæmper vi også for at kunne levere et godt resultat nu på onsdag, sluttede Kasper Young.

Læs også

Annonce
Hun er cand.mag. og endte på et plejehjem. Nu vil hun ikke bytte for noget

Hun er cand.mag. og endte på et plejehjem. Nu vil hun...

0
UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at...