-0.1 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

15 nominerede til Årets Sportsnavn 2023

0

DIF, Team Danmark og Salling Groups Årets Sportsnavn 2023 kåres til Sport 2023 6. januar i Herning. De 15 nominerede kandidater er nu offentliggjort.

Der er masser af danske toppræstationer af se tilbage på i sportsåret 2023, uanset om du er til vandsport, ketsjersport, cykling eller noget fjerde, så har der været noget at juble over. Det er et stærkt felt af kandidater, som nu er offentliggjort, og som både favner verdensmestre, en Tour de France-vinder, World Cup-vindere, europamestre osv.

Over de seneste uger er de første 10 nominerede til årets Sportsnavn løbende blevet offentliggjort. Nu løftes sløret for de sidste fem nominerede, så listen nu er lukket med 15 navne.

– Sport er følelser. Vi husker de store sejre og de store nederlag. Enten jubler vi med de danske atleter eller kniber en tåre. Sådan har 2023 også været, hvor især de 15 nominerede til Årets Sportsnavn har fået også til at juble. De har alle leveret suveræne verdensklassepræstationer, men de er langt fra de eneste, der har fået os til at juble og i mange tilfælde sidde på det yderste af stolekanten i spænding.  Derfor skal der lyde et stort tillykke til alle de nominerede men også til alle de andre atleter, som har kæmpet i rødt og hvidt og hevet sejre hjem til Danmark i 2023. Vi værdsætter og hylder hver og en, og derfor var øvelsen med at skære feltet ned til 15 nominerede ekstremt svær, siger Hans Natorp, der er formand for DIF og med i dommerkomitéen til prisen.

Team Danmarks formand, Lars Krarup, hæfter sig ved, at de fem nominerede klarer sig fremragende i sportsgrene med meget højt internationalt niveau.

– De sidste fem navne fuldender en meget, meget flot liste over 15 nominerede til Danmarks største sportspris. Atleterne kommer fra mange forskellige sportsgrene, og den bredde vidner om verdensklassearbejde i mange forbund. Når danske atleter klarer sig så flot i sportsgrene som cykling, golf, badminton, tennis og sejlsport, vidner det om atleter med ekstremt højt niveau og en dedikation ud over det sædvanlige og samtidig om et arbejde bag atleterne, som er på øverste hylde. Ellers kunne det ganske enkelt ikke lade sig gøre at nå det niveau, som de nominerede besidder, siger Lars Krarup.

De sidste fem nominerede er:

  • Anders Skaarup og Kim Astrup, badminton – blandet andet for deres VM-sølvmedalje
  • Anne-Marie Rindom, sejlsport – blandt andet for sin VM-bronzemedalje
  • Nicolai Højgaard, golf – blandt andet for sin sejr ved DP World Tour Championship i Dubai
  • Mads Pedersen, landevejscykling – for sine mange sejre hele året
  • Holger Rune, tennis – blandt andet for sine to kvartfinaler ved Wimbledon og French Open


Over de seneste uger er følgende 10 nominerede til DIF, Team Danmark og Sallings Groups Årets Sportsnavn 2023 blevet offentliggjort, så det samlede felt tæller 15 nominerede:

  • Jonas Vingegaard, landevejscykling – blandt andet for sin Tour de France-sejr
  • Emma Aastrand Jørgensen, kajak – blandt andet for sin VM-guld- og VM-sølvmedalje
  • Amalie Didriksen, banecykling – blandt andet for sin VM-sølvmedalje
  • Alexander Hillhouse, parasvømning – blandt andet for sin VM-sølv- og VM-bronzemedalje
  • Herrelandsholdet i håndbold – for deres VM-guldmedalje
  • Viktor Axelsen, badminton – blandt andet for sine tre Super 1000-sejre
  • Cecilie Uttrup Ludwig, landevejscykling – blandt andet for sin VM-bronzemedalje
  • Nanna Merrald, dressur – blandt andet for sin EM-sølv og -bronze
  • 4 km-holdet i banecykling – for deres VM-guldmedalje
  • Magnus Ditlev, triatlon – blandt andet for sin VM-bronzemedalje og sin verdensrekord i Iron Man


Om ’Årets Sportsnavn’

Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2023 uddeles den i et partnerskab mellem DIF, Team Danmark og den olympiske partner Salling Group.

DIF og Team Danmark udpeger i alt 15 nominerede, som afsløres fem ad gangen, hvorefter der sættes navn på de tre finalister. Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som DIF, Team Danmark og Salling Groups Årets Sportsnavn 2023.

Årets Sportsnavn 2023 kåres ved den store sportsgalla Sport 2023 i Herning lørdag den 6. januar 2024. Showet transmitteres direkte på DR1.

Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.

Udvælgelseskriterier

Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.

  • Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?
  • Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.
  • Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?
  • Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.

Dommerkomitéen 2023

  • H.K.H. Kronprins Frederik
  • Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt
  • Sportens Hall of Fame, Michael Laudrup
  • Sportens Hall of Fame, Camilla Martin
  • DIF’s bestyrelsesformand, Hans Natorp
  • DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
  • Team Danmarks bestyrelsesformand, Lars Krarup
  • Team Danmarks administrerende direktør/CEO, Peter Fabrin
  • Salling Groups CEO, Anders Hagh

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
2019: Mads Pedersen, cykling
2020: Banelandsholdet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb
2021: Viktor Axelsen, badminton
2022: Jonas Vingegaard, cykling

Flere narkotikarelaterede dødsfald, men ikke en generel stigning

0
(Arkivfoto)

Sundhedsstyrelsen har opgjort de sundhedsrelaterede konsekvenser ved narkotikamisbrug. Rapporten viser, at der er flere narkotikarelaterede dødsfald i 2022 end i 2021, men der er ikke tale om en generelt stigende tendens, da antallet er på samme niveau, som inden for de seneste 12 år.

I 2022 mistede 280 personer i Danmark livet som følge af narkotika, hvilket antalsmæssigt er flere end i 2020, hvor der var 256 dødsfald, og i 2021, hvor der var 248 dødsfald. Antallet af dødsfald varierer fra år til år. Trods stigningen i 2022, er antallet af dødsfald stadig inden for det niveau, der har været i perioden 2010-2021.

Ud af de 280 dødsfald i 2022 skyldtes 194 af dem (69 %) forgiftninger med ét eller flere stoffer, mens 86 af dødsfaldene (31 procent) skyldtes en anden form for narkotikarelateret død. Det omfatter anden ulykke end forgiftning, sygdom eller en ukendt dødsårsag.

Flere dødsfald og forgiftninger med kokain

Politiets tal for beslaglæggelser af illegale stoffer viser, at der fra 2021 til 2022 har været en stigning i antallet af beslaglæggelser af især kokain. Denne udvikling er nu vendt, så antallet af kokainbeslaglæggelser er på samme niveau, som før covid-19-pandemien i 2020.

Antallet af dødsfald, hvor kokain er den formodede dødsårsag er steget fra 9 dødsfald i 2021 til 18 dødsfald i 2022. Samtidig er antallet af sygehusophold på landets skadestuer som følge af forgiftninger med kokain steget fra 458 til 506 tilfælde i samme periode.

– Vi er bekymrede over stigningen i antallet af dødsfald relateret til kokainforgiftning og stigningen i forgiftninger med kokain. Selvom der er tale om små tal og mindre stigninger, så er den samlede udvikling omkring kokain bekymrende, siger enhedschef Niels Sandø.

Både en højere renhed i kokainen, og en stor variation i styrken, samt større tilgængelighed af stoffet i Danmark kan have en rolle i forhold til stigningen i skaderne relateret til kokain.

– Stigningen i skader relateret til kokain kan hænge sammen med, at der er en større tilgængelighed af stoffet i Danmark – og i Europa i øvrigt.  Desuden viser de retskemiske analyser af den kokain, der undersøges i Danmark, at renheden af kokainen bliver ved med at stige. Kombinationen af den øgede tilgængelighed og stærkere stof kan ikke udelukkes at have betydning for antallet af kokaindødsfald- og forgiftninger. For når der er højere renhed og herudover svingende variationer af styrke, øger det risikoen for utilsigtede overdoser, fordi brugerne af illegale stoffer generelt ikke er opmærksomme på den faktiske styrke af det stof, de indtager, siger enhedschef Niels Sandø. 

Sundhedsstyrelsen følger forsat udviklingen i brugen af opioider blandt børn og unge

Rapporten viser også, at der er tegn på en mindre stigning i forgiftninger med opioider hos unge mellem 16-26 år, mens der er tegn på et lille fald i forgiftninger hos børn under 16 år. Det er ikke en alarmerende udvikling, men der er alligevel grund til bekymring.

– Vi kan konstatere, at der er en bevægelse i den forkerte retning vedrørende forgiftninger med opioider hos børn og unge i alderen 16-25 år, og at det især skyldes opioider som for eksempel tramadol og oxycodon. Det er bekymrende, og det er vigtigt, at kommunerne har fokus på den lokale stofforebyggende indsats, ligesom vi fortsat løbende følger udviklingen, siger enhedschef Niels Sandø.

Kommunerne har en central opgave i at sikre, at der er en rusmiddel- og stofforebyggende indsats. Sundhedsstyrelsen har lavet nogle guidelines henvendt til kommuner, der oplever henvendelser om unge med opioidmisbrug. De skal støtte kommunerne i at hjælpe de unge, og forebygge, at der sker en udvikling i den forkerte retning på området.

Person blev bjærget i Kanalbyen

0

Klokken 08:37 blev TrekantBrand rekvireret til en drukneulykke i Fredericia i Kanalbyen, hvor en person var blevet set nede i kanalen.

Flere læsere har onsdag morgen kontaktet AVISEN, da de oplevede udrykningskøretøjer i Kanalbyen, og det skyldtes, at der var en drukneulykke i Kanalbyen.

TrekantBrand, en ambulance, en patrulje og politiets indsatsleder blev kaldt til stedet og afspærrede området fra ‘kajens kant’ og ned til hjørnet, hvor East Coast Surfers ligger.

Dykkere søgte i vandet efter en person, og det lykkedes at finde en. På land stod en båre klar, og samtidig ankom lægeambulancen til stedet.

Da personen i vandet var blevet bjærget, blev der lagt et hvidt lagen over vedkommende.

Sydøstjyllands Politis vagtchef, Torben Møller, oplyser at der formentlig er tale om tragiske omstændigheder.

Det er glat: Pas på

0

Onsdag den 29. november 2023 fortsætter den iskolde november med endnu en kold dag efter en kold tirsdag. DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) advarer om konsekvenserne for morgentrafikken, opfordrer til brug af vinterdæk og rudeskrabere og forudser fortsat risiko for rim, sne og isglatte veje over hele landet.

Temperaturen kan måske nå frysepunktet i løbet af dagen, men vil ellers ligge på frost ned til minus 3 grader, med sne og snebyger særligt i den sydøstlige del af landet.

Vejdirektoratet advarer også om risiko for isglatte veje på tværs af landet fra morgenstunden, selvom der er saltet i nat på de fleste steder. Der kan dog stadig være glatte områder, især på udsatte steder. Omkring hovedstaden, Odense og Aarhus rapporteres om ‘normalt føre efter årstiden’, mens der i Sønderjylland og Nordsjælland er flere meldinger om sne- og isglatte veje.

Vejrudsigten, udsendt kl. 04.40 af vagthavende meteorolog, forudser mest skyet vejr og perioder med sne eller snebyger i den sydøstlige del af landet. I resten af landet forventes perioder med lidt eller nogen sol, dog med lokale snebyger, og i Nordjylland sne eller snebyger fra nord ud på dagen. Temperaturerne forventes at falde til mellem frysepunktet og 8 graders frost om aftenen og natten, lokalt ned omkring 10 graders frost, med svag til frisk nordøstlig eller skiftende vind, ved kysterne lokalt hård vind eller måske kuling.

Et østgående lavtryk over den nordvestlige del af Tyskland vil i dag bringe skyer og en overgang sne til den sydøstlige del af Danmark, med typiske mængder nysne på mellem 1 og 5 cm. Et område med sne og snebyger bevæger sig ned over Nord- og Nordvestjylland fra nordøst, og der ventes også her typisk 1-5 cm nysne, men lokalt måske mere. I resten af landet vil der kun komme lokale snebyger.

Vejret forventes at fortsætte ind i torsdagsdøgnet, hvilket øger mulighederne for, at julemåneden indledes med et snedække til det meste af landet. Meteorolog Jesper Eriksen opdaterede denne prognose kl. 05.40. Trafikanterne opfordres til at tage deres forholdsregler i trafikken og holde sig opdateret med de seneste vejr- og trafikrapporter.

Fondsmidler er afgørende for Magnus Dyhres OL-drømme

0

Magnus Dyhre, der er BMX-udøver, er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, hvor han er en af de fem atleter, som særligt fokuserer på at komme med til OL 2024. Han er blevet tildelt 25.000 kroner af Fredericia Idrætsfonds hovedsponsor, Crossbridge Energy, og det er afgørende for ham, da rejserne til løb skal finansieres.

Magnus Dyhre, en af de talentfulde atleter, der modtog finansiel støtte fra Fredericia Idrætsfond, deler sine tanker om, hvordan disse midler vil hjælpe ham på hans rejse mod OL 2024. Dyhres fokus ligger på BMX, hvor han er en central figur i Danmarks bestræbelser på at kvalificere sig til de prestigefyldte lege. I dette interview forklarer han, hvordan fondens støtte vil blive anvendt og hvilken betydning det har for hans karriere.

– Disse midler er afgørende for mig, især når det kommer til at deltage i konkurrencer, som vores forbund ikke dækker finansielt. Det åbner døren til flere muligheder, hvor jeg kan vise mine evner og samle de nødvendige point for OL-kvalifikationen, siger Dyhre.

Dyhre, der til dagligt er tilknyttet Taulov BMX,, giver et indblik i sine tanker om Danmarks chancer for at kvalificere sig til OL 2024. Med Danmark aktuelt placeret som nummer 15 på ranglisten og kun de tolv bedste nationer sikret en plads ved OL, er presset og forventningerne høje.

– Vi står over for en intens periode, hvor vores præstationer vil være afgørende for, om Danmark kvalificerer sig til OL. Vi er nummer 15 på ranglisten, og vi skal være blandt de tolv bedste for at få en plads. Dette kræver, at tre (af de danske BMX-ryttere, red.) af os leverer topresultater op til afslutningen af OL-kvalifikationen. Der er også en vigtig chance ved verdensmesterskabet i USA, hvor jeg mener, vi har en solid mulighed for at gøre en forskel. Vi er optimistiske, men bevidste om, at der skal præsteres på højeste niveau, forklarer Magnus Dyhre.

OL-aspiranten reflekterer over sin aktuelle sæson, hvor en skade har påvirket hans præstationer og forberedelser på vejen mod OL 2024. Magnus Dyhres tilgang til denne udfordring og den måde, han har tacklet sin genoptræning, både fysisk og mentalt, giver et indblik i den robusthed og tilpasningsevne, der kræves af topatleter.

– Denne sæson har bestemt haft sine udfordringer for mig, især med en skade, der satte mig ud af spillet i tre måneder. At komme tilbage fra det har ikke kun været en fysisk proces, men også en intens mental rejse. Jeg har arbejdet hårdt på at styrke mit mentale spil, fordi udfordringer og ‘bumps på vejen’ er en uundgåelig del af sporten, siger Dyhre.

Magnus Dyhre deler sine tanker om den potentielle skuffelse ved ikke at kvalificere sig til OL 2024, til trods for hans dedikerede træning og forberedelser specifikt rettet mod dette mål. Han giver et ærligt perspektiv på at håndtere den usikkerhed, der er en del af at være eliteatlet, og hvordan han bevarer fokus uden at blive overvældet af tanken om ikke at nå sit ultimative mål.

– Ikke at kvalificere mig til OL ville naturligvis være en stor skuffelse, især når jeg har trænet så målrettet og intensivt mod dette ene mål. Men, jeg vælger ikke at dvæle ved denne tanke for meget. Jeg tror på, at det er vigtigt at fokusere på processen og de skridt, der fører mig fremad, snarere end at lade bekymringen om et muligt negativt udfald overtage, siger BMX-rytteren.

Hvis det lykkes for Danmark at kvalificere sig til OL, vil danskerne være repræsenteret med en udøver. Det er op til landsholdet at afgøre hvem, men Dyhre ser positivt på hans chancer, hvis Danmark kommer med.

– Jgr den danske atlet, der har samlet flest point sammen indtil videre i kvalifikationen. Dette giver mig håb om, at hvis Danmark sikrer en plads til OL, så vil jeg være den udvalgte til at repræsentere vores land. Jeg er fuldt bevidst om, at der stadig er arbejde, der skal gøres, og konkurrence er altid intens, slutter Magnus Dyhre.

Sådan har Fredericia Kommune håndteret sneen 

0

Natten til tirsdag har det sneet i Fredericia, og det var Fredericia Kommunes driftsafdeling opmærksom på.

Sneen har ramt Fredericia, et fænomen der blev nøje forudsagt af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Ifølge DMI’s varsler, ville snefaldet påvirke adskillige regioner i landet, herunder specifikt Trekantområdet, hvor Fredericia er beliggende. Denne præcise forudsigelse gjorde det muligt for lokale myndigheder og indbyggere at forberede sig på det kommende vejr.

Til trods for forventningerne om snefald, har mængden af sne, der faktisk er faldet i Fredericia, været relativt beskeden. Dette har betydet, at de store snemasser, som mange måske havde forberedt sig på, ikke materialiserede sig, og som følge heraf har de tungere snerydningskøretøjer, såsom sneplove, ikke været nødvendige at tage i brug. Denne begrænsede mængde sne har dog ikke mindsket behovet for forsigtighed og forberedelse blandt både kommunens driftsafdeling og byens beboere, da selv små mængder sne kan påvirke vejforholdene og den generelle mobilitet i området.

– Der har maks været en centimeter sne, og derfor vi været ude at smide salt på. Vi har det, vi kalder klasse et og to, hvor vi salter om morgenen fra klokken 04:00, og så er der klasse tre, som er mindre veje, hvor vi gør det på hverdage i normal arbejdstid, siger Bo Christiansen.

En bekymret borger i Fredericia har rettet henvendelse til AVISEN for at udtrykke utilfredshed med kommunens håndtering af cykelstierne under de seneste sneforhold. Ifølge læseren, har Fredericia Kommune ikke ydet tilstrækkelig indsats for at rydde cykelstierne tilfredsstillende.

Denne bekymring er specifikt rettet mod området langs Prangervej, der strækker sig fra jernbanebroen og frem til brandstationen. Denne rute, som ofte benyttes af cyklister, synes at have været negligeret eller ikke tilstrækkeligt prioriteret i snerydningsprocessen.

AVISEN har forholdt kritikken fra borgeren til Bo Christiansen, der oplyser, at med den mængde sne, der er kommet, har der ikke været sneplove ud, men at der er blevet saltet på cykelstierne. Han vil undersøge den specifikke henvendelse omkring Prangervej nærmere og sende en medarbejder ud for at besigtige forholdene.

– Salt virker bedst, når det køres ned i vejen, og på en cykelsti kan det derfor være sværere, hvis der ikke har været mange cyklister ude, fortæller Bo Christiansen.

Fodboldstævne samler unge

0

Fredericia Idrætscenter dannede tirsdag rammen for et fodboldstævne for flere skoler. Omkring 200 elever deltog, og var med til at skabe liv og glade dage i hal 5 og 6 i idrætscentret.

Under en strålende sol og med lyden af jubel og opmuntring i luften, samledes elever fra skoler i Trekantområdet og Fyn i Fredericia Idrætscenter til et fodboldstævne, der var mere end blot en sportsbegivenhed. Dette stævne var et levende bevis på sportens magt til at forene, inspirere og fremhæve det bedste hos unge mennesker, der står over for livets særlige udfordringer. Omkring 200 elever fra 12 forskellige skoler fandt sammen i et fællesskab, hvor fodbolden var kernen, men hvor det virkelige mål var at skabe et rum, hvor alle kunne skinne

Den pædagogiske fritidsleder på Frederiksodde Skolen afdeling D, Trine Elbirk, slår fast, at fodboldstævnet i Fredericia Idrætscenter havde en dybere betydning, især for børn med særlige behov.

– En væsentlig årsag til at vi arrangerer dette stævne er, at mange af disse børn, som står over for særlige udfordringer, ikke har mulighed for at deltage i traditionelle fodboldklubber. Gennem et sådant arrangement kan vi tilbyde dem chancen for at opleve at være en del af et større fællesskab, forklarer Trine Elbirk.

Trine Elbirk reflekterer over de tidligere succeser ved fodboldstævner og det positive indtryk, det har efterladt hos eleverne fra Frederiksodde Skolen.

– Da vi sidst deltog, bar eleverne deres medaljer med stolthed i flere dage efterfølgende. De er utroligt stolte over deres præstationer, og det er fantastisk at se, hvordan de værdsætter muligheden for at repræsentere deres skole i fodbold, siger Trine Elbirk.

Frederiksodde Skolen har i alt fire afdelinger. Til stævnet deltog afdeling C og D.

– På afdeling D har vi engageret to hold, og vores B-afdeling har vi også hold med. Det er fantastisk at se sådan en bred repræsentation fra vores skole, forklarer Trine Elbirk.

Trine Elbirk understregede vigtigheden af fysisk aktivitet for eleverne og hvordan fodboldstævnet bidrager positivt til dette.

– Bevægelse er utrolig vigtig for disse børn, og fodbold er en aktivitet, de alle kan deltage i. Det er virkelig inspirerende at se dem udfolde sig og nyde spillet i et stort stævne, hvor alle er ligesindede og deler glæden ved sporten, reflekterer Trine Elbirk med et smil.

En af de engagerede elever fra Frederiksodde Skolen, Sinius Tubél, deler sine tanker om deltagelsen i fodboldstævnet.

– Det er virkelig fantastisk at være her, siger Sinius Tubél med en følelse af entusiasme og tilfredshed.

Sinius Tubél, en elev fra Frederiksodde Skolen, udtrykker sin spænding og glæde ved at deltage i fodboldstævnet.

– Jeg er virkelig spændt, og jeg synes det er utrolig sjovt at være her, siger Sinius Tubél.

Sinius Tubél reflekterede også over en tidligere begivenhed, hvor eleverne fra Frederiksodde Skolen havde deltaget sammen.

– Vi var en del af et OL-stævne i sommer, hvor vi også var samlet. Det var en fantastisk oplevelse, deler Sinius Tubél, der tydeligvis mindes om de positive oplevelser og samværet fra den tidligere begivenhed.

Slutteligt udtrykker han sin taknemmelighed overfor skolernes indsats i at arrangere fodboldstævnet.

– Det er virkelig dejligt, at skolerne arrangerer dette for os, siger Sinius Tubél.

Stævnet er for både indskolingen og udskolingen, og er delt op i forskellige rækker således, at eleverne får et fair match-up.

Kulturkasernen tager form

0
Foto: AVISEN

Med afslutningen på det intensive udvalgsarbejde markerer Fredericia Kommune et vendepunkt i realiseringen af Kulturkasernen.

Over de to års tid har udvalget, bestående af både politikere og eksterne aktører, dedikeret sig til at forme visionen for dette ambitiøse kulturprojekt. Deres samarbejde har katalyseret en række innovative ideer og strategier, der nu vil danne grundlaget for Kulturkasernens fremtid. Med denne milepæl træder projektet ind i en ny fase, hvor de indsamlede ideer og planer begynder at tage fysisk form, og Kulturkasernen begynder sin rejse fra koncept til virkelighed

Med afslutningen på det sidste møde i §17 stk. 4-udvalget, markeres et vigtigt skridt i udviklingen af Kulturkasernen i Fredericia. Udvalgsformand Turan Savas (A) reflekterer over processen og samarbejdet, der har formet visionen for dette ambitiøse kulturprojekt.

– Arbejdet med Kulturkasernen har været en utroligt spændende rejse. Det har været en ære at samarbejde med såvel politikere som de eksterne udvalgsmedlemmer, hvis engagement og brede kompetencer har været uvurderlige. Deres passion og indsigt har været afgørende for, at vi sammen kunne skabe et solidt fundament for Kulturkasernen. Det har været en produktiv proces, hvor alle parter har bidraget med en fælles ambition om at realisere vores vision: at skabe et kulturhus, der ikke blot lever op til vores forventninger, men overgår dem, siger Savas.

Som projektet omkring Kulturkasernen skrider frem, står det klart, at der lægges stor vægt på grundig forberedelse og indsigt.Turan Savas (A) understreger vigtigheden af denne indledende forskningsfase, der er essentiel for at forme fremtiden for Kulturkasernen. Han deler sine tanker om det indledende arbejde og den vigtige læringsproces, som udvalget har gennemgået ved at studere andre kulturhuse rundt om i Danmark.

– Selvom vi endnu ikke har udarbejdet en detaljeret plan for Kulturkasernen, har vi taget væsentlige skridt i vores forberedelser. Vores indsats har fokuseret på at undersøge og lære fra eksisterende kulturhuse rundt om i Danmark. Vi har nøje overvejet deres driftsformer, de aktiviteter de tilbyder, samt vigtige aspekter vi skal være opmærksomme på. Denne research har givet os uvurderlige indsigter og erfaringer, som er afgørende for, hvordan vi ønsker at forme og etablere Kulturkasernen. Dette grundlæggende arbejde baner vejen for en mere konkret planlægning og realisering af vores vision for kulturhuset, siger Turan Savas.

I udviklingen af Kulturkasernen er der lagt særlig vægt på bæredygtighed i både økonomi og drift. Dette aspekt er centralt i planlægningsfasen, hvor fokus også rettes mod effektiv kommunikation og informationsdeling.

– Vores indsigt i, hvordan man kan etablere en bæredygtig økonomi og effektiv drift, er afgørende for Kulturkasernens fremtid. Vi arbejder målrettet med at udvikle klare kommunikations- og informationsstrategier. For at sikre dette har vi Kristian Lykkebo som projektkonsulent. Hans ekspertise og indsats er nøglen til at videreføre og konkretisere vores vision for Kulturkasernen, og han spiller en væsentlig rolle i at omsætte vores ideer til virkelighed, siger Savas.

Næstformand for udvalget, Niels Martin Vind (V), giver indblik i det væsentlige arbejde, der er blevet udført for Kulturkasernen. Han fremhæver udvalgets samarbejde og det omfattende notat med anbefalinger, der er udarbejdet som en del af processen. Dette dokument spiller en nøglerolle i de næste trin mod realiseringen af projektet.

– Som en del af vores engagement i Kulturkasernen har vi udformet et detaljeret notat fyldt med anbefalinger, som er afgørende for projektets fremtid. Dette notat, som nu venter på godkendelse, inkorporerer alle de idéer og forslag, vi har samlet undervejs. Jeg er utroligt stolt af det samarbejde, vi har haft i udvalget, både med mine medpolitikere og de eksterne medlemmer. Deres bidrag har været uvurderlige, og samarbejdet har været eksemplarisk. Dette fælles arbejde sikrer, at vi tager alle perspektiver i betragtning, når vi bevæger os fremad med Kulturkasernen, siger Niels Martin Vind.

I sin videre udtalelse om visionen for Kulturkasernen, fremhæver Niels Martin Vind vigtigheden af at integrere og styrke forskellige kulturelle aktører. Han taler om at skabe synergi mellem disse aktører og udnytte de fysiske rammer mere effektivt, som en del af projektets overordnede strategi.

– Vores mål med Kulturkasernen er at skabe et dynamisk miljø, hvor forskellige kulturelle aktører ikke bare samles, men aktivt styrker hinanden. Ved at bringe funktioner fra steder som Det Bruunske Pakhus ind i kasernen, kan vi udnytte vores kvadratmeter mere intelligent og skabe synergieffekter. Selvom der kan være nogle indledende udfordringer – ‘nederen’, som nogen måske vil sige – er potentialet for at tiltrække et større og mere mangfoldigt publikum enormt. Det handler om at se mulighederne i at samle kulturelle tilbud og skabe et pulserende og levende kulturhus, hvor alle aktører gavner af hinandens tilstedeværelse og bidrag, fortæller Vind.

Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia og et af de eksterne medlemmer af udvalget, spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Kulturkasernen. Hans perspektiv som ikke-politiker giver en unik indsigt i projektet. Han reflekterer over de konstruktive diskussioner og de vigtige synspunkter, der har formet udvalgets arbejde.

– Vores dialog i udvalget har været ekstremt konstruktiv, og vi har været igennem en række frugtbare diskussioner. De forskellige synspunkter, der er blevet delt, har været afgørende for at nå frem til et stærkt fælles grundlag. Jeg føler, at vi er ‘landet godt’ med hensyn til vores vision og retning for Kulturkasernen. Dette er resultatet af en grundig og omtænkt proces, hvor alle parter har bidraget med værdifulde perspektiver, der har beriget og forfinet vores endelige beslutninger, siger Drejer.

Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia, fremhæver fordelene ved det tværfaglige samarbejde i udvalget. Han understreger, hvordan inklusionen af forskelligartede perspektiver har beriget diskussionerne og bidraget til en bredere forståelse af mulighederne for Kulturkasernen.

– Det har været fantastisk at se, hvordan inklusionen af forskellige personligheder og baggrunde i udvalget har åbnet op for et væld af ideer. Dette mangfoldige samarbejde har været en uvurderlig kilde til innovation og kreativ tænkning. Vores inspirationsrejser til København og Aarhus har været særligt givende, idet de har udvidet vores perspektiver og givet os indsigt i, hvad der er muligt. Disse oplevelser har ikke blot inspireret os, men også udstyret os med konkrete eksempler og ideer, som vi kan anvende i udviklingen af Kulturkasernen, slutter Kristian Bendix Drejer.

FHK afholdt supersøndag

0
Foto: Fredericia Håndboldklub

Denne weekend afholdt Fredericia Håndboldklub en begivenhed kaldet SuperSøndag i thansen ARENA. Dagen bød på afvikling af 12 håndboldkampe, ledsaget af musik og speak. Der var betydelig tilskueropbakning fra familiemedlemmer til de deltagende ungdomsspillere.

I forbindelse med arrangementet, introducerede klubben FHK-Fanzone og en Fanshop. Her havde deltagerne mulighed for at lave deres egen FHK-ligaspiller som julekugle og dekorere et juletræ i forhallen. Dorthe Runge, Administrationschef hos FHK, bemærkede den positive modtagelse af arrangementet.

Foto: Fredericia Håndboldklub

Arrangementets planlægning var et samarbejde mellem klubbens administration og aktivitetsudvalg. Flere frivillige bidrog til dagen ved at håndtere forskellige aktiviteter, herunder juleklip, drift af Fanshoppen og betjening af FHK-baren, som tilbød et udvalg af snacks og drikkevarer.

Allan Windeballe, ungdoms- og udviklingsansvarlig hos FHK, er begejstret for opbakningen og understreger klubbens mangfoldighed.

– Det er fedt, når ungerne får lov til at føle sig som stjerner for en dag. Arrangementer som det her er afgørende, de tilbyder ikke bare en dag med sjov og sport, men skaber en unik mulighed for at styrke båndene over en bred kam. FHK er mere end et ligahold; det er et fællesskab, der omfavner alle aldersgrupper og niveauer, siger han og fortsætter:

– Det handler om at fortælle vores ungdomsspillere, helt fra de yngste på Trille Trolle til de ældste på U19, at de er lige så vigtige som vores ligahold. Vi ønsker, at de skal opleve den samme glæde og stolthed, som vores eliteatleter føler, når de repræsenterer FHK

Foto: Fredericia Håndboldklub

Fredericia Håndboldklub planlægger at fortsætte med at arrangere lignende begivenheder, med fokus på at styrke fællesskabet og sammenholdet i klubben.

Google-midler er på vej til det nyrenoverede Bülows MakerSpace

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Når Bülows MakerSpace mandag den 11. december inviterer inden for i nyrenoverede lokaler, så bliver det også fejret, at Fredericia Kommunes kreative og digitale legeplads på KulturKasernen netop har modtaget 550.000 kroner fra Tides Foundation og Google Data Centers Grants.

Siden sommeren er der blevet arbejdet hårdt i de gamle værkstedslokaler i gården på KulturKasernen, der danner ramme om Bülows MakerSpace.

Men det er ikke 3D-printerne, lasercuttere eller de kreative designprocesser, der har været i gang. MakerSpace er nemlig blevet renoveret for midler, som byrådet afsatte i sidste års budget. Og som supplement til denne renovering har Fredericia Kommune og MakerSpace netop modtaget en bevilling på cirka 550.000 kroner fra Tides Foundation på anbefaling fra Google Data Centers Grants.

Midlerne skal gå til indkøb af nye digitale teknologier – eksempelvis broderimaskine og robotarme – samt indretning af læringszoner i MakerSpace, så de mange besøgende børn, unge og elever i både skole og i fritid hjælpes bedst muligt på vej til en endnu bedre forståelse af de digitale teknologier, der allerede fylder meget i deres liv.

– Vi er meget stolte af, at Google med deres bevilling på 550.000 kroner, anerkender vigtigheden af det store stykke arbejde, der finder sted i Bülows MakerSpace. I Fredericia Kommune har vi et mål om, at endnu flere børn og unge oplever, at it, teknologi og science er relevant i deres hverdag og for deres fremtid, ligesom de også skal lære at have et kritisk blik på anvendelsen af de digitale teknologier. Og med bevillingen fra Google kan vi rykke endnu tættere på det mål, siger Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

Endnu mere hjælp fra Google

Og ikke nok med at Google har bevilliget 550.000 kroner byens kreative og digitale legeplads på KulturKasernen, så bliver Fredericia Kommunes folkeskoler som de første i Danmark en del af Googles projekt ”Coding School Europe”, der skal understøtte kompetenceudvikling af folkeskolelærerne i integration af kodning, data og digital myndiggørelse i 0.-2. klasse.

– Vi er meget taknemmelige for både at modtage midler og at være en del af ”Coding School Europe”-projektet. Hvis vores børn og unge skal være en del af løsningen på fremtidens udfordringer som eksempelvis klimakrisen, big data og fake news, så skal teknologiforståelse være en integreret del af deres skolegang. Det kræver, at vi både har teknologierne og de fysiske rammer. Og så kræver det et kompetenceløft af vores lærere. Begge dele får vi nu hjælp til fra Google, siger Vibe Dyhrberg, der er næstformand i Unge- og Uddannelsesudvalget.

Invitation til åbning og fejring

Alle interesserede er inviteret til åbningen af det nyistandsatte Bülows MakerSpace, hvor Googles bevilling på 550.000 kroner også fejres. Det sker den 11. december fra klokken 15 til 19.

Program:

Kl. 15:00-15:30: Ankomst og pindemadder

Kl. 15:30-15:50: Taler ved formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen og Kia Skovbo Ehlers, der er leder af Bülows MakerSpace

Kl. 16:00-19:00: MakerSpace åbnes for alle med forskellige aktiviteter. Prøv blandt andet 3D print, lasercutter og vinylskærer eller få en rundvisning.

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages og mærkes

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...

0
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...