Blå Flag tildelt strande

0

142 strande kan i 2024 hejse det Blå Flag som bevis på, at her finder du en strand med rent badevand og fokus på bæredygtighed. Derudover uddeler Friluftsrådet det Blå Flag til 14 lystbådehavne, mens 63 strande og søer kan hejse Badepunkt-flaget: naturskønne og særegne badesteder med rent vand og sikkerhed.

Garanti for rent badevand. Badesikkerhed i form af livreddere eller livredningsudstyr. Gode faciliteter. Særligt fokus på miljø og bæredygtighed med blandt andet børnevenlige aktiviteter om havets natur.

Alt det finder du på en Blå Flag strand, mens et Blå Flag i en lystbådehavn er garanti for, at havnen lever op til særlige kriterier om miljø, sikkerhed, faciliteter og information.

Friluftsrådet har netop offentliggjort listen over danske strande og havne, der i 2024 har opnået det Blå Flag. Denne sommer vil det blafre over 142 strande og 14 havne rundt om i Danmark.

– Bæredygtighed bliver mere og mere vigtigt for mange af os, og et af de væsentlige kriterier for Blå Flag er fokus på netop bæredygtighed, f.eks. i form af de mange aktiviteter, der på Blå Flag strande og havne afholdes hen over sommeren og som gør gæsterne klogere på natur og miljø. Derfor er det glædeligt, at vi igen i år kan give så mange strande og havne det kvalitetsstempel, som Blå Flag er, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Blå Flag-strande i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding

Fredericia

Hyby Strand

Skærbæk Strandpark

Trelde Næs Blå

Bøgeskov Strand

Østerstrand

Vejle

Fladstrand

Hvidbjerg Strand

Mørkholt Strand

Albuen

Tirsbæk

Middelfart

Strib Nordstrand

Vejlby Fed Strand

Føns Strand

Båring Strand

Stranden ved Middelfart Marina

Kolding

Grønninghoved Strand

Hejlsminde Strand

Løverodde Strand

FHK’er havde ikke turdet drømme om DM-finale

0

Kasper Young kom til Fredericia Håndboldklub i 2017. Siden er der sket mange ting, men dengang havde han ikke troet, at klubben ville stå i en DM-finale i 2024.

Kasper Young kom som et ubeskrevet blad fra Lemvig-Thyborøn til FHK. Han har siden været med på hele den fredericianske optur fra 1. division til nu toppen af håndboldligaen. FHK har ikke set sig tilbage siden Young kom til klubben, men var det med DM-finalen som en realistisk ambition, da Young kom til FHK? Nej, det var det ikke, lyder det fra hovedpersonen.

– Det havde jeg ikke troet, det er surrealistisk at spille om det danske mesterskab. Det er vildt at tænke tilbage på, siger Young.

Kasper Young, Fredericia Håndboldklub. Foto: AVISEN

Hvor stort det er for Fredericia, er ikke til at tage fejl af. Grandvoksne mænd i vanvittig ekstase, og tårer der presser på. Det er kulminationen på en sæson, hvor FHK igen og igen har lagt lag på og endte grundspillet på andenpladsen. Nu er FHK i DM-finalen.

– Det har været en vild sæson, vi har præsteret over hele sæsonen, så kan det godt være det har set grimt ud, men vi har vundet. Nu står vi i finalen, nummer et mod nummer to, forklarer Kasper Young.

http://adp-as.dk

I finalen venter grundspillets nummer et, Aalborg. Et hold, som skal deltage i Champions League Final4 og har været suveræne i den danske liga i denne sæson.

– Aalborg ser skræmmende gode ud, og har nogle af verdens bedste spillere, men vi kommer ikke derop for at tabe. Vi vil vinde, slår Kasper Young fast.

Mod Ribe-Esbjerg, som FHK nedlagde med 34-25, var nerverne smidt. De to foregående semifinaler havde været drabelige opgør, der endte uafgjort efter kampe, der langtfra var velpolerede, men så fik den en over nakken onsdag aften.

– Det var som om, da vi fik uafgjort derovre, var det en forløsning. Det var som om, at nu skulle den have fuld skrue, og vi skulle give den maks gas. Det er sjovt at spille håndbold, og det er derfor vi er, hvor vi er i dag, siger Kasper Young.

thansen Arena var fyldt til randen, og de var ikke kommet for at sidde stille som mus. Allerede fra opvarmningen fik spillerne vanvittig opbakning fra lægterne. Hele hallen hujede, heppede og stod op det meste af kampen.

– Den her oplevelse er vanvittig. Vi vandt over Aalborg i semifinalen sidste år også, og der var stemningen vild, men nu sad folk nærmest ikke ned, det var en sindssyg opbakning, og det gav de sidste ti procenter, siger Young.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

I forhold til de to første semifinaler virkede Ribe-Esbjerg lidt shaky, og ramte slet ikke det niveau, som de havde vist i de to uafgjorte opgør.

– Ribe-Esbjerg var ikke bange, men det var som om, de var trætte til sidst. De manglede de sidste procenter, og så kan det hurtigt gå stærkt. Det har været en fed semifinale, og cadeau til Ribe-Esbjerg for det, lyder det fra Kasper Young.

Young selv spillede en hovedrolle i kampen med fem mål på fem forsøg, samt en bolderobring. Forude venter der minimum to finaleopgør mod Aalborg, hvor det første opgør spilles søndag klokken 16.00 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg.

Nye Borgerlige i Fredericia lukker ned

0
Foto: AVISEN

I onsdags blev det officielt: Nye Borgerlige i Fredericia har valgt at opløse sig selv. Dette skete efter en ekstraordinær generalforsamling, hvor Bent Troelsen, formand for lokalforeningen, talte ud om beslutningen.

Manglende opbakning fra bestyrelsen og interne stridigheder i toppen af partiet har skabt en umulig situation for Nye Borgerlige i Fredericia. Bent Troelsen forklarer, hvordan en række uheldige hændelser og en ny ledelsesstil, som ikke harmonerede med foreningens værdier, førte til beslutningen om at opløse lokalforeningen:

– Der var ikke opbakning til at køre videre fra min bestyrelse, og så ligger det i kølvandet af det der skete med Pernille Vermund og de ting, der gjorde, at vi blev dolket i ryggen og så har vi fået valgt en ny formand i Martin Henriksen, men den stil han har lagt for dagen er ikke den Nye Borgerlige politik vi har kendt. Jeg spurgte om nogen ville fortsætte, og det ville én hvis jeg blev og det kunne jeg ikke. Derfor valgte vi at lukke ned, siger Troelsen.

To år med konstant turbulens

Efter to år med konstant turbulens og en række udfordrende begivenheder, beskriver Bent Troelsen de vanskeligheder, som Nye Borgerlige i Fredericia har stået overfor. De har kunnet se en række faktorer, der ikke har handlet om lokalforeningen, men om ting på landsplan.

– Alt det arbejde og penge vi har lagt i det, og de ting vi nu ikke kan bruge og det er lige til at putte i brændeovnen, men det er virkelig en turbulent tid de sidste to år. Det var forfærdelig. Først Mette Thiesens mand, der ville slås til valget, der ikke gik som håbet og så blev Peter Seier syg. Så kom Lars Boje Mathiesen med hans 2,6 millioner kroner han ville have i løn og have 100.000 kroner til at føre personlig kampagne. Man skulle ikke have ekskluderet ham, og bare sagt han ikke skulle have pengene. Han kørte det ud, som han var blevet fyret. Mikkel Bjørn trak sig også og så sad de tre tilbage. Pernille, Kim og Seier, og jeg havde tiltro til Pernille, men solen brændte ud efter 72 dage, konstaterer Bent Troelsen.

Efter beslutningen om at opløse Nye Borgerlige i Fredericia, beskriver Bent Troelsen sin frustration med den nuværende situation, men om han fortsætter i politik, er endnu afklaret. Troelsen har foruden Nye Borgerlige også en fortid i Dansk Folkeparti.

– Jeg skal have en tænkepause. Det er en værre rodebunke at se på, det hele vælter rundt og der er ikke styr på noget som helst. Måske kunne jeg finde på det, men jeg skal lige se om jeg kan se mig selv i det. Jeg håber der kommer et nyt parti, som skiller sig lidt ud fra mængden. Jeg havde en god bestyrelse, de gjorde det godt og var seriøse. Vi spillede godt sammen, så det var ærgerligt. Jeg ville bare ikke kunne forsvare Martin Henriksens islam-snak på gaden, slutter Bent Troelsen.

Også Nye Borgerliges folkevalgte i Fredericia, Karsten Byrgesen, der blev valgt til både Fredericia Byråd og regionsrådet, har meldt sig ud af partiet. Det gjorde han kort tid efter, at Pernille Vermund ville nedlægge partiet, men Byrgesen har endnu ikke meldt noget nyt ud om hans partipolitiske fremtid.

Godt 600 gæster skal smage rosé

0

I morgen har godt 600 gæster valgt at gå 4,6 kilometer rundt i Fredericias historiske bymidte. Her skal deltagerne smage i alt 0,88 l rosé på en vinsmagstur, der sætter fokus på fællesskab, Fredericias smukke ydre og rosé.

Fredericia Vinhandel, Vinspecialisten og Urbania Streetfood afholder i morgen roséfestival i Fredericia. Der er udsolgt, og arrangørerne ser frem til en dag med massevis af glade gæster, når turen rundt i Fredericia starter klokken 14.00. Her skal gæster ikke kun rundt i Fredericias gader og stræder, men også betræde de historiske volde. I alt 4,6 kilometer bliver det til, og skulle de drikke op ved smagsstederne, så er hver gæst også forbi én hel flaske rosé.

Gudmundsson ellevild over sjælen i FHK

0

Gudmundur Gudmundsson understregede efter, at FHK havde sikret sig en plads i DM-finalen, at han er meget stolt over den sjæl, der er i klubben.

Der skal meget til at røre Gudmundur Gudmundsson. Han har vundet OL-sølv med Island, vundet OL-guld med Danmark og ført Rhein-Neckar Löwen frem i tysk håndbold.

Nu har Gudmundur Gudmundsson skrevet et nyt stykke håndboldhistorie. FHK sejrede med 34-25 i den afgørende DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg og cruisede sig i DM-finalen.

– Vi spillede fantastisk. Det er svært at komme ind i sådan en kamp. Vi kæmpede for at komme i DM-finalen, som er det største i Danmark. Vi spillede en fantastisk kamp, forsvaret var outstanding og Frandsen også. Kollektivt løftede vi os fantastisk i angreb. Vi skiftede mellem de tre spillere i bagkæden, og de gjorde det virkelig godt, og fra fløjene fik vi mål også, så det var mange, der bød ind, og det var stærkt. Jeg er stolt af det taktiske oplæg, som spillerne fulgte. Jeg kan ikke give dig detaljerne, men det er taktisk, vi har løftet os. Vi behøvede ikke at bruge syv mod seks, da de var rigtig gode, siger Gudmundsson.

Han roterede mellem de højrehåndede bagspillere Jonas Kruse, Reinier Taboada og Sebastian Henneberg, som kampen igennem udgjorde bagkæden med Anders Martinusen på højre back.

– De spillede meget godt med presspillet, og de er farlige selv, og så kom der mål, og de spillede også fløjene. Vi fik et kollektivt spil i gang, og det er vi blevet bedre til, siger Gudmundur Gudmundsson.

Selvom Gudmundsson under kampen havde travlt med at følge med i kampen, kunne han ikke undgå at se og mærke den kulisse, som FHK spillede i. Med 2.400 tilskuere på lægterne, der nærmest ikke brugte sæderne, og skabte et inferno af en anden verden, var tilskuerne med til at bære FHK’erne frem til finalen.

– Den her kulisse er verdensklasse. Der er så stort hjerte og sjæl i den her klub, og nu har vi nået endnu en milepæl i den her arena. Det er stort at være i DM-finalen. Tænk på ordet. Det er meget stort. Det var en proces, jeg var med til at starte sidste år, og planen var, at vi måske skulle lande der senere, men nu har vi allerede gjort det i år to. Jeg er stolt over det. Spillerne fortjener ros for deres indsats, vilje og karakter, forklarer den islandske FHK-træner.

Nu venter der en finaleserie mod Aalborg. Gudmundur Gudmundsson vil ikke fokusere på, om FHK overhovedet har en chance mod de nordjyske verdensstjerner.

– De er kæmpefavoritter, og vi er et lille hold i den her finale, men vi er stolte. Vi har fortjent at lande i finalen. Ikke kun fordi vi vandt mod Ribe-Esbjerg, men hele sæsonen har vi vist håndbold-Danmark, hvad vi kan, slutter Gudmundur Gudmundsson.

Den fedeste semifinale jeg har spillet

0

Sebastian Frandsen har stået i flere DM-semifinaler. Nogle gange som sejrsherre og andre gange med mundvigene hængende nedad. Onsdag var det med mundvigene opad, da FHK bankede Ribe-Esbjerg med 34-25.

Efter to tætte opgør, der endte uafgjort, skulle det hele afgøres i en tredje DM-semifinale mellem FHK og Ribe-Esbjerg. Fra omkring det tiende minut satte FHK sig på begivenhederne og så sig ikke tilbage, og endte med at vinde med ni mål.

– Jeg håber, der er flere ting i det, blandt andet det med at fordele ressourcerne, og så synes jeg, vi viser, at vi har været det hold, der har været bedst til at lære af kampene. Vores forsvar tog mindre højde og havde godt styr på, siger Sebastian Frandsen, der selv spillede en nøglerolle i kampen.

Med den ene redning efter den anden tog Frandsen brodden af Ribe-Esbjergs skytter, der måtte se slukøret til, og i den anden ende af banen spillede FHK sig let frem til store chancer.

– Jeg tror, folk havde en bedre følelse af, hvad der skulle til for at åbne deres forsvar, og de fik lavet færre frikast på os, og så kom det til at se nemt ud, og så ligner det lidt, at Ribe-Esbjergs forsvar sejler lidt, siger Frandsen.

Undervejs i opgøret var FHK foran med 12 mål, og det havde mange ikke set komme efter de to første opgør.

– Man tør altid drømme, men i virkeligheden er det sjældent, det sker, siger Sebastian Frandsen med et smil.

Det var første gang i karrieren, at Sebastian Frandsen har vundet en semifinale i så overlegen stil.

– Alle semifinaler, jeg har spillet, har været relativt tætte, ellers har jeg tabt rimelig sikkert. Det er nok den fedeste semifinale, jeg har spillet, slår Frandsen fast.

I finalen venter Aalborg, og selvom nordjyderne er favoritter, er Frandsen ikke i tvivl om, at FHK kan stikke en kæp i hjulet på dem og snuppe guldet.

– Selvfølgelig kan vi vinde over dem, lyder det uden tøven fra Frandsen.

Så mange regler at Fredericia ikke kan overholde dem

0

Om ikke så længe går vi til Europa-Parlamentetsvalg, og helt personligt tror jeg på, at det bliver et meget vigtigt og skelsættende valg.


Der er så mange store kriser og vigtige debatter verden over lige nu. Kriser som en stor del af danskerne ikke har lyst til at udtale sig om, fordi de forskellige holdninger bliver set som forvidtgående eller forkerte uanset hvad ens holdning så er.

Rundt om i Europa ser man desværre en stigende modgang mod LGBT+ personer. I Italien bliver medmoderskabet taget fra medmødre. En polsk by har erklæret sig fri for LGBT-ideologi og herhjemme er vi stadig meget bagud, når man ser på helt almindelige rettigheder for LGBT+’er.
Fra 2020-2025 er der lavet en strategi for “ligestilling af LGBTIQ”, men samtidig er der ikke de store konsekvenser, når Polen laver de ovennævnte LGBT+ frie zone eller når Italiens Meloni fratager medmødre retten til deres børn og endnu værre: børnenes ret til deres ene forældre.



I Liberal Alliance mener vi, at der er alt for mange unødvendige love i EU: dyrlægers behandling af dyr begrænses til hvad EU mener og ikke hvad dyrlægens erfaring siger, ingen plastiksugerør, alder for hvornår børn må være alene med balloner og jeg kunne blive ved med rigtig mange micromanagement love, som både er uden mening, men også er ekstremt svære at holde øje med om faktisk bliver overholdt.

Senest har jeg gravet lidt i den danske ligestillingslovgivning. Der skal indsendes en ligestillingsredegørelse fra hver kommune hvert tredje år, så ligestillingsministeriet kan lave en ligestillingsrapport. Den seneste rapport er fra 2023, og her har hele fem kommuner ikke indleveret deres redegørelse.



Hvad den enkelte kommunes undskyldning er, ved jeg ikke, men når vi i Danmark ikke engang kan overholde vores egne love, hvordan skulle vi så kunne håndhæve de europæiske micromanagementlove?



Konsekvensen for at bl.a. Fredericia ikke har indsendt en ligestillingsredegørelse er ikke eksisterende, så det må jo i princippet ikke være så vigtigt at få en redegørelse fra de fem kommuner eller hvad?
Mit ønske til både EU og vores dejlige land er færre regler, så der faktisk er ressourcer til både at sætte foden ned når europæiske lande fratager borgerne deres menneskerettigheder, men også faktisk at rykke på lovgivningen, så man faktisk får lige rettigheder uanset hvem man er, hvordan man ser ud, hvad man tror på og hvem man elsker.

Helene Lykke,
Ligestillingsordfører og byrådskandidat for Liberal Alliance Fredericia

Live: FC Fredericia på langfart

0

FC Fredericia skal på langfart fredag, hvor de møder Vendsyssel på udebane. Efter tre nederlag i træk skal fredericianerne forsøge at slutte sæsonen godt af.

31-årig kørte påvirket

0

En 31-årig mand kørte påvirket rundt i Fredericia.

Episoden skete torsdag klokken 10:23 i Jyllandsgade i Fredericia, hvor den 31-årige mand blev rutinemæssigt standset.

Det viste sig, at manden var påvirket af narko, og det blev han sigtet for.

32-årig havde bestilt dopingmidler

0

En 32-årig mand fra Fredericia havde bestilt dopingpræparater, men de blev opdaget af Toldstyrelsen.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 32-årige mand havde bestilt tre forskellige præparater fra Tyskland, men via en stikprøvekontrol blev de opdaget af Toldstyrelsen.

Derfor kan den 32-årige mand nu se frem til at modtage en bøde.

FHK lukker sæsonen i Skjern

FHK lukker sæsonen i Skjern

0
Søndag eftermiddag løber Fredericia Håndboldklubs spillere ind på gulvet i Skjern Bank Arena til sæsonens sidste opgør. Klokken er 16, slutspillet er afgjort i...