OPINION. Fredericia er en by fuld af liv, mennesker og historier fra hele verden. Vi taler mange sprog, har forskellige traditioner – men deler den samme by og det samme håb om et godt liv.
Med hjælp fra kunstig intelligens har jeg skrevet til Fredericias borgere, der endnu ikke taler dansk flydende, for at fortælle dem, at de også kan stemme den 18. november. For demokratiet skal ikke være for de få – men for os alle. I kan se det på min politiske facebook side.
Mangfoldigheden er ikke en udfordring, den er vores styrke. Det er netop forskelligheden, der gør Fredericia levende, kreativ og stærk. Når vi mødes på tværs af sprog og baggrund, vokser fællesskabet – og byen med det.
Vil du læse mere om mine tanker for et åbent, frit og stærkt Fredericia, så kig forbi min politiske Facebook-side.
Fredericia står stærkest, når vi står sammen – på tværs af sprog, alder, kultur og baggrund. Byens historie begyndte som et fæstningsværk, bygget på samarbejde og mod. Den ånd skal vi genfinde. I dag handler det ikke om mure og kanoner, men om sammenhold, tillid og gensidig respekt.
Jeg tror på et Fredericia, hvor vi ser forskellighed som en styrke – ikke som en udfordring.
POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Danmarksdemokraternes spidskandidat i Middelfart, Jonas René Jensen.
Han tager telefonen med ro i stemmen. Der er ikke meget kampgejst på overfladen, men til gengæld en klar fornemmelse af, at han har tænkt sig at føre en valgkamp på sine egne præmisser. »Der er nogle få, som virkelig, virkelig fører valgkamp allerede,« siger han og griner kort. »Og så er der heldigvis også en del, der tager det lidt mere stille og roligt – sådan som jeg selv gør.«
Han fortæller, at han ikke har ændret meget i sin måde at arbejde på, bare fordi der står et valg for døren. »Jeg agerer ikke anderledes, end jeg har gjort de sidste fire år. Folk har ringet til mig i hele perioden, og det gør de stadig. Jeg skriver ikke flere læserbreve end jeg plejer, og jeg er ikke mindre i avisen end jeg plejer. Så for mig er det egentlig bare status quo,« siger han.
Han holder en kort pause, inden han tilføjer med et lille grin: »Men jeg tror også, jeg har været en af dem, der har været gode til at gøre mig bemærket i hele perioden.«
Når snakken falder på stemningen blandt vælgerne, bliver han alvorlig. »Det afhænger selvfølgelig af, hvem man taler med,« siger han. »Men der bliver talt meget om, at man gerne vil have noget nyt. Folk siger, at nu må der altså godt blive rusket lidt mere i posen. De vil se, at der sker noget.«
Han læner sig lidt frem i samtalen, som om han vil understrege sin pointe. »Det er ikke fordi folk nødvendigvis vil have alt forandret, men de savner handling. De savner en kommune, hvor der bliver lyttet mere.«
Et navn går igen i mange samtaler, fortæller han. »Borgmesteren fylder meget, når jeg taler med folk,« siger han og holder en lille pause. »Og det er jo ikke fordi, det er Johannes selv, der fylder, men den måde han udfylder borgmesterrollen på. Mange oplever det som meget egenrådigt, og det er der faktisk mange, der reagerer på.«
Han nævner eksempler fra sin hverdag. »I går blev jeg stoppet i Føtex af en mand, der gerne ville tale om ældreområdet. I sidste uge var jeg sammen med en fra menighedsrådet, som ville tale om børn. Det viser jo, at det er de samme emner, der rører sig – børn, unge, ældre. Men det afhænger af, hvem du taler med,« siger han. »Snakker jeg med erhvervsfolk, så handler det om byggesager, der trækker ud. Snakker jeg med børnefamilier, handler det om normeringer. Der er ikke én ting, der fylder mest, men mange små ting, som tilsammen betyder meget for borgerne.«
Han håber, at årets valgkamp bliver anderledes end de tidligere. »Jeg synes, der mangler en tydelig opposition i Middelfart. Det hele har virket meget sammensmeltet, nærmest lidt søvndyssende,« siger han med et grin. »Bare fordi man diskuterer og debatterer, betyder det jo ikke, at man er uvenner. Tværtimod. Jeg håber, vi får nogle gode diskussioner, hvor der ikke bare sidder ti partier og er enige.«
Han understreger, at han ikke har tænkt sig at stille sig på nogen bestemt fløj. »Jeg har ikke tænkt mig at være en del af noget midterflimmer. Jeg vil have klare linjer, og jeg tror, det bliver en hård valgkamp. Men den skal stadig være saglig og ordentlig. Det er vigtigt. Jeg synes bare, stregerne er trukket lidt tidligere i år, end de plejer at være.«
Da han bliver spurgt, hvad hans vigtigste budskab er frem mod valget, svarer han hurtigt: »At Middelfart skal tilbage til borgerne.«
Han holder en kort pause, som om han gerne vil have sætningen til at stå alene. »Det skal forstås sådan, at borgerne skal have mere indflydelse på, hvad der foregår. Jeg synes, at de i alt for høj grad bare er blevet en brik i et stort spil, hvor beslutningerne tages hen over hovedet på dem. Det skal tilbage til dem, det handler om – uanset om de er ældre, børnefamilier eller erhvervsdrivende. De skal have lov at være med.«
Samarbejde er ikke noget, han afviser – tværtimod. »Uanset hvordan resultatet bliver, vil jeg altid gerne have et reelt samarbejde,« siger han. »Jeg samarbejder gerne med både venner og fjender – hvis man kan kalde det det. Fjender forstået på den gode måde. Jeg går op i, at det skal være ægte samarbejde, ikke bare noget, der ser pænt ud på papiret.«
Til sidst bliver han bedt om at beskrive valgkampen med tre ord. Han tænker sig om et øjeblik, og der bliver stille i røret. »Hård og spændende,« siger han til sidst og griner lidt. »Og forhåbentlig uforudsigelig. Jeg håber, det bliver en valgkamp, hvor det ikke hele er planlagt på forhånd. For nogle gange, når vi mødes til debat, så er der fire emner aftalt på forhånd, og vi må ikke snakke om andet. Så opstår der ikke rigtig en debat. Jeg vil hellere have, at det er vælgerne, der styrer debatten, ikke politikerne.«
Han holder en lille pause, før han afslutter. »Det er jo dem, det hele handler om.«
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi standsede sent onsdag aften en bil i Kolding, hvor både stoffer og knive blev fundet under en ransagning. Det oplyser politikommissær Nicolai Husfeldt torsdag den 16. oktober.
Klokken 23.16 blev en personbil standset på Bertram Knudsens Vej. I bilen befandt sig tre mænd på 21, 23 og 34 år.
»Føreren – en 34-årig mand – blev testet påvirket af stoffer og sigtet efter færdselslovens paragraf 59. Han blev anholdt, taget med til blodprøve og løsladt igen efter afhøring,« fortæller Nicolai Husfeldt.
Ved visitation og ransagning fandt politiet både hash og knive. Den 34-årige fører havde 2,10 gram hash på sig, mens den 21-årige passager havde 9,12 gram hash.
De to yngste mænd, 21 og 23 år, bar desuden springknive med bladlængder på henholdsvis 9,5 og 7,5 centimeter.
Begge blev sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.
Politiet oplyser, at de tre mænd alle er fra Kolding-området.
POLITIK. Efter at Fredericia Kommunes direktør for Teknik, Klima og Kultur, Morten Christensen, har bekræftet, at de faglige vurderinger bag beslutningen om at lukke Danmarks Port ikke blev udarbejdet af personer med kompetencer inden for trafik, erhverv eller samfundsøkonomi, tager medlem af Teknisk Udvalg Karsten Byrgesen (Borgernes Liste) afstand fra forløbet.
Han understreger, at det ikke er Teknisk Udvalg, men forvaltningen, der står bag beslutningen.
«Det er ikke mig eller udvalget, der har fastholdt, at der lå faglige vurderinger. Det er forvaltningen. Beslutningerne omkring Danmarks Port er ikke taget i udvalget. Det er en forvaltningsopgave, og det er dem, der står med ansvaret,» siger Karsten Byrgesen.
Han reagerer på oplysningerne om, at vurderingerne er udarbejdet af bygningskonstruktører.
«En bygningskonstruktør er hverken en arkitekt eller en ingeniør. Det er de ikke. Det er selvfølgelig ikke dem, der skal lave de rigtige faglige vurderinger. Det er fagpersoner, som har forstand på området – og det gælder også trafik og samfundsøkonomi. En bygningskonstruktør kan ikke lave styrkeberegninger eller trafikale konsekvensvurderinger. Det kræver en specialuddannelse,» siger han.
Han fortæller, at Teknisk Udvalg ikke har været inddraget i beslutningsprocessen.
«Hvordan det hænger sammen, ved jeg ikke, for vi har ikke været involveret som udvalg. Vi har et udvalgsstyre i Fredericia, og det betyder, at sagerne bør behandles og arbejdes med i udvalget. Men vi er meget langt fra den udvalgsstyreform, jeg ønsker. Vi skal som politisk udvalg kunne stå på mål for beslutningerne over for borgerne – og det kan vi ikke, når vi ikke bliver inddraget,» siger han.
Byrgesen slår fast, at ansvaret i sagen ligger hos forvaltningen.
«Ansvaret i den her sag ligger klart hos forvaltningen. Det er forvaltningen, der har lavet det her for os, og det er forvaltningen, der skal stå på mål for det,» siger han.
Han lægger ikke skjul på sin frustration over, at Teknisk Udvalg i flere måneder har forsvaret beslutningen uden at kende det faglige grundlag bag.
«Jeg ved ærligt talt ikke, hvem de har snakket med, eller hvordan de har gjort det. Jeg kan bare sige, at jeg havde en forventning om, at vi skulle drøfte, hvordan vi gør det her bedst. Men det er ikke sket. Og når man som politiker skal tage ansvar, så kan man ikke forsvare beslutninger, man ikke selv har været en del af,» siger Karsten Byrgesen.
POLITIK. Efter flere måneder, hvor Teknisk Udvalg har fastholdt, at beslutningen om at lukke Danmarks Port hvilede på faglige vurderinger, står det nu klart, at vurderingerne blev udarbejdet af bygningskonstruktører uden kompetencer inden for trafik, erhverv eller samfundsøkonomi. Medlem af Teknisk Udvalg, Kenny Bruun Olsen (V), fastholder sin tillid til forvaltningen – men erkender, at sagen burde have været håndteret langt bedre.
«Som udgangspunkt tror jeg altid på forvaltningen. De stikker os forhåbentlig ikke blår i øjnene. Jeg tænker, at når de siger noget, så må det være rigtigt,» siger Kenny Bruun Olsen.
Han blev dog først under interviewet opmærksom på, at de fagpersoner, der har vurderet projektet, ikke var kommunale vejfolk, men eksterne bygningskonstruktører. «Okay, det vidste jeg faktisk ikke. Men som udgangspunkt, hvis det er en bygningskonstruktør, så er man jo fagligt dygtig på sit område. Så kan man komme med sine vurderinger, og så kan det samspilles med andre fagligheder i kommunen, for eksempel økonomiafdelingen. Det er jo et samspil mellem flere fagligheder,» siger han.
Da han bliver spurgt, om en bygningskonstruktør kan foretage trafikale konsekvensvurderinger, svarer han: «Der har vi jo i kommunen folk, der også kan det. Vejingeniører og andre, som kan bidrage. Så det må være et samarbejde mellem dem. Man må antage, at der har været et samspil mellem de forskellige fagligheder for at få en realistisk vurdering.»
Men efterfølgende slår direktør for Teknik, Klima og Kultur, Morten Christensen, fast, at ingen fra kommunens forvaltning har foretaget trafikale eller samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger i sagen.
«Vi skulle have haft det her at vide meget tidligere»
Selvom Kenny Bruun Olsen fortsat udtrykker tillid til forvaltningen, lægger han ikke skjul på sin utilfredshed med måden, processen er forløbet på.
«Det, der er problemet her, er, at vi får den viden alt for sent. Vi får at vide, at der allerede ligger et bud, og at arbejdet skal i gang. Og når vi så spørger, får vi at vide, at det skal ske nu, fordi porten er farlig, og hvis en bil kører ind i søjlen, så kan det koste liv. Så står man jo i en situation, hvor man ikke kan sige nej. Det er en sur pligt, men det skal bare gøres. Det må bare ikke ske på den måde igen,» siger han.
Han mener, at en langt bedre planlægning og en tidligere inddragelse af erhvervslivet kunne have afhjulpet mange af problemerne. «Man skulle have haft Fredericia Shopping og Business Fredericia med ind over fra start. De kunne have været med til at sætte tidsplanen og måske krævet, at arbejdet blev udført i weekender eller om natten, så butikkerne blev generet mindst muligt. Det havde selvfølgelig kostet mere, men så var porten også åbnet hurtigere,» siger han.
«Det er helt uforståeligt, at man ikke fik os med»
For Kenny Bruun Olsen er den manglende inddragelse det, der ærgrer ham mest.
«Det bliver ved med at ske. Gang på gang får vi tingene at vide for sent, og så er det allerede sat i gang, når vi får besked. Det er helt uforståeligt for mig, at man ikke fra starten siger, at nu skal vi have alle med. Det ville jo gøre det langt lettere for alle parter. Jeg synes ikke, vi har fået alle oplysninger – og det er et problem,» siger han.
Han vil arbejde for, at fremtidige projekter bliver håndteret på en helt anden måde. «Fremover skal vi have dem med fra start. Vi skal have dialog med erhvervslivet, før vi går i gang. Vi skal tale om weekendarbejde, natarbejde og bedre planlægning. Og så skal vi have en aftale om, at arbejdet ikke går i stå i efterårsferien. Sådan nogle ting skal bare køre på skinner. Det kommer det også til, hvis vi får lov at sætte takten fremover,» siger han.
Ifølge Kenny Bruun Olsen skal man fremover tænke konsekvensvurderinger ind fra begyndelsen.
«Der kommer jo altid en konsekvensvurdering til sidst, men den burde jo laves før. Hvis vi kommer til at sætte takstokken her, så bliver det sådan, at vi kalder erhvervslivet ind fra start. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør det nemmest muligt, og hvordan vi undgår, at byen går i stå,» siger han.
Han understreger, at han tager læring med sig fra sagen om Danmarks Port. «Det skal ikke gentage sig. Jeg er ked af, at vi ikke fik det at vide tidligere, og jeg er ked af, at erhvervslivet ikke blev inddraget. Det er jo ikke bare en bygning – det er en port til vores by. Den skal vi passe på, og det skal vi gøre klogere næste gang.»
Efter måneder, hvor Teknisk Udvalg har fastholdt, at beslutningen om at lukke Danmarks Port hvilede på “faglige vurderinger”, erkender udvalgsmedlem Palle Dahl (Danmarksdemokraterne) nu, at sagen ikke er så entydig. I et interview med AVISEN fastholder han, at arbejdet med porten var nødvendigt – men han anerkender samtidig, at der mangler svar på, hvordan beslutningen blev truffet, og på hvilket grundlag.
«Jeg står fuldt og fast på forvaltningens bedømmelse af det,» siger Palle Dahl, men der er spørgsmål at stille til sagen, mener spidskandidat og byrådsmedlem i Fredericia Kommune, Palle Dahl.
Sagen har taget en ny drejning, efter at AVISEN har fået bekræftet fra kommunens direktør for Teknik, Klima og Kultur, Morten Christensen, at de fagpersoner, som stod bag de faglige vurderinger, ikke har haft kompetence inden for trafik, erhvervsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.
Palle Dahl bekræfter, at udvalget blev præsenteret for oplysninger om, at der var lavet faglige vurderinger, men at de byggede på tekniske observationer.
«Jeg har haft en samtale med forvaltningen, og der har været vurderinger på det. De har spurgt eksterne rådgivere. Ikke interne, men eksterne rådgivere. En bygningskonstruktør og en ingeniør. En bygningskonstruktør er jo fagligt kompetent til at kigge på bygningens tilstand og sikkerhed,» siger han.
Han erkender dog, at disse vurderinger ikke har dækket konsekvenserne for trafik, erhvervsliv eller samfundsøkonomi. «Det er rigtigt. Det kan de ikke. Så der kan være spørgsmål, som ikke er blevet belyst.»
«Vi må lære af det»
Palle Dahl siger, at udvalget handlede ud fra de oplysninger, de havde, men at der i bagklogskabens lys burde have været flere analyser, før arbejdet gik i gang.
«Vi fik fremlagt fra forvaltningen, at det var undersøgt, og det kan vi som udvalg ikke vurdere. Vi er jo ikke eksperter på de områder. Vi må sætte vores lid til, at forvaltningen har gjort det rigtigt. Har de ikke det, så må vi spørge næste gang: hvad skal vi gøre anderledes? Vi har dummet os én gang – det gør vi ikke igen,» siger han.
Han understreger, at Teknisk Udvalg ikke selv har den faglige baggrund til at udfordre de tekniske vurderinger. «Vi er ikke kompetente til at vide, hvordan det skal gøres. Vi må stole på forvaltningen. Hvis der mangler noget, må vi tage det til efterretning og lære af det. Det næste positive er, at vi så kan få det helt belyst, inden vi tager første spadestik næste gang.»
Bekymret for julehandlen
Samtidig med erkendelsen peger Palle Dahl på, at projektet har ramt på et særligt følsomt tidspunkt.
«Det her rammer starten af julehandlen. Det er et ømt punkt, fordi vi nu er så langt henne på året. Det generer mange borgere, og det bekymrer mig, når vi lukker en vej ind til byen. Det går ud over erhvervslivet. Selvfølgelig gør det det,» siger han.
Han håber, at arbejdet kan være afsluttet inden midten af november, som forvaltningen har oplyst. «De siger, at de er færdige først i november. Det håber jeg virkelig. Hvis det trækker ud, bliver det skidt,» siger han.
«Vi kan ikke græde over spildt mælk»
Selv om Dahl fastholder sin tillid til forvaltningen, indrømmer han, at forløbet kunne have været grebet anderledes an.
«Jeg ville gerne have været til stede i det øjeblik, hvor beslutningen blev truffet. Det kunne måske have været grebet anderledes an. Men kan man græde over spildt mælk? Nu er det sat i gang. Så må vi tage konsekvensen og sige: vi gør det anderledes næste gang,» siger han.
Han konkluderer, at det vigtigste nu er at få erfaringen brugt konstruktivt.
«Vi skal lære af det her. Skal vi bruge flere ressourcer og få det hele belyst, inden vi går i jorden, så må vi gøre det. Det koster, men det kan betale sig. Det her skal vi ikke gentage.»
Onsdag aften er Fyns Politi og Beredskab Fyn rykket ud til en voldsom brand i en industribygning på Tværvejen nord for Nørre Aaby. Vagtchef hos Fyns Politi, Henrik Strauss, bekræfter, at der er tale om en omfattende brand.
»Vi har flere patruljer på stedet sammen med brandvæsenet, der også er ved at rekvirere ekstra mandskab,« siger vagtchefen. For at få et bedre overblik over situationen har man sendt en drone op over området, oplyser politiet.
Hos TrekantBrand blev alarmen modtaget klokken 20.41 som melding om bygningsbrand.
Slukningsarbejdet forventes at tage tid, og der er tilkaldt assistance fra flere stationer – blandt andet fra Fredericia.
POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den første, vi har talt med, er Enhedslistens spidskandidat, Lasse Schmücker.
Han tager telefonen med et grin, der hurtigt bliver afløst af den ro, man får, når man har prøvet det før. »Det har mest handlet om at få styr på alle de der kandidattests,« siger han og holder en lille pause, mens man næsten kan høre smilet i stemmen. »Det er nok det, der har fyldt allermest indtil nu.«
Han fortæller, at valgkampen indtil videre mest har handlet om forberedelse – flyers, plakater, videoer og alt det praktiske, der hører med, før man for alvor møder vælgerne ansigt til ansigt. »De rigtige debatter, de starter jo først nu. Det er nu, det begynder at blive spændende,« siger han.
Indtil videre har kampen mest udspillet sig på nettet. »Man kan sige, at meget af hovedfokuset har været på sociale medier og reklamer. Men fra nu af skal vi ud og mærke folk. Det er dér, det bliver sjovt,« siger han og griner igen.
Når snakken falder på stemningen blandt vælgerne, bliver han mere reflekteret. »Det kommer jo an på, hvor man selv står politisk,« siger Schmücker. »Man har sine faste støtter, og så er der modparten. Jeg har nok været en af dem, der har gået lidt til stålet i byrådet, og det er ikke alle, der synes, det har været lige behageligt.«
Han har brugt sine fire år i byrådet på at stille spørgsmål, og han er ikke bange for at udfordre måden, tingene foregår på. »Jeg synes, vi skal have mere åbenhed i den måde, de politiske processer kører på. Det er jo ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet har siddet tungt på magten her i over hundrede år,« siger han. Han holder en pause, før han tilføjer: »Og det bærer hele den politiske proces præg af. Alt er sat i kasser. Budgetterne kommer færdigpakkede ned i byrådet. Vi andre får lov til at slås om småting, og det synes jeg ikke er rimeligt.«
Han beskriver sig selv som en, der gerne vil flytte noget. Ikke for at skabe støj, men for at skabe plads. »Jeg har spurgt flere af de andre partier, hvad de egentlig har fået igennem i de fire år her. Og svaret er som regel tavshed. Det fortæller mig noget om, at vi har en struktur, der ikke inviterer til samarbejde, men til kontrol.«
Da snakken glider over på de temaer, der for alvor kommer til at fylde i denne valgkamp, tøver han ikke et øjeblik. »Vores skoler og vores børn,« siger han. »Inklusion, skolevægring, og alle de familier, der kæmper med systemet. Vi har en tabt arbejdsfortjening, der er eksploderet siden 2017, flere og flere børn kommer ikke i skole, og så laver man oven i det en inklusionsreform, der lægger endnu mere pres på området. Det er ikke holdbart.«
Han taler om behovet for ærlighed og ordentlighed i kommunens arbejde. »Mit vigtigste budskab er grundighed, ordentlighed og åbenhed,« siger han. »Det skal være sådan, at borgerne kan stole på, at vi gør tingene ordentligt.«
Blandt mærkesagerne nævner han især skolevægring, minimumsnormeringer, tabt arbejdsfortjeneste og specialområdet. »Det er jo den almindelige parcelhusfamilie, jeg taler til,« siger han med et smil. »Dem med børn i børnehave, børn i skole og måske et barn på specialområdet. Det er dem, der mærker, når systemet ikke hænger sammen.«
Når samtalen falder på det kommende byråd, bliver han taktisk i tonen. Han fortæller om det valgforbund, Enhedslisten er en del af – to partier og tre lister, der har valgt at stå sammen. »Vi har tænkt os at bruge det til fulde, uanset hvem der ender med magten. Når vi går ind i forhandlinger, så kan vi faktisk forhandle samlet,« siger han. »Det giver os en talsperson og en samlet stemme. Det betyder, at vi kan lægge maksimalt pres og få maksimal indflydelse – og det er jo det, der er meningen med et valgforbund.«
Han holder en lille pause, inden han tilføjer: »Den her valgkamp bliver hård. Men der er også nogle ting, vi bliver nødt til at snakke om. Også dem, der ikke er særlig behagelige.«
Sådan lyder det fra Enhedslistens spidskandidat Lasse Schmücker, der ser frem mod en intens måned med debat, holdninger og – som han selv siger – håbet om, at politik i Middelfart igen kan blive mere åbent, ærligt og menneskeligt.
MUSIK. Der bliver tændt for både forstærkere og fællesskab i efterårsferien, når Ungdommens Hus i Fredericia endnu en gang danner ramme om MusikStarter Camp – en hel uge, hvor unge musikere får lov til at dykke ned i alt det, der gør musik til noget, man kan leve og ånde for.
Bag initiativet står Ungdommens Hus, Den Kreative Skole og Musikaftenskolen Lillebælt, og i spidsen for campen står instruktør Mathias Gregersen, der med sin rolige energi og mange års erfaring har været med til at skabe en platform, hvor unge ikke bare lærer at spille musik – men også at finde sig selv i den.
»MusikStarter er oprindeligt et projekt, der blev sat i gang af Nephew og Roskilde Festival for at få unge til at spille livemusik,« fortæller Mathias Gregersen. »Her i Fredericia har vi så taget ideen og lavet vores egen version. Det er kun andet år, vi kører det hernede, men det bygger på mange års erfaring med at lave camps og undervisning for unge.«
Han underviser til daglig på Den Kreative Skole, hvor han også har skabt projektet Bandcentralen – et samlingspunkt for unge, der gerne vil spille sammen og udforske musikkens mange veje.
»Jeg har brugt erfaringerne derfra til at forme MusikStarter her i byen. Det handler om at give unge mennesker en oplevelse af, hvad musik kan. Ikke bare teknisk, men som et fællesskab og som et sprog, hvor man kan sætte ord på noget, man ellers ikke kan sige højt,« siger han.
Stemningen i Ungdommens Hus taler for sig selv. Rundt i lokalerne bliver der sunget, rappet og skrevet sange i små grupper. Lyden af trommer blander sig med guitarer, mens nogen sidder på gulvet med tekster, der stadig er halvt færdige, men fulde af mening.
»Man behøver ikke kende hinanden på forhånd for at sidde i en rundkreds og synge med,« siger Mathias og smiler. »Musik skaber et fællesskab på et helt umiddelbart plan. Det er sådan noget, man mærker fra første dag.«
Og det er tydeligt, at campen rører noget. Sidste år kom der to bands ud af MusikStarter, og mange af deltagerne er vendt tilbage i år.
»Folk vender virkelig tilbage. De siger ikke nødvendigvis så meget, for aldersgruppen er jo den, den er, men de dukker op igen med en guitar under armen, og det fortæller egentlig det hele. Så ved man, at det har betydet noget,« siger Mathias Gregersen.
Han peger på, at netop det, at musikken får lov til at leve videre efter campen, er det største tegn på succes.
»Vi har koncerter hernede nu, hvor det kun er unge, der har mødt hinanden gennem MusikStarter eller Bandcentralen. Det betyder, at der er opstået et miljø, som ikke fandtes før. Det er jeg virkelig stolt af.«
For deltageren Kenneth Alrøe Oktie, der er på campen for anden gang, har det ikke bare været sjovt – det har sat gang i noget dybere.
»Sidste år var jeg på rapholdet, og det var ret så grineren. Det er jeg også i år. Jeg synes, det går lidt langsomt i starten, fordi jeg kender teorien, men når vi først begynder at lave musik, så er det fucking fedt,« siger han og griner, mens han kigger mod scenen, hvor nogle af de andre øver.
Kenneth beskriver rap som en frihed, et sted hvor man kan lege med energi og attitude.
»Man kan udtrykke sig på en anden måde end i sing and songwriting, som tit er lidt mere glad eller trist. Når man rapper, kan man lege med noget lidt hårdere – man kan true nogen for sjov, du ved – bare for at lege med energien. Det er sjovt.«
Han har skrevet over 15 sange siden sidste års camp, og omkring ti af dem mener han selv er klar til at blive udgivet.
»Hvis jeg ikke havde været på campen, var jeg nok ikke begyndt at fordybe mig i det. Det satte ligesom noget i gang. Jeg begyndte at skrive, fordi jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde noget at sige,« fortæller han.
Samarbejdet med de andre deltagere betyder meget for ham.
»Det er fedt at arbejde sammen med folk, især dem der kan synge en oktav højere end mig. Det giver kontrast. Jeg har sunget kirkekor og pigekor før, så jeg kan godt lide at arbejde med stemmer, der ligger forskelligt. Det bliver til noget nyt hver gang,« siger han.
Og så er der fællesskabet – det, der ikke står i programmet, men som alligevel er selve kernen i MusikStarter.
»Det er skidehyggeligt. Og praktisk. For man får skrevet sange, får ideer, og man begynder at tænke i andre baner med hjælp fra andre. Sidste år kendte jeg næsten ingen, men nu kender jeg mange. Philip, Sofie og Freja for eksempel. Det er blevet venner, man har lavet musik med. Det er fedt.«
Når han skal beskrive campen med tre ord, tænker Kenneth sig kort om, inden han siger:
»Fællesskab, følelser og udtryk.«
Tre ord, der også kunne stå som overskrift for hele ideen bag MusikStarter. For bag tonerne, rytmerne og de sene aftener med guitarer og grin ligger et ønske om at give de unge et sted, hvor de kan mærke, at musik ikke bare er noget, man spiller – det er noget, man lever i.
Som Mathias Gregersen siger det:
»Musik kan være et værktøj til at finde et sted i livet, der giver mening. For nogle handler det om at stå på en scene, for andre om bare at finde ro i at skrive en sang. Det vigtigste er, at de mærker, at de hører til et sted.«
Og i efterårsferien er det sted Ungdommens Hus, hvor lyden af unge drømme fylder hvert hjørne.
EVENT. Lørdag i efterårsferien bliver Fredericia centrum for blinkende blå lys, sirener og spændende oplevelser, når byens hidtil største 112-dag løber af stablen.
Fra klokken 11 til 15 breder arrangementet sig over Rådhuspladsen, Ryes Plads, J.B. Nielsens Plads og Gammel Havn, hvor børn og voksne får mulighed for at møde hverdagens helte helt tæt på.
Dagen byder på et bredt program med deltagelse fra brandvæsenet, politiet, Falck, hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Danske Hospitalsklovne. Sammen viser de, hvordan samfundets beredskab fungerer, og hvad der sker, når ulykken er ude.
Rådhuspladsen kommer til at summe af liv og aktivitet, når redningskøretøjer, uniformer og udstyr bliver vist frem, og der vil være mulighed for at prøve kræfter med opgaver og få en snak med dem, der hver dag rykker ud for at hjælpe andre.
Arrangørerne håber på stor opbakning fra både lokale og besøgende, så Fredericia kan danne ramme om en dag fyldt med læring, fællesskab og respekt for de mange, der holder samfundet trygt.
»Hele byen kommer til at summe af blå blink, spændende aktiviteter og møder med hverdagens helte,« lyder det i pressemeddelelsen.
