En 47-årig mand fra Esbjerg Kommune er idømt 10 måneders fængsel i sagen. Han udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen.
En 47-årig mand fra Esbjerg Kommune blev ved Retten i Esbjerg onsdag den 29. november fundet skyldig i fire tilfælde af vold, samt trusler og hærværk.
Manden, der ikke tidligere er straffet, blev idømt 10 måneders fængsel.
Den 47-årige blev dømt for, under en episode i sommer i en lejlighed i Esbjerg hos nogle bekendte, at have angrebet en 49-årig mand med en lang dobbeltsidet økse, som den 47-årige i tre tilfælde forsøgte at ramme den 49-årige med. Det lykkedes dog den 49-årige at undvige. Den 47-årige blev endvidere dømt for at have slået den 49-årige flere gange i hovedet med knyttet hånd.
En anden voldsepisode fandt sted ved et kolonihaveområde i Esbjerg, hvor den 47-årige blev dømt for at have slået sin 50-årige nabo i ansigtet og på kroppen med knyttet hånd, ligesom han slog ham med et luftgevær.
Ved en senere episode i samme område blev den 47-årige dømt for at have slået et 49-årigt familiemedlem i hovedet og på kroppen samt at have sparket på dennes bil.
Endelig blev den 47-årige dømt for under en episode i Bramming-området, hvor han opsøgte nogle tidligere bekendte på deres bopæl, at have slået en 61-årig mand i ansigtet med knyttet hånd og spyttet ham i ansigtet, og for at have truet den 61-årige på livet.
Den 47-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen.
Der har været en vis usikkerhed og tvivl omkring afviklingen af den planlagte fodboldkamp mellem FC Fredericia og Vendsyssel. Denne tvivl stammede fra bekymringer omkring vejret, hvor sne og frost potentielt kunne have gjort spilleforholdene på Monjasa Park for vanskelige. Nu er beslutningen truffet: Kampen spilles som planlagt.
Vejrsitutationen har været genstand for diskussioner blandt arrangører, spillere og fans, som alle har fulgt nøje med i udviklingen. Fredag formiddag blev der endelig truffet en afgørende beslutning. Efter en grundig vurdering af banens tilstand, vejrudsigten og holdenes sikkerhed, har arrangørerne besluttet, at kampen vil blive gennemført som planlagt. Denne beslutning blev mødt med en blanding af lettelse og forventning blandt de involverede parter. Med bekræftelsen på, at kampen vil finde sted, har både holdene og deres supportere nu rettet fokus mod aftenens opgør, hvor de to hold vil kæmpe mod hinanden og elementerne i en udfordrende men spændende fodboldkamp.
At kampen gennemføres skyldes en indsats fra Fredericia Kommune, som har ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af banen. FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, udtrykker stor taknemmelighed over for kommunens indsats. Han fremhæver, at det var et resultat af et tæt samarbejde og en ekstraordinær indsats fra kommunens side, der har arbejdet utrætteligt for at sikre, at banen var spilbar og sikker for både spillere og tilskuere. Kommunens team arbejdede intensivt med at fjerne sne og is fra banen, og sikrede at linjerne var synlige og spillefladen så jævn som mulig. Dette arbejde var afgørende for, at kampen kunne fortsætte som planlagt.
De ansvarlige for Monjasa Park har været utroligt travlt beskæftiget med at forberede banen til aftenens kamp. Fra tidlig morgen har teams arbejdet iherdigt for at rydde banen for sne og is, en indsats der har vist sig at være succesfuld. Takket være deres utrættelige arbejde er banen nu fuldstændig klar til kampstart, der er planlagt til at finde sted fredag klokken 18:30. Dette er en vigtig kamp for FC Fredericia, især efter den nylige skuffelse mod B.93, hvor holdet led et betydeligt nederlag med en score på 4-0.Ω
Det er blevet annonceret, at ProdigyDK Creator Charity Showmatch vender tilbage til Monjasa Park i Fredericia lørdag den 4. maj 2024, efter den kæmpestore succes i 2023.
Det var et tilløbsstykke uden lige, som forældregenerationen havde svært ved at forstå, men for deres poder var det et kæmpehit, da kendte YouTubere fra hele Danmark kastede sig over fodboldspillet i en showkamp, der var et SHOW med stort S. Nu satser arrangørerne bag på 5500 tilskuere på Monjasa Park i Fredericia.
– 2023 eventet blev planlagt og afviklet på under tre måneder. Billetsalget var kun live i fem uger og der var udsolgt efter fem uger, hvorefter vi fik åbnet for ekstra pladser den sidste uge op til eventet, som blev udsolgt dagen før arrangementet. 2024 eventet startede vi med at planlægge allerede i september i år, og vi glæder os virkeligt meget til at lave et event af endnu højere kvalitet både for gæsterne og spillerne, siger Alexander Husum fra ProdigyDK.
Eventprogrammet samt spillerne bliver offentliggjort i starten af 2024, men man kan allerede nu sikre sin billet til eventet, som blev udsolgt to gange i 2023, samt forudbestille en eksklusiv signeret ProdigyDK fodboldtrøje.
I 2023 samlede ProdigyDK +1.250.000 DKK ind til Wings For Life fonden, som indsamler midler til forskning i rygmarvsskader – og målet er at kunne indsamle endnu mere ind i 2024!
– Vi er heldige, at have en masse gode samarbejdspartnere, der gjorde det muligt at afvikle et event allerede i 2023. Gennem vores fortsatte samarbejde med Fredericia kommune, FC Fredericia og Red Bull kan vi bygge ovenpå dette års succes og tage eventet i 2024 til et niveau, som jeg overhovedet ikke troede, var muligt, da jeg først pitchede idéen tidligere i år, udtaler Lum Krasniqi fra ProdigyDK og fortsætter:
– I 2024 sigter vi efter at kunne fylde Monjasa Park med 5500 siddende gæster og alt billetsalget går igen i 2024 ubeskåret til Wings for Life fonden.
Henrik Kyhl, Managing Director i Philips TV & Sound, Nordics & UK, er samarbejdspartner på Wings For Life World Run og tilføjer:
– Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi igen næste år har mulighed for at afvikle Wings For Life World Run og ProdigyDK Creator Charity Showmatch i Fredericia. Fredericia har nogle supergode rammer og en rigtig god beliggenhed til denne type events. Samtidig oplever vi i PHILIPS Headphones, som med-arrangører på Wings For Life World Run, meget positivt feedback på, at man i 2024 har mulighed for at afvikle både ProdigyDK Creator Charity Showmatch og Wings For Life World Run i samme weekend, da begge events samler ind til Wings For Life fonden.
I 2024 tager ProdigyDK eventet til et endnu højere niveau og du kan se frem til at møde de største creators m.fl. til årets sjoveste fodboldkamp!
Earlybird billetter sælges fra 1/12/23-31/12/23 hvorefter at billetprisen stiger. Billetsalg starter fredag d. 1/12 klokken 16.00 Billetlink: https://v2.billetten.dk/link/eventno/119229
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Det er vidt forskelligt, hvor meget vi bevæger os – og hvordan. Nogle cykler til arbejde, andre løber, dyrker yoga eller går til badminton, og nogle graver have eller svinger støvsugeren.
Nu går forskere ved Syddansk Universitet i gang med en ny runde af den store, nationale måling ’Danmark i Bevægelse’, der i efteråret 2020 blev besvaret af hele 163.000 voksne borgere.
Undersøgelsen udvides med et nyt væsentligt element; denne gang indsamles også data på børn og unges bevægelsesvaner.
Nordea-fonden støtter projektet med 17,8 mio. kr., som udgør langt størsteparten af det samlede budget på 19,5 mio. kr.
Vil skabe ændringer i samfundet
Projektejer for ’Danmark i Bevægelse’ Karsten Elmose-Østerlund, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, forklarer, at ’Danmark i Bevægelse’ har til formål at skabe en reel forandring i samfundet:
– Vores ambition er at overføre viden direkte til de organisationer og kommuner, der har et ansvar for fremme af bevægelse. Ved at tilbyde resultater og viden på nationalt og lokalt niveau ønsker vi at styrke indsatsen for at fremme bevægelse og gøre en konkret forskel i borgernes liv i alle landets kommuner, siger han.
I undersøgelsen vil der blive indsamlet en detaljeret viden om bevægelsesvaner, som ikke findes i andre nationale undersøgelser, og forskerne vil udarbejde konkrete, forskningsbaserede anbefalinger til fremme af bevægelse i hele Danmark. Det handler ikke blot om idræt og motion – også rengøring, havearbejde, gåture, cykling til supermarkedet mv. tæller med.
– Vi kommer til at indsamle og analysere data i en hidtil uset skala, forklarer projektleder Jens Høyer-Kruse.
– Vores mål er at forstå de komplekse faktorer, der påvirker bevægelsesvaner hos forskellige befolkningsgrupper – både det, der motiverer, og det, der udgør barrierer. Undersøgelsen vil gøre os i stand til at identificere nøgleområder, hvor vi kan gøre en mærkbar forskel i befolkningens sundhed og trivsel, påpeger han.
Undersøger hvad der motiverer os
Forskningsprojektet omfatter to hovedstudier med i alt seks dele, der blandt andet inkluderer spørgeskemaundersøgelser blandt børn, unge og voksne studier af kommunale bevægelsespolitikker samt casestudier af forskellige indsatser for bevægelsesfremme i udvalgte kommuner.
Til sammen giver de mange forskellige studier forskerne mulighed for at forstå, hvad der motiverer fx forskellige aldersgrupper og forskellige socialøkonomiske grupper til at være mere fysisk aktive.
Danmark i Bevægelse 2025 kommer til at kortlægge danskernes bevægelsesvaner på både lokalt og nationalt plan – og vi får nu også en særlig viden om børn og unges fysiske aktivitet. Samtidig vil projektet afføde en masse ny viden, der kan gøre det nemmere for kommuner og foreninger at skræddersy tilbud, der kan motivere flere til at bevæge sig, fortæller uddelingschef Christine Paludan-Müller fra Nordea-fonden.
Det arbejde vil vi gerne bakke aktivt op om hos Nordea-fonden, så vi sammen kan forløse ambitionen om at skabe flere aktive fællesskaber, siger hun.
Den nye viden samles i en database til gavn for alle
Kommunikation og videndeling er en central del af ’Danmark i Bevægelse 2025’, og formidlingen af resultaterne vil blive målrettet til kommuner, organisationer og aktører inden for bevægelsesfremme.
Samtidig bliver der udviklet inspiration og anbefalinger til den brede befolkning.
Derudover vil en online database give adgang til indsamlede data om danskernes bevægelsesvaner for alle landets borgere, organisationer og beslutningstagere.
Fakta om Danmark i Bevægelse 2025
– Danmark i Bevægelse er den største danske måling af bevægelsesvaner. Den omfatter flere forskellige undersøgelser, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse, der sendes ud i 2025 til op imod 800.000 børn, unge og voksne via e-Boks. – Resultaterne gøres op kommune for kommune og indgår i en database, som kommuner og organisationer kan bruge, når de ønsker viden til bevægelses- og sundhedsindsatser. – Projektet foregår i 2024-28 og udføres af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. – Nordea-fonden støtter projektet med knap 17,8 mio. kr. – Undersøgelsen bygger oven på resultaterne fra første gang, ’Danmark i Bevægelse’ blev udført: I efteråret 2020 besvarede 163.000 danskere på +15 år et spørgeskema om deres bevægelsesvaner. – Resultater fra den nye del af undersøgelsen vil blive formidlet i løbet af 2026.
Flere børn får glæde af KFUM og KFUK’s børnehøjskoler. Et treårigt udviklingsprojekt sikrer udviklingen og skaber grundlag for endnu større succes på KFUM og KFUK’s børnehøjskoler i Haderslev, Kolding og på Amager
KFUM og KFUK står bag verdens første højskole for børn, der slog dørene op for fem år siden i Aarhus. Børnehøjskolen i Aarhus har siden været til stor inspiration, og de seneste år er der åbnet børnehøjskoler flere steder i landet.
Her går børn på kurser som for eksempel ’Kok amok’, ’Byg og hyg’ og ’Børnereporter’ én dag om ugen efter skole i en periode på 8-12 uger. Dagen begynder med fællessamling, filosofi i børnehøjde og fællessang, hvorefter børnene arbejder på deres kurser og senere mødes igen til fællesspisning.
Det er tre af disse nye, populære børnehøjskoler for 6-13-årige børn, der nu får opbakning fra én af landets største fonde.
En donation fra Ole Kirk’s Fond gør det muligt at ansætte to forstandere til at koordinere drift og udvikling. Den ene forstander kommer til at arbejde på Amager Børnehøjskole, mens den anden vil være tilknyttet både Kolding Børnehøjskole og Haderslev Børnehøjskole.
Børnehøjskolerne er etableret af frivillige i KFUM og KFUK og har i en opstartsperiode været drevet udelukkende af frivillige kræfter. Ansættelsen af forstandere gør det nu muligt at skalere projektet og invitere frivillige ind i attraktive frivilligmiljøer, hvor man nemt kan gøre en forskel.
Ansatte gør det attraktivt at være frivillig
Forstandernes fornemste opgave bliver at koordinere det frivillige arbejde. KFUM og KFUK har 150 års tradition for frivillighed, og det vil altid være de frivillige, der står i spidsen for aktiviteterne, forklarer generalsekretær Jørgen Kvist
– Vi er intet uden de mange mennesker, der engagerer sig i spændende opgaver til gavn for børn og unge. Men i store projekter som børnehøjskolerne er der behov for en ansat, der binder det hele sammen og skaber optimale rammer for de frivilliges arbejde.
I mange af KFUM og KFUK’s aktiviteter er det erfaringen, at modellen “1-50-500” skaber stor succes: Én ansat er ansvarlig for et miljø på ca. 50 frivillige, der med deres aktiviteter når ca. 500 børn om året. Det er også denne model, der arbejdes ud fra på børnehøjskolerne.
På blot fem år har KFUM og KFUK åbnet seks børnehøjskoler, og de henter stor inspiration fra hinanden. Børnehøjskolerne mødes i netværk, hvor de inspirerer hinanden til nye tiltag. Generalsekretær Jørgen Kvist forventer, at der i de kommende år også åbner børnehøjskoler flere steder i landet.
Livsmod og hjerterum til alle børn
Formålet med børnehøjskolerne er at gøre verden større for de mindste. Det sker ved at lade børn møde højskoletankerne om fællesskab, dannelse og værdighed. På børnehøjskolerne møder man høj faglig kvalitet og et stort hjerterum. Her kan børn fordybe sig i en særlig interesse og samtidig bygge venskaber og gode relationer til andre børn og voksne.
Rammen sættes af KFUM og KFUK i gode bygninger, som lokalforeninger ejer og ombygger til formålet. Dermed bringes organisationens mangeårige erfaringer med børn, fællesskaber og frivillighed i spil på en ny måde.
Fællessamling med filosofi i børnehøjde er et af de centrale, dannende elementer på børnehøjskolen. Her får børnene noget med sig i bagagen, som de ikke nødvendigvis får i skolen eller derhjemme, fortæller Thomas Rauff Krøyer, der er forstander på Aarhus Børnehøjskole.
– Vi laver børnehøjskole, fordi vi vil give børn et sted, hvor de kan være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet – og den danske tradition med højskoler er fantastisk til det. For eksempel er fællessamlinger, fællessang og måltidsfællesskabet helt centrale elementer for os.
FAKTABOKS: Hverdagen på en Børnehøjskole
Børnehøjskolerne er levende huse med kreative kurser og aktiviteter fordelt over hele ugen, året rundt. Det er huse, hvor arkitektur, indretning og kunst tydeligt udfolder børnehøjskolens pædagogik og værdier.
Man tilmelder sig et kursusforløb, der strækker sig over 6-12 uger med undervisning én dag om ugen efter skoletid. Der tilbydes fx kurser som ‘Børnereporter’, ‘Mad fra hele verden’ og ‘De mindste fikser alt’. Derudover er der aktiviteter i skolernes ferier.
De frivillige undervisere, som ofte er studerende fra lokale uddannelsessteder, brænder for at give noget videre til børnene – og de får selv en stor oplevelse og en masse brugbar erfaring.
Regeringen vil med ny lovgivning styrke erhvervsdrivende og foreningers mulighed for at få en basal betalingskonto, der skal gøre mødet med banken simplere for bl.a. de danske iværksættere og foreninger.
Der har gennem de seneste år været udfordringer for mange erhvervsdrivende og foreninger, når de skulle oprette en konto i danske pengeinstitutter, og flere erhvervsdrivende og foreninger har oplevet, at de blev afvist i banken, når de ville åbne en konto.
Derfor vil regeringen nu styrke adgangen til en basal betalingskonto.
– Vi skal have flere iværksættere, og derfor er det ikke godt nok, at mange bliver afvist i mødet med banken. For en basal betalingskonto spiller en nøglerolle, og er helt afgørende for, at man kan starte en virksomhed eller drive en forening. Det er ét af de første skridt på vejen. Derfor vil regeringen nu styrke adgangen til en basal betalingskonto. På den måde kan vi lette byrder og fjerne unødvendigt bøvl, til gavn for alle erhvervsdrivende og de lokale ildsjæle, der hver dag sørger for, at vi har et stærkt foreningsliv. Så nu rydder vi vejen, og skaber bedre mulighed for, at man kan søsætte sine gode ideer, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
– Jeg er virkelig træt af at høre historier om lokale ildsjæle, der løber panden mod muren hos den lokale bank. De frivillige foreningsaktive burde blive mødt med smil, ros og anerkendelse i hele samfundet, men alt for mange oplever i stedet bøvl, bureaukrati og tårnhøje gebyrer med potentiale til at slå enhver god idé ihjel. Nu giver vi foreningerne adgang til en betalingskonto, der gerne skal gøre det lettere at tage ansvar som frivillig kasserer. Jeg forventer også, at bankerne skruer ned for gebyrerne over for foreningerne. Nu bliver det et krav, at kontoen skal tilbydes til en rimelig pris. Det satser jeg på, at bankerne forstår, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Initiativet om at styrke adgangen til en basal betalingskonto er vigtig, da det giver erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at indsætte modtagne betalinger, lette administrationen og få adgang til en Nemkonto.
Når banken modtager en anmodning om at åbne en basal betalingskonto, skal banken hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst.
Et pengeinstitut vil i særlige tilfælde kunne afvise at oprette en basal betalingskonto, f.eks. ved mistanke om hvidvask. Der etableres en klagemulighed for virksomhederne og foreningerne til at få efterprøvet pengeinstitutternes eventuelle afslag på en ansøgning om en basal betalingskonto.
Klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det mener et flertal af danskerne. De vil gerne selv agere mere klimavenligt, men peger også på, at politikerne bør gøre mere for at forhindre klimaforandringerne. Det viser Region Syddanmarks analyse “Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”.
61 pct. af danskerne mener, at klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det fremgår af Region Syddanmarks landsdækkende analyse ”Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”. I alt har 2.000 danskere deltaget i analysen i juni 2023, og nu er de samlede analyseresultater klar.
Danskere tager ansvar for klimaet, men møder barrierer Danskerne er villige til at ændre deres vaner. Inden for de seneste tre år har hver tiende købt elbil, og mere end hver fjerde har isoleret boligen for at reducere deres klimabelastning. På den korte bane tilkendegiver knap halvdelen, at de inden for de seneste tre måneder har skåret ned på deres forbrug af tøj, elektronik eller sport- og fritidsudstyr.
Over halvdelen af danskerne ønsker en mere klimavenlig livsstil. Men de oplever barrierer. Ud af dem, der gerne vil gøre mere, svarer to ud af tre, at de har svært ved at vurdere, hvordan man bedst lever klimavenligt, at det er for dyrt, at de ikke har et klimavenligt alternativ, eller at det er for tidskrævende.
Danskerne ønsker politisk handling Samtidig peger et stort flertal af danskerne på, at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne. Det er især investeringer i grønne energikilder (71 pct.), at klimavenlige handlinger gøres økonomisk mere fordelagtige (62 pct.), støtte til klimaforskning og teknologiske løsninger (60 pct.) samt økonomisk støtte et udvikling af teknologiske løsninger (58 pct.), der ligger højt på danskernes ønskeliste.
Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, siger:
– Der er en kæmpe vilje blandt danskerne til at hjælpe klimaet, og når de peger på forhindringer og barrierer, så skal vi lytte. Vi vil fra politisk side gøre, hvad vi kan for at gøre det lettere og mere attraktivt at agere mere klimavenligt i hverdagen. Noget af det, danskerne ønsker sig, kræver store strukturelle ændringer, som skal løftes på nationalt niveau, men der er også noget, vi kan gøre her i regionen, hvor vi fx har indsatser på ungdomsuddannelserne, der skal mindske solokørsel og fremme samkørsel.
Analysen viser også andre forskellige sammenhænge, fx at det er kvinder og personer med mellemlang og lang videregående uddannelse, der er mest tilbøjelige til at gøre noget i det daglige for at reducere klimaforandringerne.
Generelt stiger bekymringen over klimaforandringer markant, jo længere danskerne ser ud i fremtiden. Til gengæld har danskernes alder ikke betydning for, om man synes, at klimaforandringer er et globalt problem. Endelig er der også 11 pct. af danskerne, der slet ikke mener, at klimaforandringer er et problem.
Fredericia Kommune har en forpligtelse til at sikre sikre og fremkommelige veje gennem effektiv snerydning og glatførebekæmpelse, især når vintervejret sætter ind med sne og glatte veje. I denne uge oplever Fredericia et snefald, hvilket har resulteret i trafikale udfordringer. Men hvor meget koster det for Fredericia Kommune at at rydde vejene? Det har AVISEN undersøgt.
I løbet af den seneste uge har vejret i Fredericia ændret sig markant med ankomsten af sne, hvilket kulminerede torsdag, da snemængderne steg betydeligt. Denne pludselige ændring i vejret har haft en stor indflydelse på dagligdagen i byen, især med hensyn til trafiksikkerheden. På grund af snefaldet har Fredericia Kommune været nødt til at intensivere sine indsatsområder indenfor vintertjenester, herunder især snerydning og bekæmpelse af glatte veje.
De øgede snemængder torsdag har ført til flere trafikale udfordringer. Glatte veje har gjort det vanskeligt for bilister at navigere sikkert, hvilket har øget risikoen for ulykker og forsinkelser i trafikken. Kommunens respons til disse udfordringer har været afgørende for at opretholde normalitet og sikkerhed i byens gader og veje.
Fredericia Kommune har forudset sådanne vinterrelaterede udfordringer og har derfor afsat et årsbudget dedikeret til vintertjenester. Dette budget inkluderer midler til både snerydning og glatførebekæmpelse, hvilket er afgørende for at kunne reagere hurtigt og effektivt på vejrets udfordringer. Denne proaktive tilgang sikrer, at både større veje og mindre gader forbliver farbare, selv under vanskelige vinterforhold.
Denne investering i vintertjenesterne viser Fredericia Kommunes engagement i at sikre, at byens indbyggere og besøgende kan færdes sikkert, uanset vejret. Det understreger også vigtigheden af at være forberedt på vejrets luner, især i regioner, hvor vintervejr kan ændre sig hurtigt og medføre betydelige udfordringer.
Bo Christiansen, driftschef i Fredericia Kommune, har lagt en grundig plan for, hvordan kommunen skal håndtere snefald. Han har tidligere udtalt, at når der varsles sne, står driftsafdelingen klar til at rykke ud tidligt om morgenen for at tage sig af de største veje, betegnet som kategori et veje. Dette sikrer, at de vigtigste trafikårer er farbare, inden flertallet af trafikanterne begynder deres dag. Efter at have sikret de primære veje, vender opmærksomheden sig mod de mindre veje, kaldet klasse tre, som rengøres og sikres i løbet af den normale arbejdstid.
For at udføre disse nødvendige vintertjenester, er der behov for et tilstrækkeligt budget. Knud Bjorholm Johansen, diplomingeniør fra Vej og Park i Fredericia Kommune, informerer om, at budgettet for 2023 er sat til 5.085.000 kroner. Dette budget stiger til 5.401.000 kroner i det kommende år. Budgettet for vintertjenesten er ikke opdelt i separate poster for snerydning og glatførebekæmpelse; det dækker derfor omkostningerne til begge tjenester under et samlet budget.
En opgørelse viser, at med 52.173 indbyggere i Fredericia Kommune ved årets start, vil de samlede omkostninger for snerydning og saltning i 2023 beløbe sig til 97,46 kroner per borger.
Fredag markerer Henrik Kyhl, administrerende direktør for Philips TV & Audio i Norden, UK og Irland, sit 25-års jubilæum hos Philips. Hans rejse, der har ført ham til toppen af en af verdens førende teknologivirksomheder, startede i de mest beskedne omgivelser, dog med en urokkelig ambition.
I 1998 blev han en del af Philips-teamet, og dette blev startskuddet på en spændende rejse, men også en rejse, hvor han ikke havde set sig selv være med i 25 år. Henrik Kyhl fyldte i januar 2023, 50 år, men det er ikke den eneste milepæl, han kan fejre i år. Og det hele tog form i Erritsø, Fredericia.
– Min interesse for branchen startede i Erritsø hos Linnemann Radio og TV. Derefter tilbragte jeg et par år i USA, hvor jeg arbejdede for B & O. Da jeg vendte hjem, faldt jeg over et jobopslag i avisen fra Philips, som søgte en salgskonsulent til Nordjylland. På det tidspunkt boede jeg i Fredericia, men jeg var opsat på at få jobbet. Derfor deltog jeg i en række interviews ved et rekrutteringsbureau i Aarhus i 1998. Til sidst blev jeg tilbudt stillingen, husker Henrik Kyhl, der ser tilbage på 25 gode år hos Philips.
– En del af aftalen var også, at vi skulle flytte til distriktet, så vi pakkede vores ting og flyttede til Randers med vores første barn, som blev født i 1998. Derefter begyndte jeg at besøge butikkerne i Nordjylland, hvor jeg var ansvarlig for salg og salgstræning. Det var sådan, det hele startede. Jeg skiftede min grønne polo ud med en firmabil. Jeg blev bekendt med de fleste hoteller og kroer i området i min dagligdag som kørende sælger. Mine dage bestod ofte af møder om aftenen, efterfulgt af træning og salg den næste dag, før jeg kørte 200 kilometer på motorvejen for at komme hjem igen. Jeg besøgte mange forskellige kæder, som dengang stadig eksisterede, såsom FONA, Merlin og andre, fortæller Henrik Kyhl.
Henrik Kyhls karriere tog et afgørende skifte i 2002, da han blev tilbudt en stilling i København inden for samme koncern. Dette førte til, at han og hans familie besluttede at flytte tilbage til Fredericia. Kyhl betragter sin 25-årige karriere hos Philips som en rejse med konstant udvikling og nye udfordringer. Cirka hver tredje til femte år modtog han nye ansvarsområder og spændende opgaver i Europa, hvilket motiverede ham til at fortsætte i virksomheden. Denne periode med forandring og udvikling var karakteriseret ved, at han gik fra at have direkte kontakt med butikker til en rolle som key account manager, hvor han havde ansvaret for salget til branchens hovedkontorer.
– Vi købte en grund i Fredericia og flyttede midlertidigt til Vølundsvej i lejlighed, mens vi ventede på, at vores nye hjem blev bygget. I denne periode pendlede jeg til København omkring tre dage om ugen. Det var en spændende tid, især fordi opgaverne var anderledes. Jeg mødtes med yderst professionelle indkøbere, hvilket krævede, at jeg altid var grundigt forberedt, siger Henrik Kyhl.
Henrik Kyhl stod over for et betydningsfuldt valg i sin karriere, da han blev tilbudt en stilling i England med ansvaret for Philips’ audioforretning. På dette tidspunkt var han allerede dybt involveret i arbejdet med både Norden og UK. Familien overvejede seriøst at flytte til England, hvor de endda begyndte at søge efter bolig og skoler til børnene. Men Kyhl indså, at jobbet i England ville medføre betydelig rejseaktivitet, ikke kun til Norden og hovedkvarteret i Holland, men også til Hong Kong, hvor audioprodukterne blev udviklet. Denne indsigt førte til en beslutning om at blive i Fredericia for at bevare en stabil base for familien.
Selvom han valgte at forblive i Danmark, øgede dette hans rejseaktivitet. Han påtog sig ansvaret for audioafdelingen, hvor han spillede en central rolle i udviklingen af nye produkter. Henrik arbejdede for at give produkterne et nordisk præg, hvilket bidrog til at forny produktlinjen og gøre den mere strømlinet og tilpasset det nordiske marked, og det virkede:
– Jeg husker tydeligt et besøg i udviklingsafdelingen, hvor vi modtog vores største europæiske kunde. Vi havde et møde hele dagen for at designe en ny produktlinje specielt til dem. Efter mødet gik vi ud for at spise, og da vi vendte tilbage næste morgen, havde vores produktteam allerede skabt færdige produkter komplet med billeder, specifikationer og det hele. Vores arbejde var yderst professionelt. Resultatet af dette veltilrettelagte besøg var, at vi femdoblede omsætningen med denne kunde, en betydelig succes for vores afdeling, fortæller Henrik Kyhl.
I 2008 oplevede Henrik Kyhl endnu en betydelig forandring i sin karriere, da Philips’ aktiviteter i Norden og UK blev opdelt. Han stod over for et valg: at blive i UK eller vende tilbage til Norden. Kyhl valgte det sidste og påtog sig ansvaret for det, der blev betegnet som “New Business”, hvor alle produktkategorier blev samlet. På dette tidspunkt var Philips’ produktportefølje mere omfattende end i dag, inkluderende produkter som AVENT, der omfattede babyalarmer, sutteflasker og mere.
Kyhl ledte denne nye forretningsenhed i Norden i flere år. Senere blev virksomheden igen omstruktureret for at fokusere udelukkende på TV. Dette førte til, at Kyhl fik ansvaret for det norske marked og den største nordiske kunde på det tidspunkt. Hans rolle indebar hyppig pendling mellem Danmark og Oslo. Organisationen gennemgik flere ændringer, startende med en nordisk ansvarlig for TV og en salgsorganisation bestående af fire salgsdirektører, en for hvert nordisk land. Gennem tiden blev disse roller konsolideret, indtil Kyhl endte med at blive den øverste ansvarlige, en effektivisering, hvor fem stillinger blev reduceret til én.
– Jeg bed mig fast, og jeg er stolt af det. Mig skulle man ikke smide over borde. Jeg kæmpede, jeg knoklede og jeg udviste flid. Derudover blev vi meget skarpere gennem tiden, både på produkter og organisation, indskyder Henrik Kyhl og tilføjer:
– Jeg har lært, at flid altid betaler sig i sidste ende. Dette princip har været en ledestjerne i hele min karriere. Jeg er overbevist om, at for at opnå anderledes resultater, kan man ikke blive ved med at gøre det samme. Derfor har jeg altid stræbt efter at udfordre det etablerede og forberede mig grundigt. Jeg håber, at denne tilgang ikke kun har gavnet mig, men også har inspireret mine kolleger og gjort mig til en leder, der er værdsat både internt og af vores kunder.
Henrik Kyhl understreger betydningen af innovation og kundeorientering i produktudvikling. Hvert år lanceres nye produkter, og Philips bestræber sig konstant på at være på forkant med fremtidige tendenser, med et særligt blik på trends frem til 2025. Kyhl anerkender, at der er et element af risiko involveret, men pointerer, at det afgørende er at skabe produkter, som gør en reel forskel for kunderne, frem for at udvikle produkter for deres egen skyld.
Teknologien driver udviklingen, men for Kyhl er det vigtigt, at teknologien tjener et formål for forbrugeren. Tidligere var innovationer primært drevet af, hvad udviklingsteams teknisk set kunne skabe; i dag fokuserer Philips mere på forbrugernes behov og ønsker. Denne forbrugercentrerede tilgang har ført til en betydelig ændring i, hvordan produkter udvikles og præsenteres på markedet.
Fredericianske Henrik Kyhl, der også er direktør for Philips, har været med til at få flere store events til Fredericia i 2023, og mere venter forude. Arkivfoto: AVISEN
Hvordan er man 25 år ved samme virksomhed anno 2023?
– Det er et interessant spørgsmål. Jeg oplever Philips som en virksomhed, der giver mig så stor frihed, at jeg føler, det næsten er som at drive min egen forretning. Hvis jeg beslutter at vi skal gå i en bestemt retning, så gør vi det. Selvfølgelig tages de største beslutninger på et organisatorisk plan, men det er ikke meget anderledes end at være selvstændig, hvor man også søger rådgivning og sparring fra eksterne eksperter som advokater og revisorer, siger Kyhl og uddyber:
– Jeg tror på, at det, at mit arbejde har været så spændende og varieret, og at vi har opnået forskellige resultater, er grunden til, at jeg har været her så længe. Jeg har set, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, hvilket bekræftes af kolleger, der har forladt virksomheden, men som senere er vendt tilbage. Vi har mange med lang anciennitet her i organisationen. Da jeg startede i Philips, ville jeg have grinet, hvis nogen havde fortalt mig, at jeg ville være her i 25 år.
Henrik Kyhl har en klar vision for sin fortsatte rolle i Philips og en voksende interesse for personlige projekter og velgørenhed. Det er, hvad der fylder i fremtiden for fredericianeren.
– Når jeg ser fremad, har jeg til hensigt at blive hos Philips så længe, virksomheden har brug for mine kompetencer, og jeg kan holde trit med tempoet. Med disse forudsætninger forventer jeg mange flere gode år her. Der er ingen tvivl om, at jeg også skal dedikere mig til andre ting, specielt nu, hvor mine to ældste børn er flyttet hjemmefra. Vi har stadig vores yngste barn hjemme og vil nyde hendes selskab i yderligere 4-5 år. I mellemtiden har jeg involveret mig i Wings for Life, en organisation, jeg er meget passioneret omkring. Jeg har også for nylig afsluttet en bestyrelsesuddannelse, og det er noget, jeg ser frem til at engagere mig mere i fremtiden, slutter Henrik Kyhl.
I en verden, hvor karrierer ændres som årstider, står Lars Hesselvig som et levende vidnesbyrd om tradition og arv. Hans historie er en fortælling om et liv dedikeret til et af verdens ældste håndværk: bagerkunsten.
Lars’ tilknytning til bageriet begyndte ikke år efter sin fødsel, men nærmest ved fødslen. Indhyllet i duften af nybagt brød og friske kager, voksede han op i skyggen af sin fars bageri i Sjællandsgade, der også dannede rammer om barndomshjemmet.
Det var her, i dette hjørne af Danmark, at han blev formet af lyden af dejen, der blev æltet, og synet af gyldne brød, der blev taget ud af ovnen.
Det var ikke blot et bageri; det var et værksted, hvor traditioner blev holdt i live og håndværk blev mestret. Som barn fulgte Lars opmærksomt med, mens hans far transformerede enkle ingredienser til kulinariske mesterværker. Disse tidlige oplevelser var ikke bare en forbigående fascination, men fundamentet for hans fremtidige karriere, når enzymer, opskrifter og resultater blev gennemgået.
I dag, mange år senere, er det Lars, der står i spidsen for Byens Brød. Han har taget faklen op og fortsætter familiens stolte tradition med samme lidenskab og hengivenhed.
Han vidste tidligt, at hans skæbne var at være bager. Han bar ikke kun en arv af færdigheder og opskrifter videre; han bar en hel generations drømme og ambitioner. Byens Brød er mere end blot et bageri. Det er et levende museum, en hyldest til håndværket og en urokkelig forbindelse til fortiden.
Når man træder indenfor, er det ikke kun for at købe brød. Det er for at opleve et stykke levende historie, hvor hvert brød fortæller en historie om familie, hårdt arbejde og en uudslukkelig kærlighed til bagerkunsten, hvor lyden af bagerens spade fra det friske brød går igen gennem dagen.
Hos Byens Brød i Erritsø summer det af travlhed i produktionen, hvor et væld af bagekreationer kommer til live. Rundstykker, franskbrød, kanelsnegle bliver alle omhyggeligt tilberedt, mens en fortryllende duft af friskbagte brunkager fylder luften. Denne december markerer et særligt jubilæum – det er 20 år siden, Lars Hesselvig overtog tøjlerne for denne charmerende bagerforretning beliggende på Bytorvet i Erritsø.
– Jeg husker tydeligt, at jeg i 5. klasse havde to veje, jeg ønskede at gå; jeg ville være bager eller fodboldspiller. På det tidspunkt var jeg allerede meget i bageriet i Sjællandsgade, som min far jo ejede. Jeg arbejdede der i weekenderne, gjorde rent efter skole og fik hurtigt smag for faget. Jeg skrev en stil i 5. klasse, hvor jeg vil være bagermester og have min egen forretning. Jeg nåede faktisk også langt på fodboldscenen i ungdomsårene for FC Fredericia, ligesom jeg var til prøvetræning i Midtjylland. Det var gode tider, fodbolden gav mig, men jeg var også lykkelig for at være i bagerfaget. Det var bare sjovt og spændende hele vejen, fortæller Lars Hesselvig.
I hjertet af Erritsø ligger et bageri, der ikke kun er et vidnesbyrd om ekstraordinært håndværk, men også et symbol på en livslang drøm, der blev til virkelighed.
– Jeg købte forretningen i Erritsø tilbage i 2003. På det tidspunkt var den kendt som Erritsø Bageri. Det var en mere beskeden forretning dengang, og tiderne var anderledes. Men jeg havde altid haft en drøm om at eje netop den forretning. Jeg brugte ofte tid på at køre rundt i Erritsø, altid med tanken: ‘Hvad hvis jeg kunne få den forretning?’ Og til sidst gjorde jeg det. Processen kunne faktisk have været hurtigere, for allerede i 2001 var forretningen til salg på tvangsauktion, men min far overtalte mig til ikke at købe den dengang. Jeg overvejede endda på et tidspunkt at købe min fars forretning, men han var ikke klar til at sælge, husker bagermesteren.
Bagerforretningerne var hårdt presset i 00’erne og lukkede mange steder. Det var en tid, hvor bakeoff vandt frem, så der skulle tænkes nyt, hvis man skulle overleve.
– Nytænkning og kvalitet har altid været to grundpiller for mig. Jeg var fast besluttet på at give den gas, udvikle os og konkurrere. Jeg lagde utallige timer i arbejdet for at gøre forretningen til en succes, og det blev jeg belønnet for af vores kunder. Flere og flere kunder begyndte at komme, og det fortsætter den dag i dag. Jeg husker dog, at mange i starten syntes, jeg var meget ung, så jeg følte et behov for at bevise mit værd, siger Hesselvig.
I 2011 byggede Byens Brød første gang forretningen om, og det var populært.
– Vi ønskede at åbne bageriet mere op. Målet var at skabe et lysere og mere indbydende rum, der fungerede som en forlængelse af selve bageriet. Vi installerede nye gulve, nye diske – faktisk blev alt skiftet ud, husker han.
Han tilføjer en anekdote om et usædvanligt vendepunkt:
– I 2014 begyndte vi at arbejde på en drive-in-bane, og det er faktisk en sjov historie. Det hele begyndte lidt tilfældigt. Jeg havde snakket med en anden bagermester – Steen Skallebæk (tidligere ejer af Lagkagehuset red.) om ideen, og jeg jokede med, at min forretning ville være perfekt, hvis jeg bare kunne ‘skubbe’ NETTO lidt for at få plads til en drive-in-bane. Vi grinte begge og tænkte, at det aldrig ville ske. Men utroligt nok, tre uger senere, modtog jeg et brev fra Dansk Supermarked. De spurgte, om jeg havde noget imod, at NETTO blev flyttet længere væk fra min forretning. Og pludselig var vi i gang med tegninger og ansøgninger for drive-in-banen.
I starten mødte Lars Hesselvig modstand fra kommune og omgivelser, men det blev godkendt, men der var ikke fart på fra starten af.
– Det blev virkelig flot. Vi var alle meget tilfredse med løsningen og med drive-in-banen, fordi den bød på god plads og var nem at anvende. Men som med alt nyt, tager det tid at vænne sig til, og det var også tilfældet her. I de første seks måneder var banen stort set ubrugt. Folk var forvirrede og usikre på, hvordan de skulle tilgå den. Men med tiden begyndte flere og flere at bruge den, og under coronakrisen tog det virkelig fart, siger Lars Hesselvig.
I 2016 tog Lars Hesselvigs forbindelse til bagerkunsten en endnu dybere drejning, da han købte sit barndomshjem og den ejendom i Sjællandsgade, som engang husede hans fars bageri. Drevet af nostalgien og en vision om at videreføre familietraditionen, besluttede han at åbne en ny afdeling af Byens Brød der i 2018.
– Det blev en rigtig god case. Starten var rolig, og vi skulle lige finde fodfæste. Men efterhånden som byens borgere genopdagede, at der var liv i bageriet igen, og med den positive byudvikling, specielt i Kanalbyen, begyndte forretningen virkelig at blomstre. Byfornyelsen har også spillet en stor rolle. Området er forvandlet og fremstår nu helt anderledes – det er et helt nyt kvarter og meget indbydende.
Byens Brød har udvidet sit virke langt ud over det traditionelle bageri. Udover at betjene de lokale kunder, har bageriet også etableret sig som en vigtig leverandør for en bred vifte af erhvervskunder. Lars uddyber dette aspekt af forretningen:
– Vi har en mangfoldighed af kunder, lige fra hoteller og restauranter til sportsforeninger og virksomheder. Vi leverer brød direkte til deres dør. Det er en del af vores forretning, der virkelig har udviklet sig over de sidste 20 år. Vi har også en afdeling i Løvbjerg, så vi har en stærk tilstedeværelse i hele Fredericia.
Men Byens Brøds engagement stopper ikke ved dørtrinnet til erhvervslivet.
– Vi har også aktivt valgt at støtte byens sportslige fyrtårne og mindre foreninger og projekter. Det er vigtigt for os at bidrage tilbage til byen og dens beboere. Vi ser det som en måde at takke vores kunder på – de, der har støttet os gennem årene, tilføjer Lars. Denne filosofi om gensidig støtte og samhørighed med lokalsamfundet er en central del af Byens Brøds identitet, siger han.
Lars Hesselvig giver sit perspektiv på den konstante udvikling inden for bagerbranchen:
– Bagerbranchen er utroligt spændende. Bagerfaget er mere end et erhverv; det er en livsstil. I dag ser vi mange bagermestre, der udvikler imponerende bagerier. Bagerierne bliver også større og større. Tidligere var man anset som en stor bager, hvis man havde en svend og en lærling. Nu er disse mindre bagerier sjældne, da de ofte er for små til at kunne overleve i dagens marked. Størrelsen og omfanget af bagerierne vokser, og det kræver konstant udvikling og innovation. Det er afgørende at holde et benhårdt fokus på produkter og kvalitet. Faget er enormt spændende og tilbyder altid muligheder for fornyelse. Før mobiltelefonernes tid kan jeg huske, hvordan jeg løb fra bageriet og ind på kontoret for at nedskrive idéer, som dukkede op spontant. Disse stikord blev så gennemgået, når vi var færdige med dagens bagning, og så var det bare at komme i gang.
Lars ser frem mod yderligere udvikling:
– I 2024 er der igen ombygning på Byens Brød. Vi får nye ovne, nyt isenkram og nyt lager. Det er endnu et skridt i vores fortsatte udvikling og forbedring af vores faciliteter og service, slutter bagermesteren.
