Rapport viser vejen til største dyrevelfærdsmæssige forbedring i 100 år

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det vil være den største dyrevelfærdsmæssige forbedring for vilde dyr i Danmark i 100 år, hvis man følger Københavns Universitets rapport og udpeger 239 områder til beskyttet natur. Så klar lyder vurderingen fra Dyrenes Beskyttelse.

Onsdag landede en stor gave til naturen, der blot venter på at blive pakket op. Københavns Universitet har nemlig udgivet en rapport, der indeholder en række meget konkrete tiltag for, hvordan man optimalt udpeger store sammenhængende naturområder. Inden for de foreslåede områder vil det være muligt at udpege ti procent strengt beskyttet natur, som EU har opfordret deres medlemslande til.

– Det vil være den største dyrevelfærdsmæssige forbedring for vilde dyr i 100 år, hvis det lykkes at indføre tiltagene og derigennem sikre ti procent strengt beskyttet natur. Det vil rette op på flere generationers nedprioritering af naturen, som har været stærkt medvirkende til, at vi har en massiv pladsmangel for dyr og en biodiversitetskrise, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Rapporten peger på mindst 239 mulige områder, svarende til 20 procent af Danmarks areal. Det er altså ikke engang nødvendigt at medtage alle områderne, hvis ambitionen i første omgang er at nå ti procent.

Vælger man at tage samtlige 239 områder i brug, vil det koste mellem to og fire milliarder kroner om året at etablere og forvalte det. Til gengæld vil vi altså give vilde dyr noget af deres hjem retur og være med til at beskytte 95 procent af vores truede arter.

– Det her vil være et meget markant tiltag for at hjælpe naturen i Danmark, både planter og alle vores pressede dyrearter. Det gælder alt fra insekter til fugle og pattedyr. Mange af de dyr, der har det svært, mangler plads og områder, hvor naturen har førsteprioritet. Kigger vi for eksempel på storken, som er kritisk truet, så har den brug for moser og enge, hvor den kan lede efter føde som for eksempel frøer. Det er netop sådan nogle naturområder, vi vil få med anbefalingerne, siger Nicolaj Lindeborgh, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse, og tilføjer:

– Et andet eksempel kunne være skovmåren, der ligeledes er presset. Den er presset på plads og findes stort set ikke på Fyn længere. Den har brug for mere urørt skov og hule træer, som den kan yngle i. Det vil den få med tiltagene.

Det politiske udspil ligger klar

Biodiversitetsrådets rapport fra 2023 klarlagde, at intet af den danske natur kan kategoriseres som strengt beskyttet.

Det vil seks oppositionspartier i form af Liberal Alliance, Enhedslisten, Konservative, SF, Radikale Venstre og Alternativet gøre op med. I sidste uge afkrævede de regeringen at udpege områder, hvor der kan etableres ti procent strengt beskyttet natur.

Det blev i første omgang skudt til hjørne af statsminister Mette Frederiksen, der til Altinget efterlyste en konkret plan fra partierne, men den ligger altså klar nu i form af Københavns Universitets rapport.

– Statsministeren efterlyste i sidste uge en plan for, hvordan de ti procent strengt beskyttet natur skulle blive en realitet. Nu har regeringen fået foræret en plan, og jeg vil appellere til, at den tages med ind i arbejdet i den grønne trepart, så vi kan få sat skub på tiltagene for den vilde natur, der har så hårdt brug for vores hjælp, siger Britta Riis.

Over 7.400 børn indtager Billund til DIF Skole OL-finalen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Nu er der kun to uger til, startskuddet lyder til Skole OL-finalen. Fire dage med flere tusinde børn, der får mulighed for at føle sig som OL-atleter i en børneolympisk by med indmarch, fakkeltænding og konkurrencer i børnehøjde.

7.432 elever, 346 klasser og 193 skoler fra 59 kommuner. Tusindvis af børn er klar til at deltage i Skole OL-finalen, der afholdes i Billund Kommune, hjemstedet for Børnenes Hovedstad den 11.-14. juni. Arrangementet samler børn fra 4.-8. klasse fra hele Danmark til en olympisk idrætsoplevelse.

Med over 7.400 skoleelever bliver Skole OL-finalen i Billund i år den største, siden de overtog værtskabet.

Hos DIF (Danmarks Idrætsforbund) er glæden stor over den store tilslutning til finalen, der har til formål at fremme bevægelse, fællesskab og sportslig udfoldelse blandt skolebørn. Finalen markerer kulminationen på et program, der i høj grad fokuserer på trivsel, fællesskab og fairplay.

– Skole OL er en fantastisk mulighed for at give børnene en oplevelse, der rækker langt ud over den daglige undervisning. Det er glædeligt at se så mange børn engagere sig i sportens verden og opleve den glæde og samhørighed, det skaber. Det styrker børnenes trivsel, deres fysiske kompetencer og giver dem minder for livet, udtaler Hans Natorp, formand for DIF.

OL skaber fællesskab hos børn og unge

Ud over at give børn en unik idrætsoplevelse, så handler DIF Skole OL om at fremme trivsel, fællesskab og samarbejde. Ved at deltage i DIF Skole OL lærer børnene vigtigheden af holdånd og at støtte hinanden, uanset udfaldet af konkurrencen. De oplever, hvordan det er at være en del af noget større end dem selv, hvilket styrker deres sociale bånd og evne til at arbejde sammen.

I Billund Kommune tror man på at det fællesskab, der er skabt under Skole OL-finalen siden 2022, vil blive ved med at være i kommunen, selvom Skole OL-finalen rykker videre til næste år.

– Vi glæder os til endnu engang at byde velkommen til børn og unge fra hele landet, som kommer til at opleve fire dage med fællesskab og fairplay som fundament, og hvor latteren, venskaber og kampgejsten fylder vores hjerter og krop. Efter dette års finaler giver vi Skole OL-stafetten videre, men jeg er sikker på at ånden fra Skole OL-finalen altid vil forblive i Billund Kommune. Samtidig vil jeg gerne sige en kæmpe tak til alle de frivillige, der troligt stiller op og byder sig til. Uden jer ville vores værtskab blegne, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.

Mulighed for at føle sig som en OL-atlet

En af de unikke elementer ved DIF Skole OL er, at børnene bliver mødt af en række olympiske artefakter og får mulighed for at føle sig som ægte OL-atleter. Med officielle åbningsceremonier, indmarch og skoleolympisk ild bliver atmosfæren elektrisk og mindeværdig. Børnene får lov til at dyste på i sportslige rammer, iklædt deres skoles farver, mens de hepper på hinanden og oplever suset ved at stå på podiet sammen med sine klassekammerater med medaljer om halsen. Denne oplevelse giver dem et uforglemmeligt indblik i den olympiske ånd og den glæde, der følger med at deltage i en stor sportsbegivenhed.

Med deltagere fra alle egne af landet vil Billund blive omdannet til en sand børneolympisk by, hvor børnene får lov til at konkurrere i disciplinerne atletik, bowling, bueskydning, combat archery, brydning, cricket, dans, orienteringsløb, roning. For mange af de unge deltagere er Skole OL-finalen årets højdepunkt, og der er lagt op til en uge fyldt med spænding, sammenhold og sportslige udfordringer.

Fynsk motorvejsbro får ansigtsløft

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En motorvejsbro over E20 ved Langeskov på Fyn trænger til at få foretaget en række reparationer, og derfor vil det være nødvendigt at totalspærre broen i en længere periode.

I næste uge tager Vejdirektoratet fat på arbejdet med at renovere en motorvejsbro, der går over E20 ved Langeskov på Fyn.

Der er tale om broen ved tilslutningsanlæg 47, der bliver brugt som overførsel af Omfartsvejen. Broen bliver især benyttet af lokale virksomheder i det nærtliggende industrikvarter.

Arbejdet går i gang mandag 3. juni og forventes afsluttet i slutningen af oktober. Det vil være nødvendigt at foretage en totalspærring af broen i en betydelig del af arbejdsperioden.

Sådan foregår arbejdet

Den mere end 50 år gamle bro skal have omisoleret sit brodæk, og der skal laves nye kantbjælker, autoværn og fortov.

For alle tiltagene gælder, at de er levetidsforlængende og vil forbedre broens holdbarhed.

Information til trafikanterne

I perioden mandag 10. juni til fredag 20. september vil det være nødvendigt at totalspærre broen, hvorfor der vil blive etableret en midlertidig omkørselsrute på nogle få kilometer. Omkørslen sker ad Mariesmindevej, Røjrupvej og Industrivej.

I den del af udførelsesperioden, hvor motorvejsbroen ikke er totalspærret, vil der være kortvarige spærringer af det ene kørespor på broen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Liberal Alliance vil bekæmpe ulighed – det skal ingen være i tvivl om

Af
Poul Rand
-
0

Den ulighed, som kommer af, at mennesker ikke kan leve værdige liv, fordi de fødes med mentale eller fysiske handicap, eller fordi de rammes af sygdom og ulykker. Den ulighed, som kommer af, at børn fødes ind i familier, hvor forældre på grund af misbrug og psykiske udfordringer ikke tager sig ordentligt af børnene. Det er uligheder, som Liberal Alliance, ligesom alle andre gode mennesker, vil mindske med alle acceptable midler.

Men debatten om såkaldt “økonomisk ulighed” bør ikke begrænses til denne virkelige og uretfærdige ulighed. Når partier som Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre beklager sig over “fordelingen af skattelettelser” ved en afskaffelse af top- og toptopskat i Danmark, handler det på intet tidspunkt om mennesker, som er ramt af den type uheld, vi fortsat skal bekæmpe. Det handler 100 procent om, at disse partier har svært ved at acceptere, at nogle har mere succes med at tjene penge end andre, intet mindre end en genreral totalt manglende forståelse af hvordan den virkelige verden fungere.

Den sociale indsats i Danmark står og falder ikke med de maksimalt 1 procent af de offentlige udgifter, som finansieres med opkrævning af top- og toptopskat. Selv hvis vi havde en flad beskatning, hvor alle indkomster blev ramt af den nøjagtigt samme skatteprocent, ville personen med en indkomst på 4 mio. kr. stadig betale 10 gange så meget i skat som personen med en indkomst på 400.000 kr. Alle, der forstår procentregning, forstår også, at udsagnet “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder” ikke afhænger af en progressiv skatteprocent.

Den debat, som vi faktisk har om såkaldt “ulighed” i forbindelse med en afskaffelse af top- og toptopskat, handler derfor om noget ganske andet, nemlig:

Synes vi, at vi skal have et samfund, hvor mennesker ved egen indsats skal have lov til at klare sig økonomisk godt? Hvor det er muligt at have overskud, som kan geninvesteres i nye virksomhedsidéer til gavn for hele samfundet? Eller som kan bruges på privat godgørenhed, hvor man mener, at det offentlige ikke gør det godt nok? Eller som kan bruges på at forsøde livet for egen familie?

Ser vi virkelig skævt til vores gamle ven fra folkeskolen, vores søster eller vores kollega, som på grund af flid, disciplin, dygtighed, målrettethed eller en blanding af det hele endte med en højere årsindkomst end vi selv gjorde?

At være din egen lykkes smed er ikke egoisme, men hjælp til selvhjælp ved igennem flid at opsøge det held der skal til for at arbejds- og privat livet lykkes.

I vores samfund tager vi os af dem, som rammes af uheld. Den ulighed vil vi alle gøre noget ved. Det er grundprincipperne i er velfærdssystem.

I Liberal Alliance blander vi det ikke sammen med den såkaldte “ulighed”, som kommer af, at halvdelen af befolkningen er bedre til at tjene penge end gennemsnittet.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og KV25 Kandidat.

Rød terror under Den Kolde Krig

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den 5. juli udkommer journalist, forfatter og fredericianer Christian Ingemann Nielsens næste bog Rød terror under Den Kolde Krig, der handler om de terrororganisationer, som skabte frygt og rædsel fra slutningen af 1960’erne.

I Rød terror under Den Kolde Krig portrætteres nogle af de mest navnkundige terrororganisationer i den vestlige verden, bl.a. Rote Armee Fraktion i det daværende Vesttyskland, De Røde Brigader i Italien, GRAPO i Spanien samt Japans Røde Hær, lige som Danmarks egen terrorforbindelse, Blekingegadebanden, har et kapitel.

Christian Ingemann Nielsen blev på en skoletur til 1980’ernes Øst- og Vestberlin stærkt optaget af Den Kolde Krig og de mennesker, som på begge sider af jerntæppet var med til at præge den hverdag, som efterkrigstidens generationer voksede op i.

For nogle år siden skrev han derfor Den Kolde Krigs dobbeltagenter om de udspekulerede, farlige eller efter egen overbevisning velmenende spioner og agenter, der tjente begge sider af jerntæppet. Denne bog har længe været udsolgt.

I sin nye bog forlader Christian Ingemann Nielsen de statslige efterretningstjenester og deres agenter for i stedet at kaste sig over græsrødderne i form af venstrefløjens skjulte netværk, som for nogles vedkommende resulterede i terrorhandlinger som kidnapninger, likvideringer, bombesprængninger og bankrøverier. Alt sammen for at fremme sagen, der var inspireret af Østblokkens kommunistiske regimer.

– Selv om Den Kolde Krig sluttede for længe siden, kan der helt åbenlyst trækkes spor fra datidens terror til flere af nutidens væbnede konflikter. Det har ikke hidtil været muligt at give et fyldestgørende overblik over den vestlige verdens kommunistiske terrororganisationer, bl.a. fordi oplysninger fra de åbnede, østeuropæiske efterretningsarkiver først i de seneste år har gjort os klogere på Østblokkens hjælp til terroristerne. Det har været sindssygt spændende at arbejde med dette bogprojekt, og nu glæder jeg mig til at se udgivelsen på tryk, siger Christian Ingemann Nielsen.

Rød terror under Den Kolde Krig er en dokumentarisk bog, der går bag om terroristernes motiver uden at undskylde deres handlinger.

Christian Ingemann Nielsen (f. 1971) er opvokset i Odense og bor i Fredericia. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og er mangeårig journalist, redaktør og kommunikationschef. Han har også studeret historie, ligesom han en kort overgang var særlig rådgiver i Forsvarsministeriet. Derudover er han gift, far til to voksne sønner og inkarneret OB- og landsholds-fodboldfan.

Rød terror, 164 sider, ill., 249 kr. Bogen kan allerede nu forudbestilles via www.ubirex.dk.

Rigsrevisionen kritiserer Energinet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Energinet har gennemført en række forbedringer af IT-sikkerheden det seneste år, men er fortsat i gang med at gennemføre de sidste tre punkter i en omfattende handleplan. Implementeringen har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de sidste punkter først i år. I en ny rapport følger Rigsrevisionens op på sin tidligere undersøgelse.

Rigsrevisionen kritiserer, at Energinet ikke er nået helt i mål med at implementere en række anbefalinger vedrørende Energinets IT-sikkerhed fra en ekspertgruppe fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Anbefalingerne skulle efter planen have været færdigimplementeret i 2023. Ekspertgruppen blev nedsat efter kritik af Energinets IT-outsourcing i 2022.

Syv af de udpegede ti anbefalinger blev efter planen gennemført i 2023. Arbejdet med at gennemføre de sidste tre anbefalinger er i gang, men har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de først i år. Det finder Rigsrevisionen kritisabelt.

Energinet tager kritikken til efterretning og fortsætter arbejdet med at styrke IT-sikkerheden – både på de udpegede områder og generelt i alle dele af virksomheden.

Ærgerligt, men vi kæmper videre
– Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi ikke kunne færdigimplementere de sidste tre af de i alt ti anbefalinger inden for den forventede tidsplan ved udgangen af 2023. Men det har vist sig, at det tager mere tid, hvis vi skal gøre det på en sikker og forsvarlig måde, som ikke kompromitterer vores forsyningskritiske drift. Vi har løbende haft en god og konstruktiv dialog med den ekspertgruppe, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, har nedsat, om de udfordringer der er, og om de løsninger, vi arbejder med. Og vi arbejder hårdt for at komme helt i mål, siger Signe Horn Rosted, direktør for Tech og Innovation i Energinet.

Hun forklarer, at løsningerne er komplekse, og at flere af dem skal implementeres i systemer, der skal køre og fungere døgnet rundt, året rundt uden afbrydelser, og i systemer som er driftskritiske. Derfor har det krævet meget grundige analyser for at finde de rigtige løsninger, ligesom de skal implementeres med stor forsigtighed og samtidig med mange andre forandringer i Energinets systemlandskab det seneste år.

Sideløbende med implementeringen af de sidste anbefalinger fra ekspertgruppen, er der lavet en række tiltag, der minimerer risici for IT-sikkerheden, indtil de sidste tre løsninger er helt på plads.

Står et bedre sted
– Samtidig med at vi forbedrer IT-sikkerheden på de områder, Rigsrevisionen og ekspertgruppen har anbefalet, så har vi de senere år investeret markant i generel forbedring af IT-sikkerheden, så vi står bedst muligt rustet, i takt med at cybertruslerne hele tiden vokser og dukker op på nye måder. Vi er et langt bedre sted end for blot få år siden, men omvendt så stiger truslerne også hele tiden, så det er et evigt kapløb, siger Signe Horn Rosted.

Fremtidens grønne styresystem
Ud over det løbende arbejde med at opdatere og forstærke IT-sikkerheden, så udvikler Energinet den nye digitale infrastruktur, som i fremtiden skal understøtte styringen af det danske elsystem og dermed sikre danskernes forsyning.

Et helt grønt elsystem er på flere områder markant anderledes end et traditionelt elsystem. Fordi elproduktionen i fremtiden hovedsageligt vil komme fra vind og sol og dermed svinge efter vind, vejr, skyer på himlen mm., skabes der ny kompleksitet og ubalancer i elsystemet. Derfor er der behov for markant øget digital understøttelse, herunder nye avancerede AI-løsninger og data om produktion og forbrug, der konstant fødes ind i kontrolsystemerne. Det skal sikre balance og sikker forsyning også i et grøn elsystem. Det dilemma møder Danmark som et af de første lande i verden, fordi vores andel af grøn, svingende elproduktion er blandt de højeste i verden.

Samtidig med at styringen af elsystemet bliver mere digitalt, skal det skærmes mod eksterne trusler fx hackerangreb. Også derfor er Energinet i disse år ved at etablere helt nye platforme og sikkerhedsmodeller for den forsyningskritiske drift, som skal erstatte det nuværende systemlandskab og sikre stor robusthed i både systemer og drift i fremtidens grønne elsystem.

Tre testet for narko

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Tre personer blev tirsdag testet for narko på Egumvej i Fredericia.

Sydøstjyllands Politi så en mistænkelig bil holde på Egumvej tirsdag klokken 21:28, hvorfor en patrulje standsede dem.

De tre personer i bilen blev alle testet for, om de var påvirket af narko og blev i første omgang alle sigtet, men to af sigtelserne endte med at frafalde.

I samme forbindelse blev de visiteret, og den ene person, en 25-årig mand fra Fredericia, blev fundet i besiddelse af omkring to gram hash, hvilket han blev sigtet for.

Kanalbyen bliver hjemsted for tangdyrkning og fiskebørnehaver

Af
Andreas Andreassen
-
0

I Fredericia og resten af Syddanmark blomstrer biodiversiteten snart endnu mere. Med støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, som i alt uddeler 62,4 millioner kroner til projekter over hele landet, får 20 grønne og et enkelt blåt projekt nyt liv. Et af de mest spændende initiativer finder sted i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en ny bro bliver centrum for både maritim biodiversitet og lokale fællesskaber. Her vil tangdyrkning, fiskebørnehaver og muslingefarme trives side om side med dykkerklubber og kajakroere, alt imens lokale borgere og undervisningsinstitutioner kan lære om livet under vandet gennem et live undervandskamera.

Blomsterfluer, løbebiller og mariehøns får bedre livsbetingelser, når 20 grønne og et enkelt blåt projekt i Syddanmark er gennemført.

I disse dage får projekterne besked om, at de har modtaget støtte på op til en million kroner fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, hvor netop biodiversitet og bæredygtighed er i fokus.

Et af de syddanske projekter, der modtager 450.000 kroner i støtte, finder man i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en bro ud fra et nyt maritimt center bliver hjemsted for blandt andet tangdyrkning, fiskebørnehaver og dyrkning af muslinger. Samtidig bliver det et samlingssted for dykkerklubben Bælthavens to foreninger, der kan bruge broen som anløbssted. Det samme gælder for områdets kajakroere.

Men også de lokale undervisningsinstitioner og befolkningen som helhed for glæde af formidlingen af den maritime biodiversitet som er en væsentlig del af projektet.

– Det kan jo være vanskeligt at følge med i hvad, der foregår under havoverfladen. Når man står og ser ud over vandet, er der ikke meget at se, fortæller Tobias Bendixen som er tovholder for projektet i regi af Fredericia Kommune.

– Så vi etablerer et undervandskamera, så man via interenettet kan følge livet under overfladen i realtid,” tilføjer han.

I alt støttes syddanske projekter med med 10,5 mio. kroner fra Her gror vi-puljen.

Støtten på samlet godt 62,4 mio. kroner fordeler jævnt sig på 57 kommuner over hele landet.

Får besked i disse dage

– Vi glæder os over, at vi må være med til at støtte op om bæredygti-ge initiativer over hele landet. Det er inspirerende at følge, hvordan borgere i mere end halvdelen af landets kommuner tager livtag med et væld af aktiviteter og oplevelser i bynaturen,” siger Nordea-fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen.

Han peger desuden på, at de over 243 ansøgninger, som Nordea-fonden har modtaget, vidner om stor idérigdom og engagement i lokalsamfundene.

– Det medfører øget biodiversitet, mere genbrug og en øget bevidsthed om anvendelse af bæredygtige materialer – ikke bare i foreningslivet, men hos alle dem, der tager del i de lokale fællesskaber, siger han.

Mange af de støttede projekter er mindre anlægs- og facilitetsprojekter. Alle modtagere har forholdt sig til miljømæssig og social bæredygtighed i deres projekter, ligesom der er blevet lagt vægt på borgerinddragelse og biodiversitet i vurderingen.

Flere ind i fællesskabet

I forhold til social bæredygtighed har mange projekter fokuseret på at skabe værdi for flere brugergrupper og at skabe tilgængelighed for personer med handicap og andre sårbare grupper, så flere kan blive en del af fællesskabet.

Den miljømæssige bæredygtighed i projekterne afspejles bl.a. i valget af genbrugsmaterialer, brug af lokale, certificerede, og holdbare materialer, affaldshåndtering og beskyttelse af naturen.

Læs også

Populær legeplads og badebro blev indviet i forårssolen

Byrådet i Fredericia drøfter helhedsplan for Skærbæk

Af
Andreas Andreassen
-
0

I aften mødes byrådet i Fredericia for at træffe en afgørende beslutning om Helhedsplanen for Skærbæk. Planen, som blev godkendt den 18. december 2023, har været i offentlig høring fra den 8. januar til den 19. februar 2024. I denne periode modtog forvaltningen 94 høringssvar, som spænder over en række centrale emner, herunder institutionsforhold, natur, stier, byvækst, udvikling af havneområdet, trafik og miljø.

Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar anbefalet, at byrådet vedtager Helhedsplanen med enkelte ændringer. Disse ændringer omfatter blandt andet justeringer i placeringen af fælles funktioner og institutioner samt et øget fokus på børn og unges liv. Desuden foreslås det at bevare et grønt område ved Juulsminde og tilpasse havneudvidelsen i overensstemmelse med Cowi’s forslag fra 2008.

Fokus på børn og unge

De 94 høringssvar har haft en betydelig indflydelse på planens udformning. Mange borgere påpegede, at planen ikke i tilstrækkelig grad omhandlede børn og unge samt de aktuelle forhold i Skærbæks institutioner. Flere udtrykte bekymring for, hvordan institutionerne kan følge med byens vækst. På baggrund af dette har forvaltningen tilføjet et tekstafsnit om børn og unges rolle i byen og justeret planen for bedre at understøtte udbygningen af fælles funktioner og institutioner.

Der var også betydelig bekymring for natur og byudvikling. Flere borgere opfordrede til at udnytte eksisterende grønne områder til bynatur frem for byfortætning. Som følge heraf har forvaltningen besluttet at friholde området vest for skolen ved Juulsminde fra bebyggelse og bevare det som grønt område.

Udviklingen af havneområdet var et andet centralt emne i høringssvarene. Mange borgere frygtede, at en udvidelse af havnen ville have store omkostninger for natur, miljø og byens eksisterende kvaliteter. Forvaltningen har derfor valgt at følge Cowi’s forslag fra 2008 og udelukker dermed idéen om landvinding mod vest.

Trafikale problemer og miljøkonflikter blev også adresseret i flere høringssvar. Forvaltningen erkender behovet for yderligere detaljer om, hvordan nuværende og fremtidige trafikale udfordringer skal løses, men bemærker, at konkrete trafikløsninger fastlægges i forbindelse med specifikke projekter.

Helhedsplanen for Skærbæk fungerer som en mellemformsplan, der placerer sig mellem kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Selvom planen ikke er juridisk bindende, danner den en vigtig ramme for byens fremtidige udvikling. Den skal følges op af yderligere planlægning og projektbearbejdning for at kunne realiseres fuldt ud.

Aftenens byrådsmøde i Fredericia vil være afgørende for Helhedsplanens fremtid. Forvaltningen indstiller, at planen vedtages med de angivne ændringer og bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen.

Fra Jyllandsserien til DM-finale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Tiden spoles tilbage til september 2012. FHK skal til at indlede sæsonen i Jyllandsserien efter tvangsnedrykning. En optur blev sat i gang, og nu står holdet foran en DM-finalekamp på hjemmebane.

Det lyder som utopi, men det er virkelighed. På knap 12 år har FHK rykket sig fra at spille i Jyllandsserien, hvor modstandere som Børkop, Kolding IF 3 og Tinglev var modstanderne. Dengang var træneren Frank Lagoni, og holdet bestod af lutter lokale spillere, der i sæsonerne inden havde haft status som andenholdsspillere til Fredericias bedste håndboldhold.

Nu stod de selv på banen for den klub, som de brændte for og tørnede ud for på lavere niveau, end de hidtil havde været vant til. Spillerne var blandt andet brødrene Christian og Mathias Johansen, Kenneth Jacobsen, Martin Lellek og Nick Knudsen. Ved enkelte lejligheder blev de suppleret af rutinerede profiler som Paw Peters og Mads Kiib. I sikker stil sikrede FHK sig oprykning og kom op i 3. division, hvor to sæsoner måtte tilbringes, inden turen gik op i 2. division.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Allerede dengang havde FHK en tiltrækningskraft. Stille og roligt begyndte man at bygge et hold op, som var bedre end den række, man egentlig spillede i. Spillere fra en højere hylde, blandt andet Chris Bust, Anders Johansen og Dann Guldmann, kom til FHK i den periode og var med til at højne niveauet på holdet, der i den første sæson i 3. division endte på fjerdepladsen. Sæsonen efter var der ingen tvivl: FHK var en klasse over de øvrige hold i rækken og kunne fejre oprykning til 2. division, hvor niveauet fik yderligere et nøk op på spillerfronten.

FHK var i en klasse for sig igen. En oprustning med markante skikkelser som Lars Knudsen, Anders Eriksen, Anders Munch og ikke mindst klubkoryfæet Peter Nielsen bar frugt. FHK var ganske enkelt bedre end de øvrige hold i rækken og rykkede op med otte points forspring ned til nummer to, HC Odense. Dermed var FHK tilbage i landets næstbedste håndboldrække i 2016, og det varslede igen nye tider i den fredericianske håndboldklub.

Jesper Houmark med taktiktavlen, da han stadig var cheftræner. Foto: AVISEN

Houmark med hovedrolle

Jesper Houmark blev ansat som cheftræner, hvor han dannede en duo med Ole Bruun Andersen i den første sæson og siden selv overtog tøjlerne. Det skulle vise sig at blive en beslutning, som FHK ikke fortryder. Houmark er stadig i FHK den dag i dag i en rolle som assistenttræner, og Houmark er om nogen blevet et synonym med FHK’s optur.

Med Houmarks tilkomst til klubben blev der også sadlet om på spillerfronten, hvor FHK nød godt af den nye cheftræners netværk fra særligt ungdomsmiljøet i Aarhus, hvor FHK stadig den dag i dag har spillere på holdet, som han kender fra den tid i form af Martin Bisgaard. En anden af de spillere, som Houmark fik hentet til FHK i 1. division, viste sig at få stor betydning også. Målmanden Jimmi Andersen. Da FHK rykkede op i ligaen var han den afgørende profil og rullede gardinet fuldstændig ned i den sæson og var 1. divisions med afstand bedste keeper.

adp-as.dk

Inden det kom så vidt med oprykningen brugte FHK nogle sæsoner på at etablere sig i 1. division. Det var vigtigt for klubben ikke at tage for store spring, selvom det nemmeste ville være at gå ud og hente den ene gode spiller efter den anden, og så kunne rykke op. Sådan valgte man ikke at gøre, og det er noget af det, som FHK den dag i dag høster frugterne af, hvor der ikke er kæmpe stjerner på holdet, men i stedet et sammentømret kollektiv.

FHK-spillerne efter, at de blev sat af ved Ryes Plads og hyldet af flere hundrede fans. Foto: AVISEN

Op til 2018/19-sæsonen skulle der ske noget for FHK. Planen hed oprykning senest i 2020, men med tilgangen af Emil Tellerup, Kristian Stoklund og Rune Schrøder var det klart, at FHK ville komme til at dominere rækken. Indvielsen af moderniseringen af thansen Arena markerede, at et fort skulle opbygges, og med et tilskuergennemsnit, som flere ligaklubber misundeligt kunne se, blev der opbygget en bastion i Fredericia, som var svær at komme til. Oprykningen blev sikret i næstsidste spillerunde i den legendariske Bavnehøj Hal på Vesterbro i København. Til stede i hallen var omkring 150 medrejsende fans, og hjemme i Fredericia ventede minimum det dobbelte antal på spillerbussen, da den ankom på J.B. Nielsens Plads, og det endte ud i en oprykningsfest, som der stadig tales om den dag i dag.

https://xn--fkr-1na.dk/

Opturen i ligaen

To år skulle FHK efterfølgende bruge på at etablere sig i ligaen, hvorefter den i tredje sæson bød på deltagelse i slutspillet. Der endte FHK ikke med at spille nogen rolle og hentede blot en enkelt sejr i en betydningsløs kamp mod Mors-Thy i sidste runde, men fra sidste sæson kom der andre boller på suppen. Islandske Gudmundur Gudmundsson fik løftet FHK til nye højder, selvom det ikke så sådan ud i grundspillet, som FHK endte på en syvendeplads. I slutspillet skete der dog ting og sager. Gudmundsson havde toppet formen på FHK’erne rigtigt og tog fusen på hele håndbold-Danmark, da FHK først tvingede Aalborg ud i en tredje DM-semifinale og sidenhen vandt bronzen over tre kampe mod Skjern.

Fejring af bronze på J.B. Nielsens Plads. Foto: AVISEN

Ikke nok med det, så er rejsen fortsat i denne sæson. FHK kom for første gang i klubbens historie i Final4 og sluttede grundspillet i ligaen på andenpladsen, hvilket medfører europæisk deltagelse for FHK til næste sæson. Efter ellers at have snørklet lidt med det undervejs i slutspillet, strammede FHK grebet, da det gjaldt, og havnede i semifinalen mod Ribe-Esbjerg. Efter to tætte opgør blev alt sat på plads i den tredje kamp med en sejr på 34-25.

Den første DM-finale tabte FHK 31-26. Nu venter den anden DM-finale onsdag klokken 20:00 i Fredericia, knap 12 år efter at FHK spillede Jyllandsserie-kampe mod Børkop, Kolding IF 3, Tinglev og de øvrige otte hold i Jyllandsserie-puljen.

1...1.2701.2711.272...2.040Side 1.271 af 2.040
LIVE: FC Fredericia spiller om overlevelse på Vejle Stadion

LIVE: FC Fredericia spiller om overlevelse på Vejle Stadion

Andreas Andreassen - 0
Det er sæsonens sidste hjemmekamp i Nørreskoven, og Vejle Boldklub spiller uden noget at miste. På den anden side står FC Fredericia, der med...
Voldssag i Vejle fører til anholdelser – grundlovsforhør i Horsens

Voldssag i Vejle fører til anholdelser – grundlovsforhør i Horsens

Tyveknægte på spil i Vejle: Værktøj stjålet fra to garager samme aften

Tyveknægte på spil i Vejle: Værktøj stjålet fra to garager samme...

LEDER: Når vagthunden ikke gør

LEDER: Når vagthunden ikke gør

FHK lukker sæsonen i Skjern

FHK lukker sæsonen i Skjern