Royal Run og gratis kaffe til alle Frederik’er

0

Fredericianerne ser frem til fest og farver, når det store motionsløb, Royal Run, løber af stablen pinsedag. Byen summer af spænding, ikke mindst fordi Kong Frederik selv deltager på One Mile-ruten. Byens kreative ånd har også fået et løft, og Kurt’s Kaffebar har fundet på en helt særlig fejring.

På den populære kaffebar bliver pinsedag markeret på en usædvanlig måde. Ismail Kurt, indehaver af Kurt’s Kaffebar, tilbyder alle, der hedder Frederik, en gratis kop kaffe.

– Vi glæder os til en god dag. De sidste mange uger har vores gæster talt om dagen, der nu nærmer sig, og det fejrer vi naturligvis ved at lave lidt sjov med et tilbud til alle ved navn Frederik. En gratis kop kaffe og godt selskab på kaffebaren, fortæller Ismail Kurt med et smil.

Allerede nu mærker kaffebarens gæster og medarbejdere byens kærlighed til Royal Run og deres kongelige gæst, men også en dybere filosofi om fællesskab og tilhørsforhold.

Historisk set har Fredericia altid været en by med stærke traditioner og en rig kultur. Byens gader, der emmer af historie, bliver nu fyldt med liv og klapsalver, mens folk fejrer og deltager i Royal Run.

– Det er ikke bare en kop kaffe, men en invitation til at være en del af noget større denne dag, til at føle sig hjemme i en by, der værner om sine traditioner og fejrer nye begyndelser. Det bidrager vi gerne til med en kop kaffe til Frederik, og skulle Kongen kigge forbi, ville vi være stolte, siger Ismail Kurt.

Til alle Frederik’er

Så, hvis du hedder Frederik, eller blot ønsker at opleve den unikke stemning, så tag et smut forbi Kurt’s Kaffebar denne pinsedag. Her venter ikke kun en varm kop kaffe, men også en varm velkomst på en forventet travl dag med liv og stemning i hele byen.

Nyt pigefodboldprojekt ser dagens lys

0

Fredericia KFUM og EGIF Fodbold er gået sammen, og har etableret et nyt samarbejde på pigesiden. I første omgang er projektet begrænset til årgangene 2011-2014, men det udelukkes ikke, at holdsamarbejdet, som kommer til at hedde Fredericia Q, udvides. Begge klubber var tidligere med i samarbejdsklubben; Fredericia KF.

Shortsene er kommet frem, og børnene drysser ind i KFUM Parken for at komme til træning torsdag aften, og fra efter sommerferien kommer der endnu mere liv. I klublokalet denne torsdag aften sidder Fredericia KFUMs formand, Martin Erdmann, KFUMs pigeansvarlige Terkel Bruun, EGIF Fodbolds formand Mads Hansen og EGIF Fodbolds pigeansvarlige, René Pløen. De sidder klar til at fortælle om deres visioner og planer for Fredericia Q, der ser dagens lys.

Håber på kommunal støtte

I forvejen har Fredericia pige- og kvindefodboldklubben, Fredericia KF, der er en holdsammenslutning, hvor pt. Trelde GI og Taulov-Skærbæk Idrætsforening er en del af samarbejdet. Tidligere har KFUM og EGIF været med, men det er de ikke mere.

– Det er rigtigt. Vi har været inde over det et par gange, men det stoppede for fem måneder siden, fordi vi ikke kunne se os i det perspektiv, de ville. Vi har indbyrdes mellem EGIF og KFUM stadig haft fællestræninger med en god kemi. Vi håber, Fredericia Kommune vil kigge vores vej i forhold til at støtte, siger formand Mads Hansen fra EGIF Fodbold.

Formand for Fredericia KFUM, Martin Erdmann, understreger Fredericia Q’s vision for det nye pigesamarbejde er et mål om at skabe et inkluderende miljø for alle spillere på alle niveauer. Det er der simpelthen brug for i Fredericia, mener han.

– Vi gør det for at tilbyde flest mulige piger at spille fodbold, og det er på alle niveauer. Om de kommer for at spille på A-, B- eller C-holdet er ligemeget for os. Vi vil bare have, at pigerne har et godt miljø at være i, og at vi har et godt tilbud til dem, siger Erdmann.

Martin Erdmann forklarer yderligere, hvorfor samarbejdet mellem Fredericia KFUM og EGIF Fodbold er så naturligt og fordelagtigt:

– De piger, vi har, er på samme aldersniveau, og derfor giver det rigtig god mening at samarbejde. Vi har samme værdisæt i de to klubber, slår Martin Erdmann fast.

René Pløen, der også er med til at starte projektet glæder sig over det positive miljø, som det nye samarbejde bygger på. Han fremhæver, hvordan begge klubber har etableret et solidt fundament med mange engagerede spillere og trænere, der bidrager til projektets succes.

– Vi har et fedt setup i de to klubber, og vi har et godt miljø med mange spillere. Der er mange, der kan bidrage på forskellige måder, siger Pløen.

Samme syn har man hos KFUM, hvor Terkel Bruun fremhæver lige præcis vigtigheden af fællesskab og trivsel i pigefodboldprojektet. Han understreger, hvordan et stærkt socialt miljø kan gøre en stor forskel for de unge spillere og deres udvikling.

– Der er også noget trivsel i det. Der kan godt mangle pigefællesskaber, og det med at tilbyde rammer omkring pigefodbolden som et fællesskab er vigtigt for os, forklarer Bruun.

Drenge- og pigespillerne skal mængle

For Mads Hansen er sammenspillet mellem drenge- og pigeholdene også vigtigt, det bidrager til et stærkt fællesskab og hvorfor de valgte ikke at centralisere det hele i Fredericia KF:

– De gode miljøer skabes også af, at pigerne kan gå op ad drengene og få et fællesskab med dem på tværs af holdene. Vi kan se, at de render rundt sammen på fodboldskolerne, og de har det godt sammen. Det er også et parameter, hvor vi ikke synes, det var godt at samle det hele i Fredericia KF, der har deres eget ude ved Fredericia Idrætscenter, hvor der ikke er andre end dem selv. Vi har oplevet, at drengene kommer og ser pigerne, og omvendt ude hos os i Erritsø, siger Hansen.

Rent praktisk vil træningerne blive organiseret mellem de to klubber, her skal klubberne sikre, at spillerne får glæde af faciliteterne i både KFUM og Erritsø.

– Der er to klubber, og de kommer jo til at træne sammen. Vi starter med, at der trænes én gang i ugen i KFUM og én gang i ugen i Erritsø. De hold, vi får sat sammen, bliver delt op med, at halvdelen får hjemmebane i Erritsø, og den anden halvdel får hjemmebane i KFUM, og så kommer vi til at rotere på et tidspunkt.

Hvad med Fredericia KF?

Både Fredericia KFUM og EGIF var tidligere med i samarbejdsprojektet; Fredericia KF, men det er fortid, og når René Pløen skal sætte ord på, hvorvidt Fredericia kan rumme to pigefodboldprojekter, nemlig Fredericia KF og det nye Fredericia Q forklarer han, at byen er stor nok til at støtte begge initiativer og ser det som en sund konkurrence.

Fredericia KF spiller på kunststofsbanen i Fredericia Idrætscenter. Banen blev etableret til pigerne, men de nye klubber har ikke planer om at spille eller træne der. Foto: AVISEN

– Det er sund konkurrence, at der nu er to pigesatsninger, og jeg synes, byen er stor nok til det. Det viser den tilslutning, vi har til vores projekt her. Det kan sagtens være, at det på sigt giver mening at have én samlet enhed, men det må vi se på i fremtiden. Det er heller ikke samme årgange, vi har. De har ældre årgange end os, og derfor kan det ikke sammenlignes, forklarer Pløen.

Der er ligeledes allerede sat meget i værk for at styrke fællesskabet mellem spillerne fra de to klubber. Han forklarer, hvordan fællestræninger og sociale aktiviteter vil hjælpe med at skabe en stærk sammenhæng blandt pigerne.

– Vi starter med fællestræninger allerede nu. Efter sommerferien bliver det mere socialt. Vi tror dog, at de kender hinanden bedre, end vi lige går og tror. De piger, vi har i Erritsø, kommer fra mange forskellige steder i byen, og dermed har de connection til en masse forskellige personer i forvejen. Mange går til sportsgrene på kryds og tværs, og forældrene kender hinanden. De sidste to år har vi løbende haft fællestræninger, så de kender også hinanden lidt allerede nu, siger René Pløen.

Fredericia Q starter officielt op efter sommerferien, og der forventes omkring 110 pigefodboldspillere i projektet. Med dette nye initiativ håber Fredericia KFUM og EGIF Fodbold at styrke pigefodbolden i området og skabe et sundt og socialt miljø for de unge spillere. Sammen ser de frem til at forme fremtidens fodboldtalenter i Fredericia.

Vind blæser den forkerte vej

0

Niels Martin Vind (byrådsmedlem fra Venstre) prøver – febrilsk efter min opfattelse – at sløre fakta ift. Fredericia Skolevæsen. Der skal bare mere disciplin og konsekvens til, så opvejes de mange års nedprioritering af skolevæsenet, som Fredericia Kommune har haft.

Efter min opfattelse har man i mange år nedprioriteret skolevæsenet i Fredericia Kommune. Og dette ser vi resultaterne af i dag. Fra 2014 til 2017 sad jeg som forældrerepræsentant i Skolebestyrelsen ved Erritsø Fællesskole. Dengang kæmpede skolerne med at få økonomien til at hænge sammen. Skolerne havde lige været igennem en strukturændring, hvor provenuet blev suget ud af budgetterne og adskillelige skoler havde kæmpe underskud. Andelen af kæmpeklasser var større end resten af Danmark.

Allerede dengang sagde jeg at jeg synes det var uforsvarligt at drive skole for så få midler.

I dag ser vi konsekvenserne af det politiske svigt, der skete dengang. Både Skolebestyrelser og fagforeninger påpegede dette dengang.

Det skuffer mig, at Niels Martin Vind totalt negligerer det politiske niveaus ansvar, men i stedet peger fingre ad ”børn der ikke er undervisningsparate”, ”elever der ødelægger undervisningen”, ”tvungne skoleskift” og ”lærernes tillidsmand, der ofte vil foreslå flere penge og flere ansatte”.

Så Niels Martin Vind. Tag et politisk ansvar i stedet for at give børnene skylden.

Allan Søgaard-Andersen

Bestyrelsesmedlem i SF og EU-kandidat

Løvagervej 25

7000 Fredericia

Royale spor i Fredericia

0

Pinsemandag bliver en dag fyldt med både sport og historie, når Royal Run afholdes i Fredericia med deltagelse af Kong Frederik. Denne begivenhed sætter gang i en rejse tilbage i tiden med Museum Fredericias nye udstilling, “Royale spor i Fredericia,” opstillet i Danmarksgade ved Riddergade.

Fredericias historie har altid været nært forbundet med det danske kongehus. Byen blev grundlagt i 1650 af kong Frederik 3., som ønskede at etablere en fæstningsby. Denne kongelige begyndelse satte tonen for Fredericias fremtid, hvor flere kongelige personer har spillet væsentlige roller. En af de mest bemærkelsesværdige perioder var, da den senere kong Frederik 7. boede i byen som kronprins i fem år.

Nu, i 2024, fortsætter denne kongelige tradition, når kong Frederik 10. deltager i Royal Run og dermed indleder det landsdækkende løb i Fredericia. Denne moderne kongelige forbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie af kongelig tilstedeværelse og indflydelse.

Museumsudstillingen “Royale spor i Fredericia” inviterer besøgende til at udforske disse kongelige forbindelser gennem tiden. Udstillingen fremhæver de mange steder i bybilledet, kirkerne og andre lokationer, hvor sporene efter de kongelige kan ses. Her kan man blive klogere på, hvordan de forskellige kongelige har sat deres præg på byen og efterladt varige minder.

Udstillingen er en unik mulighed for både lokale og besøgende til at dykke ned i Fredericias rige historie og opleve den tætte forbindelse mellem kongehuset og byen. Den åbner samtidig en dør til forståelse af, hvordan kongelige traditioner og tilstedeværelse har formet byens udvikling gennem århundreder.

Besøg udstillingen i Danmarksgade ved Riddergade og få en dybere indsigt i de royale spor i Fredericia, netop som byen endnu en gang skriver historie med Royal Run.

Skadesramte FC Fredericia tabte i festklædte Aalborg

0

Der var lagt op til fest i Aalborg, hvor de lokale helte spillede for første gang siden oprykningen til Superligaen kom i hus. Fansene fik en sejr at gå hjem på og formentlig tage videre til Jomfru Ane Gade med, da AaB vandt 1-0 og skadesramte FC Fredericia.

Et hårdt ramt FC Fredericia-hold, som kæmpede med adskillige skader, tog fredag aften turen til Aalborg Portland Park. Her ventede AaB’s nyligt oprykkede Superliga-hold på et feststemt stadion, hvor fansene var klar til at hylde deres helte. FC Fredericia måtte klare sig uden nøglespillere som Emilio Simonsen, Jakob Jessen, Frederik Carstensen og Gustav Marcussen, hvilket gjorde opgaven endnu mere udfordrende.

Allerede efter to minutter var FC Fredericia tæt på at chokstarte kampen. Efter en fejl i AaB’s forsvar opstod der en gylden mulighed, da Eskild Dall pludselig fandt sig selv fri igennem. Det så ud til, at Dall måske ikke var helt klar over, hvor fri han faktisk var, for han formåede ikke at forbedre vinklen for sit skud. Han tog chancen og skød mod mål, men AaB’s målmand, Josip Posavec, var på plads og reddede den store mulighed. Dette tidlige drama satte straks en intens tone for resten af kampen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Generelt spillede AaB ikke nogen prangende kamp, men de viste glimt af individuel kvalitet, som kunne afgøre kampen. Efter 12 minutter trådte en af disse øjeblikke frem. Den offensive højre back, Kasper Jørgensen, fik bolden i højre side af straffesparksfeltet. Med en imponerende flugter sendte han bolden i nettet og bragte AaB i front. Målet var intet mindre end spektakulært og kan meget vel kandidere til et af årets bedste mål i NordicBet Ligaen.

Målet gjorde ikke, at AaB åbnede mere op for godteposen; tværtimod trak de sig lidt tilbage. FC Fredericia havde bolden det meste af tiden, men formåede ikke at skabe nævneværdige chancer i første halvleg, bortset fra det tidlige forsøg fra Eskild Dall. Kampen forløb herefter som en tam affære, der mindede om en sommerkamp uden noget på spil. AaB’s defensive organisering holdt Fredericia stangen, og dermed kunne hjemmeholdet gå til pause med en 1-0 føring.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

I begyndelsen af anden halvleg viste AaB igen tænder. Jubril Adedeji demonstrerede sin individuelle kvalitet ved at drible sig igennem FC Fredericia-forsvaret og skabe en chance, men FC Fredericia formåede at blokere forsøget. Kort tid efter opstod endnu en stor mulighed for AaB, da Lars Kramer headede bolden videre til Jørgensen efter et hjørnespark. Jørgensen burde have scoret på hovedstødet, men bolden gik forbi mål. Herefter var det FC Fredericia, der dominerede resten af kampen.

FC Fredericia havde, ligesom i første halvleg, bolden en del, men uden at skabe de helt store chancer. Med 20 minutter igen tog Lundrim Hetemi sagen i egen hånd og sendte et kraftfuldt langskud afsted, som tvang Josip Posavec til at give hjørnespark til FC Fredericia. Ni minutter senere fulgte Jeppe Brinch op med endnu et langskud, der også satte AaB-keeperen på arbejde. Trods deres dominans og forsøg på langdistanceskud lykkedes det dog ikke FC Fredericia at finde vej til netmaskerne.

Med fem minutter igen var indskiftede Ronnie Schwartz tæt på at udligne for FC Fredericia. Han modtog bolden i feltet og fik sendt et skud afsted, men igen var Josip Posavec på plads og reddede forsøget. Trods et intensivt pres fra FC Fredericia i slutningen af kampen, formåede AaB-keeperen at holde stand, og dermed sikrede AaB en 1-0 sejr.

Med nederlaget er FC Fredericia fortsat på fjerdepladsen i NordicBet Ligaen, hvor de nu har fire point op til Kolding på tredjepladsen med to spillerunder tilbage. Næste gang fredericianerne skal i kamp er på fredag, hvor de møder Vendsyssel på udebane.

ONE kommer til Fredericia

0

Det japanske containerrederi Ocean Network Express (ONE) har inkluderet Fredericia Container Terminal i deres nye SBX service (Scandinavian Baltic Express).

Via de tyske havne i Wilhelmshaven og Hamburg forbindes Fredericia med ONE’s globale rutenetværk. Dette betyder, at Fredericia Havn fremover vil blive anløbet hver onsdag af containerskibet ”Svendborg”.

ONE, der blev etableret i 2017 som en sammenlægning af de tre japanske rederier NYK, K-Line og MOL’s containerdivisioner, råder i dag over verdens 6. største flåde med over 200 containerskibe. Det danske marked betjenes fra rederiets kontor i Aarhus.

– Vi ser frem til fremover at betjene vores kunder i Sydjylland og på Fyn via Fredericia Havn med egen dedikeret service. Vi har allerede en stærk markedsposition i Fredericias opland, og med dette nye tiltag ser vi gode muligheder for at udbygge vores markedsandele i Fredericia yderligere. Med en kort transittid til og fra vores anløbshavne i Tyskland kan vi nu tilbyde et konkurrencedygtigt og mere miljørigtigt produkt, udtaler Lars Iversen, Head of Sales/Office Manager hos ONE.

ONE’s containerskib ”Svendborg” anløber Fredericia Havn første gang den 29. maj 2024

Kø på Lillebæltsbroerne igen

0

Trafikanter skal forberede sig på betydelig ventetid, da der i øjeblikket er en kø på omkring 30 minutter. Køen starter ved Taulov, hvilket påvirker både pendlere og ferierejsende.

Malerarbejdet på Den Gamle Lillebæltsbro er midlertidigt stoppet. Dette skulle have lettet trafikken, men grundet den øgede trafikmængde i forbindelse med pinseferien, opleves der alligevel trængsel i området.

Pinseferien er en af de perioder på året, hvor mange danskere rejser, hvilket fører til øget pres på vejene. På trods af at vedligeholdelsesarbejdet på Den Gamle Lillebæltsbro er sat på pause for at undgå yderligere forsinkelser, har den øgede trafikmængde skabt en flaskehals.

Fredericia Kommune vil ikke forbyde alkohol til sidste skoledag

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia Kommune har en anden tilgang til unges alkoholindtag på sidste skoledag sammenlignet med Hedensted Kommune.

Fredericia Kommune har valgt en balanceret tilgang til fejringen af sidste skoledag for byens unge. For at sikre, at festlighederne foregår under ordnede forhold, har de taget en række initiativer, der både imødekommer unges ønske om at fejre dagen med alkohol og samtidig garanterer deres sikkerhed. Pernelle Jensen fra Venstre, formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, beskriver initiativet:

– Vi har sat telt op på pladsen på Ungdommens Hus, hvor der er pølser, brød og vand til de unge. Man må godt have alkohol med til eget forbrug, og så er der 20 personaler på, så der er pædagogisk personale, der sikrer, at det bliver en god fest i trygge rammer. Det plejer at gå godt, siger Pernelle Jensen.

Pernelle Jensen fremhæver vigtigheden af at anerkende og acceptere alkohol som en integreret del af ungdomskulturen. Hun understreger, at det er urealistisk at ignorere eller forbyde alkohol i unges sociale liv, og at det er mere hensigtsmæssigt at skabe rammer, hvor de unge kan lære at håndtere alkohol ansvarligt.

– Man skal acceptere, det er en del af en ungdomskultur og det at være ung. Ingen siger, man behøver at drikke alkohol, og vi vil hellere have, at det er en øvebane, hvor der er personale, end at de går ud et sted bagefter og gør, hvor der ikke er trygge rammer. Alle unge vil feste, og det er en festdag på sidste skoledag, og det har hørt sig til i al den tid, jeg kan huske. Så synes vi, det er bedre, at det gøres organiseret, og det er en del af det under kontrollerede forhold. Er der en, der bliver for fuld, så ringer vi efter forældrene, men det er aldrig sket, forklarer Pernelle Jensen.

Pernelle Jensen.

Pernelle Jensen understreger, at der ikke er nogen planer om at ændre denne tilgang i Fredericia. Kommunen står fast på deres beslutning om at tillade alkohol under kontrollerede forhold, da de mener, at det er den bedste måde at sikre de unges sikkerhed og trivsel på.

Nej, det er der ikke planer om at droppe det i Fredericia, fastslår Jensen.

Formanden for Unge- og Uddannelsesuvalget pointerer vigtigheden af at give de unge et trygt sted, hvor de kan få erfaringer med alkohol. Hun mener, at det er afgørende for deres udvikling, at de lærer at håndtere alkohol i sikre og kontrollerede omgivelser, hvilket reducerer risikoen for uhensigtsmæssig adfærd.

– Det handler om at give de unge et trygt sted at gøre det og få erfaringer med at drikke i trygge rammer. Går det galt, så tager de hånd om det, fremfor at gøre det i det skjulte. Det handler om en fornuftig tilgang til alkohol, som også er en del af det at hygge sig. Det handler om en naturlig tilgang til det, både som ung, men også resten af livet. Derfor er det godt at starte på den måde, slutter Pernelle Jensen.

Fredericia Kommunes tilgang adskiller sig markant fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkoholfri arrangementer, men Pernelle Jensen mener, at deres metode bedre støtter de unges udvikling og sikrer tryghed.

Live: FC Fredericia er til nordjysk oprykningsfest

0

AaB er rykket op i Superligaen. På en feststemt hjemmebane med over 9.000 solgte billetter tager de klokken 19:00 mod FC Fredericia. Sætte fredericianerne en kæp i hjulet på nordjyderne? Følg med og få svaret.

Her er programmet til Sommerrock i Fredericia

0

Fredericia forbereder sig på endnu en Sommerrock, hvor en dag fyldt med musik, hygge og festlig stemning venter. Begivenheden, som finder sted i midtbyen den 31. maj, er planlagt til at byde på en gratis folkefest for lokalbefolkningen samt besøgende fra oplandet og nærliggende byer.

EventC står for scenen på Rådhuspladsen, hvor en række kunstnere vil optræde. På programmet er Ida Laurberg, Kalaset, Midt Om Natten og South of Limbo, som vandt AHA talentkonkurrence 2023.

For de yngste vil Popsi & Krelle åbne scenen på Rådhuspladsen. Derefter kan børnene fortsætte til Danmarksgade, hvor 123fest vil tilbyde en forhindringsbane af hoppeborge.

– Dette kan ikke lade sig gøre uden byens lokale ildsjæle. Vi skylder også en stor tak til vores lokale aktører, som gør dette hele muligt, siger Mette Pyrdol Christensen, Detail & Oplevelseskonsulent for Fredericia Shopping/Business Fredericia

Den Engelske og Mauritz vil bidrage med underholdning på Ryes Plads, mens Urbania, Doktor Herman, Mairs, Tøjhuset, Efes og Stillestund går sammen om Gothersgade Syd. Foreningen bag Midtpunktet sørger for hygge og underholdning allerede fra først på eftermiddagen.

Sommerrock i Fredericia er mulig takket være støtte fra sponsorer som Monjasa, Fredericia Kommune, Fonden for Fynske Bank, Fredericia Transport & Logistik, ADP, CrossBridge, Danske Bank, EWII, Middelfart Sparekasse, Dinoland og Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter.

Programmet for Sommerrock kan se ved at klikke sig ind på Fredericia Shoppings hjemmeside.

Sundhedsplejen dropper den universelle 3½-års undersøgelse

Sundhedsplejen dropper den universelle 3½-års undersøgelse

0
SUNDHED. Siden 2020 har sundhedsplejen i Middelfart Kommune tilbudt alle familier en 3½-års undersøgelse med det sigte at vurdere barnets udvikling og trivsel. Nu...