Grundlovsdag i Fredericia: Et brudt ekkokammer 

0

Fredericia havde i år en noget anderledes fejring af Grundlovsdag på Bülows Kaserne, hvor Rød Stue havde inviteret til grundlovs arrangement med fokus på EU. Liberal Alliance deltog som det eneste blå parti, og det blev tydeligt, hvor ærgerligt det er, at flere af de blå partier ikke var repræsenteret.

Liberal Alliance gjorde sit for at bringe den blå stemme til bords.

Traditionen med de røde og blå partier, afholder separate grundlovsmøder, gør vi mangler den nødvendige brede demokratiske debat og de forskellige perspektiver, der gør dagen til en fest for demokratiet. Taler man kun til egen vælgere bliver det et ekko kammer for de nærmeste venner og ikke en demokratisk debat der rammer bredt og skaber den interesse, der kan involvere borgerne mere i politik, herunder EU hvor en stor del af dansk lovgivning nu kommer fra.

Bülovs Kaserne er en fremragende ramme for et større, mere inkluderende arrangement. Her er rigelig plads til, at næste års fejring kunne udformes som et lokalt folkemøde, hvor politiske partier, uanset farve, kunne mødes, debattere og fejre grundloven sammen. At skabe et forum, hvor politiske budskaber kan nå bredere ud, er afgørende for et levende demokrati.

Det er ufatteligt, at byens traditionelle medier ikke deltog i arrangementet. Med tanke på den mediestøtte de modtager som en del af public service, de  burde skamme sig. Deres fravær betyder, at en vigtig demokratisk begivenhed ikke dækkes tilstrækkeligt bredt, og det bidrager til den ekkokammer-effekt, hvor kun de allerede enige får deres stemme hørt. Det blev til interviews med de digitale medier absolut ingen fra de traditionelle.

For fremtiden kunne vi gøre dette kultursted til et samlingspunkt for politik, gøgl og musik på Grundlovsdag. Forestil jer en dag, hvor taler fra politikere blandes med optrædener fra lokale musikere og gøglere, hvor folk fra alle samfundslag kan mødes, diskutere og nyde en dag i demokratiets tegn.

Det er på tide, at vi ryster posen og gør noget nyt og inkluderende. Lad os håbe, at næste års Grundlovsdag i Fredericia kan blive startskuddet til et nyt lokalt folkemøde, hvor vi kan fejre vores demokrati på tværs af politiske skel. 

Det kræver vilje til samarbejde, men belønningen vil være en rigere og mere levende demokratisk kultur. Så næste år, lad os invitere alle farver og stemmer og gør Grundlovsdag til den fest for den brede befolkning, som den bør være!

Poul Rand. Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat

Forvent festivaltrafik ved Lillebælt i weekenden

0
Foto: AVISEN

Trafikanter på E20 og Den Nye Lillebæltsbro kan opleve ekstra rejsetid, når der i weekenden bliver afholdt Rock under Broen i Middelfart.

Fredag 7. juni og lørdag 8. juni mødes tusindvis af musik- og festglade mennesker under Den Nye Lillebæltsbro på Strandvejen i Middelfart, hvor der bliver afholdt Rock under Broen.

Todagesfestivalen har for vane at påvirke trafikken i lokalområdet, herunder også på E20 og Den Nye Lillebæltsbro. Det gælder især fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00. Der er desuden øget risiko for kø på alle motorvejsfrakørsler til Middelfart.

Vejdirektoratet opfordrer gæster til Rock under Broen og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og til at følge vores trafikråd på dagen.

Gode råd til trafikanter

For koncertgæster: 

  • Kør hjemmefra i god tid, og forvent ekstra rejsetid med risiko for kødannelser. 
  • Trafikken vil være påvirket fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00.  
  • Overvej om det er muligt at cykle, da det vil være den hurtigste transportform. 
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter: 

  • Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil være påvirket.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

En levende bydel med stor fremgang

0

Fredericia har fået et nyt, pulserende byområde, der ikke blot skaber boliger, men også liv og sammenhæng mellem den gamle by og de nye, moderne bygninger. Kanalbyen er blevet en attraktion i sig selv med sin unikke byfortælling og imponerende udvikling. Projektdirektør Peter Kirketofte deler her sin begejstring og indsigt i, hvordan Kanalbyen er blevet en dynamisk del af Fredericia, og hvordan området fortsat vokser og tiltrækker både nye beboere og investorer.

Solen skinner i Kanalbyen, den nye bydel viser sig fra sin fineste side, hvor vandet trækker både beboere, fredericianere og turister til. Der sker noget i bydelen, langt mere end de fleste fredericianere havde troet, der ville ske på så kort tid. Projektdirektør Peter Kirketofte byder velkommen, da vi går rundt i bydelen, og det er med stolthed i stemmen, at han fortæller om udviklingen af Fredericias nye bydel. Han beskriver, hvordan Kanalbyen har forvandlet sig fra et et nedlagt industriområde til en levende og sammenhængende del af Fredericia:

– Kanalbyen er en fantastisk bydel. Vi har fået lavet en bydel, der begynder at være og ligne en bydel, og ikke bare med en enkeltstående karre men en samling af bygninger, hvor der bor mennesker og er liv – også i byrummene mellem husene, fortæller Peter Kirketofte begejstret.

Den nye bydel i Fredericia har udviklet sig fra et projekt til en levende og pulserende del af byen. Da maskinerne først gik i gang, da de første kanaler blev gravet og da de første beboere flyttede ind ændrede meget sig i bydelen, der tidligere husede en fabrik og et skibsværft.

– Der er liv, og efterhånden få ledige lejligheder. Vi får mange positive tilbagemeldinger, men naturligvis også gode råd til, hvordan vi kan gøre noget anderledes. Folk er glade for at bo i Kanalbyen i Fredericia. Kanalbyen er et flot sted at bo og besøge. Vi skaber liv og kvalitet. Man kan se, hvorfor man skal bosætte sig, når man er i Fredericia, fortæller han.

En vigtig del af projektet har været at binde den gamle bydel tættere sammen med den nye, og den udvikling er godt på vej.-

– Man kan fornemme konteksten i fortællingen. Der mangler lidt omkring Gammel Havn, men vi er godt i gang. De ændringer vil ske indenfor de kommende år, forsikrer Kirketofte.

Selvom Kanalbyen, som resten af samfundet, har stået over for økonomiske udfordringer, er der nu positive tegn på horisonten, der afspejler en stabilisering af markedet og en ny bølge af investeringslyst.

– Investeringerne har generelt været gode, men det er klart, at stigende renter og usikkerhed i en kort periode satte en stopper for væksten. Men lige nu går det faktisk bedre. Vi har været igennem en periode med høje renter, høj inflation og høje materialepriser. Renterne falder. Inflationen er i ro. Det betyder også, at investorerne selv ringer igen. Der er forespørgsler og aktivitet på markedet igen. De gør klar til, at renterne falder lige lidt mere, forklarer han.

Når man ser tilbage på udviklingen af Kanalbyen, bliver det klart, hvor bemærkelsesværdigt fremskridtene har været. Derfor glæder Peter Kirketofte sig også over, hvor langt projektet er nået på kort tid. Han påpeger, hvordan de oprindelige bekymringer om markedet er blevet afløst af en positiv bevægelse, hvor selv ejerlejligheder, som tidligere var usikre, nu bliver handlet. Udviklingen demonstrerer, at efterspørgslen er stærk, og at priserne kan holde, hvilket skaber en solid grund for fremtidig vækst og stabilitet i Kanalbyen.

– Når jeg tænker tilbage på, hvor stærkt det faktisk er gået, hvor langt vi er nået, så bliver jeg stolt. Hvis man husker, da kanalerne først blev gravet, gik det stærkt, men alligevel ikke stærkere end de lejligheder, der sættes på markedet, bliver absorberet. Lige nu bliver der også handlet ejerlejligheder, som der tidligere var usikkerhed omkring. Det er en positiv bevægelse for 2024, siger han og tilføjer, at det viser kommende investorer, at priserne kan holde.  

– Vi skal hele tiden have de rigtige boliger på hylderne, der bliver efterspurgt. Vi skal tilfredsstille den efterspørgsel, der er. Der skal være få ledige boliger, så det sker i etaper, men omvendt skal vi heller ikke mangle boliger, understreger Kirketofte.

Investorerne er ifølge Kirketofte interesserede i, at flere aktører bygger samtidig i området.

– De investorer, vi taler med, efterspørger også, at andre kommer til området og bygger samtidig som dem; et supplement. Det giver værdi, siger han.

Peter Kirketofte fremhæver, at Kanalbyen adskiller sig fra andre havneprojekter i Danmark.

– Sammenligner vi Fredericia med andre boligprojekter ved havneområder i landet, så er vores perspektiv anderledes. Uden, at jeg skal gøre mig til smagsdommer, så vil vi også gerne have, at der er liv mellem bygningerne og noget spændende at komme efter. Det er ikke kun om aftenen, eller morgenen når folk skal på arbejde, fortæller han.

En gåtur gennem Kanalbyen byder på vand i centrum, en tur igennem Søndervold Naturpark, og kan lede videre  til en flot sti langs Østerstrand, hvor man kan opleve omgivelserne.

– Man kan se en række smukke karréer i omgivelser, der giver en følelse af et blåt miljø, grønt miljø og et spændende miljø, afslutter Peter Kirketofte.

Med Kanalbyen viser Fredericia, hvordan en ny bydel kan blive en integreret og attraktiv del af en eksisterende by, hvor både livskvalitet og investeringsmuligheder går hånd i hånd.

Særlig rekrutteringsindsats af praktiserende læger fortsætter

0

Lægedækningen i Region Syddanmark er konstant i fokus for at sikre, at alle syddanskere har adgang til en praktiserende læge. For at understøtte dette arbejde etablerede regionen i 2012 et projekt med særligt fokus på de områder i regionen, hvor lægedækningen er udfordret. Den målrettede indsats har gennem årene medvirket til en god og stabil udvikling af lægedækningen og forlænges nu i yderligere tre år.

Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

– Flere lægepraksisser står i de kommende år over for et generationsskifte, og her er der brug for projektets gode erfaringer, fortæller formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):

– Vi ved, at der i flere klinikker er ældre læger, som er på vej på pension. Men heldigvis bliver flere læger med speciale i almen medicin også uddannet de næste par år. Derfor kan vi med en proaktiv indsats forhåbentlig være med matche de unge nyuddannede læger med ældre afgående læger i yderområderne.

Klæder læger på til et godt liv som praktiserende læge i Region Syddanmark

Rekrutteringsprojektet har siden sin begyndelse søsat en række initiativer for at synliggøre regionens muligheder og gøre det lettere at slå sig ned som praktiserende læge i Region Syddanmarks yderområder.

Initiativerne favner bredt fra sommerferiepraktik for medicinstuderende i lægepraksisser og kurser, hvor kommende praktiserende læger klædes på til at købe en praksis, til konferencer for ældre læger, som gerne vil blive bedre til at tiltrække unge købere til deres praksis. Projektet har også et tæt samarbejde med kommunernes bosætningskonsulenter for at hjælpe lægerne godt på vej til at bosætte sig i nye områder.

Den tætte kontakt og rådgivning til både yngre og ældre læger har givet pote, fortæller Pernelle Jensen:

– Rekrutteringsteamet er efterhånden blevet et velkendt fænomen blandt yngre læger, som gerne vil finde en praksis, og blandt ældre læger, der gerne vil sælge deres praksis eller finde en ny kollega. Der er generelt også stor tilslutning til teamets arrangementer og kurser. Derfor er det helt naturligt at forlænge projektet og fortsat prioritere indsatsen for at skaffe læger til yderområderne.

Der afsættes 4,5 mio. kr. pr. år til rekrutteringsindsatsen.

Forlængelsen af rekrutteringsprojektet skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 24. juni 2024.

Programmet for Klimafolkemødet 2024 er klar

0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

Et program, der byder på viden om nyeste forskning på klimaområdet, inspiration til klimahandling, internationalt udsyn, samt den store klimaordfører-debat, hvor vi bliver klogere på, hvor de politiske partier står i klimadebatten. For blot at nævne nogle få.

180 arrangører har budt ind med samtaler, debatter, workshops, koncerter og udstillinger til programmet, der indeholder 400 enkeltstående programpunkter. Vi forventer 40.000 deltagere over de tre dage, Klimafolkemødet varer. 

I Middelfart Kommune ser borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, frem til at byde velkommen til tre dage med debat og klimahandling. 

– Jeg er imponeret over den velvilje og det store engagement, der er for debattere klima og inspirere til klimahandling sammen. Klimafolkemødet, der begyndte med et beskedentantal deltagere i byrådssalen i Middelfart, har på ganske få år udviklet sig til at være stedet, hvor både danske og internationale aktører mødes til den vigtige samtale om klimaet, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune. 

Klimaforandringerne rammer os alle og derfor er klimadebatten på Klimafolkemødet bydende nødvendig, understreger Bo Libergren, der er formand for regionsrådet i Region Syddanmark. 

– Klimafolkemødet er blevet en drivkraft, som både regionalt og nationalt sætter den grønne dagsorden. Programmet er spækket med debatter og arrangementer, som samler, udfordrer og opfordrer borgere, virksomheder og beslutningstagere til at finde klimaløsninger sammen, og det er der brug for. Klimaforandringerne gør med god grund danskerne bekymrede, og den rekordstore interesse for at deltage i dette års Klimafolkemøde er et klart signal om, at danskerne går op i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, siger Bo Libergren.

Klimafolkemødet 2023. Foto: Claus Fisker

Men det stopper ikke her. I år tager Klimafolkemødet det skridtet videre og udvider med initiativet ’Klima kender ingen grænser’, der har det klare formål at styrke samarbejdet og vidensdelingen mellem Danmark og udlandet på klimaområdet med fokus på, hvad vi kan lære af hinanden. I år med fokus på Tyskland.

– Vi glæder os til at byde 100 tyske deltagere velkommen i Middelfart i år. Deltagere, der, gennem workshops og events i Flensborg og Kiel, bliver klædt på til at deltage aktivt i Klimafolkemødet i Middelfart. Jeg er spændt på, hvad vi kan lære af vores naboer syd for grænsen, og hvordan vi kan inspirere hinanden, siger Christa Boisen, chef for Klimafolkemødet.

’Klima kender ingen grænser’ bliver til i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. og er finansieret af midler fra Interreg Deutschland-Danmark. Projektet løber over to år.

Klimafolkemødet lægger i år telte til fællesspisning, hvor private, politikere, foreninger og organisationer kan booke bord og et måltid mad. Fællesspisning på Klimafolkemødet er sat i søen ud fra ideen om, at samtalen og debatterne ikke slutter, når telte og scener lukker ned. 

Klimafolkemødet 2024 finder sted fra 29. – 31. august i Middelfart. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Gå på opdagelse programmet her: Program (klimafolkemoedet.dk)

Klimafolkemødet 2024 er: 

• 400 debatter, workshops, samtaler og kulturevents

• 180 arrangører

• 100 boder

• 18 scener

• 1.500 studerende på ungdomsuddannelser, der deltager i undervisningsforløbet RYK Klimaet 

• Streetfoodmarked 

• Festival for el-køretøjer

Grundlovsdag blev markeret med debat på Kulturkasernen

0

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance var gået sammen om Grundlovsdag på græsarealet på Kulturkasernen i Fredericia. Det store fokus var en EU-debat mellem en kandidat fra hvert parti.

I en del år har de traditionelle røde partier været samlet i musemsgården, men i år har man forsøgt noget nyt ved at invitere ind på Kulturkasernen. Samtlige partier havde fået en invitation, og den valgte Liberal Alliance at tage imod og stillede op med EP-kandidaten Nicolai Steffenauer, som var oppe mod Maria Radoor (A), Allan Søgaard-Andersen (F) og Selma Bolø (Ø).

Foruden EP-kandidaterne var flere byrådsmedlemmer til stede. Blandt andet Christian Bro, David Gulløv, John Nyborg, Søren Larsen og Ole Steen Hansen, mens flere fra Liberal Alliances kandidathold til kommunalvalget også var til stede.

Det gjaldt blandt andet Christian Jørgensen, der fortalte, hvad Grundlovsdag er for ham.

Det samme gjorde borgmester Christian Bro.

Traditionerne blev holdt i hævd hos Venstre

0

Venstre i Fredericia holdt traditionen tro deres grundlovsdag på Jette og Kurt Kingods gård, hvor dagens taler blev efterfulgt af pattegris.

Igennem en del år har Venstre holdt deres grundlovsdag hos Jette og Kurt Kingod, og det var tilfældet igen i år, hvor omkring 40 mennesker var troppet op onsdag middag.

Kurt Kingod bød velkommen, og så begyndte talerrækken startende med borgmesterkandidat Peder Tind, MF’er Lars Christian Lilleholt, regionsrådsmedlem Pernelle Jensen og slutteligt folketingskandidat Tobias Jørgensen.

Se her et interview med Peder Tind, som fortæller, hvad grundlovsdag er for ham:

Danskernes livskvalitet er steget – men mange steder halter naboskabet

0
Daglig- og bylivsserie fra området omkring Royal Arena i Ørestaden.

Livskvaliteten hos danskerne er steget en smule siden sidste år. Det viser dette års udgave af undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’, hvor over 7.000 danskere er blevet spurgt ind til deres liv i relation til deres bolig.

Det er gået ned ad bakke med danskernes livskvalitet de seneste år. Men i den netop offentliggjorte udgave af ‘Danskerne i det byggede miljø’ ser man en lille stigning i danskernes oplevede livskvalitet.

I undersøgelsen er 7.108 danskere over 25 år blevet bedt om at vurdere deres livskvalitet på en skala fra 1 til 10. Her har den samlede vurdering flyttet sig fra 7,17 sidste år til 7,3 i år.

Danskerne har i undersøgelsen svaret på en lang række spørgsmål om deres bolig, naboskab, lokalområde og bekymringer. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune. Blandt andet, når det gælder to af de faktorer, som har stor betydning for vores livskvalitet: brug af naturen og relationen til vores naboer.

– Det er positivt, at danskernes livskvalitet er steget en smule siden sidste år, men vi skal passe på med at konkludere for meget ud fra den lille stigning. Vi kan se, at de gode vaner fra coronatiden med at bruge naturen har bidt sig fast, og det er positivt for danskernes livskvalitet. En anden ting, der har stor betydning for vores livskvalitet på langt sigt, er vores naboskab. Her kan vi se, at syv ud af ti er tilfredse med deres naborelation, men at tallet er faldende. Vi har også spurgt til, hvor meget de ser deres naboer, og her er det over halvdelen, som slet ikke eller i meget lille grad omgås deres naboer – det gælder særligt i storbyerne, siger Henrik Mahncke, analysechef i Realdania.

De senere år har stigende energipriser og -afgifter toppet listen over, hvad der bekymrer danskerne mest i forhold til deres bolig. Bekymringen for energipriser er dog aftagende, men i stedet vokser en anden bekymring hos gruppen af boligejerne – nemlig bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

Stigende interesse for bæredygtige byggematerialer

Spørger man til danskernes interesse for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig, er den forholdsvis konstant hen over de seneste år, dog med en lille stigning i 2024. Her svarer mere end 63 procent, at de enten i høj grad eller nogen grad er interesseret i, hvordan de kan leve mere bæredygtigt, hvilket er det højeste niveau set over de seneste fire år.

Samtidig er der flere, der tilvælger bæredygtige byggematerialer i forbindelse med til- og ombygninger. Mere end 75 procent svarer, at de i større eller mindre grad er gået efter mere bæredygtige materialer, hvilket er en stigning på næsten 9 procentpoint i forhold til 2023.

– Det er godt at se, at danskernes interesse i at bo bæredygtigt igen i år er ret stor, men det er endnu bedre at se, at flere faktisk handler på det. Vores boliger er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, så hvis vi hver især vælger byggematerialer, der har et lavt klimaaftryk og en lang levetid, er vi med til at nedbringe CO2-udledningen, siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.

‘Danskerne i det byggede miljø’ er udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2024.

FAKTA – 5 pointer fra ‘Danskerne i det byggede miljø 2024’

  1. Danskernes livskvalitet er steget en smule fra 7,17 i 2023 til 7,3 i 2024. Set over de seneste syv år, er der dog fortsat en negativ tendens.
  2. Knap 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer, men tilfredsheden er let sivende over tid. Samtidig er bekymringen for et dårligt naboskab stigende.
  3. Stigende energipriser og -afgifter er fortsat det, der bekymrer danskerne mest, men bekymringen er faldende. Til gengæld stiger gruppen af boligejernes bekymring for stigende skatter og afgifter og bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Blandt lejerne er der en øget bekymring for stigende husleje.
  4. 68,8% af de danske boligejere svarer, at de er meget interesseret eller interesseret i energiforbedringer i boligen.
  5. For 70,6% af boligejerne er boligens arkitektur vigtig, når der foretages vedligeholdelse af boligen. Det højeste niveau til dato.

Få meget mere viden fra Danskerne i det byggede miljø i Databanken, hvor du kan udforske danskernes vaner, tanker og holdninger til boligen, naboskab og det byggede miljø.

FAKTA – Om ‘Danskerne i det byggede miljø’

‘Danskerne i det byggede miljø’ bliver hvert år udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Kantar Gallup står for indsamlingen i data.

Formålet med undersøgelsen er at belyse boligens betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover afdækker undersøgelsen også, hvor tilfredse vi i Danmark er med vores naboskab, hvor glade vi er for vores lokalområde, hvordan vi indtænker bæredygtighed i hjemmet samt hvilke glæder og bekymringer boligen giver os.

I 2024 er det syvende gang, at undersøgelsen udkommer.

Uddannelsesparathedsvurderingen skrottes

0

Børne- og Skoleudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune er blevet orienteret om en ny, sammenhængende plan for vejledning af elever i 8., 9. og 10. klasse. Planen, der træder i kraft den 1. august 2024, erstatter den nuværende uddannelsesparathedsvurdering (UPV), som siden 2014 har været en del af adgangskravene til ungdomsuddannelserne.

Nyt fokus på vejledning

Den nye vejledningsplan er en direkte følge af en politisk aftale indgået i april 2023, hvor alle Folketingets partier besluttede at afskaffe UPV. Beslutningen blev truffet ud fra argumentet om, at UPV var blevet en tung og ineffektiv proces, som ikke i tilstrækkelig grad hjalp eleverne med deres uddannelsesvalg.

Den nye model, som Fredericia Kommune har udviklet, bygger på to centrale principper: at bidrage til elevens selvindsigt og realistiske forventninger til uddannelsesmuligheder samt at inddrage elevens perspektiver og udviklingspotentiale. Processen begynder allerede i overgangen fra basisskolerne til udskolingsskolerne og inkluderer årlige klassekonferencer og statusmøder.

Nye rammer for vejledning

Den nye sammenhængende plan for vejledning i Fredericia Kommune vil identificere elever med behov for en særlig indsats gennem en systematisk tilgang, som inddrager elevens trivsel, deltagelse, faglige resultater og personlige styrker. Aftaler mellem skolen, eleven, forældrene og den kommunale ungeindsats (KUI) vil blive skriftliggjort for at sikre en klar og målrettet indsats.

På landsplan vurderes det, at afskaffelsen af UPV vil frigøre op til 24 mio. kr., hvoraf staten beholder 11,4 mio. kr. til IT-ændringer og implementering. Dette efterlader kommunerne med resterende midler, som kan geninvesteres i skole- og vejledningsaktiviteter. For Fredericia Kommune betyder det en årlig reduktion på 120.000 kr. til skole- og vejledningsaktiviteter, som skal fordeles blandt grundskolerne, frie og private skoler samt UU Fredericia.

Forventninger og vurdering

Forvaltningen i Fredericia Kommune vurderer, at den nye vejledningsplan vil sikre en effektiv identifikation af elever med behov for særlig vejledning og forbedre deres overgang til ungdomsuddannelserne. Afskaffelsen af UPV vil frigøre ressourcer og tid for lærere og vejledere, som kan bruges mere direkte til gavn for eleverne. Dette er i tråd med den politiske aftale, der forventer, at de frigjorte ressourcer anvendes til at styrke vejledningen.

Indstilling til Udvalgene

Forvaltningen har indstillet til Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget, at de tager orienteringen om den nye vejledningsplan til efterretning. Dette markerer et vigtigt skridt i retningen af at skabe en mere effektiv og elevcentreret vejledning i Fredericia Kommune.

Budgetkrise i Børne- og Skoleudvalget kræver hurtige løsninger

0

Børne- og Skoleudvalget står over for en økonomisk udfordring med en budgetoverskridelse på hele 36,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2024. Budgetopfølgningen afslører, at overskridelsen er steget med 13,5 mio. kr. siden den første opfølgning tidligere på året. Torsdag mødes udvalget.

Forværret økonomisk situation

Udvalgets økonomi er blevet forværret på flere fronter. Særligt skoleområdet oplever pres med en forventet overskridelse på 8 mio. kr. Udgifterne til drift og transport af skoleelever er de primære årsager til denne stigning. Forvaltningen har lagt en plan, der inkluderer stram økonomistyring og reducering af stillinger for at håndtere dette.

Endnu værre ser det ud for Familie- og Børneområdet, hvor merforbruget skønnes at nå op på 29 mio. kr. Dette skyldes et stigende antal anbringelser samt øgede omkostninger i forskellige afdelinger. Her bliver der ligeledes arbejdet på at gennemgå sager med henblik på at revisitere til egne tilbud, som en del af strategien for at mindske merudgifterne.

Ingen afvigelser på andre områder

På trods af de store udfordringer på serviceudgifterne, forventes der ingen afvigelser på overførselsudgifterne og den centrale refusionsordning. Desuden viser budgetopfølgningen en balance på Børne- og Skoleudvalgets anlægsprojekter, hvilket er en positiv nyhed i en ellers stram økonomisk situation.

Omplaceringer på tværs af udvalg

For at skabe bedre overblik og gennemsigtighed søges der om budgetomplaceringer på tværs af udvalg. Disse omplaceringer er budgetneutrale og vil derfor ikke påvirke kommunens samlede kassebeholdning.

Kommunal Tandpleje og Dagtilbud

Der forventes en mindreforbrug på Kommunal Tandpleje, da en ansættelse af en tandlæge sker senere end planlagt. På dagtilbudsområdet forventes balance, men der holdes nøje øje med mulige merudgifter til private institutioner og justeringer af dagtilbudstakster.

Handlinger for at vende udviklingen

For at håndtere de økonomiske udfordringer på skoleområdet vil der blive udvist tilbageholdenhed i udgifterne, og antallet af stillinger reduceres yderligere. Familie- og Børneområdet vil fokusere på revisitering af borgere placeret i eksterne tilbud til egne tilbud.

Der venter en stor opgave for den socialdemokratiske formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

Politisk beslutning nødvendig

Politikerne i Børne- og Skoleudvalget skal nu tage stilling til, hvordan merforbruget kan dækkes. En mulighed er at søge midler fra Investeringspuljen, hvis de foreslåede tiltag og handleplanen ikke er nok til at dække underskuddet.

Børne- og Skoleudvalget har derfor en stor opgave foran sig, hvor der skal træffes afgørende beslutninger for at få økonomien tilbage på rette spor, samtidig med at kommunens service og tilbud opretholdes på et højt niveau.