DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

21 maj, 2024

Royal Run 2024 i Fredericia blev en folkefest, men en debat om valgplakater langs ruten skabte røre i vandene. Fredericia AVISEN har talt med gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Tommy Rachlitz Nielsen, om oplevelsen og de politiske overvejelser bag.

Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing Nielsen fra den konservative byrådsgruppe i Fredericia deltog i Royal Rub i Fredericia.

– Overordnet set havde vi en fantastisk dag i Fredericia i går. Da jeg løb den store rute, var det feststemningen i hele byen, der overstrålede valgplakaterne, indleder Tommy Rachlitz Nielsen. Han deltog i løbet iført sin FHK-trøje som en gestus til kampen dagen efter, som han desværre ikke kan overvære, da han skal arbejde i Luxemburg.

Debatten om valgplakaternes placering opstod, da kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget begyndte at hænge plakater op lørdag, blot få dage før Royal Run. Nielsen kontaktede i torsdags borgmesteren i Fredericia, Christian Bro, for at høre, om kongehuset havde en holdning til valgplakaterne i forbindelse med det populære løb.

– Borgmesteren undersøgte det via forvaltningen og kom tilbage med, at valgplakater var helt fint på ruten, forklarer Nielsen.

– Borgmesteren nævnte også, hvad vi vidste; at loven tillader ophængning af plakater om lørdagen, men vi kunne naturligvis have aftalt noget andet internt mellem partierne, fortsætter Nielsen.

Valgplakterne betød ikke det store på ruten

– Men det mener jeg skulle være sket via byens store parti på nuværende tidspunkt; Socialdemokratiet. Det lyder måske nemt for mig, der ikke stiller op til EP-valget, men vi kunne have lavet en aftale, selvom vi gjorde som vi plejer, den konservative gruppeformand.

Trods debatten oplevede Nielsen, at valgplakaterne ikke spillede en stor rolle under selve løbet.

– Ærligt talt, så jeg forholdsvist få plakater på ruten. Desværre var Østre Voldgade voldsomt pyntet op med valgplakater. Vi overvejede netop dette område, men afholdt os fra at hænge plakater op der. Det skulle være en fest og ikke politik. Vi behøver ikke blande skidt og kanel. Men heldigvis blev det en folkefest, og folks fokus var et andet sted.

Selvom mange borgere på sociale medier udtrykte, at valgplakaterne kunne have ventet til efter løbet, mener Nielsen, at det vigtigste var, at Royal Run blev en succes.

– Jeg forstår godt debatten, som mange rejste på de sociale medier. Det havde været et fint signal at sende, men så skulle vi have mødtes og aftalt det. Jeg var også selv for sent ude. Men i sidste ende skæmmede plakaterne ikke synderligt, og det handlede om alt mulig andet, siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at Royal Run blev en triumf og en festdag for Fredericia, til trods for diskussionerne om valgplakaterne.

Læs også

Valgplakater skaber debat op til Royal Run

Gulløv håber på pigefodboldsamarbejde trods gnidninger

Af

-

21 maj, 2024

Den seneste udvikling i pigefodbolden i Fredericia har skabt debat, efter at Fredericia KFUM og EGIF Fodbold etablerede et nyt samarbejde under navnet Fredericia Q. Dette har ført til en opsplitning af pigefodbolden i byen og forskellige synspunkter blandt de involverede parter. Næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv (A), har nu udtalt sig om situationen.

David Gulløv værdsætter initiativrige individer, der skaber muligheder for alle aldersgrupper og køn. Hans optimisme og samarbejdsvilje afspejler hans erfaringer fra tidligere samarbejder i fodboldmiljøet.

– Jeg kan godt lide driftige mennesker, der skaber muligheder for ung som gamle, mænd som kvinder, så på den måde er jeg optimistisk og jeg vil helst samarbejde på tværs alle steder så vidt muligt, og derfor indgik jeg selv samarbejdet med drengefodbolden da jeg var formand i Fredericia KFUM. Kan det ikke lade sig gøre, så skal man arbejde videre på det, siger Gulløv.

David Gulløv udtrykker både skuffelse og håb over den nuværende situation i pigefodbolden i Fredericia. Han reflekterer over tidligere samarbejder og ser potentiale for fremtidig udvikling og samarbejde.

– Det ærgrer os helt vildt, men der har været gnidninger fra start siden Fredericia KF etablerede sig som selvstændig klub, og da KF etablerede sig som samarbejde, var der ingen gnidninger. Det er en anden situation nu end dengang. Det er ærgerligt for pigerne og fodbolden, men jeg har også en idé om det er muligt at samarbejde. Der sker en udvikling hele tiden, og det er det, der sker på drengesiden, hvor det også var svært at samarbejde. Der fik man et samarbejde op at stå, så på sigt er jeg optimist. Jeg glæder mig meget over, der er tilbud til pigerne, og det vokser, siger David Gulløv.

Til gengæld glæder han sig over, at så mange parter vil fremme pigefodbolden i Fredericia. På sigt håber han, at man kan arbejde sammen på kryds og tværs.

– Jeg tror, at alle vil pigefodbolden det bedste. Pigefodbolden er inde i en rigtig god udvikling generelt set, og det er også den tilbagemelding vi får fra Fredericia KF, og når der nu er omkring 110 piger klar til at starte i Fredericia Q, så vidner det også om det, og det er en god udvikling, forklarer Gulløv.

Fredericia KF har fået kunstgræsbanen ved Fredericia Idrætscenter som deres hjemsted, og da den blev etableret hed det sig, at den primært var allokeret til pigefodbolden. Men hvad så, hvis Fredericia KF-projektet smuldrer?

– Vi kan ikke flytte banen, og så må man se, hvordan banen kan indgå i de relationer der er, og så må vi se, hvordan vi kan bruge banen bedst muligt, og sådan skal det være med kommunale faciliteter og se, hvor de giver mest gavn. Det er det, vi står med kunstgræsbanen lige nu. Uanset udviklingen giver det mulighed for, at FC Ungdom kan bruge banen også. Vi mangler stadig, når vi ser på fodbolden, kunstgræsbaner i Fredericia, slutter David Gulløv.

David Gulløv udtrykker både optimisme og ærgrelse over den nuværende situation i pigefodbolden i Fredericia. Han anerkender de udfordringer, der ligger i at få klubberne til at samarbejde, men ser også potentialet for vækst og udvikling i pigefodbolden. Det er nu op til klubberne at finde en vej frem, der bedst tjener pigernes interesser og fremmer sporten i byen.

Ny pigefodboldsatsning afviste dialog med Fredericia KF

DJØF dræber – Absolut nej

Af

Poul Rand

-

21 maj, 2024

Liberal Alliance i Danmark og i Fredericia er ikke imod DJØF’r og andre akademiske grupper i kommunalforvaltning, det vil Jeg slå fast med 7” søm. Det handler som kommunalbestyrelse om at se deres værdifulde kompetencer brugt på den mest hensigtsmæssige måde.

Men en udfordring større end at få en teenager til at rydde op på sit værelse er at få tilpasset det akademiske Danmark til noget den almindelige borger kan forstå og sikre deres viden bruges relevant.

Vi kan ikke undvære DJØF, den brede akademiker gruppe med de mange opgaver. DJØF’ernes analytiske og strategiske evner til at udvikle og implementere langsigtede planer og forbedringer efter kommunalbestyrelsens anvisninger er hjerteblod for Liberal Alliance i Fredericia.

Ved at strømligne organisationerne, optimere og decimere kan Fredericia få en smidigere forvaltning. Dog ikke med den nuværende kommunalbestyrelse der mangler fremsynet.

DJØF’ernes opgaver omfatter, men ikke begrænset til:

Uddannelsesplanlægning:
1. Udvikling af strategier for skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
1. Implementering af efteruddannelsesprogrammer for lærere og pædagogisk personale.
Sundhedsfremme og forebyggelse:
1. Planlægning og gennemførelse af folkesundhedsprogrammer.
1. Samarbejde med sundhedsmyndigheder om vaccinationer og sundhedsoplysning.
Social service og integration:
1. Udvikling af integrationsinitiativer for nye borgere og flygtninge.
1. Tilrettelæggelse af støtte og service for socialt udsatte grupper.
Økonomisk planlægning og administration:
1. Budgetlægning for kommunale institutioner og projekter.
1. Overvågning og styring af kommunale midler.
Miljø og bæredygtighed:
1. Udvikling af bæredygtighedsstrategier, herunder affaldshåndtering og genbrug.
1. Fremme af grønne initiativer som energieffektivisering og reduktion af CO2-udslip.
Kulturel og fritidsmæssig udvikling:
1. Planlægning og gennemførelse af kultur- og fritidsaktiviteter.
1. Bevarelse og udvikling af kulturelle institutioner som museer og teatre.
Byplanlægning og infrastruktur:
1. Udvikling af byplaner og infrastrukturprojekter, såsom vejbygning og renovering af offentlige områder.
1. Tilrettelæggelse af transportmuligheder og trafiksikkerhedsprogrammer.
Arbejdsmarkedsinitiativer:
1. Udvikling af arbejdsmarkedsprogrammer for at øge beskæftigelsen.
1. Samarbejde med lokale virksomheder om jobskabelse og erhvervsudvikling.

Disse opgaver kræver en solid portion akademisk forståelse samt evnen til at omsætte teori til praksis, da forskningsanalyse, politikudvikling og indsigt i den kommunale økonomi skal sættes i forhold til hinanden mv. Akademiske ressourcer anvendes ofte i kommunerne til forskning, dataanalyse samt udvikling af politikker og programmer. De spiller også en rolle i uddannelse og træning af kommunalt personale og hjælper med at klæde beslutningstagere på med information om bedste praksis og evidensbaserede metoder. Derudover kan akademiske ressourcer indgå i partnerskaber med kommunen for at tackle komplekse udfordringer gennem fælles indsats og vidensdeling.

Bureaukrati i en kommune, som i mange andre offentlige og private organisationer, opstår ofte som en naturlig konsekvens af behovet for at organisere, regulere og håndtere komplekse opgaver og tjenester.

Her er en uddybning af hvordan bureaukratiet typisk kan udvikle sig i en kommune:

Vækst i opgaver og ansvar: Når en kommune vokser, stiger antallet af opgaver og ansvar. For at administrere disse effektivt, etableres der ofte flere afdelinger og underafdelinger, hver med sine specifikke funktioner. Dette kan medføre øget bureaukrati, da strukturer bliver mere komplekse.
Regulering og overholdelse af love: Kommuner er underlagt en bred vifte af lovgivninger og regler, som de skal overholde. For at sikre compliance oprettes der procedurer og retningslinjer, der skal følges. Dette kan føre til et lag af bureaukrati, hvor dokumentation og kontrolprocesser bliver centrale.
Standardisering og ensartethed: For at sikre retfærdighed og lighed i behandlingen af borgere indfører kommuner ofte standardiserede processer. Mens dette kan fremme effektivitet og fairness, kan det også føre til stivhed og mindre fleksibilitet, som er kendetegnende for bureaukratiske systemer.
Risikoaversitet og kontrol: Kommuner ønsker at minimere risici og fejl, hvilket fører til udvikling af omfattende kontrolmekanismer og godkendelsesprocesser. Dette lag af forsigtighedsforanstaltninger kan yderligere komplicere bureaukratiet.
Feedback og evaluering: For at forbedre tjenester og respons over for borgerne indføres der ofte omfattende feedback- og evalueringsprocesser. Disse kan blive bureaukratiske, hvis de ikke håndteres effektivt, med mange niveauer af rapportering og godkendelse.
Samarbejde og koordination: Koordinering mellem forskellige afdelinger og sektorer inden for kommunen kan kræve komplekse kommunikations- og beslutningskanaler, som yderligere kan cementere bureaukratiske strukturer.

Selvom bureaukrati ofte opfattes negativt, tjener det også en vigtig funktion ved at sikre konsistens, retfærdighed i forvaltningen af kommunale opgaver. Udfordringen ligger i at balancere nødvendigheden af bureaukratiske strukturer med behovet for effektivitet og borgernær service

Bureaukrati i en kommune kan generere flere problemer, herunder langsommere beslutningsprocesser, ineffektiv ressourceallokering, øget kompleksitet i procedurer, manglende fleksibilitet og innovation samt øgede omkostninger. Det kan også føre til frustration hos borgere og virksomheder på grund af unødvendige bureaukratiske barrierer, hvilket kan hæmme udviklingen og væksten i lokalsamfundet. Her kan øget åbenhed medvirke til af dæmpe evt. borgerfrustration.

Borgernes forventninger til kommunen kan variere meget, men de drejer sig ofte om effektiv, retfærdig og transparent forvaltning af ressourcer og tjenester, herunder uddannelse, sundhed, infrastruktur og social støtte. Når det kommer til uddannelse og opdragelse af børn, er der en interessant dynamik mellem forældrenes ansvar og kommunens rolle, som er værd at udforske.

Borgernes Forventninger til Kommunen

Tilgængelige og Kvalitative Tjenester: Borgere forventer, at kommunen tilbyder adgang til højkvalitets offentlige tjenester som skoler, sundhedspleje og sociale ydelser. Dette inkluderer også godt vedligeholdte offentlige rum og infrastruktur.
Effektivitet og Responsivitet: Hurtig og effektiv respons på henvendelser og problemer er en høj prioritet. Borgere ønsker, at kommunen er lydhør over for deres behov og hurtigt kan løse de problemer, de står overfor.
Gennemsigtighed og Kommunikation: Der er en klar forventning om, at kommunen handler transparent og kommunikerer åbent om beslutninger og politikker, der påvirker lokalsamfundet.
Fair og Ligelig Behandling: Borgere forventer at blive behandlet retfærdigt og uden diskrimination, og at ressourcerne fordeles jævnt.

Børn og forældre ansvar:

At få et barn i Danmark indebærer ofte en omfattende proces, der inkluderer prænatal pleje, fødsel på et hospital eller fødested, og derefter støtte og sundhedstjenester for både barnet og forældrene efter fødslen. Forældre har ret til barselsorlov og barselsdagpenge for at kunne tilbringe tid med deres nyfødte. Desuden er der et omfattende sundhedssystem, der tilbyder vaccinationer, sundhedsundersøgelser og andre ydelser til børn.

Fraskrivelse af Forældreansvaret:

I nogle tilfælde kan forventningerne til kommunen strække sig til områder, der traditionelt er set som forældrenes ansvar. Dette kan inkludere aspekter af børneopdragelse og uddannelse. Nogle forældre kan forvente, at skoler og andre kommunale institutioner spiller en større rolle i deres børns liv, hvilket kan føre til en form for fraskrivelse af forældreansvaret:

Uddannelse og Socialisering: Forældre kan forvente, at skoler ikke kun tager sig af den akademiske uddannelse, men også af social og emotionel læring, disciplin og endda grundlæggende livsfærdigheder.
Helbred og Velfærd: Kommunale sundhedstjenester kan ses som primære kilder til sundhedspleje og rådgivning, hvilket kan mindske forældrenes involvering i beslutninger om deres børns sundhed.
Konfliktløsning og Adfærdsstyring: Nogle forældre kan forvente, at skoler håndterer næsten alle aspekter af børns adfærd og konflikter, som opstår i skoletiden.

Denne tendens kan være problematisk, da den kan lægge et urimeligt pres på kommunale institutioner og ansatte, og potentielt undergrave forældrenes rolle og ansvar. Et godt samfund kræver et samarbejde mellem kommunen og forældrene, hvor hver part forstår og respekterer grænserne for deres ansvarsområder.

Forældreansvaret omfatter en række opgaver og ansvar, herunder at sørge for barnets fysiske, følelsesmæssige og mentale velbefindende, opdragelse, uddannelse, sundhed og sikkerhed. Det indebærer også at træffe beslutninger på vegne af barnet, beskytte deres rettigheder og støtte deres udvikling og vækst. Forældreansvaret omfatter også at være rollemodeller, at give kærlighed, omsorg og støtte samt at skabe et trygt og kærligt hjemmemiljø. Dette er ikke en kommunal opgave.

Service niveauet:

Servicekvaliteten i en kommune henviser til standarden, kvaliteten og tilgængeligheden af de ydelser, som kommunen tilbyder sine indbyggere. Dette dækker en bred palette af tjenester, herunder sundhedspleje, uddannelse, sociale ydelser, infrastruktur, kulturelle aktiviteter, miljøbeskyttelse og meget andet. Et højt serviceniveau indikerer, at kommunen effektivt møder borgernes behov og forventninger. Omvendt kan et lavt serviceniveau tyde på problemer med fordeling af ressourcer, kvaliteten eller tilgængeligheden af de tilbudte tjenester. Serviceniveauet i kommunale tjenester kan variere betydeligt fra den ene kommune til den anden og påvirkes også af politiske beslutninger, økonomiske betingelser og lokale forhold.

Hvad der påvirker serviceniveauet mest er den kommunale udligning og de lokale politikkers forvaltning af samme, og om de tør sprænge rammerne trods straffen der kommer.

Den kommunale udligning er en ordning, der har til formål at udligne økonomiske forskelle mellem kommunerne. Dette sker ved at overføre midler fra de kommuner, der har større skatteindtægter eller større økonomisk formåen, til de kommuner, der har færre ressourcer til at finansiere deres serviceydelser. Formålet er at sikre, at alle borgere har adgang til nogenlunde samme niveau af offentlige tjenester, uanset hvor de bor i landet.

Udligningen sker på baggrund af en række faktorer, herunder kommunens skattegrundlag, indkomstniveau, befolkningens sammensætning, sociale og økonomiske forhold og udgifter til særlige opgaver. Der er flere forskellige udligningsordninger i Danmark, herunder den generelle udligning, særlig udligning og tilskud til kommuner med særlige opgaver. Formålet er at skabe økonomisk balance mellem kommunerne og sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne på tværs af landet.

Incitamentsstrukturen:

Der kan spares på de kommunale budgetter ved at fremme incitamentsstrukturen, der i den kommunale kontekst refererer til de mekanismer, der motiverer kommunerne til at handle på en bestemt måde, typisk med henblik på at opnå bestemte mål eller resultater. Disse incitamenter kan være økonomiske, politiske eller sociale i naturen. Nogle eksempler på incitamenter i den kommunale kontekst inkluderer:

Økonomiske incitamenter: Kommuner kan blive motiveret til at opnå effektivitet og omkostningsbesparelser for at forbedre deres økonomiske situation eller for at opnå belønninger, såsom bonusser eller øgede tilskud fra staten.
Politiske incitamenter: Kommunale beslutningstagere kan blive motiveret af valgcyklusser, offentlig opinion eller interne politiske mål til at træffe bestemte beslutninger eller foranstaltninger.
Sociale incitamenter: Kommuner kan blive motiveret af ønsket om at forbedre borgernes livskvalitet, styrke det lokale samfund eller opbygge et positivt omdømme blandt borgerne.

Incitamentsstrukturer kan være komplekse og variere afhængigt af politiske, økonomiske og sociale faktorer samt lokale forhold og behov. De spiller en væsentlig rolle i at forme kommunernes adfærd og beslutninger. Men dette vil være en del af Liberal Alliance politik i Fredericia at oplyse borgerne om de kan selv, ikke klientgøre dem efter den socialdemokratiske model med ret og pligt.

Redegørelser :

Mange opgaver der for den almindelige borger ser ligegyldig ud og kan kaldes unødvendige tidsrøvere. MEN, Kommuner i Danmark skal udarbejde forskellige typer af redegørelser for at sikre transparens og ansvarlighed over for borgerne samt opfylde lovgivningsmæssige krav. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste redegørelser, som en kommune typisk skal udarbejde:

Årsregnskab og Budget:
1. Kommuner skal udarbejde årlige regnskaber og budgetter, som detaljeret viser indtægter, udgifter, og planlagte økonomiske aktiviteter.
Ligestillingsredegørelse:
1. Som nævnt tidligere skal kommuner udarbejde en årlig ligestillingsredegørelse, der beskriver indsatsen for at fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen og i kommunens tjenester.
Miljømæssige og bæredygtighedsredegørelser:
1. Afhængigt af kommunens størrelse og politikker kan der kræves redegørelser om miljøbeskyttelse og bæredygtighedsinitiativer, som beskriver kommunens indsatser for at beskytte miljøet og fremme bæredygtig udvikling.
Beretning om Borgerinddragelse:
1. Kommuner kan være forpligtede til at rapportere om, hvordan de inddrager borgere i beslutningsprocesser, herunder detaljer om offentlige høringer, borgermøder og andre former for engagement.
Kvalitetsrapporter (Særligt i Sundheds- og Uddannelsessektoren):
1. Kommuner skal ofte udarbejde kvalitetsrapporter for områder som sundhedstjenester og skolevæsen, hvor de evaluerer og rapporterer om tjenesternes kvalitet.
Social- og Beskæftigelsesrapporter:
1. Rapporter der detaljerer kommunens indsatser og resultater inden for social service og beskæftigelsesområdet.
Tilsynsrapporter:
1. Kommunerne skal regelmæssigt udarbejde rapporter om resultatet af tilsyn med institutioner som plejehjem, børnehaver og andre faciliteter, der kræver regelmæssig overvågning.

8. Klimaredegørelse:

En klimaredegørelse evaluerer kommunens indsats for at reducere sin klimapåvirkning og tilpasse sig klimaforandringerne. Den kan omfatte mål og resultater vedrørende CO2-udledninger, energiforbrug, affaldshåndtering, og initiativer til bæredygtig udvikling.

Disse redegørelser hjælper med at sikre, at kommunen opererer transparent og ansvarligt, samtidig med at de giver borgerne mulighed for at forstå og vurdere kommunens arbejde og prioriteringer.

Anbringelsesområde:

Et af de absolut tungeste områder er: Anbringelsesområdet der i Danmark beskæftiger sig med at arrangere alternativ bolig for børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos deres biologiske familier. Disse årsager kan være alt fra sociale og familiemæssige problemer til personlige udfordringer, der gør det usikkert eller uegnet for barnet at blive i hjemmet.

Former for Anbringelse

Anbringelsen kan tage flere former, afhængigt af barnets behov og situation. De mest almindelige indbefatter:

Plejefamilier: Her bor barnet hos en anden familie, der er godkendt til at yde omsorg og støtte.
Døgninstitutioner: Disse tilbyder døgndækkende omsorg i mere strukturerede miljøer, ofte for børn med særlige behov.
Opholdssteder: Ligner døgninstitutioner men kan være mindre formelle og ofte fokuseret på en bestemt gruppe af unge.

Tjenester Indenfor Anbringelsesområdet

Anbringelsesområdet inkluderer en bred vifte af støttetjenester, der skal hjælpe børnene med at trives trods deres vanskelige omstændigheder:

Socialrådgivning: For at navigere i komplekse personlige og juridiske spørgsmål.
Pædagogisk støtte: Til at understøtte barnets uddannelse og personlige udvikling.
Psykologisk bistand: Til behandling af emotionelle og adfærdsmæssige problemer.
Skolegang og uddannelsesmæssig støtte: For at sikre, at barnets uddannelsesmæssige behov bliver opfyldt.
Sundhedspleje: For at adressere medicinske og sundhedsmæssige bekymringer.

Mål og Betydning

Målet med anbringelsesområdet er at sikre, at alle børn og unge, uanset deres baggrund eller omstændigheder, har adgang til de ressourcer og den støtte, de behøver for at udvikle sig sundt og sikkert. Det er afgørende for disse indsatser, at de drives med barnets bedste for øje, hvilket indebærer klarhed over retningslinjer, opretholdelse af høje kvalitetsstandarder og effektivt tilsyn.

Tilsyn og Kvalitetskontrol

Effektivitet og sikkerhed i anbringelsesområdet sikres gennem stringent tilsyn og kontinuerlig evaluering af de involverede institutioner og plejefamilier. Dette hjælper med at garantere, at anbringelserne lever op til de fastsatte standarder og er i overensstemmelse med børnenes bedste interesser.

I sidste ende er formålet med anbringelsesområdet at tilbyde en stabil og tryg opvækst for børn, der ikke kan være hos deres familier, og at give dem muligheder for at udvikle sig til sunde, lykkelige voksne. Det er som at opbygge en bro, det kræver stærke materialer, omhyggelig planlægning og dedikeret vedligeholdelse for at sikre, at den kan bære dem sikkert over til en lysere fremtid.

Dette er nogle af de opgaver den kommunale arbejde med. Alt kan blive bedre og smartere men ikke fra den ene dag til den anden.

Liberal Alliance Fredericia i det kommende byråd, vil gøre alt for at optimere den kommunale organisation, læs optimere. De kommunale opgaver er endeløse og udefra lidt svært at få overblikket over. I samarbejde med kommunalforvaltningen og lokal fagfolke vil vi analysere, lytte og lære før vi fastlåser os på en endelig organisatorisk struktur. Vi er ikke DJØF dræbere, vi ønsker optimal brug af alle ressourcer.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og kandidat til kommunalvalget 2025 i Fredericia.

FC Fredericia-spiller indstiller karrieren

Af

-

21 maj, 2024

Nicolaj Ritter er med sine 32 år én af de ældste spillere i FC Fredericia, og han har været i klubben siden 2018. Men snart er det slut.

Når FC Fredericia d. 2 juni løber på banen i mod Hobro IK på Monjasa Park, så er det samtidig Nicolaj Ritters sidste kamp for FC Fredericia og som professionel fodboldspiller.

– Jonas Dal hentede mig til klubben i 2018, og da jeg kom, genfandt jeg straks glæden ved fodbold. Specielt sammenholdet og fællesskabet havde jeg ledt efter. Klubben har siden jeg kom i 2018 gennemgået en vild udvikling. Da jeg kom, var halvdelen af truppen på deltidsaftaler og nu her seks år senere er alle fuldtid, og der er samtidig blevet opgraderet på både faciliteter, Monjasa Park og dagligdagen i klubben, siger Ritter og fortsætter:

– Vi har alle håbet og troet på at vi ville ramme en ”lucky season”, som f.eks. Hvidovre, da vi har været igennem en fantastisk udvikling som klub. Det lykkedes dog aldrig i de år jeg har været her, men vi har trods alt været i top seks i fem ud af seks sæsoner, og det år vi ikke kom i top seks sluttede vi med at være ubesejret i 11 kampe og slutte som nummer 7. Min største oplevelse med FC Fredericia har uden tvivl været denne sæsons pokalsemifinale, selvom den stadig gør ondt. Der var fantastisk opbakning fra byen, min familie var på tribunen, og så var vi blandt de bedste hold i Danmark i denne sæsons pokalturnering.

Ritter har allerede fremtiden på plads, da han har valgt at hellige sig til et civilt arbejde.

– Nu venter der min familie og jeg en god lang ferie, og så skal jeg starte i Spar Nord i Randers, som kun ligger 3 km fra hvor jeg bor. Jeg har altid syntes at økonomi er et spændende emne. Jeg flyttede tidligt hjemmefra og købte lejlighed som 21-årig, så jeg har altid haft styr på økonomi, og det har været naturligt for mig at søge derhen hvor min interesse er. Men der er heller ingen tvivl om, at når jeg har været der et stykke tid, så går det nok op for mig, hvor privilegeret jeg har været som fodboldspiller, siger Nicolaj Ritter.

I de seks år Nicolaj har spillet for FC Fredericia, er det blevet til 154 kampe og syv mål.

– Vi har været utrolig glade for at Nicolaj har været hos i seks år. Han har været et roligt omdrejningspunkt via hans erfaring og alder, specielt i de seneste par sæsoner. Han har spillet kontinuerligt alle år og vi havde gerne fortsat med Nicolaj, men vi accepterer hans ønske om at gå ud i det civile. Seks sæsoner i FC Fredericia og 150 kampe for klubben taler for sig selv, og det gør at vi kommer til at savne Ritter. Vi skylder ham en stor tak for sin indsats, både på og uden for banen, siger direktør Stig Pedersen.

Nicolaj Ritter har igennem karrieren repræsenteret klubber som Silkeborg, Sønderjyske og Vejle, foruden FC Fredericia.

Trafikken lammet i Lillebæltsområdet

Af

-

21 maj, 2024

Igen i dag er der kilometerlang kø mod Fyn fra Fredericia. Der er samtidig pres på Den Gamle Lillebæltsbro, hvilket også skaber kø på de mindre veje, og for kort tid siden er der sket en ulykke i motorvejskryds Skærup ved afkørsel 62, Kolding Ø.

På E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <62> Kolding Ø er der sket en ulykke. En bil ligger på taget og en anden holder med nødblink i rabatten. Derfor er venstre spor spærret, og ambulance og politi er på stedet.

Derudover fortsætter asfaltarbejdet på Den Nye Lillebæltsbro med at skabe stor kø i retningen mod Fyn.

Tidligere byrådspolitiker fordømmer kommunens besparelser på ældreområdet

Af

-

21 maj, 2024

Tøjvaskordningen skaber frustration blandt både ældre og pårørende. Den tidligere byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen, har på vegne af sin mor, der er berørt af ændringerne, rejst spørgsmål om kommunens håndtering af ældreplejen, kan man spare for meget på de ældre, spørger hun.

Brevet, der er sendt den 14. maj 2024, som de ældre medborgere modtog, lyder:

“Ændring af hjælp til tøjvask. Vedrørende ændring af hjælp til tøjvask. Byrådet har i budget 2024 besluttet, at der skal ske en reduktion i forhold til den bevilgede indsats tøjvask. Det betyder for dig, at du vil modtage hjælp til tøjvask hver 3. uge i stedet for hver 14. dag. Der vil blive mulighed for at søge tre ekstra gange tøjvask på et år. Ændringen træder i kraft pr. 1. juni 2024.”

Inger Nielsen, tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti, retter nu en skarp kritik mod Fredericia Kommunes håndtering af ændringerne i ældreplejen, der indebærer en reduktion i hyppigheden af tøjvask for ældre borgere. Hun mener, at kommunen har fejlet i beslutning og kommunikation og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de ældres behov og evner.

– Jeg kontaktede kommunen, fordi jeg synes, at det var kort varsel. Jeg fik at vide, at det havde stået på kommunens hjemmeside, men der er mange ældre, der ikke kan finde det. Jeg testede det selv og kunne ikke finde det på hjemmesiden, hverken når jeg søgte på ‘ældre’ eller ‘tøjvask’. Hvordan skal de ældre så kunne finde det? Det kan godt være, at det har stået på hjemmesiden, men hvad gør I med de ældre, der ikke kan komme ind på siden, fordi de ikke kan finde ud af det? Det kan også være, at det har været en del af budgetforliget, men den efterfølgende kommunikation har ikke været god, siger Inger Nielsen.

Hun er samtidig dybt bekymret over de nye ændringer i Fredericia Kommunes ældrepleje, især med hensyn til tøjvask og de udfordringer det skaber. Hun mener, at ændringerne har uheldige konsekvenser for både de ældre borgere og de ansatte.

– Hvad skal det hjælpe? Det stresser både de ældre og medarbejderne. Min mor er i øvrigt god til at klare sig selv, men der er ting, hun skal have hjælp til, hvor både jeg og min bror hjælper. Hun mister så 10 minutter nu i sin hjælp. Det er kun sengelinned og håndklæder, hun ikke kan løfte, og nu bliver det så hver tredje uge, at hun kan få hjælp til det, fortæller Inger Nielsen og stiller spørgsmålstegn ved de økonomiske besparelser, kommunen forventer at hente.

– Jeg tænker, at man ikke sparer en krone. Det kan ikke ses i kommunens budgetter, at man henter 10 minutter. Jeg tænker også på den almindelige ansatte, der skal have 10 minutter her og der, ja 10 minutter! En borger mere skal presses ind, det sparer man lønninger på, men det er skruen uden ende. Kommunen ved ikke, hvad de skal svare, når man spørger dem om denne problemstilling.

Det tidligere byrådmedlem mener heller ikke, at salamimetoden virker denne gang. Det er en ommer, og hun håber virkelig, at politikerne prioriterer de ældste medborgere i det kommende budget.

– Jeg kan godt hjælpe min mor mere, men princippet i, at de har fået et brev i sidste uge, og at det trådte i kraft i sidste uge, synes jeg ikke er smart. Det bliver noget mærkeligt noget for medarbejderne. Jeg ved godt, at vi er nødt til som samfund at prioritere – jeg hjælper også meget gerne min mor med hjemmehjælperarbejde, men vi bliver nødt til som samfund at kunne gøre det bedre. Jeg mener, at den velkendte salamimetode måske virker på et skrivebord, men ikke i virkeligheden, hverken for borgere eller medarbejdere, mener hun.

Retter kritik af Ældre Sagen og Seniorrådet i Fredericia

Ældre Sagen og Seniorrådet er blevet hørt i forhold til de kommunale besparelser, men Inger Nielsen savner, at de for alvor bider til bolle. Hun ser det ikke som en støtte for de ældre, men derimod som organer, der blot gør om kommunens ledelse siger.

– Min mor lider af knogleskørhed og må ikke løfte tunge ting. Men alt andet ordner hun faktisk selv, undtaget når det kommer til vasketøjet, og imens ser Ældresagen og Seniorrådet bare til og siger, at sådan må det være, siger Inger Nielsen og tilføjer:

– Nej, som jeg ser det, gør de ikke noget for ældre. Bestyrelsesmedlemmerne er måske alle så sunde og raske, men det er ikke alle, der er det. De gør ikke nok for de ældre; de følger bare den siddende ledelse i kommunen. Jeg vil klart opfordre dem til at kæmpe meget mere. De ældre vil virkelig sætte pris på det, og det er nødvendigt, at de kæmper.

Samtidig kunne Inger Nielsen godt tænke sig, at politikerne selv prøvede, hvordan det er, hvis man ikke får vasket sengetøjet.

– Hvad med de ældre, der kan være lidt utætte og derfor skal have vasket lidt oftere? Skal de ligge i det beskidte sengetøj? Vil politikerne i øvrigt selv ligge i sådan noget sengetøj? Det vil jeg gerne spørge dem om. En uforskammet og nedværdigende besparelse. Vi kender kommunens budgetter, og de plejer ikke at holde alligevel, så den besparelse holder nok heller ikke. Det sejler i Fredericia Kommune. Se også på børne- og skoleområdet: så er der penge, så er de væk, så er der penge igen. Det sejler, fortæller Nielsen.

Hvad er løsningen, hvis man spørger dig?

– Løsningen er at sætte penge nok af til det, der skal løses. Det må aldrig gå ud over ældre og børn. Regeringen og de borgmestre, der ofte er fra Venstre eller Socialdemokratiet, snakker bare. De glemmer de ældre, hvis du spørger mig. Og som jeg spørger generelt: Hvor er Ældresagen i Fredericia? Hvor er Seniorrådet? Hvordan kan de bare se til? Det kan godt være, at de har sagt lidt, men det er jo ikke nok. Det er basisting, som ikke dur. Det skal de stå fast på, så man går en anden vej.

Kommunen prioriterer ikke de ældste medborgere. Det er Inger Nielsens konklusion, og hun frygter for fremtiden, hvis dumme politiske beslutninger fortsat ser dagens lys.

– Min mor kan sagtens ordne meget selv, trods hendes fremskredne alder og hendes helbred. Hun har min bror og mig i byen, men hvad med de ældre, der ikke har pårørende i byen? Så trækker man igen noget ned over hovedet på de ældre. Det er uholdbart og uetisk. Jeg er så skuffet. Jeg ved godt, at politiske beslutninger kan være svære, men nogle er så dumme, at de ikke må se dagens lys. Kommunerne prioriterer ikke de ældre. Det er min konklusion, slutter Inger Nielsen.

Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse

Af

-

21 maj, 2024

Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.

I september 2023 var der 42.800 unge 15-24-årige uden job og uddannelse.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.

Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse på samme niveau som i 2022. Antallet har været faldende gennem en årrække, men er siden 2021 steget en smule.

– De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De cirka 43.000 unge uden job og uddannelse svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige. Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på mellem 6,3 og 6,4 procent.

Der er dermed fortsat langt til den politiske uddannelsesmålsætning, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017. Målsætningen er, at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.

– I de seneste år har politikerne erkendt, at vi har et stort problem. De har blandt andet søsat den forberedende grunduddannelse. Vi mener, at det er rigtigt set. Den her gruppe af unge har behov for mere håndholdte og målrettede indsatser. Spørgsmålet er alligevel, om der bliver gjort nok. Tallene tyder ikke på det, siger Emilie Damm Klarskov.

Unge defineres som at være uden job og uddannelse, hvis de hverken er i arbejde, i gang med en uddannelse eller har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Man indgår i statistikken, hvis man er uden job og uddannelse i september et givent år. Definitionen følger Børne- og Undervisningsministeriets metode.

Mange er uden job og uddannelse i flere år

Analysen viser også, at unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte gør det i længere tid.

Seks ud af ti unge, der var uden job og uddannelse i 2019, var også en del af gruppen året efter. Lidt over halvdelen var også uden job og uddannelse to år efter, og tre og fire år efter var lidt under halvdelen stadig uden job og uddannelse. Tendensen er stabil hen over de seneste år.

– Det er tydeligt, at det er et vedvarende problem for de her unge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med den rette støtte og gode tilbud. Ellers risikerer vi at efterlade en alt for stor gruppe af udsatte unge på perronen, siger Emilie Damm Klarskov.

– Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst, siger Emilie Damm Klarskov.

Gymnasierektor langer ud efter karakterkrav

Af

-

21 maj, 2024

2023.03.15@10.01.05_1 — Jørgen Lassen, Fredericia Gymnasium. Foto: AVISEN

Eksamensperioden er traditionelt en tid med højt pres og nervøsitet blandt eleverne i Fredericia Kommune. Fredericia Gymnasium arbejder aktivt for at støtte deres elever gennem denne krævende tid. Her er nogle perspektiver og strategier fra skolens rektor, Jørgen Lassen.

I mange år har eksamenstiden været forbundet med en vis grad af nervøsitet og stress blandt eleverne. Dette er en udfordring, som Fredericia Gymnasium har været opmærksom på og aktivt forsøgt at afhjælpe. Skolens rektor, Jørgen Lassen, understreger vigtigheden af at støtte eleverne gennem denne tid og dele sin indsigt i historikken og de aktuelle initiativer, der er på plads for at hjælpe dem med at håndtere eksamensangst. Han forklarer:

– Der har altid været elever, der har været nervøse ved eksamenstid. Vi kører et forløb op til eksamen, hvor studievejlederen laver et kursus for eksamensangst. Det her er specifikt for dem med angst. Igennem alle år har der været spænding ved eksamenstid, står der i en tale fra 1964, jeg faktisk sidder og læser nu. Det er ikke noget nyt, at eksamen frembringer stress, siger Jørgen Lassen

Lassen mener, at mange elever generelt trives godt i deres daglige skolegang, men han erkender også, at eksamenstiden kan være særligt udfordrende og stressende for dem, der allerede oplever pres i deres liv. Denne periode intensiverer ofte de eksisterende bekymringer, hvilket kan gøre det ekstra svært for disse elever at fokusere og præstere optimalt.

– Eleverne har altid været nervøse, og jeg køber ikke den med, at de unge ikke trives. De fleste trives jo. Jeg kender ikke undersøgelsen, men dem der er udfordret, bliver ekstra udfordret i eksamenstiden, hvor de tænker på, hvad de skal op i, og hvordan det kommer til at gå. Vi gør meget for at imødekomme det. I stedet for at have fokus på, hvordan man klarer sig indtil nu, har vi fokus på, hvor man skal hen. Det bliver der måske ikke skrevet nok om. Vi gør meget, og jeg synes ikke skolen nu er præget af angst men hygge og sidste undervisning i det enkelte fag osv., forklarer Lassen.

Rektoren fremhæver også, hvordan den overordnede diskurs om gymnasieuddannelsen i samfundet kan have en betydelig indvirkning på elevernes stressniveau. Når der tales ned om uddannelsen eller rettes skarpt fokus mod erhvervsuddannelserne, kan det skabe usikkerhed og bekymring blandt eleverne om deres valg af uddannelsesretning og fremtidige muligheder.

– Jeg tror, der er et element af, hvad det er for en diskurs, der bliver sat og hvordan man taler om STX fremadrettet. Det handler meget om fokus på erhvervsuddannelserne og STX bliver talt ned. Det handler om adgangskrav og sådanne ting, og det kan være med til at give lidt angst, ligesom når man taler om klimaangst. Jeg kunne godt frygte, at der er nogen der lider under det her med, om det er godt nok at gå på STX. Man skal huske den værdi gymnasiet har til arbejdsmarkedet og vores velfærdssystem og til det enkelte menneske og familien, siger Jørgen Lassen.

Jørgen Lassen understreger også vigtigheden af at håndtere karakterkrav og evaluering på en måde, der støtter elevernes læring og trivsel. Han mener, at det er afgørende at finde en balance mellem at opretholde høje akademiske standarder og at skabe et trygt og støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig uden unødig stress.

– Den danske befolkning ser det som en ret, at deres barn skal have en rød studenterhue på hovedet. Det er for mange familier nøglen til at få et liv med mange valg på mange hylder. Hvis der kommer et forøget krav til over fem i karaktergennemsnit, som det er nu, kommer der større karakterfokus end nu. Der har vi været gode til at have fokus på øverum fremfor prøverum. Vi giver ikke karakter i starten og har fokus på informativ evaluering for at arbejde trygt med læring fremfor at der skal præsteres. Hvis vores krav sidste år var seks i karakter, så i stedet for eksempelvis otte pladser havde vi haft seks. Var kravet syv, var det fem i stedet, slutter Jørgen Lassen.

Fredericia Gymnasium arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor eleverne kan trives, selv i pressede tider. Med kurser for eksamensangst og et fokus på langsigtet læring og trivsel, forsøger skolen at reducere stress og skabe en mere positiv oplevelse for eleverne i deres afgørende gymnasieår.

Royal Run-ansvarlig stolt dagen derpå

Af

-

21 maj, 2024