En 48-årig mand fra Fredericia blev tirsdag bortvist fra Café Vivaldi i Gothersgade i Fredericia.
Sydøstjyllands Politi fik en anmeldelse om en højrøstet mand ved Vivaldi, og da de kom til stedet klokken 17:46, fik de den tydeligt påvirkede mand bortvist.
Manden slap i den forbindelse for en bøde.
En virksomhed i Erritsø har haft ubudne gæster.
Det er sket i tidsrummet fra søndag klokken 14:00 til mandag klokken 07:30, hvor ukendte gerningsmænd har brudt en port op til pladsen ved virksomheden. Herefter har de brudt en dør op til et lager og stjålet elværktøj af mærket Makita, samt elkabler og træpiller.
Det endelige slag mellem FHK og Ribe-Esbjerg i DM-semifinalen i håndbold finder sted onsdag aften.
De to første semifinaler har ikke været kønne, da det har været de to holds forsvar, der har haft overhånden. FHK’s ellers velpolerede angrebsmaskine har haft det svært med at bryde igennem Ribe-Esbjergs solide forsvar. Specielt de to højrehåndede bagspillere, Reinier Taboada og Sebastian Henneberg, er blevet lukket helt ned i de to første opgør. I den seneste kamp var det den 21-årige Jonas Kruse, der måtte tage ansvaret på sine skuldre, da det gjaldt. Med en imponerende indsats viste han sit potentiale og trådte frem, når holdet havde mest brug for det.
Ribe-Esbjerg har haft held med at slå FHK’s angrebsspil i stykker og har gået meget aggressivt til værks, hvilket FHK’erne hidtil ikke har kunnet modstå. Den intense defensive indsats fra Ribe-Esbjerg har været en afgørende faktor i kampenes udfald. På den anden side har FHK’s defensiv også lukket ned for Ribe-Esbjergs offensiv. I den seneste kamp var både Sebastian Frandsen og Thorsten Fries i mål for FHK, og deres stærke præstationer var med til at uafgjort 23-23 i søndagens kamp i Blue Water Dokken.
Det er svært for de to hold at komme med noget nyt med så kort tid mellem kampene, derfor er det op til angrebene for de to hold at forbedre deres eksisterende spilstrategier. Kigger man på sæsonen som helhed, er der sandsynlighed for, at FHK kan løfte deres angrebsspil. Dog har FHK haft det svært mod Ribe-Esbjerg i alle sæsonens opgør. Af de nu fire kampe har FHK kun vundet én gang, og det var i grundspillets kamp på udebane mod vestjyderne. Denne sejr kom dog også i hus med en vis portion held, da eg stolpeskud kunne have resulteret i endnu en uafgjort. Historikken viser dermed, at FHK har haft vanskeligheder med at bryde Ribe-Esbjergs defensiv og sikre sejre, hvilket lægger ekstra pres på dem i denne afgørende kamp.
Noget af det, der kan gøre en forskel for FHK, er hjemmebanen. Der er totalt udsolgt med 2.400 tilskuere på lægterne i thansen Arena. Det tryk, som tilskuerne kan lægge og huje FHK frem med, kan vise sig at blive essentielt, da FHK notorisk er kendt for at præstere godt på den meget stemningsfyldte hjemmebane. Den elektriske atmosfære og den massive opbakning fra fansene kan give FHK den ekstra energi og motivation, der er nødvendig for at bryde igennem Ribe-Esbjergs forsvar og sikre sig en plads i finalen.
En anden faktor, som man ikke kommer udenom, er straffekast. Både FHK og Ribe-Esbjerg har haft det svært ved den disciplin i de første to opgør. I det seneste opgør var det særligt Ribe-Esbjerg, der var i bekneb med straffekastene, og det endte med at koste dem sejren, da de inden for det sidste halvandet minut brændte to afgørende straffekast. Hvis et af holdene har rettet op på skarpheden i denne disciplin, er der procenter at hente på det parameter, hvilket kan vise sig at blive afgørende i den tætte kamp. Effektive straffekast kan meget vel blive nøglen til succes i denne afgørende semifinalekamp.
Et kort, som FHK ikke for alvor har spillet ud i semifinalerne indtil videre, men som kan få betydning, er James Junior Scott. Hans spillestil passer ganske vist bedre til hold, der står fladt og ikke dækker aggressivt, men får han pladsen, så har han et skud af en anden verden og besidder en x factor, der kan afgøre kampe på egen hånd. Spørgsmålet er, om FHK-træner Gudmundur Gudmundsson har modet til at bringe Scott mere i spil i denne altafgørende kamp. Hvis Scott får muligheden og rammer sit topniveau, kan han være den forskel, der vipper kampen til FHK’s fordel.
Én ting er sikkert: Onsdag aften vil enten FHK eller Ribe-Esbjerg lade sig hylde som vindere og være klar til DM-finalen, hvor den første kamp spilles allerede på søndag. Står det lige efter de første 60 minutter, foreskriver ligareglementet, at der først venter 2×5 minutters ekstra spilletid. Er stillingen stadig lige, følger yderligere 2×5 minutter, inden det hele eventuelt skal afgøres i en straffekastkonkurrence, hvis stillingen fortsat er uafgjort.
Der er kampstart i thansen Arena onsdag klokken 20:30.
Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer.
– De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang, siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter.
I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 danske statsborgere i 2019.
Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme.
Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden.
Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet – modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste.
Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.
Lørdag d. 25. maj gæster Vibykoret Middelfart og giver koncert i smukke rammer i Café CLAY med Lillebælt som bagtæppe.
Koret tæller 35 medlemmer og hører med sine knap 120 år på bagen til blandt de ældste kor i Århus. Publikum kan forvente et at opleve sange fra korets forårsprogram, der består af natursange, sagnsange, forårssange og nogle enkelte satser fra Schuberts “Deutsche Messe”. Der vil også indgå et par fællessange i programmet.
Vibykoret er et velklingende amatørkor, der blev stiftet i 1907 i Viby, men hører nu til i Aarhus, hvor koret øver i huset Trøjborg.
Repertoiret består af alsidig klassisk musik, og koret giver 4-6 koncerter om året.
Koret ledes af Rasmus W.M. Beyer, der tiltrådte som dirigent i august 2023. Rasmus W.M. Beyer er en ung komponist og dirigent, der er i gang med sin uddannelse på AM-linjen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Billetter á 50 kr kan købes på claymuseum.dk. Der er kaffe/te og kage med i prisen.
Udenrigspolitik er et anliggende for Danmark.
Det kan være naturligt at alliere sig med ligesindede lande i udenrigspolitiske sager – men det bør ikke begrænses til EU.
Dansk Folkeparti mener generelt, at Danmark bør erkende, at vi i lyset af vores størrelse, skal indtage en mere tilbagetrukken udenrigspolitisk position end tidligere.
På de fleste områder i EU kræves der i dag enstemmighed eller kvalificeret flertal for at træffe beslutninger.
På det forsvars-, udenrigs-, og sikkerhedspolitiske område (FUSP) er der i EU i dag dog krav om enstemmighed. Kommissionen har et ønske om at ændre dette til flertalsafgørelser. I forbindelse med afstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 kaldte daværende udenrigsminister Jeppe Kofod scenariet om flertalsafgørelser på forsvarsområdet urealistiske og lovede en ny folkeafstemning i tilfælde af, at enstemmigheden blev afskaffet. Løftet blev dog ikke skrevet ind i loven men alene anført i bemærkningerne.
Nu er der imidlertid grøde i regeringen. Den 23. maj 2023 udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at ”det giver god mening at diskutere om man på en pragmatisk måde kunne begynde at bruge flertalsafgørelser” på forsvarsområdet. Den 16. november 2023 tilkendegav statsminister Mette Frederiksen lignende tanker.
I praksis vil flertalsafgørelser på FUSP betyde, at beslutninger om en fælles hær eksempelvis vil kunne træffes med almindeligt flertal. Det samme gælder også spørgsmålet om at pålægge landene at udsende tropper. Det vil også betyde, at Danmark ikke vil kunne føre sin egen udenrigspolitik. Den vil blive fastlagt i Bruxelles.
Dansk Folkeparti vil kræve, at regeringen holder det løfte, de gav til danskerne i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 om en folkeafstemning.
Dansk Folkeparti vil gennem Europa-parlamentet modarbejde ambitionerne om flere flertalsafgørelser.
Hvis du ligesom Dansk Folkeparti og jeg er modstandere af at overføre så vigtige beslutninger i hænderne på EU, så sæt dit kryds hos os og gerne personligt.
Jeg er opstillet som nummer 6 på liste O og du kan stemme på mig i hele Danmark.
Sune Nørgaard Jakobsen
Kandidat til Europa-Parlamentsvalget 2024
Dansk Folkepart.
En stærk økonomisk vækst i EU er afgørende for at sikre forsvaret af både unionen og NATO. En sund økonomi giver medlemslandene mulighed for at øge forsvarsbudgetterne uden at skære ned på andre vigtige kernevelfærdsområder. Økonomisk styrke gør det muligt at investere i avanceret forsvarsteknologi og militært udstyr, hvilket forbedrer vores samlede forsvarskapacitet og evnen til at imødekomme NATOs styrkemål.
Økonomisk vækst støtter også forsvarsindustrien, skaber arbejdspladser og fremmer innovation. Dette gør forsvarssektoren mere attraktiv som karrierevej og sikrer et kompetent og dedikeret militærpersonel. En stabil og velstående økonomi bidrager til social stabilitet og sammenhængskraft inden for EU, hvilket mindsker den radikaliserende højredrejning vi ser i flere EU-lande.
Desuden gør økonomisk vækst det muligt at finansiere fælles forsvarsprojekter inden for EU og NATO, hvilket øger samarbejdsevnen mellem medlemslandene. Med økonomisk styrke kan EU også indgå strategiske partnerskaber og alliancer, der styrker vores samlede forsvarskapacitet.
En stærk økonomi giver EU større diplomatisk indflydelse på den internationale scene, hvilket kan bruges til at fremme fred og sikkerhed globalt. Det gør det også muligt for EU at indgå fordelagtige handelsaftaler, der kan inkludere sikkerhedsklausuler og samarbejdsaftaler.
Økonomisk vækst skaber en robust finansiel basis, der gør EU bedre i stand til at håndtere økonomiske og sikkerhedsmæssige kriser uden dramatiske nedskæringer i forsvarsbudgetterne. Det er derfor afgørende, at vi prioriterer økonomisk vækst for at sikre et stærkt og effektivt forsvar i EU.
Som med alle store udfordringer vesten har stået foran nogensinde er vækst svaret.
Nikolaj Steffenauer, Liberal Alliance, EP-kandidat
Af Stig Gerdes, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti, Fredericia.
Vi har et Danmark uden demokrati, med en svag regering og et land, hvor intet fungerer, skønt Statsministeren mener det modsatte.
Verden er under stærk forandring og det kommende EU-valg er meget, meget vigtigt. Der er en tæt sammenhæng mellem FN, WHO og EU. De er alle korrupte. FN kan ikke skaffe fred i verden. WHO forsøger at få verdensherredømmet over alle landes sundhedsvæsener, og derved gennemføre general overvågning, kontrol og magt over borgerne. EU vil have total magt i alle medlemslande og støtter derfor WHO. Dette SKAL for enhver pris forhindres. Dansk Folkeparti er det eneste parti i Danmark, der vil mindske EU’s magt, og styrke Danmarks selvbestemmelse. Derfor bør du stemme på Dansk Folkeparti, hvis du vil sikre Danmarks fremtid! Mindre EU – Mere Danmark!
FN er en kolos på lerfødder, der ikke har mulighederne for at skabe fred i verden. Det skyldes, at fem lande har vetoret, som ofte bevirker at større globale konflikter ikke kan løses. Især USA, Kina og Rusland bruger deres vetoret for at hindre løsningen af globale konflikter. Rusland-Ukraine krigen kunne være løst diplomatisk tilbage i 2013. EU inddæmmer Rusland ved at optage/ love at optage Ruslands randstater i EU og/eller Nato. Rusland svarede igen ved at true med krig. Den omvendte Cuba krise truede. Gaza-krigen kunne været undgået, hvis ikke jøderne havde brudt aftalen med palæstinenserne og vedvarende udvidet bosættelserne. Palæstinenserne blev fuldstændig klemt inde, så en uovervejet eksplosion måtte komme.
Verdens våbenindustrier har enorm indflydelse i disse diplomatiske spil!
FN burde have mandat til at forhindre krige overalt i verden. Det er desværre utopi. Interessen for fred er ikke tilstede!
WHO er en underafdeling i FN, som prøver at få verdensherredømmet over sundhed, for at kunne styre verden efter deres agenda. Det er WHOS generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus ,der har udarbejdet de snedige planer, der vil blive underskrevet ila. 2 -4 uger. EUs medlemslande, inkl. Danmark, er villige til at afgive deres suveræne ret til WHO, så de kan styre landenes sundhedsvæsner. Det vil være en katastrofe. USA, Australien og England argumentere, at den juridiske bindende traktat vil give overdreven magt til WHO. Borgerretsbevægelser over hele jorden er dybt bekymrede, især over den øgede globale overvågning, som dette vil medføre.
WHO`s leder Tedros Adhanom Ghebreyesus er anklaget for folkedrab – fængslinger, tortur og mord- i perioden 2013-2015, hvor der var borgerkrig i Etiopien. Vil du have tillid til ham, som en af verdensherrerne, sammen med bl.a. Klaus Schwab stifteren af World Economic Forum? Det vil EU og den danske regering, som dermed svigter deres befolkninger groft. Sker dette, er der ingen tvivl om, at vi som medlemmer i EU, ligesom mange andre lande, i overskuelig fremtid vil få indført QR-koder, ekstrem overvågning, frihedsberøvelse, digital ID og pas som i Kina. WHO og dets medlemslande kan så overvåge, spore og kontrollere borgerne, så meget de lyster. Overvågningen af befolkningerne sker bl.a. i tilfælde af kommende pandemier og nye vacciner, og de vil være bundet på hænder og fødder. Det bør vi for enhver pris forhindre. For interesserede henvises til artiklen med kommentarer: “WHO verdensherredømme – et overgreb mod verdens befolkninger”, på min Facebook side d. 23/4 24 samt FB-siden ” Exit WHO!!(FN)”.
Ved EU-valget d. 9/6 24 vil jeg opfordre alle til at stemme på Dansk Folkeparti, fordi det er eneste parti, der vil begrænse EUs og dermed FN´s og WHOs indflydelse, og værne om danske værdier, bibeholde vor møntfod osv.!
De mange krige i Afrika og Mellemøsten har medført folkevandringer mod Europa, som har bevirket en højredrejning i mange lande, som vil slå igennem på EU parlamentets sammensætning efter valget d. 9/6.
Partiet AfD ( Alternative fur Deutschland) har voldsom fremgang i Tyskland, og bliver forsøgt angrebet via efterretningsvæsenet for at minimere dets fremgang. D. 13/5 afsagde højesteret følgende dom: AfD er under mistanke for at være et ekstremistisk parti. Det betyder, at efterretningstjenesten kan fortsætte med at overvåge og aflytte AfD`s medlemmer. Men det kan de gøre alligevel! Jeg ligestiller dommen med det justitsmord, der er ved at blive begået mod advokat Reiner Fuellmich. Er Tysklands retsvæsen under opbrud? Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at de mest rabiate, racistiske og fascistiske politikere selvfølgelig ingen plads skal have i EU parlamentet!
EU er ved at æde sig selv op indefra, ved at ekspandere uhæmmet mod øst. Omkostningerne vil på det menneskelige og økonomiske plan blive uoverskuelige. Krisen i Georgien viser, at landet nu trues med at få en russisk marionet regering ved indførelse af “Ruslands loven”, og derved blive udelukket fra den planlagte optagelse i EU. Putin gør, hvad han kan for at bevare håbet om et ” Storrusland”.
Som verdenssituationen er for øjeblikket, er det nødvendig med en hård udlændinge politik med en permanent grænsekontrol, så vi ikke bliver løbet over ende af fremmede folkeslag, og hindre indsmugling af narkotika og steroider samt få styr på kriminaliteten her i landet. Jeg vil gøre opmærksom på Faysa Idle´s bog ” Et ord for blod”, der beskriver et parallel samfund i Stokholm, som vi bestemt ikke ønsker i Danmark.
EU vil have en EU-hær på 5.000 mand, som senere udbygges til 60.000 mand. Hvad skal den bruges til? Den er ikke stor nok til at forsvare EU eller angribe ydre fjender. Vi er medlemmer af NATO, som har styrken til dette. Hvad skal en EU-hær så bruges til? Det eneste formål må være, at EU-hæren kan bruges til er at holde ro og orden indenfor EUs egne grænser, når medlemslandenes borgere i fremtiden vil opponere mod EUs kommende restriktioner, overvågning, kontrol og magtanvendelse samt holde styr på flygtninge og immigranter.
FN, WHO og EU driver deres magtspil om verdensherredømmet med korruption, manipulation, løgne og diplomati for, gennem frygt for sygdomme og krige, at binde alle folkeslag på hænder og fødder. Disse organisationer bør derfor bekæmpes med alle til rådighed, stående midler.
Der skal indføres helt andre demokratiske spilleregler, før verden igen bliver beboelig!
Pas på derude. Verden er fuld af falske mennesker og falske nyheder!
Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind (V) er overrasket over, at pigefodboldprojektet Fredericia Q er dukket op. Det har efterfølgende givet en debat om, hvorfor al pigefodbolden i Fredericia ikke er samlet i Fredericia KF, som Fredericia Kommune aktivt støtter økonomisk.
Med den nye pigefodboldklub Fredericia Q, skabt gennem et samarbejde mellem Fredericia KFUM og EGIF Fodbold, er byen vidne til en opsplitning af pigefodbolden. Fredericia KF, som tidligere samarbejdede med KFUM og EGIF, står nu som en konkurrent til det nye projekt. Formand for Fredericia KF, Anne Frost, har tidligere udtrykt bekymring og undren over denne opsplitning, især da Fredericia KFUM og EGIF afviste en dialog om at fortsætte samarbejdet under én fælles enhed.
Peder Tind understreger, at det er klubbernes eget ansvar at finde den bedste organisering for pigefodbolden i Fredericia. Selvom kommunen har støttet initiativer for at fremme sporten, er det op til klubberne selv at finde fælles fodslag.
– Helt overordnet er det op til de klubber at organisere, som klubberne synes er bedst. Vi skal som kommune ikke glemme at sige, at den ene ikke er mere rigtig end den anden. Det er første gang jeg hører om det, og klubberne er i deres gode ret til det. Det er ikke kommunens opgave at styre det, og jeg har stor respekt for deres arbejde. Min opgave er at kigge på det med kommunens briller og vores ansvar er at fordele midlerne. Generelt var de penge forhandlet hjem i et budget for at skabe et fundament for en fælles pigefodboldsatsning, så det er ærgerligt, man ikke kan nå til enighed, men det er op til klubberne at organisere som de synes er bedst, siger Peder Tind og henviser til, at man for nogle år siden vedtog at afsætte 100.000 kroner årligt til pigefodbolden i Fredericia.
Tind fremhæver, at kommunens støtte til pigefodbolden i Fredericia har haft som mål at sikre, at pigerne bliver i lokalområdet og fortsætter med at spille fodbold. Han er åben for dialog og samarbejde med klubberne for at finde den bedste løsning fremadrettet.
– Helt grundtanken var for at sikre sig, at pigerne skulle fastholdes i Fredericia, og det var det, vi gav penge til, så det er svært for mig at sige, hvordan vi står i forhold til det, vi har kunnet læse hos jer. Jeg går gerne i dialog med dem og drikker en kop kaffe med dem, og en invitation vil jeg altid dukke op til, forklarer Peder Tind.
Han, peger på, at der findes forskellige synspunkter omkring udviklingen af pigefodbolden i Fredericia. Tind understreger vigtigheden af, at klubberne arbejder sammen for pigernes bedste, og at kommunen har gjort sit for at støtte initiativerne.
Læs også
– Der er to retninger. Jeg ønsker at styrke pigefodbolden og håber, man gør det for pigernes bedste og sikre sig, at det er de bedst mulige forhåbninger, også da vi afsatte midlerne, og hvilke stridigheder der må være, er noget klubbernes bestyrelse må tage med hinanden. Jeg ved, forvaltningen har gjort et godt stykke arbejde på at lande en samlet aftale, som man desværre ikke kan se sig selv i, men det er op til klubberne selv, og som kommune kan vi ikke tvinge dem til et samarbejde, siger Peder Tind.
Slutteligt opfordrer Peder Tind til en konstruktiv dialog mellem klubberne i Fredericia. Han fremhæver vigtigheden af at finde fælles løsninger og undgå offentlige uenigheder, der kan skade udviklingen af pigefodbolden.
– Jeg appellerer til, at klubberne kan sige, de er enige om at være uenige, da det handler om at skabe de bedste rammer. Hvis der er stridigheder, som det tyder på, og der er forskellige værdier, og får talt ud om det, så det ikke går ud over visionerne om pigefodbolden og pigerne selv. Jeg tror ikke, det gavner pigernes bedste, hvis man har uenigheder i pressen, slutter Tind.
Med disse udtalelser fra Peder Tind står det klart, at kommunen ønsker at se en løsning, hvor pigefodbolden i Fredericia kan blomstre til gavn for alle involverede. Dog er det nu op til klubberne selv at finde en fælles vej fremad.
Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.
Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021, og størstedelen af familierne havde været socialt udsatte i mindst tre år i træk.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
En familie kategoriseres som socialt udsat, hvis mindst én ud af tre risikofaktorer er til stede. Faktorerne handler om forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og relativ fattigdom. Kriterierne tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion.
Stigning i fattigdom blandt socialt udsatte
Analysen viser, at de socialt udsatte familier er blevet relativt fattigere over den periode, hvor de tilgængelige data gør det muligt at følge dem. To ud af fem udsatte familier befinder sig økonomisk under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 18,6 procentpoint fra 2015.
– Det er bekymrende, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere og flere af dem nu befinder sig under fattigdomsgrænsen. Vi ved nemlig, at relativ fattigdom i opvæksten går ud over børnenes skolegang og risikerer at trække spor langt ind i voksenlivet. Det at få en uddannelse er meget afgørende for ens senere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen.
Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er kendetegnet ved, at de scorer lavt på forskellige trivselsindikatorer i forhold til deres jævnaldrende. De har for eksempel højere fravær fra skolen, der indgives markant flere underretningssager på dem, og der bliver oftere sat forebyggende indsatser i gang overfor dem.
Potentialet for at løfte de udsatte børn hæmmes af øget fattigdom
Analysen viser, at langt de fleste af børnene fra de udsatte familier faktisk har gode personlige forudsætninger for at klare sig godt.
Tre ud af fire socialt udsatte børn har personlige forudsætninger, der på en række områder ligner dem, som børn fra ikke-udsatte familier har.
– Børns muligheder for at klare sig godt i voksenlivet præges i høj grad af deres familiemæssige baggrund. Men vi ved også, at der er et kæmpestort potentiale. Der er en stor uudnyttet mulighed for at hjælpe de her børn, hvis vi kan bryde den sociale arv. Når børnene i disse familier i stigende grad vokser op i relativ fattigdom, risikerer det tværtimod yderligere at forværre deres udsigter, fordi fattigdom i barndommen har store konsekvenser i voksenlivet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysens hovedkonklusioner
Antallet af børn i socialt udsatte familier var knap 71.000 i 2021.
De socialt udsatte børnefamilier befinder sig indkomstmæssigt omkring fattigdomsgrænsen med to ud af fem familier under grænsen. Fra 2015 til 2021 er andelen af familier, der ligger under fattigdomsgrænsen vokset med 18,6 procentpoint svarende til, at hver femte familie er gået fra at være over til under fattigdomsgrænsen.
Flertallet af børnene, der vokser op i de socialt udsatte familier, har objektivt gode individuelle forudsætninger målt på diagnoser og specialundervisningsbehov. Men de hæmmes af deres udsatte baggrund, hvilket kan aflæses på omfanget af skolefravær, underretninger og forebyggende foranstaltninger.
Tabel: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger
Tabellen viser størrelsen af fire grupper med forskellige karakteristika identificeret blandt 10-14-årige børn i socialt udsatte familier.
| Karakteristika | Antal børn i gruppen | Andel af socialt udsatte børn |
| Børn af dansk oprindelse med gode forudsætninger | 8810 børn | 39,3 pct. |
| Ikke-vestlige børn med gode forudsætninger | 7670 børn | 34,2 pct. |
| Børn med diagnoser og svage forudsætninger | 4950 børn | 22,1 pct. |
| Børn med kriminelle forældre | 980 børn | 4,4 pct. |
