En varebil, der holdt parkeret i Fredericia, er blevet udsat for tyveri.
Det er sket mellem søndag klokken 22:00 og mandag klokken 06:00, hvor en Ford Transit, der holdt parkeret ved Hotel Fredericia, har fået boret siden op for at man kunne påvirke låsen.
Fra varebilen er der stjålet elværktøj.
I Fredericia har der været indbrud på Plutovænget i et værksted.
Det er sket mellem fredag klokken 19:00 og mandag klokken 08:40.
Politiet oplyser, at man er kommet ind ved at opbryde et vindue, og fra stedet er der stjålet makita el-værktøj, hvor m og h er indgraveret.
En ny rapport fra CEPOS afslører en alarmerende stigning i sygefraværet blandt folkeskolelærere i Danmark. Fredericia er en af de kommuner, der har oplevet en betydelig stigning, selvom den er på landsgennemsnittet for 2023. Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, er sikker på, at budgetbesparelser og fyringsrunder spiller en stor rolle.
Per Breckling bemærker, at Fredericia faktisk er bedst placeret, når man sammenligner med Middelfart, Vejle og Kolding, men selve udviklingen i sygefraværet bekymrer ham.
– Det er ikke en udvikling, der er unik for Fredericia. Det er en landsdækkende udvikling, hvilket jeg synes er vigtigt at pointere. Det er også vigtigt at slå fast, at Fredericia ligger lige under landsgennemsnittet. Vi lå ganske vist bedre før, så derfor er vi steget mere end andre kommuner, hvilket naturligvis er en udfordring, siger Per Breckling.
Han påpeger, at coronatiden har ændret folks tilgang til sygdom og sygefravær. – Jeg tænker først og fremmest, at vi efter coronatiden er blevet mere opmærksomme på at blive hjemme, når vi er syge. Vi har et øget fokus på, at man ikke skal møde på arbejde, når man er syg. Det slår igennem for os alle sammen.
Året 2023 har også været præget af besparelser og fyringsrunder, hvilket har påvirket arbejdsmiljøet negativt. – Dernæst, når vi ser på 2023 i Fredericia, så er det et år med besparelser og fyringsrunder. Det betyder noget for arbejdsmiljøet, når kolleger bliver ”prikket” og derfor reagerer med at blive syge efterfølgende. Det er en risiko. Det kan vi også dokumentere fra sidste år, som desværre trækker tallene op, forklarer Breckling.
Det tidligere gode samarbejde med Fredericia Kommune og skolelederne har været en styrke, men besparelserne har skabt usikkerhed. – Det billede, vi har haft i lang tid med et godt samarbejde med Fredericia Kommune og et godt samarbejde med skolelederne, et godt samarbejde med kolleger og eleverne, det bærer langt, når man går den såkaldte ekstra mil. Men når man oplever besparelser og fyringsrunder, så skaber det en usikkerhed, der gør, at man ikke er så glad for at gå på arbejde, og så vælger man at blive hjemme, hvis man er småsyg. Det er et spørgsmål om, hvorvidt arbejdsmiljøet er okay.
Udfordrede børn og trusler om vold bidrager også til det øgede sygefravær. – Vi oplever samtidig flere og flere udfordrede børn, hvilket trivselsmålingerne også viser. Det påvirker også arbejdsmiljøet. Mine medlemmer bliver udsat for trusler om vold og vold fra børn, der ikke kan klare en lang skoledag. Det sætter sig også i et sygefravær over tid, siger formanden for Fredericia Lærerkreds.
Breckling bemærker, at lærernes muligheder for at lave spændende undervisning mindskes på grund af besparelser. – Jeg oplever, at lærerne føler, at mulighederne for at lave anderledes og spændende undervisning bliver mindre og mindre, fordi vi skal spare. Ikke nok med at alle skoler har skåret ned på aktiviteter, så ser vi et generelt billede af, at økonomien er stram, og det slår hårdt igennem på arbejdsmiljøet, især når eleverne reagerer, som jeg nævnte med de udfordrede børn.
Læs også:
Forskelle mellem skolerne i Fredericia er tydelige, men alle påvirkes af fraværet af faste lærere. – Jeg tænker dog, at der er forskel på skolerne i Fredericia, men det er klart, at det påvirker alle, når din faste lærer i engelsk, dansk, fysik, matematik og så videre ikke kommer på arbejde, fordi man er presset, stresset eller syg på anden vis. Måske skulle man tænke anderledes end i dag, hvor man henter en 4.ger ind som vikar, som jeg kalder dem. Måske skulle man i stedet ansætte en uddannet lærer, der kan tage over ved sygdom, så vi sikrer eleverne en høj kvalitet i undervisningen. Dem uden læreruddannelsen har ikke de samme muligheder for at levere en undervisning, der er god nok, og det er klart, at det påvirker eleverne negativt, når de har mange vikarer.”
Fredericia Lærerkreds og kommunen arbejder sammen om at finde løsninger. – I forhold til problemstillingerne har vi samtaler med kommunen. Det har vi altid et fokus på, også når vi mødes i udvalg. Vi monitorerer det relativt tæt for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre, og hvordan i forhold til sygefraværet. Det har vi gjort i mange år, også da vi lå lavt. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi ansætter en lærer mere, der kan tage over, når der opstår sygdom, foreslår Per Breckling.
Breckling understreger, at dialogen med den politiske ledelse og kommunen er konstant. – Vi tager altid sagerne op med den politiske ledelse og ledelsen i kommunen. Vi prøver også at lære af de skoler, der gør det godt. Vi forsøger at brede det ud, når noget fungerer, og vi taler også sammen med vores tillidsrepræsentanter. Vi står også altid til rådighed som fagforening for de medlemmer, der har brug for vores hjælp, og vi hjælper dem også igennem et sygdomsforløb, det er klart, fortæller han slutteligt.
I samtalen med Per Breckling slår han også fast, at når man arbejder fleksibelt og der er en god forståelse mellem ledelse og lærere, også på det politiske niveau, så får man også større overskud som lærer og kan dermed levere en bedre undervisning.
Læs også:
En 84-årig mand fra Silkeborg blev i nat sigtet for at udsætte andre for fare, da han natten til tirsdag kørte mod kørselsretningen på E45. Den 84-åriges bil blev konfiskeret og hans kørekort blev administrativt inddraget.
Sydøstjyllands Politi modtog omkring kl. 02:00 i nat flere anmeldelser om en spøgelsesbilist, der kørte mod trafikken i nordgående spor på den østjyske motorvej E45 nær Skanderborg. Flere patruljer blev sendt af sted for at lede efter den pågældende bil, så den hurtigst muligt kunne blive standset.
Føreren af bilen nåede at køre af motorvejen, inden politiet fandt frem til vedkommende. Kort tid efter fandt Sydøstjyllands Politi frem til føreren på vedkommendes hjemmeadresse. Der er tale om en 84-årig mand fra Silkeborg, der erkendte forholdet.
Hændelsen medførte ikke færdselsuheld.
Den 84-åriges bil blev konfiskeret og hans kørekort blev administrativt inddraget. Han er nu sigtet efter straffelovens § 252, der omhandler at forvolde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
En ny rapport fra CEPOS afslører en alarmerende stigning i sygefraværet blandt folkeskolelærere i Danmark. Der er store geografiske forskelle, når det handler om, hvor tit børn i folkeskolen møder en vikar istedet for deres faste lærer. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
I den lave ende ligger blandt andet kommunerne Dragør og Lemvig med 8-9 sygedage i 2023, mens Sorø og Frederikssund ligger højst med 17-18 sygedage, og dermed dobbelt så mange. På landsplan havde folkeskolelærerne et gennemsnitligt sygefravær på 13,2 dage i 2023 mod 10,5 dage ti år tidligere.
– Det interessante er, hvordan det kan være, at nogle kommuner i den grad er i stand til at holde et lavt sygefravær, mens andre ikke er. Vi skal tage ved lære af de kommuners måder at lede og drive skoler på. Det lyder nemt at sige, at kommunerne bare kan gøre noget ved det. Men det er svært, og det kræver et langt, sejt træk, en stor indsats og et vedholdende fokus, hvis man skal problemet til livs, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Lærernes sygefravær er en indikator for kvaliteten af, hvad der foregår i skolen, mener Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Sygefraværet er nemlig et udtryk for, hvor tit eleverne kommer til at møde en anden lærer end deres faste lærer. Det er vigtigt, at der ikke er for mange lærerskift og for meget vikar, mener han.
– Sygefravær er også tit en indikator for, hvor god ledelsen er, og hvordan organisationen fungerer. Det ser vi i næsten alle de analyser, vi laver. Motiverede medarbejdere har typisk et lavere sygefravær. Kommunerne kan bruge deres sygefravær til at se på, om der er noget galt i deres skolevæsen, som de skal have kigget nærmere på, siger Karsten Bo Larsen.
Ser man på Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding i perioden 2019 til 2023 ser man også stigning i antallet af sygedage. Ifølge rapporten var det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere i Danmark 13,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023, en stigning fra 14,7 dage i 2022. Dette er en betydelig stigning fra tidligere år, hvor sygefraværet lå stabilt omkring 10,8 dage i perioden 2017-2021.
I Fredericia er sygefraværet steget fra 9,41 dage i 2019 til 13,10 dage i 2023. Dette repræsenterer en betydelig stigning på over 39%. Den mest markante stigning skete mellem 2021 og 2022, hvor sygefraværet gik fra 8,34 dage til 10,90 dage, før det nåede sit nuværende niveau.
Middelfart oplevede også en dramatisk stigning. I 2019 var sygefraværet 11,15 dage, men det faldt til 9,38 dage i 2020 og 8,77 dage i 2021. Imidlertid skete der en drastisk ændring i 2022, hvor fraværet næsten fordobledes til 16,00 dage og yderligere steg til 16,40 dage i 2023.
Vejle har set en lignende tendens. Fra et relativt stabilt sygefravær på omkring 10,60 til 10,78 dage fra 2019 til 2021, steg det dramatisk til 15,70 dage i 2022. Selvom der var et fald til 13,60 dage i 2023, er niveauet stadig højere end de tidligere år. I Kolding var sygefraværet forholdsvis stabilt fra 2019 til 2021 med henholdsvis 10,95, 9,78 og 9,31 dage. Men i 2022 steg det til 13,80 dage, før det faldt en smule til 13,20 dage i 2023.
Den stigende tendens i sygefraværet har betydelige konsekvenser. Økonomisk set betyder flere sygedage højere udgifter til vikarer og potentielt tabt undervisningstid. Ifølge rapporten kunne kommunerne spare op til 552 millioner kroner, svarende til 965 fuldtidsstillinger, hvis sygefraværet blev bragt ned på niveauet for privatansatte lærere og pædagoger, der i 2022 havde et sygefravær på 11,0 dage.
I forbindelse med røveri begået onsdag den 29. maj 2024 kl. ca. 16.29 i Superbrugsen, Vestergade 76, 5000 Odense C efterlyser Fyns Politi en gerningsmand.
Gerningsmanden beskrives som:
Har man oplysninger i sagen, eller genkender pågældende, bedes man henvende sig til Fyns Politi på 114.
Retten i Kolding idømte i dag en mand på 31 år 5 års fængsel og en mand på 30 år 6 års fængsel for i forening af have begået flere røveri-forhold af særlig farlig karakter.
De to mænd blev dømt for i forening at have begået to røverier og for et forsøg på røveri. Røveriforholdene blev alle begået i august 2023, hvor den 30-årige mand og den 31-årige mand i forening røvede to kvinder og forsøgte at røve en tredje kvinde på tre forskellige adresser i Kolding. Mændene fik adgang til adresserne, hvor kvinderne opholdt sig, under påskud af at ville bestille seksuelle ydelser hos de tre kvinder.
Kvinderne blev alle tre udsat for et voldeligt overfald under røverierne, hvor de blev truet til at udlevere blandt andet kontanter til de to nu dømte mænd. Det lykkedes i to af tilfældene.
Den 30-årige blev også dømt for to røveriforhold begået mod to kiosker i Kolding i august 2023. Den 31-årige mand ankede dommen til formildelse, og den 30-årige mand tog betænkningstid i forhold til at ville anke dommen.
For Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Anna Holm.
Sydøstjyllands Politi har i dag anholdt en 21-årig mand i Aarhus. Han er mistænkt for at have deltaget i et voldeligt overfald i forening med mere flere andre personer i Horsens den 22. april 2024.
Den 21-årige, der er fra Aarhus, fremstilles i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 13.30. Han er sigtet for at have udøvet kvalificeret vold mod en 23-årig mand den 22. april 2024 i Samsøgade i Horsens. Anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret.
To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag.
En fjerde person er fortsat efterlyst i sagen
Sydøstjyllands Politi efterlyste den 15. maj 2024 den 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb, da han som den fjerde person i sagen mistænkes for at have begået kvalificeret vold i forening med de tre andre mænd.
Hvad er kvalificeret vold?
Bestemmelsen omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Omfattet er også legemsangreb, som kan betegnes som mishandling.
Folketinget har i dag vedtaget det lovforslag, som udmønter den aftale, regeringen indgik med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det betyder blandt andet, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 får mulighed for at føre bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, ligesom sammensætningen af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 bliver ændret, så flere partier fremover kan være repræsenteret i udvalget.
Regeringen indgik den 28. februar 2024 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det betyder bl.a., at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 ændres, således at udvalget fremover vil bestå af ét folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingssamlingens start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens start.
Samtidig betyder det, at Udvalget med Efterretningstjenesterne fremover får mulighed for – i ekstraordinære situationer – at kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv. Der er tale om en ordning, der er tiltænkt sager, som har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne.
Derudover vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 som noget nyt kunne føre en bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.
– Jeg er meget glad for, at regeringen og Folketinget i dag har vedtaget et lovforslag, som styrker tilsynet med vores efterretningstjenester. Tjenesterne løser en helt central opgave på vegne af samfundet. Og derfor råder de over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. Vores efterretningstjenester er afhængige af, at deres arbejde og arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og der er af den grund kun i begrænset omfang indsigt i deres arbejde. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol med tjenesterne. Jeg håber, at vi med den brede politiske opbakning til styrkelsen af både tilsyn og parlamentarisk kontrol med – i første omgang primært PET – kan sikre ro om vores efterretningstjenester. For der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark har meget dygtige efterretningstjenester, som hver dag arbejder for at sikre danskernes sikkerhed, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.
På det seneste byrådsmøde i Fredericia blev et forslag fra Enhedslisten om at give ungdomspolitikere adgang til at bruge Ungdommens Hus nedstemt. I stedet blev et ændringsforslag vedtaget, der pålægger Kultur- og Idrætsudvalget at undersøge andre egnede lokaler til formålet. Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og løsgænger Karsten Byrgesen stemte for ændringsforslaget, mens SF og Enhedslisten stemte imod.
Pernelle Jensen, gruppeformand for Venstre, forklarer baggrunden for det ændringsforslag, som blev præsenteret som et alternativ til Enhedslistens oprindelige forslag. Hun påpegede, at Enhedslisten ønskede at give ungdomspolitikere adgang til Ungdommens Hus, men Jensen mente, at dette ikke var den rette løsning.
– Enhedslisten havde stillet forslag omkring, at ungdomspolitikere skulle have lov til at bruge Ungdommens Hus, og der stillede jeg et ændringsforslag om, at Kultur- og Idrætsudvalget skulle undersøge, hvor der er egnede lokaler til det. Det kunne eksempelvis være på Kulturkasernen på foreningsgangen eller andre lokationer, som jeg ikke selv har tænkt over, og derfor skal Kultur- og Idrætsudvalget undersøge mulighederne, men ikke Ungdommens Hus. Grunden til, at det ikke skal være Ungdommens Hus, er, at det har været igennem en stor udvikling i de seneste par år, hvor det er gået fra en snæver målgruppe til at være bredere, siger Pernelle Jensen og fortsætter:
– Laver man det til et politisk hus, så er det ikke bare det samme hus. I dag er det et fritidstilbud med pædagoger. Hvis man skal åbne det endnu mere, så skal vi ikke lave en snæver målgruppe, og jeg er bange for, at det vil skubbe andre væk. Vi lykkedes faktisk med at få mange gange i huset. Vi er nu oppe på at have 200 unikke brugere indenfor på Ungdommens Hus, og det er en stor stigning i forhold til andre år. Hvis huset skal have en ny målgruppe, vil det derfor være ærgerligt at gå ti skridt tilbage og lave aktiviteter til en snæver målgruppe.
Pernelle Jensen uddyber Venstres holdning til spørgsmålet om ungdomspolitikernes behov for mødefaciliteter. Hun fremhæver, at partiet anerkender vigtigheden af at give ungdomspartierne et sted at mødes og engagere sig i politisk arbejde. Jensen understreger, at Venstre støtter initiativer, der fremmer en mere demokratisk ungdomskultur, men påpeger samtidig, at dette skall ske i passende omgivelser, som ikke vil påvirke den nuværende funktion og målgruppe af Ungdommens Hus.
– Vi vil rigtig gerne ungdomspartierne, og vi vil gerne have, at de har et sted at mødes og hvor de kan lave politisk arbejde. Det bakker vi op om, og vi vil have en mere demokratisk ungdom, men vi vil bare have det et mere hensigtsmæssigt sted end i Ungdommens Hus. Vi arbejder på at lave udtrykket på Ungdommens Hus om ved at have fjernet togvognene, fjernet graffiti også og tags indenfor er væk, så vi er i gang med en proces, der skal gøre det hele bredere, og derfor taler Ungdommens Hus ikke ind i at skulle være et politisk hus, slutter Pernelle Jensen.
