Med virkning fra den 7. juni 2024 nedsætter Nationalbanken sine vigtigste rentesatser med 0,25 procentpoint. Ændringerne omfatter foliorenten, renten på indskudsbeviser, udlånsrenten og diskontoen.
Denne rentenedsættelse er et direkte resultat af Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om at reducere sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med samme procentdel. På denne måde opretholdes det pengepolitiske rentespænd mellem Nationalbanken og ECB uændret.
De nye rentesatser hos Nationalbanken er som følger:
Foliorenten: 3,35 procent p.a.
Renten på indskudsbeviser: 3,35 procent p.a.
Udlånsrenten: 3,50 procent p.a.
Diskontoen: 3,35 procent p.a.
Denne justering af rentesatserne reflekterer en tilpasning til de aktuelle økonomiske forhold og sikrer fortsat stabilitet i det danske pengemarked.
Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag besluttet at sænke renterne med 25 basispoint på sit junimøde, hvilket var bredt forventet af analytikere.
ECB har reduceret sin primære refinansieringsrente til 4,25%, marginale udlånsrente til 4,50%, og indlånsrente til 3,75%, med virkning fra 12. juni 2024. Dette er den første sænkning siden marts 2016 for både den primære refinansieringsrente og marginale udlånsrente, mens indlånsrenten sidst blev sænket i september 2019.
– Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre nøgle-ECB-renter med 25 basispoint. Baseret på en opdateret vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitiktransmissionen er det nu passende at moderere graden af pengepolitisk restriktion efter ni måneder med stabile renter, udtaler ECB i en pressemeddelelse.
Hvorfor sænkede ECB renterne?
Den samlede stigning på 450 basispoint, som Frankfurt implementerede mellem juli 2022 og september 2023, har bidraget til at reducere inflationsraten i eurozonen fra en top på 10,6% i oktober 2022 til 2,6% i maj 2024.
ECB’s præsident Christine Lagarde antydede i marts, at der ville være mere klarhed og tilstrækkelige data tilgængelige i juni. Det ser ud til, at dette øjeblik er nået. Selvom inflationen endnu ikke helt har mødt målet på 2%, signalerer dets betydelige fald en fortsat nedadgående tendens, der forventes at fortsætte i de kommende måneder.
Ifølge de seneste ECB-prognoser fra marts 2024 forventes den gennemsnitlige inflationsrate at falde til 2% i 2025 og 1,9% i 2026. Hvad angår kerneinflation, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, forventes den at ligge på 2,1% i 2025 og 2,0% i 2026. Sænkningen på 25 basispoint vil også fortsat opretholde positive realrenter, da nominelle renter forbliver over den aktuelle inflationsrate. Det indikerer således en reduktion i graden af pengepolitisk restriktion snarere end en bredere normalisering.
De stigende og høje låneomkostninger har skabt en afmatning i blokkenes økonomiske vækst og dæmpet efterspørgslen for at bremse prispresset.Selvom eurozonens økonomi voksede med 0,3% i første kvartal af 2024, var de foregående to kvartaler begge præget af 0,1% kontraktioner. Andet kvartal af 2023 oplevede en lille vækst på 0,1%, og første kvartal af 2023 og sidste kvartal af 2022 så stagnation.
De seneste udtalelser fra ECB-embedsmænd tyder på, at der ikke vil være nogen forpligtelse til yderligere rentenedsættelser efter juni. Dette betyder, at en yderligere rentenedsættelse i juli forbliver usikker, da ECB sigter mod at bevare fleksibilitet i sine beslutninger og fortsætte med at overvåge økonomiske data.
Inflationen i eurozonen steg en smule i maj og nåede 2,6%, over den forventede 2,5%, mens kerneinflationen steg til 2,9% fra 2,7% i april.
De nye økonomiske prognoser for juni kan antyde en lille opjustering af den økonomiske vækst og inflationen for 2024, mens inflationsprognosen for 2025 forbliver uændret på 2%.
ECB står over for udfordringen med at balancere risikoen ved at sænke renterne for meget mod risikoen ved at sænke dem for lidt. Hvis Frankfurt lemper pengepolitikken for hurtigt og markant, vil det sandsynligvis øge forbrugerforbruget og investeringer. Dette kunne dog også risikere at genoplive inflationspres, før målet på 2% er fuldt ud nået. ECB ville udsætte sig for usikkerheder relateret til energipriser og geopolitiske spændinger med reducerede buffere, hvilket potentielt kunne føre til uønskede effekter på prisdynamikken.
Januar 2024 annoncerede USTC-koncernen intentionen om at etablere en klimafond. Et særskilt formål for fonden var at donere 50 millioner kroner til borgerne i Ølst. Det bliver nu en realitet.
De berørte naboer og områder omkring Ølst, der uforskyldt har været ramt af jordskreddet ved Nordic Waste, skal have en økonomisk håndsrækning uddelt i tæt dialog med borgerne. Det besluttede USTC-koncernen i kølvandet på den ulykkelige situation i Ølst.
USTC og Ølst Borgerforening har nu i fællesskab fundet en model for, hvordan USTC kan donere de 50 millioner kroner. Donationen sker til en nyoprettet støtteforening under Ølst Borgerforening, som vil beslutte, hvordan midlerne bedst kommer til gavn for borgerne i Ølst.
Formand for borgerforeningen, Jan K. Jensen, er lettet over, at borgerne nu for første gang kan mærke, at der er støtte på vej.
– Den nye støtteforening kommer til at have en stor betydning for os som borgere i Ølst og for vores familier både nu på kort sigt og i årene fremover. Vi har oplevet stor interesse fra omverdenen, siden vi fik vendt vores dagligdag og familieliv på hovedet. Der har indtil nu været lidt handling og konkret hjælp, men med udsigten til en donation på dette niveau er der nu lys i horisonten.
Borgerne bestemmer
Repræsentanter fra USTC og Ølst Borgerforening har de seneste måneder været i dialog om, hvordan en donation bedst hjælper borgerne i Ølst.
– Jordskreddet i Ølst har berørt mange borgere, som har stået i en rigtig svær situation de seneste måneder. Derfor er jeg glad for, at vi i USTC nu har mulighed for at gøre en reel forskel for de mennesker. Dialogen med borgerne i Ølst har været åben og tillidsfuld, og vi er enige om, at det i sidste ende er borgerne, der bedst ved, hvordan denne frivillige donation gør størst gavn for byens fremtid, siger Nina Østergaard Borris, CEO og medejer af USTC.
Borgerne i Ølst har udtrykt ønske om at kunne trække på USTC-koncernens ressourcer inden for juridisk og økonomisk rådgivning, hvis behovet opstår. Det er et ønske, som USTC vil imødekomme for at hjælpe støtteforeningen godt i gang.
Jan K. Jensen og resten af bestyrelsen i Borgerforeningen ser frem til at få donationen på de 50 millioner kroner ud at leve, så projekterne kan blive en ny start for lokalsamfundet.
– Det bliver vigtigt, at vi kigger på muligheden for økonomisk at støtte de klemte husejere i Ølst. Herefter forestiller jeg mig, at vi kommer til at se på almennyttige formål og aktiviteter for Ølst by – måske vi langt om længe kan etablere et forsamlingshus med fællesarealer, legeplads eller lignende. Men det er vigtigt at understrege, at det er os, som borgere i Ølst og medlemmer af foreningen, der definerer, hvordan støtten skal bruges. Det er ikke noget, USTC har indflydelse på.
Medlemmerne i Ølst Borgerforening indkaldes snarligt til en stiftende generalforsamling for støtteforeningen. Derfra skal bestyrelsen i foreningen samles og forberede det videre arbejde, før de 50 millioner kroner fra USTC endeligt frigives.
Arbejdet med etableringen af en klimafond er stadig i gang og fortsætter i et uafhængigt spor.
Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O), er på ingen måde tilfreds med, at budgetterne ikke holder. Hun freder heller ikke nogen, og derfor vil Dansk Folkeparti gå til budgetterne med fokus på at bruge økonomien på varme hænder, skolelærere og pædagoger.
Susanne Eilersen er ked af den økonomiske situation på Børne- og Skoleområdet i Fredericia. Så simpelt kan det siges, fortæller hun i et interview torsdag. I sidste ende går kommende besparelser ud over de borgere, som virkelig har behov for hjælp. Det er både, når vi taler om de yngste og ældste borgere, at Susanne Eilersen bliver bekymret. Men hun slår samtidig fast, at økonomien skal hænge sammen; man kan ikke bare bruge penge, der ikke er i budgettet gang på gang.
– Vi kan ikke blive ved med at se på, at millionerne fosser ud af kassen. Jeg ved, at der stadig kæmpes med et stort oprydningsarbejde efter en tidligere leder på børne- og familieområdet, men vi skal have stoppet den dårlige økonomiske udvikling. Det er tragisk, at der skal tvangsfjernes så mange børn, men vi må arbejde endnu hårdere på at forebygge, så vi ikke når dertil, siger Susanne Eilersen med henvisning til familieområdet.
På skoleområdet er hun også chokeret over, at det endnu engang skrider, og millioner nu skal hentes andre steder i kommunekassen.
– Vi bliver nødt til at arbejde på en helt anden måde fra nu af. Økonomien må ikke fortsætte i det spor, vi ser nu. Jeg har set, hvad min kollega i byrådet, Tommy Rachlitz Nielsen, siger, og jeg er da enig. I sidste ende er det økonomiudvalget og byrådet, der sidder med budgetterne, og når det skrider gang på gang, så må vi sørge for at være bedre orienteret, og ja, hvis det fortsætter, kan vi blive nødt til at bede om at få området under administration, siger Eilersen og fortsætter:
– Jeg tror generelt, at vi skal trække en streg i sandet, gentænke området og komme til bunds i det hele, så vi sikrer, at vores skoler bliver de bedste, og så vi sikrer, at tallene holder. Dansk Folkeparti har samtidig gennem mange år peget på den aktuelle skolestruktur i Fredericia som et minus. Når formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, fortæller, at det koster ca. 1,5 år på kontoen for elever at foretage et skoleskifte, så skal vi gå en anden vej. Vi kan ikke bare sige, at det tror vi ikke på.
Hvordan vil du gå videre med det?
– Det har vi faktisk gjort flere gange, også da vi gik til valg i 2017 og igen i 2021. Generelt skal vi lytte til organisationer og de dygtige mennesker, vi har til at arbejde i skolerne. Der skal tages mange greb nu, og en analyse af vores skoleområde og en ny struktur kunne være første greb i almindelighed, men i særdeleshed, når vi skal bygge en ny skole. Vi kan ikke blive ved med at sidde med skyklapper på og sige, at vi troede, at vi lavede det bedste. Vi kan jo se, at det ikke kører, heller ikke på kvalitet, hvor for mange har det svært i skolen. Det kan skyldes mange ting i vores samfund, der har ændret sig, ligesom børnene har ændret sig, men det hjælper ikke, at de så samtidig bliver udfordret af et skoleskifte, siger Susanne Eilersen.
Hun er heller ikke sikker på, at distriktsskolemodellen med fire ledere er god.
– Jeg tror generelt på, at vi skal retur til 0-9. klasse i den fredericianske folkeskole, og når jeg samtidig ser, hvor mange forskellige distriktsskoleledere vi har haft på kort tid, så kalder det hele som sagt på en mere dybdegående analyse, der også undersøger, hvorfor så mange siger deres job op på ledelsesområdet. Det kan jo være, at strukturen spiller en rolle, siger Eilersen.
Politikerne må på banen
Susanne Eilersen ser også indad, når hun fortæller om problemstillingerne, men hun mener også, at det er politikerne, der skal sætte sig sammen nu.
– Vi har behov for, at vi som politikere får kigget indad i forhold til kontrolfunktioner overfor forvaltningen. Stiller vi de rigtige spørgsmål, burde vi sige til os selv, når tallene bliver ved at skride. Det kunne også være, at vi skulle lave en politisk temadag uden forvaltningen, hvor vi ser på, om vi forvalter rollerne ordentligt. Det er os alle, siger Eilersen og fortsætter:
– Jeg har derfor også bedt den nye borgmester om, at vi får et politisk forhandlingsrum, hvor vi taler uden at have hele forvaltningen med. Det har jeg bedt om. Jeg mener, at vi godt kan have nogle politiske snakke, der indbefatter forvaltning, vores organisationsstruktur og sammensætningen. Det kan være svært at tale om i et rum, hvor forvaltningen er til stede. Vi skal have den optimale organisationssammensætning. Vi bruger mange penge lige nu. Vi har generelt et fokus i Dansk Folkeparti på, at den djøfisering af samfundet, vi har set, ikke bare i Fredericia, men i hele landet, er usund. Vi bruger for mange penge på ledelse og for få penge på borgernær velfærd.
Men er det noget, I kan gøre meget ved som kommunalbestyrelsesmedlemmer?
– Jeg ved godt, at vi som udgangspunkt kun ansætter direktører og ikke har kompetencer længere ned i forvaltningen til at bestemme. Men vi kan sætte de overordnede rammer, og det vil vi klart kigge ind i, når de kommende budgetrammer er på på plads. De rammer skal vi have udfordret, så vi finder flere penge til varme hænder på senior- og handicapområdet, men også i skolerne og institutionerne, siger Eilersen og slutter:
– Det kan også være, at vi skal se på, om vi ikke kan vælge at ansætte HK’ere på flere områder, hvor vi ikke nødvendigvis har behov for djøffere. Vi er ligemeget hvad nødt til at se på, hvordan vi får budgettet til at holde og gå op.
Jesper Jensen har sit OL-hold klar. Foto: Dejan Obretkovic
Landstræner Jesper Jensen har torsdag offentliggjort de spillere, som bliver en del af Håndboldkvindernes OL-trup til legene i Paris. Se truppen her.
14 spillere plus 3 reserver. Der er hvad landstræner Jesper Jensen har at gøre godt med til sommerens OL i Paris, hvor Danmark skal kæmpe med om medaljerne.
Den mindre trup sammenlignet med EM- og VM-slutrunder har gjort det ekstra svært for landstræneren at finde frem til dem, der skal udgøre holdet.
– Det har været spændende over tid, men det har også været vildt. Vildt med så mange følelser i spil hos spillerne, som har kæmpet for at komme med. Vi har gået efter at sætte det bedst mulige hold, som kan få succes til OL, og i den proces kommer man til at skuffe nogle spillere. Det har været hårdt. Vi har været omhyggelige og seriøse, men det har været den sværeste opgave i min tid som træner, siger Jesper Jensen.
Her er landstrænernes 14 udvalgte:
Målvogtere Althea Reinhardt, Odense Håndbold Sandra Toft, Györ ETO KC
Bagspillere Anne Mette Hansen, Metz Handball Line Haugsted, Györ ETO KC Mette Tranborg Team Esbjerg Kristina Jørgensen, Metz Handball Louise Vinter Burgaard, Metz Handball Simone Petersen, Ikast Håndbold Mie Højlund, Odense Håndbold
Stregspillere Sarah Iversen, Ikast Håndbold Rikke Iversen, Team Esbjerg Katrine Heindahl, Team Esbjerg
Fløjspillere Trine Østergaard, CMS Bucuresti Emma Friis, Ikast Håndbold
De tre reserver Michala Møller, Team Esbjerg Helena Elver, Odense Håndbold Anna Kristensen, Team Esbjerg
Derudover har Jesper Jensen udtaget yderligere 3 spillere, som skal være med til træningssamlingen i Vejle fra den 24. juni til den 2. juli, men som altså ikke bliver en del af OL-truppen. De tre er: Andrea Aagot Hansen og Elma Halilcevic fra Odense Håndbold og Kaja Kamp fra Team Esbjerg.
Tranborg som forsvarsspiller
Det er måske en overraskelse for nogen, at Jesper Jensen har fundet plads til Mette Tranborg, som i snart et år har været ude med en korsbåndsskade. Men der er en god forklaring på, hvorfor Tranborg er på OL-kortet.
– Mette Tranborg er ikke udtaget som højre back. Hun er udtaget som forsvarsspiller. Det er i forsvaret, hun kan bidrage og gøre en positiv forskel. Det er vigtigt at understrege. Samtidig kan hun gardere en smule på højre fløj, hvis Trine Østergaard får brug for en kort pause. Hvis Tranborg fortsætter den udvikling og formopbygning, hun er i gang med, så kommer hun til at være helt klar til OL. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Jesper Jensen.
En anden spiller, som også har været ude i lang tid med en skade, er Katrine Heindahl. Hun er dog vendt tilbage til håndboldbanen, hvor hun i slutningen af sæsonen har fået spilleminutter. Derfor er hun også udtaget til OL.
– Vi tror på, at hun er klar. Hun spillede en halvleg ved Final4, og er en af de absolutte grundpiller på landsholdet. Hun er med fordi, vi ved, at hun kommer til at bidrage væsentligt til holdet, forklarer landstræneren.
Vil spille om medaljer
Jesper Jensen og assistent Lars Jørgensen har valgt at udtage OL-truppen allerede nu, så alle kender deres roller. På den måde får holdet tid til at fokusere på at blive klar til turneringen.
– Vi udtager truppen allerede nu, så vi og spillerne kan fokusere på at få medaljer til OL fremfor at blive udtaget til OL. Vi ved, at vores gruppe præsterer bedst, når der er psykologisk tryghed. Det giver vi dem nu, så vi får den bedst mulige forberedelse, siger Jesper Jensen.
Landstræneren er klar over at OL er en helt speciel oplevelse for spillerne, men understreger samtidig, at han forventer, at spillerne kan adskille oplevelsen fra drømmen.
– Vi tager derned med en drøm om at vinde. Vi skal selvfølgelig suge til os af oplevelsen, men ikke så meget at det tager fokus fra kampene. Den trup vi har, har så meget slutrunde- og Champions League-erfaring, så vi tror på, at de kan håndtere den opmærksomhed og det cirkus, der er omkring OL, slutter Jesper Jensen.
Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Fredericia Kommune, er stærkt utilfreds med den økonomiske styring og ledelse af børne- og skoleområdet. Han kræver, at skoleområdet sættes under administration af økonomiudvalget, da den nuværende politiske ledelse har fejlet gentagne gange. Det sejler, siger han!
Tommy Rachlitz Nielsen holder af skoleområdet, og fortæller passioneret, hvad det betyder for Fredericias udvikling, at byen kan levere en god grundskole til befolkningen. Det gælder både for borgerne i byen, men også for kommende tilflyttere, og lige nu sejler det, mener han. Han peger på dårlig og manglende kommunikation, utilstrækkelig budgetopfølgning og svigtende kvalitet i folkeskolen som uacceptable forhold, der kræver øjeblikkelig handling og gennemgribende analyse. Det er tid til at handle for at sikre en stærk folkeskole i Fredericia.
– Mine første tanker er, at jeg bliver sur. Jeg bliver sur over, at vi ikke bliver bedre orienteret. Der er ingen tvivl om, at skoleudvalget igen kommer til økonomiudvalget for at bede om penge, indlederTommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Fredericia Kommune og fortsætter:
– I det private erhvervsliv har vi det sådan: Kan vi se, at det skrider, og der kommer til at mangle penge, så benytter vi os af det, der hedder early warning. Revisor og bank kontaktes hurtigst muligt. Vi informerer om, at der er udsigt til problemer, og vi skal bruge noget at stå imod med. Det princip bruger vi ikke her. Her tager man bare og venter til budgetopfølgningen, selvom de har vidst, at det var på vej.
Tommy Rachlitz Nielsen mener ikke, at den socialdemokratiske stemmesluger, Ole Steen Hansen og hans udvalg har gjort det godt nok. Arkivfoto: AVISEN
– Nu håber jeg godt nok, at mine politiske kolleger har vidst, at det var på vej. Vi bliver udfordret i kommunen, når skaden er sket. Det duer ikke. Skaden er sket. De har hele tiden haft problemer i deres udvalg, om det er skoleområdet eller familieområdet, det er jeg ligeglad med, fordi det er indenfor et område, hvor de har det økonomiske ansvar, og de skal melde ind. Det er ikke tilfredsstillende, at vi først hører om det sent hver gang, siger han.
Tommy Rachlitz Nielsen bemærker, at borgmesteren ikke mener, at det er lovligt at overtage ledelsen af områdets økonomi, men det mener den konservative formand er noget vrøvl:
– Jeg mener klart, at vi skal overveje at sætte området under administration i økonomiudvalget i stedet, præcis på samme vis som man sætter kommuner under administration, når de ikke har orden i finanserne. Selvom borgmesteren ikke mener, at det kan lade sig gøre, så er jeg uenig. I sidste ende er det borgernes pengekasse, vi skal hente pengene i, og derfor skal vi også som kommunalbestyrelsesmedlemmer kunne bestemme det. Det er i sidste ende os, der bestemmer. Jeg mener, ansvaret ligger på byrådet i sidste ende, hvor beslutningerne tages.
Flere udvalgsmedlemmer har stor lokalpolitisk erfaring, burde de ikke være de rigtige til at løse opgaven?
– Jeg mener helt klart, at den politiske ledelse har fejlet, derfor vil jeg også løfte det væk fra udvalget. De har fejlet deres opgave. Jeg er med på, at de ikke sidder med den daglige drift og budgetterne, men de har ansvaret for at iværksætte aktioner, der kan forhindre sådan noget her. Når vi ser det skride gang på gang, så har man også bare at have en tættere budgetopfølgning end det, vi ser her, hvor vi hver tredje måned får at vide, hvad der går galt. Det er simpelthen ikke godt nok, Nielsen og tilføjer:
– Var det en virksomhed, der var på ”skideren”, som man ser her, så ville man køre ugentlige budgetopfølgninger. Længere er den ikke. Det arbejde her er elendigt.
Vi hører fra Fredericia Lærerkreds formand, Per Breckling, at besparelserne på folkeskoleområdet også spiller en stor rolle, når det kommer til kvalitet, trivsel, sygdom og økonomi, gør det ikke indtryk?
– Det er ikke fordi, jeg taler imod, at vi skal gøre noget. Jeg synes bare efterhånden, at vi ser et meget tydeligt billede af et skoleområde, der i den grad sejler i Fredericia. Økonomien sejler, men det er faktisk ikke det værste. Det værste er, at kvaliteten i folkeskolen sejler. Det kan vi ikke være bekendt. Vi skal have en stærk folkeskole i Fredericia. Vi kommer lige ud med dårlige resultater på karakterområdet, når vi så har slugt det ekstremt bitre bolsje, hvor det går den forkerte vej igen, så kommer der en ny undersøgelse, der viser, at trivslen er vigende. Så er det klart, at jeg spørger mig selv, hvad der leveres af kvalitet fra den afdeling? siger den konservative byrådspolitiker.
Gruppeformanden langer kraftigt ud efter den mangeårige politik om stilhed og ro på skoleområdet. I stedet for den ønskede stabilitet har denne tilgang ført til økonomisk kaos, svigtende resultater og en markant forringelse af kvaliteten i folkeskolen. Nu kræver han en omfattende analyse og hurtig handling for at rette op på de alvorlige problemer og sikre en bedre fremtid for byens skoler.
– Siden jeg kom i byrådet, har man brugt en retorik om, at man ikke skulle sige noget på skoleområdet, og den går tilbage til skolestrukturdebatten og ændringen af skolestrukturen. Området skulle have ro; vi skulle ikke sige noget, vi skulle ikke lave ballade, for der skulle ro til. Men ved du hvad, vi har haft ro i 10 år. Ro har resulteret i en dårligere økonomi, dårligere resultater og en dårligere kvalitet i folkeskolen. Det er direkte uacceptabelt. Vi har ikke brug for ro. Vi har brug for en analyse og handling, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen.
Ny politisk ledelse
Gruppeformanden kritiserer samtidig den nuværende struktur og ledelse på skoleområdet. Han påpeger, at der er brug for en grundlæggende ændring, da det nuværende setup ikke fungerer, og fremhæver, at når udvalget ikke løfter opgaven, må byrådsmedlemmerne gribe ind. Han insisterer på en grundig analyse af skoleområdet, som også skal inkludere skolestrukturen, og mener, at ingen områder bør være fredet, når resultaterne er så dårlige. For at sikre en folkeskole, som Fredericia kan være stolt af, skal alt undersøges og forbedres, og på spørgsmålet om udvalget bør have en ny politisk ledelse, svarer han:
– Jeg kan ikke blande mig i de andres organisering, men jeg kan konstatere, at det vi har nu, ikke fungerer. Det fungerer ikke på skoleområdet. Vi har brug for noget andet. Jeg ser klart et problem, når du spørger til persongalleriet i udvalgstoppen; for man bliver jo tøsefornærmet, når man siger noget. Det er jo udvalgets opgave, får jeg at vide, men når udvalget ikke løfter opgaven, så skal jeg som byrådsmedlem sige fra, mener Tommy Rachlitz Nielsen og slutter:
– Hvis de ikke er opgaven voksen, så er jeg nødt til at løfte pegefingeren. Jeg har sagt mange gange, ja, jeg kan ikke engang huske, hvor mange gange; men jeg har sagt, at vi skal have en grundig analyse af skoleområdet, der gennemlyser alt. Den skal vi have, og Ole Steen har sagt, at det ikke handler om skolestrukturen, og der må jeg bare sige: Jo! Det handler også om skolestrukturen. Der er intet, der er helligt, når man leverer så dårlige resultater, så har man pligt til at kigge på alt. Der er ikke noget, der ikke skal vendes, det gælder i øvrigt også udvalget og deres kompetencer. Vi skal have kigget på alt, fordi Fredericia skal have en folkeskole, som vi kan være bekendt.
Fredericia havde i år en noget anderledes fejring af Grundlovsdag på Bülows Kaserne, hvor Rød Stue havde inviteret til grundlovs arrangement med fokus på EU. Liberal Alliance deltog som det eneste blå parti, og det blev tydeligt, hvor ærgerligt det er, at flere af de blå partier ikke var repræsenteret.
Liberal Alliance gjorde sit for at bringe den blå stemme til bords.
Traditionen med de røde og blå partier, afholder separate grundlovsmøder, gør vi mangler den nødvendige brede demokratiske debat og de forskellige perspektiver, der gør dagen til en fest for demokratiet. Taler man kun til egen vælgere bliver det et ekko kammer for de nærmeste venner og ikke en demokratisk debat der rammer bredt og skaber den interesse, der kan involvere borgerne mere i politik, herunder EU hvor en stor del af dansk lovgivning nu kommer fra.
Bülovs Kaserne er en fremragende ramme for et større, mere inkluderende arrangement. Her er rigelig plads til, at næste års fejring kunne udformes som et lokalt folkemøde, hvor politiske partier, uanset farve, kunne mødes, debattere og fejre grundloven sammen. At skabe et forum, hvor politiske budskaber kan nå bredere ud, er afgørende for et levende demokrati.
Det er ufatteligt, at byens traditionelle medier ikke deltog i arrangementet. Med tanke på den mediestøtte de modtager som en del af public service, de burde skamme sig. Deres fravær betyder, at en vigtig demokratisk begivenhed ikke dækkes tilstrækkeligt bredt, og det bidrager til den ekkokammer-effekt, hvor kun de allerede enige får deres stemme hørt. Det blev til interviews med de digitale medier absolut ingen fra de traditionelle.
For fremtiden kunne vi gøre dette kultursted til et samlingspunkt for politik, gøgl og musik på Grundlovsdag. Forestil jer en dag, hvor taler fra politikere blandes med optrædener fra lokale musikere og gøglere, hvor folk fra alle samfundslag kan mødes, diskutere og nyde en dag i demokratiets tegn.
Det er på tide, at vi ryster posen og gør noget nyt og inkluderende. Lad os håbe, at næste års Grundlovsdag i Fredericia kan blive startskuddet til et nyt lokalt folkemøde, hvor vi kan fejre vores demokrati på tværs af politiske skel.
Det kræver vilje til samarbejde, men belønningen vil være en rigere og mere levende demokratisk kultur. Så næste år, lad os invitere alle farver og stemmer og gør Grundlovsdag til den fest for den brede befolkning, som den bør være!
Poul Rand. Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat
Trafikanter på E20 og Den Nye Lillebæltsbro kan opleve ekstra rejsetid, når der i weekenden bliver afholdt Rock under Broen i Middelfart.
Fredag 7. juni og lørdag 8. juni mødes tusindvis af musik- og festglade mennesker under Den Nye Lillebæltsbro på Strandvejen i Middelfart, hvor der bliver afholdt Rock under Broen.
Todagesfestivalen har for vane at påvirke trafikken i lokalområdet, herunder også på E20 og Den Nye Lillebæltsbro. Det gælder især fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00. Der er desuden øget risiko for kø på alle motorvejsfrakørsler til Middelfart.
Vejdirektoratet opfordrer gæster til Rock under Broen og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og til at følge vores trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For koncertgæster:
Kør hjemmefra i god tid, og forvent ekstra rejsetid med risiko for kødannelser.
Trafikken vil være påvirket fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00.
Overvej om det er muligt at cykle, da det vil være den hurtigste transportform.
Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil være påvirket.
Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Fredericia har fået et nyt, pulserende byområde, der ikke blot skaber boliger, men også liv og sammenhæng mellem den gamle by og de nye, moderne bygninger. Kanalbyen er blevet en attraktion i sig selv med sin unikke byfortælling og imponerende udvikling. Projektdirektør Peter Kirketofte deler her sin begejstring og indsigt i, hvordan Kanalbyen er blevet en dynamisk del af Fredericia, og hvordan området fortsat vokser og tiltrækker både nye beboere og investorer.
Solen skinner i Kanalbyen, den nye bydel viser sig fra sin fineste side, hvor vandet trækker både beboere, fredericianere og turister til. Der sker noget i bydelen, langt mere end de fleste fredericianere havde troet, der ville ske på så kort tid. Projektdirektør Peter Kirketofte byder velkommen, da vi går rundt i bydelen, og det er med stolthed i stemmen, at han fortæller om udviklingen af Fredericias nye bydel. Han beskriver, hvordan Kanalbyen har forvandlet sig fra et et nedlagt industriområde til en levende og sammenhængende del af Fredericia:
– Kanalbyen er en fantastisk bydel. Vi har fået lavet en bydel, der begynder at være og ligne en bydel, og ikke bare med en enkeltstående karre men en samling af bygninger, hvor der bor mennesker og er liv – også i byrummene mellem husene, fortæller Peter Kirketofte begejstret.
Den nye bydel i Fredericia har udviklet sig fra et projekt til en levende og pulserende del af byen. Da maskinerne først gik i gang, da de første kanaler blev gravet og da de første beboere flyttede ind ændrede meget sig i bydelen, der tidligere husede en fabrik og et skibsværft.
– Der er liv, og efterhånden få ledige lejligheder. Vi får mange positive tilbagemeldinger, men naturligvis også gode råd til, hvordan vi kan gøre noget anderledes. Folk er glade for at bo i Kanalbyen i Fredericia. Kanalbyen er et flot sted at bo og besøge. Vi skaber liv og kvalitet. Man kan se, hvorfor man skal bosætte sig, når man er i Fredericia, fortæller han.
En vigtig del af projektet har været at binde den gamle bydel tættere sammen med den nye, og den udvikling er godt på vej.-
– Man kan fornemme konteksten i fortællingen. Der mangler lidt omkring Gammel Havn, men vi er godt i gang. De ændringer vil ske indenfor de kommende år, forsikrer Kirketofte.
Selvom Kanalbyen, som resten af samfundet, har stået over for økonomiske udfordringer, er der nu positive tegn på horisonten, der afspejler en stabilisering af markedet og en ny bølge af investeringslyst.
– Investeringerne har generelt været gode, men det er klart, at stigende renter og usikkerhed i en kort periode satte en stopper for væksten. Men lige nu går det faktisk bedre. Vi har været igennem en periode med høje renter, høj inflation og høje materialepriser. Renterne falder. Inflationen er i ro. Det betyder også, at investorerne selv ringer igen. Der er forespørgsler og aktivitet på markedet igen. De gør klar til, at renterne falder lige lidt mere, forklarer han.
Når man ser tilbage på udviklingen af Kanalbyen, bliver det klart, hvor bemærkelsesværdigt fremskridtene har været. Derfor glæder Peter Kirketofte sig også over, hvor langt projektet er nået på kort tid. Han påpeger, hvordan de oprindelige bekymringer om markedet er blevet afløst af en positiv bevægelse, hvor selv ejerlejligheder, som tidligere var usikre, nu bliver handlet. Udviklingen demonstrerer, at efterspørgslen er stærk, og at priserne kan holde, hvilket skaber en solid grund for fremtidig vækst og stabilitet i Kanalbyen.
– Når jeg tænker tilbage på, hvor stærkt det faktisk er gået, hvor langt vi er nået, så bliver jeg stolt. Hvis man husker, da kanalerne først blev gravet, gik det stærkt, men alligevel ikke stærkere end de lejligheder, der sættes på markedet, bliver absorberet. Lige nu bliver der også handlet ejerlejligheder, som der tidligere var usikkerhed omkring. Det er en positiv bevægelse for 2024, siger han og tilføjer, at det viser kommende investorer, at priserne kan holde.
– Vi skal hele tiden have de rigtige boliger på hylderne, der bliver efterspurgt. Vi skal tilfredsstille den efterspørgsel, der er. Der skal være få ledige boliger, så det sker i etaper, men omvendt skal vi heller ikke mangle boliger, understreger Kirketofte.
Investorerne er ifølge Kirketofte interesserede i, at flere aktører bygger samtidig i området.
– De investorer, vi taler med, efterspørger også, at andre kommer til området og bygger samtidig som dem; et supplement. Det giver værdi, siger han.
Peter Kirketofte fremhæver, at Kanalbyen adskiller sig fra andre havneprojekter i Danmark.
– Sammenligner vi Fredericia med andre boligprojekter ved havneområder i landet, så er vores perspektiv anderledes. Uden, at jeg skal gøre mig til smagsdommer, så vil vi også gerne have, at der er liv mellem bygningerne og noget spændende at komme efter. Det er ikke kun om aftenen, eller morgenen når folk skal på arbejde, fortæller han.
En gåtur gennem Kanalbyen byder på vand i centrum, en tur igennem Søndervold Naturpark, og kan lede videre til en flot sti langs Østerstrand, hvor man kan opleve omgivelserne.
– Man kan se en række smukke karréer i omgivelser, der giver en følelse af et blåt miljø, grønt miljø og et spændende miljø, afslutter Peter Kirketofte.
Med Kanalbyen viser Fredericia, hvordan en ny bydel kan blive en integreret og attraktiv del af en eksisterende by, hvor både livskvalitet og investeringsmuligheder går hånd i hånd.
Lægedækningen i Region Syddanmark er konstant i fokus for at sikre, at alle syddanskere har adgang til en praktiserende læge. For at understøtte dette arbejde etablerede regionen i 2012 et projekt med særligt fokus på de områder i regionen, hvor lægedækningen er udfordret. Den målrettede indsats har gennem årene medvirket til en god og stabil udvikling af lægedækningen og forlænges nu i yderligere tre år.
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN
– Flere lægepraksisser står i de kommende år over for et generationsskifte, og her er der brug for projektets gode erfaringer, fortæller formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):
– Vi ved, at der i flere klinikker er ældre læger, som er på vej på pension. Men heldigvis bliver flere læger med speciale i almen medicin også uddannet de næste par år. Derfor kan vi med en proaktiv indsats forhåbentlig være med matche de unge nyuddannede læger med ældre afgående læger i yderområderne.
Klæder læger på til et godt liv som praktiserende læge i Region Syddanmark
Rekrutteringsprojektet har siden sin begyndelse søsat en række initiativer for at synliggøre regionens muligheder og gøre det lettere at slå sig ned som praktiserende læge i Region Syddanmarks yderområder.
Initiativerne favner bredt fra sommerferiepraktik for medicinstuderende i lægepraksisser og kurser, hvor kommende praktiserende læger klædes på til at købe en praksis, til konferencer for ældre læger, som gerne vil blive bedre til at tiltrække unge købere til deres praksis. Projektet har også et tæt samarbejde med kommunernes bosætningskonsulenter for at hjælpe lægerne godt på vej til at bosætte sig i nye områder.
Den tætte kontakt og rådgivning til både yngre og ældre læger har givet pote, fortæller Pernelle Jensen:
– Rekrutteringsteamet er efterhånden blevet et velkendt fænomen blandt yngre læger, som gerne vil finde en praksis, og blandt ældre læger, der gerne vil sælge deres praksis eller finde en ny kollega. Der er generelt også stor tilslutning til teamets arrangementer og kurser. Derfor er det helt naturligt at forlænge projektet og fortsat prioritere indsatsen for at skaffe læger til yderområderne.
Der afsættes 4,5 mio. kr. pr. år til rekrutteringsindsatsen.
Forlængelsen af rekrutteringsprojektet skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 24. juni 2024.
SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger....
