Regn og rock. Men mange folk ville feste. Se hele galleriet fra fredagens program til Rock under broen.























































Regn og rock. Men mange folk ville feste. Se hele galleriet fra fredagens program til Rock under broen.























































Erhvervsuddannelserne skal styrkes til at uddanne faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling. Det mener regeringen og Folketingets partier, der har indgået en aftale, der blandt andet afsætter midler til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne.
Hvis vi skal i mål med et grønnere Danmark, kræver det dygtige faglærte med de kompetencer og færdigheder, som efterspørges på arbejdspladserne. Men antallet af faglærte har været faldende over en årrække. Finansministeriets fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være cirka 70.000 færre faglærte end i 2022.
Derfor vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Folketingets partier (Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkepart, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) med en ny aftale sikre, at der er faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling – både ved at styrke den grønne omstilling af uddannelserne og ved at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge.
Behov for nyt udstyr til den grønne omstilling
Med aftalen afsættes der cirka 210 millioner kroner over en 4-årig periode til erhvervsskolerne, så de kan investere i tidssvarende og grønt udstyr. Midlerne afsættes til investering i udstyr på erhvervsskoler, som udbyder uddannelser inden for hovedområderne ”fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”teknologi, byggeri og transport”, som er kendetegnet ved at være udstyrstunge, og som i høj grad leverer arbejdskraft til den grønne omstilling.
Der afsættes samtidig cirka 90 millioner kroner over en 4-årig periode til efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelser. Det skal sikre, at eleverne i højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden inden for den grønne omstilling på erhvervsskolerne.
Herudover er der fra udmøntning af Grøn skattereform 100 mio. kr. i 2025 og 2026 til efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, hvorfor der med aftalen afsættes samlet en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr.
Flere elever skal på studieture og udveksling
Aftalepartierne ønsker, at flere elever kommer afsted på studieture, ligesom man kender det fra gymnasiet, samt at styrke elevernes mulighed for at komme på udveksling i andre europæiske lande under deres erhvervsuddannelse.
Der afsættes derfor med aftalen 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 og frem, der skal understøtte erhvervsskolernes muligheder for at gennemføre studieture. Derudover noterer aftalepartierne sig, at regeringen arbejder på at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034, så flere elever får mulighed for at komme på udlandsophold. Regeringen har netop indgået en samarbejdsaftale, som skal gøre det lettere for elever på erhvervsuddannelser at komme på udveksling i Tyskland. Regeringen vil løbende undersøge muligheden for lignende samarbejde med andre lande.
Aftalepartierne bakker derudover op om, at Børne- og Undervisningsministeriet i sin løbende dialog med erhvervsskolerne understøtter skolernes indsats i forhold til elevernes mulighed for at komme afsted på udlandsophold.
Indsatsen ”vejen til en erhvervsuddannelse” giver de ældste elever i grundskolen mulighed for at møde unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, via besøg på landets skoler. Denne ordning gøres med aftalen permanent og tilføres yderligere midler, så rollemodellerne fremover også vil besøge FGU-elever.
– Jeg er utroligt glad for den her aftale. Den grønne omstilling er et kæmpestort byggeprojekt og en omvæltning for vores landbrug. Hvis vi skal nå i mål med vores ambitiøse klimamål, har vi brug for elektrikere, der kan sætte strøm til vores elbiler, mekanikere, der kan reparere dem, kontor- og handelsuddannede til at håndtere CO2- regnskaber, landmænd, der kan producere grønne og bæredygtige fødevarer og smede og VVS’ere til fjernvarmeudrulning. I dag har vi sikret, at vi tager et skridt mod at sikre faglærte til den grønne omstilling, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
– Manglen på faglærte er en flaskehals i den grønne omstilling. Vi tager med denne aftale vigtige skridt imod, at flere i fremtiden vil starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er vi stolte af i Socialdemokratiet, siger Thomas Skriver, Socialdemokratiet.
– Jeg er rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod at sikre flere faglærte til den grønne omstilling og gør det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse helt generelt. Venstre har for eksempel tidligere kæmpet for et løft af udstyret ude på erhvervsskolerne. Det sikrer vi nu, og det er tiltrængt, da det er forældet alt for mange steder. Jeg ser desuden frem til, at det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug kommer i gang, så det kan bidrage til den grønne omstilling af landbruget, siger Anni Matthiesen, Venstre.
– Danmark er en grøn ledestjerne for resten af verden, når det kommer til den grønne omstilling. Men denne position kommer man ikke sovende til. Det kræver høje ambitioner, initiativ, handling og ikke mindst flere hænder. Derfor glæder det mig, at vi nu har indgået en aftale om erhvervsuddannelserne, som vil gøre dem mere fremtidssikrede og dermed sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Vi sikrer, at vores dygtige faglærte får de nødvendige kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Desuden giver vi et tiltrængt løft ved at investere mere i tidssvarende grønt udstyr og undervisningsforløb samt opkvalificering af lærerne. Det skal ikke være manglende ambitioner inden for erhvervsuddannelserne, der spænder ben for vores position som grøn frontløber, og derfor er Moderaterne virkelig glade for aftalen, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.
– Danmarksdemokraterne ønsker, at landets erhvervsskoler har et stærkt studiemiljø og tidssvarende undervisning af høj kvalitet. Derfor er Danmarksdemokraterne glade for, at aftalen øremærker midler til materialer, udstyr og undervisning på landets erhvervsskoler, som klæder eleverne på med evner til at tackle den grønne omstilling og sikre et stærkt og sundt Produktionsdanmark. Med aftalen vil flere elever opleve, at de med deres flid og faglighed kan løfte opgaverne, fordi virkeligheden på skolerne stemmer overens med den, de møder i virksomhederne, siger Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.
– Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi har nok dygtige faglærte i fremtiden. Det kræver tidssvarende uddannelser med fokus på den grønne omstilling og attraktive studieforløb, som de unge har lyst til at være en del af. Med denne aftale tage vi et skridt i den rigtige retning på begge de områder, siger Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.
– Liberal Alliance er stolte af at være med i den nye aftale om flere faglærte til den grønne omstilling. Flere faglærte er afgørende for at kunne realisere den grønne omstilling og sikre en bæredygtig fremtid. Særligt er vi glade for, at der kommer flere midler til nyt grønt udstyr, flere midler til efteruddannelse af lærere, at midlerne til rollemodeller i udskolingen permanentgøres, og at brugen af gæstelærere fra for eksempel virksomheder afdækkes, siger Helena Artmann, Liberal Alliance.
– I Det Konservative Folkeparti er vi glade for denne mindre aftale, som skal sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Aftalen er et vigtigt skridt mod en bæredygtig fremtid. Den grønne omstilling sætter nye præmisser for, hvad faglærte skal kunne for at bidrage effektivt til en bæredygtig verden. Med denne aftale styrker vi vores uddannelsessystem og forbereder det til fremtidens krav. Det er et vigtigt skridt i vores arbejde for et grønnere Danmark, hvor vi sammen tager ansvar for både nutidens og fremtidens udfordringer. Vi ser frem til at forhandle yderligere om styrkelsen af erhvervsuddannelserne, da dette kun er en del af de midler, der er afsat i forbindelse med diverse aftaler. Der er nemlig ingen tvivl om, at vi skal gøre endnu mere for erhvervsuddannelserne, end hvad vi gør med denne aftale, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.
– Det er rigtig godt, at erhvervsuddannelserne nu får et grønt løft. Det er der hårdt brug for. Alle erhvervsskoler i hele landet skal nemlig være gode og grønne – og der skal turbo på den grønne omstilling! Det er et fint første skridt, at der kommer penge til grønt udstyr og efteruddannelse til lærerne, rollemodeller på FGU og forsøg med grønne svendeprøver. Men der er stadig lang vej i mål. Vi vil sende flere penge og give erhvervsskolerne og de faglige udvalg mere frihed til at trykke på den grønne speeder, siger Anne Hegelund, Enhedslisten.
– I Radikale Venstre brænder vi for at lave gode erhvervsuddannelser, som unge og ældre har lyst til at vælge, og som klæder dem på til den grønne omstilling. Jeg er glad for at være med til at gøre uddannelserne mere bæredygtige med nyt udstyr og efteruddannelse til lærerne. Og så har jeg kæmpet for at få endnu flere unge ambassadører, som kan inspirere andre unge, siger Lotte Rod, Radikale Venstre.
– Dansk Folkeparti er glade for aftalen. Erhvervsskolerne svømmer jo ikke rundt i penge som universiteterne, men vi er immervæk stadig glade for, at man endelig finder nogle penge til at løfte erhvervsskolerne. Med aftalen får vi nogle lidt bedre vilkår for lærere og elever, og det er derfor, vi er med, siger Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.
– Verdens klima- og biodiversitetskrise skyldes, at vores uddannelser ikke ruster os til at passe på vores jordklode. Det gælder også erhvervsskolerne, hvor vi skal gøre meget mere for, at faglærte klædes på med bæredygtige kompetencer. Derfor er Alternativet særligt glade for, at vi med aftalen investerer i bæredygtig efteruddannelse og grønne udstyrsinvesteringer på erhvervsskolerne. Specielt efteruddannelse af undervisere er vigtigt. Derfor er det centralt for Alternativet, at efteruddannelsen af undervisere udbredes til alle erhvervsskoler, så vi sikrer, at alle lærlinge møder en grøn undervisning. Samtidig er det godt, at vi fra centralt hold nu tager første skridt mod at støtte op om udviklingen af grønne eksamensformer såsom grønne svendeprøver. Uddannelse skal tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling, og vi har i dag taget et vigtigt skridt i den retning. Kampen fortsætter, siger Christina Olumeko, Alternativet.
Ud over aftalen arbejder regeringen på at udpege tre klimaerhvervsskoler. De skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser ved at bidrage til udvikling, afprøvning og opdatering af relevante uddannelser i forhold til ny teknologi, undervisningsforløb og lærerkompetencer.
Hver skole udpeges med baggrund i en konkret udfordring som for eksempel omlægning af energisektoren, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport. Midlerne til klimaerhvervsskolerne er afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.
”Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling” er regeringens anden aftale om erhvervsuddannelserne. Det første skridt mod stærkere erhvervsuddannelser tog regeringen medAftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje.
Regeringen vil præsentere yderligere udspil om erhvervsuddannelserne, der vil have fokus på de to helt grundlæggende udfordringer i forhold til at uddanne flere faglærte: Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, så flere søger dem, og det skal understøttes, at færre elever falder fra.
Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.
Initiativer i aftalen
– Grønt udstyrsløft på erhvervsskolerne. Aftalen afsætter cirka 210 mio. kr. over en 4-årig periode til et grønt udstyrsløft på erhvervsuddannelserne for at styrke erhvervsskolernes mulighed for at investere i nyt tidssvarende udstyr. Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
– Grøn efteruddannelse af erhvervsskolelærerne. Der afsættes cirka 90 millioner kroner over en 4-årig periode til efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelser. Midlerne skal understøtte, at eleverne i endnu højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden om fx de nyeste bæredygtige materialer, klimaafrapportering eller udstyr.
– Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres. Videnscentrene for erhvervsuddannelserne har til formål at understøtte både erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne i blandt andet den grønne omstilling. Med aftalen gøres centrene permanente fra 2025, hvor bevillingen ellers ville bortfalde. Centrenes bevilling videreføres med 27 millioner kroner årligt fra 2025. For at styrke videnscentrenes faglige fokus og skabe mindre overlap mellem centrene vil udvalgte centre blive sammenlagt, så der videreføres i alt syv videnscentre fra 2025 og frem, herunder det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug
– Forsøg med afsluttende prøver – herunder grønne svendeprøver. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i 2024 vil række ud til erhvervsskolerne og de faglige udvalg med opfordring om, at der afvikles yderligere forsøg med udvikling og afprøvning af tidssvarende afsluttende prøver, herunder grønne svendeprøver.
– Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer. Med aftalen afsættes der 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture, der skal være med til at gøre de sociale miljøer på erhvervsskolerne endnu mere attraktive.
– Attraktive muligheder for udlandsophold. Aftalepartierne ønsker at styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder på at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034, samt at regeringen har indgået en samarbejdsaftale med Tyskland, som blandt andet. skal gøre det lettere for elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne at komme på udveksling i Tyskland.
– Erhvervsuddannelsernes år. I forlængelse af afholdelsen af Euroskills 2025 i Danmark udnævnes 2025 som ”Erhvervsuddannelsernes år”. Der afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at etablere et landsdækkende formidlingsarbejde rettet mod den brede gruppe af elever og deres lærere i grundskolen. Formålet er at styrke børn og unges interesse og motivation i forhold til det erhvervsfaglige område. Der afsættes endvidere 0,3 mio. kr. årligt i 2024 og 2025 til Special Skills. Midlerne kan blandt andet gå til, at Special Skills udvikler nye undervisningsforløb knyttet til Euroskills 2025 og til besøg på Euroskills 2025. Special Skills er udviklet specifikt til elever i udskolingen, der modtager specialundervisning.
– Rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse. For at give elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag permanentgøres indsatsen ”Vejen til en erhvervsuddannelse”. Aftalepartierne ønsker desuden, at elever på FGU får mulighed for at få besøg af rollemodellerne. Derfor øges den nuværende bevilling på 5,2 mio. kr. med 1,5 mio. kr. i årene 2025, 2026 og 2027 og varigt med 0,5 mio. kr. fra 2028 og frem. Indsatsen består af et landsdækkende korps af unge rollemodeller, der er i gang med en erhvervsuddannelse og som kan hjælpe eleverne i fx grundskolen med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse.
På trods af vejret havde mange valgt at trodse hagl, regn og kølig vind. Vejret var fredag ustabilt, da pladsen blev fyldt med festivalgæster til fredagens program.
Klokken 16 lagde Infernal ud med en hård introduktion, og så var Rock under broen 2024 ellers skudt i gang. Også i år er konceptet bygget op omkring to scener, så publikum flytter sig fra den ene siden til den anden undervejs. Det giver arrangørerne mulighed for at bygge scenerne op til hver kunstner, hvilket giver en bedre underholdningsværdi med sceneeffekter og lyd.


Regnen havde gjort jorden pløret og våd, så det handlede om at få ordentlig fodtøj på. Det afholdte dog ikke publikum fra at skabe en god stemning, selvom man i år godt kan mærke, at den store sommerfest er skiftet til regntøjet. Shorts og t-shirts er udskiftet med regnslag og varme trøjer. I de perioder hvor himlen åbnede sig var der kamp om de få overdækkede arealer. Men i stort og småt var publikum klar på at få en god fredag med et spækket program.
Infernal, Tina Dickow, Magtens Korridorer, Rasmus Seebach og Suspekt havde tiltrukket mange og de leverede alle i løbet af fredagen koncerter, der rev publikum med. Heldigvis var der også periodevis tøjvejr og solskin, hvilket hjalp på humøret. Da publikum var nået til Rasmus Seebach ud på aftenen, var stemningen helt i top. Godt varmet op af Magtens Korridorer. Skal man afsted til lørdagens program kan det klart anbefales at tage godt fodtøj på, da DMI lover regn indtil eftermiddagen, og pladsen bliver pløret.





Danmark har fået en plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det er flot og godt for Danmark. Men en plads i Sikkerhedsrådet forpligter. Det forpligter på den måde, at man skal turde at tale de store lande i mod.
Der er to emner, som den danske regering bør rejse hurtigst muligt i Sikkerhedsrådet, da det er to emner som ikke kan vente. Og dette er to emner mange af de store lande ikke kan lide at tale om.
Det første emne er verdens klima og forpligtigelsen globalt til at nå Parisaftalens målsætninger. Klimaet skriger på handling og den – samt vi – kan ikke vente på langsommelige politikere. Der skal sættes gang i udfasningen af fossile brændsler og udviklingen af mere grøn energi fra bølger, sol og vind.
Det andet emne er Israel/Palæstina-konflikten. Danmark skal forlange at krigshandlingerne skal stoppe og forhandlingerne skal begynde. De ulovlige israelske bosættelser forværrer konflikten og har resulteret i en årelang eskalering af spændingerne i området. Efter min opfattelse er der kun en løsning – og det er to-stats-løsningen hvor palæstinenserne får deres eget land samt at Palæstina anerkendes som et selvstændigt land.
Borger i Fredericia. Ved I som vælger hvad der sker i EU?? hvad laver de?? hvordan er organisationen opbygget?? Har Danmark nogen som helst indflydelse med 15 medlemmer spredt i flere grupperinger efter tvivlsom politisk orientering?? ud af over 700 parlamentsmedlemmer.
I Liberal Alliance forstår vi godt vælgerne kan blive forvirret ved diverse EU valg og afstemninger.
Men det er vigtigt at stemme, Jeg prøver her at ændre et uoplyst kryds til et oplyst EU kryds. Det er tørt stof og ikke let læseligt, men vigtigt for forståelsen.
EU-Parlamentet som er det vi vælger kandidater til, spiller en central rolle i Den Europæiske Union og har en række vigtige funktioner og opgaver. Dette gælder også for Danmark.
Her er en skematisk opbygning af EU-organisationerne. Jeg har forsøgt at gøre det forkortet, enkelt og overskueligt:
Det Europæiske Råd
│
┌───────┼────────┐
│ │
Europa-Kommissionen Rådet for den Europæiske Union
│ │
└───────┼────────┘
│
Europa-Parlamentet
│
┌───────┼────────┐
│ │ │
ECB Revisionsretten Domstolen
│ │ │
Andre organer og agenturer
Dette er en forenklet version af EU’s komplekse struktur. EU er lidt ligesom en stor familie, hvor alle skal have deres ord indført og få tingene til at fungere – de fleste af tiden i hvert fald!
En forenklet beskrivelse af arbejdsopgaverne er som følger:
Lovgivningsarbejde
1. Vedtagelse af Love : EU-Parlamentet deler lovgivningskompetence med Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet). Parlamentet drøfter og vedtager forslag til nye love, der fremsættes af Europa-Kommissionen (Bemærk parlamentet laver ikke selv lovudkast).
2. Ændringsforslag : Parlamentarikerne kan foreslå ændringer til lovgivningsforslag under lovgivningsprocessen. Dette kan indebære detaljerede diskussioner og forhandlinger med andre EU-institutioner.
Budgetkontrol og Vedtagelse
1. Godkendelse af Budget : EU-Parlamentet har medbestemmelse over EU’s budget. Det betyder, at de drøfter og vedtager det årlige budget i samarbejde med Ministerrådet.
2. Budgetkontrol : Parlamentet fører tilsyn med, hvordan EU’s budget midler anvendes, og kan foretage undersøgelser for at sikre, at pengene bruges korrekt og effektivt.
Demokratisk Overvågning og Kontrol
1. Kontrol af Kommissionen : Parlamentet har magt til at godkende eller afvise den udpegede formand for Europa-Kommissionen samt de enkelte kommissærer. De kan også vedtage mistillidsvotum og afsætte hele Kommissionen.
2. Overvågning og Høringer : Parlamentet gennemfører regelmæssige høringer og undersøgelser af forskellige politiske emner, og de kan indkalde kommissærer og andre embedsmænd til at afgive forklaring.
Repræsentation af Borgere
1. Vælgerrepræsentation : Parlamentarikerne repræsenterer borgerne i deres respektive valgkredse. De lytter til deres bekymringer, besvarer spørgsmål og bringer disse emner op i Parlamentet.
2. Petitionsudvalg : Parlamentet har et særligt udvalg, der behandler klager og andragender fra borgere og organisationer om EU-relaterede spørgsmål.
Internationale Relationer og Handel
1. Godkendelse af Internationale Aftaler : EU-Parlamentet skal godkende mange internationale aftaler, som EU indgår med tredjelande. Dette inkluderer handelsaftaler, klimaaftaler og politiske samarbejdsaftaler.
2. Diplomati og Samarbejde : Parlamentarikerne deltager i forskellige diplomatiske missioner og møder med udenlandske parlamentarikere og repræsentanter for at styrke internationale relationer.
Arbejde i Udvalg
1. Specialiserede Udvalg : Meget af det daglige arbejde i EU-Parlamentet foregår i forskellige specialiserede udvalg, der hver især fokuserer på bestemte politikområder som miljø, handel, økonomi, menneskerettigheder osv.
2. Udvalgsarbejde og Rapportering : Parlamentarikerne i udvalgene udarbejder rapporter, udkast til lovgivning og politiske anbefalinger inden for deres områder.
Andet Arbejde
1. Delegationsrejser : Parlamentarikerne deltager i delegationsrejser til andre lande for at fremme samarbejde og forståelse mellem EU og andre regioner.
2. Workshops og Konferencer : De deltager i og organiserer workshops, konferencer og offentlige høringer for at diskutere og fremme forståelsen af vigtige politiske emner.
Gennem disse forskellige aktiviteter arbejder EU-parlamentarikerne for at forme politikker og love, der har direkte indflydelse på hverdagen for EU’s borgere, samt på EU’s rolle og indflydelse i verden.
EU-parlamentsvalgene står overfor flere udfordringer, hvoraf nogle af de mest fremtrædende inkluderer lav valgdeltagelse og vælgernes manglende kendskab til kandidaternes arbejde og politiske programmer.
Lad os se nærmere på disse udfordringer:
Lav Valgdeltagelse
1. Mangel på Interesse og Engagement : Mange vælgere opfatter EU som fjern og irrelevant for deres dagligdag. Denne følelse af afstand kan resultere i lavere engagement og interesse for at deltage i EU-parlamentsvalget.
2. Kompleksitet og Manglende Forståelse : EU’s strukturer og processer kan være komplekse og svære at forstå for den gennemsnitlige vælger. Manglen på klarhed om, hvordan EU fungerer, og hvilken indflydelse Parlamentet har, kan føre til apati og lav valgdeltagelse.
3. Nationale vs. Europæiske Anliggender : Vælgerne er ofte mere fokuserede på nationale anliggender end på europæiske spørgsmål. Nationale valg har en tendens til at dominere den politiske dagsorden, hvilket kan overskygge betydningen af EU-parlamentsvalgene.
Manglende Kendskab til Kandidater og Deres Arbejde
1. Synlighed og Kommunikation : Mange EU-parlamentsmedlemmer er mindre synlige i deres hjemlande mellem valgene. Deres arbejde og bedrifter bliver ofte ikke kommunikeret effektivt til offentligheden, hvilket gør det svært for vælgerne at følge med i deres aktiviteter.
2. Mediedækning : Der er generelt mindre mediedækning af EU-politik sammenlignet med nationale politiske spørgsmål. Dette betyder, at vælgerne får færre oplysninger om, hvad deres repræsentanter i EU-Parlamentet laver.
3. Politiske Programmer og Kampagner : Under EU-valgkampagner kan det være udfordrende for vælgerne at få klare og detaljerede oplysninger om de forskellige kandidatprogrammer. Kandidaterne kan også fokusere mere på generelle europæiske temaer frem for specifikke politiske forslag.
Hvordan Vælgerne Kan Sætte et Oplyst Kryds
1. Forbedret Kommunikation : EU-parlamentsmedlemmer bør arbejde på at forbedre kommunikationen med deres vælgere gennem hele deres mandatperiode. Dette kan inkludere regelmæssige opdateringer om deres arbejde, både via sociale medier og traditionelle medier.
2. Øget Mediedækning : Medierne kunne øge deres dækning af EU-anliggender og parlamentets arbejde, hvilket ville hjælpe med at informere vælgerne om, hvad der sker i Bruxelles og Strasbourg.
3. Tilgængelige Oplysninger : Der bør være bedre adgang til oplysninger om kandidaternes tidligere handlinger og resultater. Vælgerne bør have nem adgang til at se, hvordan deres repræsentanter har stemt i forskellige sager, og hvilke initiativer de har taget.
4. Vælgeruddannelse : Uddannelsesprogrammer, der fokuserer på EU’s funktioner og betydning, kan hjælpe med at øge forståelsen og interessen blandt vælgerne. Skoler, universiteter og civilsamfundsorganisationer kan spille en rolle her.
5. Interaktive Platforme : Udviklingen af interaktive platforme, hvor vælgerne kan stille spørgsmål direkte til kandidaterne og følge deres arbejde, kunne øge gennemsigtigheden og tilliden.
Uden at adressere disse udfordringer skabes ikke et mere informeret og engageret vælgerkorps, hvilket forhåbentlig vil føre til højere valgdeltagelse og et mere repræsentativt EU-Parlament.
Lad os se nærmere på aflønning af danske medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er). MEP’erne modtager en fast løn og har desuden adgang til forskellige tillæg og godtgørelser. Her er en oversigt over, hvordan aflønningen ser ud:
Kost og småfornødenheder: 574 kr. pr. døgn.
Logi: 246 kr. pr. døgn.
25 %-godtgørelse: 143,50 kr. pr. døgn.
I alt 963.50 kr – så 1554,50 mere til EU parlamentarikerne pr. døgn ud over lønnen – tænk på det.
Som almindelig Dansker er mange af EU tingene svært at forstå og forklare, hvorfor lavere pensionsalder som også vore folketingsmedlemmer har? Mere i diæter end en rejsemontør eller håndværker der rejser for danske virksomheder, hvorfor hemmelighedskræmmerier i gangene.
Det er klart, at MEP’er modtager en betydelig kompensation for deres arbejde, hvilket afspejler de betydelige ansvar og de ofte krævende arbejdsvilkår, de står over for. Men resultatsynligheden, hvor er den?
Denne kompensation er designet til at sikre, at de kan udføre deres arbejde effektivt, både i Bruxelles, Strasbourg og i deres hjemlande.
I vores egen lille andedam Fredericia, kan det være svært at se om de er pengene værd, og hvad vi får ud af vores beskedne medbestemmelse i EU. Lige som den fede aflønning til vore egne lokalpolitiker og DJØF’r ikke viser hvad vi får for pengene og hvordan vi kommer af med de der ikke er pengene værd.
Håber ovenstående hvis du er nået her til har givet et overblik og hjælper dig med et oplyst kryds.
Mit X sættes ved en kandidat fra mit parti som jeg føler vil arbejde med og fra hjertet.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat,

Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold og 6. Juli Komiteen opfordrer alle borgere, virksomheder, fonde, foreninger og forsamlinger til økonomisk at støtte udførsel og opsætning af busten af General Christian Julius de Meza i anledningen af 175-året for udfaldet fra Fredericia den 06. juli 1849.
Støtten og donationerne kan overføres til Bankkonto i Danske Bank med Reg. nr. 9570, kontonummer 13731055 eller på MobilePay 228989. Alle indsamlede midler går ubeskåret til udførsel og opsætning af Busten af General de Meza.
Afsløringen af General de Meza busten, som i lighed med busterne af General Bülow og Rye udføres i bronze på en søjle af granit, foregår lørdag den 06. juli 2024, kl. 1330 ved Kongens Portvagt, Øster Voldgade 1, DK-7000 Fredericia umiddelbart efter 6. juli-processionen.
Samme dag d. 06. juli 2024, kl. 1400 umiddelbart efter afsløringen af General de Meza busten udgiver Forlaget Skribenten v. Rosa og Anders Engelbrecht bogen: ” General de Meza – Hyllet * Hånet * Hædret ”. Forlaget vil sælge bogen fra Kongens Portvagt d. 6. juli 2024, kl. 14 – 16. Bogen vil efterfølgende være til salg ved Forlaget Skribenten og byens boghandlere.
Fredericia er god til at hædre og huske på de begivenheder, som byen har været udsat for. Som fæstningsby har den været lige i orkanens øje ved flere lejligheder, og særligt den 6. juli 1849 under Treårskrigen. Flere af de toneangivende danskere bliver allerede mindet med særlige monumenter, men der har manglet en af de danske helte.
General Christian Julius de Meza var en de fem danske generaler, der ledte det succesfulde udfald fra Fredericia. Han stod i spidsen for Avantgardens (den forreste brigades) angreb mod nord ud gennem Kongens Port den 6. juli 1849 mod Treldeskansen samtidigt med General Ryes brigades angreb langs strandkanten mod Trelde.

General de Meza´s betydning for Danmarkshistorien manifesterede sig under treårskrigen både ved udfaldet fra Fredericia 1849 og slaget ved Isted i 1850. Senere som overgeneral for Hæren i 1864-krigen, da han reddede den danske hær fra tilintetgørelse ved Dannevirke ved rettidigt at trække den tilbage. En beslutning som dengang blev stærkt kritiseret, men som, i bagklogskabens klare lys, var den eneste rigtige beslutning, da der var ingen andre reserver.
General de Meza blev af mange af sine samtidige kollegaer betragtet som ”den grimme ælling” i H. C. Andersens eventyr og blev kanøflet. Han var stærkt begavet på mange områder, bogligt, musikalsk, sprogligt, matematisk og kunstnerisk og frem for alt viste han sig som en fremragende leder og hærfører i krig. Han forblev dog i mange år den glemte hædersmand og helt. Der findes således i dag ingen lignende mindesmærker af General de Meza, men det mener vi er på tide at råde bod på nu.
General de Meza var vellidt blandt sine soldater og underofficerer trods sit aparte renommé. Særligt efter sin indsats under udfaldet fra Fredericia og slaget ved Isted gjorde det sig gældende. Soldaterne elskede deres general ”han var sær, men han var vores”.
Med Landsindsamlingen følger Landskomiteen og 6. Juli Komiteen en historisk tradition i forbindelse med opsætning af mindesmærker i Fredericia.
Se endvidere billedgalleriet fra bustens tilblivelse:
Vi mødes gerne med jer, hvis du/I har behov for flere oplysninger og informationer om projektet.
| Christian Herskind Formand for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold | Erik Schwensen Formand for 6. Juli Komiteen |
Fredericia Kommune afsatte tidligere på året midler til, at der skulle afvikles et storskærmsarrangement på rådhuspladsen i Fredericia. Siden kom TV 2 på banen med, at de ville forbyde barer og caféer at vise storskærm for over 200 mennesker, men det kommer ikke til at påvirke Fredericia Kommunes arrangement, da det er ikke-kommercielt. Det bekræfter Kultur- og Idrætschef Kasper Findahl.
I alt blev der afsat 200.000 kroner til visning af EM i fodbold på storskærm, og planen var at skabe en folkefest på rådhuspladsen, som man så det tilbage i 2018, da der var VM i Rusland. Fredericianerne mødte frem i massevis til kampene, og den fest ville man gentage i år til slutrunden i Tyskland.
TV 2 kom dog pludselig med en udmelding om, at de ikke vil forære deres rettigheder til slutrunden væk ved at lade aktører holde storskærmsarrangementer.
– Vi ønsker ikke at forære, hvad vi har købt ind i dyre domme, væk, har sportsdirektør på TV 2, Frederik Lauesen, tidligere udtalt til Ekstra Bladet.
Siden har TV 2 lempet på reglerne. Nu skelnes der endelig mellem kommercielle og ikke-kommercielle arrangementer.
– Vi kommer til at holde det på ikke-kommercielle vilkår, slår Kultur- og Idrætschef i Fredericia Kommune, Kasper Findahl, fast.
Det glæder Kultur- og Idrætsudvalgsformand, Peder Tind (V).
– Jeg glæder mig til, at vi stadig efter planen kan holde et storskærmsarrangement, som samler fredericianerne om fodbold, som vi tidligere har haft succes med at gøre, siger Tind.
Danmark er til det indledende gruppespil i pulje med Slovenien, England og Serbien. Danmarks første kamp er den 16. juni klokken 18:00 mod slovenerne.
Statsminister Mette Frederiksen er blevet slået på Kultorvet i København. En mand er anholdt.
Statsministeriet bekræfter hændelsen ifølge DR og oplyser, at Mette Frederiksen er chokeret over episoden, men at hun ikke har nogen kommentar til sagen for nuværende.
Fredag aften oplyser vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi, at motorvejen omkring Kolding V i øjeblikket er spærret.
Årsagen er et færdselsuheld, hvor fire personbiler er involveret. Uheldet fandt sted i den nordgående retning af motorvejen, hvilket har medført betydelige trafikgener.
Vagtchef Torben Wind fortæller, at motorvejen forventes at åbne igen mellem 17.15 og 17.20. Politiet arbejder på stedet for at rydde op og sikre, at trafikken kan genoptages så hurtigt som muligt.
37.340.722,65 DKK for 38 ledere i Fredericia Kommune. Det er prisen, som skatteborgerne i Fredericia betaler om året.
Forleden kunne byrådsmedlem Karsten Byrgesen i et læserbrev fortælle, hvordan han fandt det grænseoverskridende, at kommunens medarbejdere insisterer på at udpensle borgernes liv i fuld offentlighed, når de møder frem til skranken i borgerservice. Kunne man mon ikke finde en anden måde, mener han, eksempelvis et privat rum, hvor borgerne ikke bedes om at få udråbt alverdens detaljer for et publikum? I stærk kontrast til denne metodiske detalje står hensynet til kommunens ledere, der konstant skal have tillæg, hjælp, kurser og forståelse for deres indsats.
Som vi i en serie af artikler under temaet “Hvad koster det?” viser, er det kommunale frås stort og gyldent for de involverede. Hvis Byrgesen havde tænkt på det, kunne han have foreslået, at man gav borgerne mulighed for at tale i den nybyggede kantine, der ligger klods op ad bossernes kontorer, hvorfra de med millioner af kroner i løn forvalter fredericianerne, ofte kommende udefra som pendlere til Fredericia. For den menige borger med sygdom, arbejdsløshed, alderdom eller andre situationer er det ganske anderledes. En almindelig ydelse vil her være på minimum af, hvad man skal bruge for at betale for livet. Læg dertil, at Folketinget pure har afvist at regulere ydelserne efter de voldsomme prisstigninger, vi har set de sidste år. Hånen mod borgerne er til at føle på:
Vi forgylder administrationen og ledelsen, mens vi skaber mere og mere ulighed for den almene arbejder eller borger med behov. Vi skærer ned på ældreplejen, mens vi hæver lønnen. En stor fuckfinger i ansigtet på den fredericianer, der burde kunne stille krav til de lokale politikere. Men de er helt fraværende. Da man for 8 år siden forsøgte at slanke administrationen, blev der skaffet besparelser på 8 millioner om året. Efter regimeskiftet med Steen Wrist har forvaltningen taget revanche, så de nu sidder med kontrollen over kommunekassen. Til forrige budgetforhandlinger kunne Dansk Folkeparti berette, at de ikke bare sad overfor Steen Wrist og Søren Larsen, men også topledelsen af kommunen – der ikke er politikere og derfor intet har at gøre under politiske forhandlinger – sad med armene over kors side om side med politikerne.
Undskyld, hvor er armslængden, Søren Larsen? Hvornår er det forvaltning, og hvornår er det politik? Hvem skal bestemme i kommunen? Ja, det skal borgerne, og dermed de repræsentanter, de har valgt. At lade en forvaltning gå så meget amok i lønstigninger og bonus til sig selv er dårlig politisk lederskab. Hvor er de voksne henne?
At man samtidig kan stå med sager som Kobbelgaard, fejlsalget af Gothersgade 20b, besparelserne på ældreplejen og de kroniske forkerte budgetter vidner om et system, hvor ingen har overblikket, mens der konstant kommer nye folk til udefra, der er totalt uinteresserede i Fredericias ve og vel. De kører bare derudad med DJØF i ryggen, mens politikerne passivt lader det ske. Undskyldningen om at “det er jo overenskomsten” holder ikke en meter: Der er ikke noget krav om, at man skal have SÅ mange ledere i en relativt beskeden provinskommune med knap 50.000 indbyggere. Man kunne med fordel nøjes med at have fire administrative søjler, en dygtig kommunaldirektør og en vice-kommunaldirektør. Resten kunne med fordel blive fritstillet, således at folk med almindelige lønbehov (der samtidig bor i Fredericia) kunne komme til at stå for arbejdet. Nogle af afdelingerne, de “leder”, er små, og nogle leder knap nok medarbejdere.
Det er helt galt.
Der er mere end 4.000 solide medarbejdere i Fredericia Kommune, der hver dag går på arbejde og knokler for velfærd og sammenhæng. De må sidde med en dårlig smag i munden, når de kan se, at chefen over dem skal have det dobbelte, det tredobbelte eller det tidobbelte af, hvad de selv får for indsatsen. Hvad er det for et samfund, vi har skabt? Det er på tide at få kontrollen over samfundsstrukturen væk fra DJØF. Der skal lægges låg på lønnen. Undskyldningen med at “man halter bagud i forhold til det private” er det rene vås. For man lægger nogle enkelte direktørers (ofte med ejerskab m.v.) løn sammen i en pærevælling. Få af de chefer i det offentlige, der får 800.000-1.000.000 kroner i løn, vil kunne få det samme i det private med deres CV. Det er kort sagt røveri ved højlys dag.
I Fredericia er det nødvendigt at se på opbygningen af kommunen. Politikerne elsker at sige, at vi jo “skal have” dit og dat. For eksempel to spillesteder. Men skal det nødvendigvis være i offentlig regi? Hvis det koster et millionbeløb at lede det? Det er jo tåbeligt. Vi skal fokusere på kernevelfærd. Sikre de ældre, skoleeleverne og de handicappede. Det er der, kommunen kan gøre en forskel.
Lige nu griner kommunecheferne hele vejen ned i banken, specielt dem der har hævet deres løn med 400.000 kroner for at sidde 20 centimeter tættere på kommunaldirektøren. Eller sekretæren, der får mere end en million om året. For et sekretærjob på rådhusgangen!
Ak og ve. Er der håb? Næppe. Men heldigvis kan vi få oplyst tallene, og dermed formidle dem videre til læserne. Så kan offentligheden tage stilling til, om vi har brug for næsten 50 toplønnede chefer i en kommune med knap 50.000 indbyggere.