Der er EU-valg på søndag. Og man har faktisk mulighed for at stemme på en lokal kandidat.
Jeg er opstillet til EU-parlamentet for SF og bosat i Fredericia. Efter min opfattelse skal det være Fredericias tur til at få indflydelse. Og dette gøres bedst med en EU-parlamentariker fra Fredericia.
For det der besluttes i EU, er også vigtigt i Fredericia.
Lige nu kæmper havmiljøet de tre steder, som omkranser Fredericia Kommune – Vejle Fjord, Lillebælt og Kolding Fjord. Vandmiljøet disse tre steder er voldsomt påvirket af kvælstofudledning og andet forurening. Noget af udledningen og forureningen stammer fra Danmark – men ikke det hele. Klimaudfordringer og miljøproblemer er grænseoverskridende udfordringer, der bedst løses via et samarbejdende EU. Vi skal have fiskene og plantelivet tilbage i Vejle Fjord, Lillebælt og Kolding Fjord.
EU er også en organisation hvor der er et vidtforgrenet samarbejde på undervisningsområdet. Elever og studerende kan lære meget ved udveksling og studiebesøg rundt omkring i de andre EU-lande. I dette samarbejde skal Fredericia ikke bagerst i køen. Faktisk har Fredericia – qua byens historie – noget helt unikt at tilbyde på dette felt. Ved sidste EU-valg stemte ca. 2/3-dele af vælgerne i Danmark. Fredericia havde en lavere stemmeprocent. Jeg håber at Fredericia er med til at hæve stemmeprocenten på søndag.
I en opgang i Fredericia er der blevet antændt en røgbombe.
En beboer troede, at der var opstået en brand, men det var ikke tilfældet.
Det skete søndag klokken 10:07, hvor politiet og TrekantBrand blev tilkaldt til en adresse i Vendersgade, hvor der var stillet eller smidt en røgbombe, som var antændt.
En spinkel mand har søndag aften stjålet penge fra kassen i en bazar i Danmarksgade i Fredericia.
Episoden fandt sted søndag aften klokken 20:43. Butiksejeren oplyser, at der kom en kunde ind i forretningen med en styrthjelm og målrettet gik hen mod kassen. Ifølge Sydøstjyllands Politi lavede vedkommende et såkaldt kassedyk, og løb derefter ud af butikken igen og kørte væk på en scooter.
Manden beskrives som dansk af udseende, 25-30 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, lys hudfarve og har mørkt hår.
Det er en gave til unge mennesker, at regeringen nu gør det nemmere og mere attraktivt at tage fritidsjob, siger Dansk Industris adm. direktør
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Regeringen har netop præsenteret sit udspil til fritidsjob for unge under 18 år. Det indeholder en lang række lettelser af reglerne for unge mennesker og deres arbejdsgivere, når de unge skal ud at søge fritidsjob. Det vækker glæde i Dansk Industri (DI), hvor man netop har efterspurgt dette.
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Han peger bl.a. på, at regeringen vil gøre det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob ved at fritage unge under 18 år fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.
– Det er sundt at tjene sine egne penge. Ikke fordi penge gør unge mennesker lykkelige. Men fordi et fritidsjob fører så meget andet godt med sig. Fritidsjob giver f.eks. bedre trivsel, større selvindsigt, bedre karakterer og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så udvider det ens horisont, siger Lars Sandahl Sørensen.
En ny DI-analyse viser, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år. Det håber, DI-direktøren vil ændre sig, når det fx bliver tilladt for unge mennesker at arbejde med ufarlige maskiner.
– Det er godt, at unge får lov til at få en skruemaskine mellem hænderne. Det bliver altså lidt mere interessant at være på et værksted eller en produktionsvirksomhed, hvis du får lov at opleve, hvad det rent faktisk vil sige at arbejde der, siger Lars Sandahl Sørensen og peger på, at det har en værdifuld sidegevinst.
– Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark. Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere.
Regeringen vil også åbne for et nyt partnerskab om fritidsjob
– I DI er vi klar til sammen med vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen at hjælpe virksomhederne med de nye regler og lave nye vejledninger, men vi vil også påvirke reglerne yderligere, når noget står i vejen for, at unge kan søge et fritidsjob, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Unge mennesker har også godt af at være en del af et fællesskab, føle et ansvar og ikke mindst opleve at være værdsat. Jeg tror ikke, man kan overvurdere værdien af at have et arbejde.
I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Dansk Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Sune Nørgaard Jakobsen, der er kandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.
Sune Nørgaard Jakobsen bor i Fredericia med sin kone, Sara, og deres fem sammenbragte børn. Til daglig arbejder Sune på misbrugsområdet og har en stor interesse for samfundsforhold og politik. Han er medlem af Dansk Folkeparti og blev for et års tid siden spurgt, om han ville stille op til EU-valget. Efter en kort betænkningstid sagde han ja tak.
Sune understreger, hvor vigtigt EU-valget er, fordi, som han siger, står vi over for et forandret Europa med mange ting i spil. Disse ting kan have vidtrækkende konsekvenser for danskernes hverdag, og derfor er det vigtigt at få så mange unge mennesker til stemmeurnerne for at øge stemmeprocenten.
Sune og hans parti, Dansk Folkeparti, anerkender klimaudfordringerne og peger på atomkraft som en mulighed for at opnå de klimamæssige mål og samtidig reducere afhængigheden af gas m.m. Dette vil styrke Europas uafhængighed.
Sune Nørgaard Jakobsen afslutter samtalen med en opfordring til alle danskere om at gå til stemmeurnerne den 9. juni, læse lidt om, hvad EU-valget handler om, og tage en kandidattest. Han gør dette, fordi det for ham og Dansk Folkeparti er vigtigt, at danskerne sætter deres kryds, da det er vores alle sammens fremtid, det handler om.
Se og lyt til samtalen med Sune Nørgaard Jakobsen, hvor han også taler om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, NATOs hovedrolle og danske forpligtelser over for NATO, Dansk Folkepartis ønske om at udtræde af EU set i lyset af det engelske BREXIT, migrationsspørgsmålet og løsninger herpå, der kræver udvikling og vilje, ytringsfriheden og censur i relation til kontrollen med den digitale udvikling samt andre aktuelle EU-valgtemaer.
Det var med følelserne udenpå tøjet, at Nicolaj Ritter søndag spillede sin sidste kamp i fodboldkarrieren. Det skete, da FC Fredericias nummer to gik på banen mod Hobro.
Flankeret af hans to børn gik Ritter på banen som forreste mand med anførerbindet på, da FC Fredericia marcherede ind til sæsonens sidste kamp, og det var ikke hvilken som helst kamp. Det var Nicolaj Ritters sidste i karrieren. For nogen tid siden blev det meldt ud, at han har valgt at stoppe karrieren, da han starter i Spar Nord i Randers, tre kilometer fra hans bopæl.
Derfor har Ritter været afklaret med, at det ville være sidste kamp, men efter kampen var det ikke til at forstå for ham. Efter at have rundet venner, familie og tidligere holdkammerater, inden turen kom til den ventende presse, satte han følgende ord på, hvordan han havde det i dét moment:
– Det er følelsesladet. Jeg er glad, og jeg er ked af det samtidig, følelserne ælter rundt i min krop. Der var venner, familie, naboer og gamle holdkammerater her. Jeg er helt færdig i hovedet følelsesmæssigt. Jeg er stolt og glad, og jeg glæder mig til at være rigtig familiefar for mine børn, siger Ritter.
Normalt, når man løber på banen, er det med indløbsbørn fra andre fodboldklubber i nærområdet, men for Ritter var det i kampens anledning hans egne børn, som gik side om side med ham.
– Jeg skulle holde tårerne og følelserne tilbage, det var et moment jeg havde drømt om at kunne slutte med, min familie var her, og at gå ind med mine to børn var specielt, siger Ritter.
Klappet ud så tankerne kørte rundt
Kort tid inde i anden halvleg var det slut for Nicolaj Ritter. Michael Hansen valgte at skifte ham ud, men at det blev præcis på det tidspunkt, var ikke skrevet i manuskriptet.
– Det var ikke planlagt der, men jeg havde sagt til Michael, at der ikke var så meget i tanken, da mit hoved havde kørt rundt. Jeg var glad for at starte kampen og var glad for den måde, folk takkede af på, forklarer Nicolaj Ritter.
Da Ritter forlod banen, rejste hele Monjasa Park sig op, og alles øjne rettede sig mod Ritter. Det gjaldt også begge holds udskiftningsbænke samt de 22 spillere på banen for begge hold, der taktfast stod og klappede, og enkelte kom hen til Ritter og gav ham et kram. Et følelsesladet øjeblik set fra pressepladserne.
– Jeg var ked af det. Der gik tusinde tanker igennem mit hoved, tårerne løb, og en stor del af mit liv er slut nu, tænkte jeg, siger Ritter om momentet, da han blev skiftet ud.
Nu kan Nicolaj Ritter se tilbage på seks år i FC Fredericia, hvor han efter eget udsagn fik glæden ved fodbold tilbage. Alligevel har han nu valgt at stoppe karrieren i en alder af 32 år, og det kan lyde tidligt.
– Det gør det, men det rigtige job kom ind ad døren. Jeg kører langt hver dag, og der kom noget, jeg interesserer mig for, og så tænkte jeg, det skulle være nu, og jeg har kroppen i behold og et par børn, jeg får masser af tid med. Det var et tilvalg og ikke et fravalg, siger Ritter.
Højdepunkt med FC Fredericia
Tilbage har Ritter nu minderne. Lige fra en ungdomstid i FC Midtjylland til kampe for ungdomslandsholdene, til ophold i Silkeborg, SønderjyskE og Vejle, foruden FC Fredericia.
– Der er mange højdepunkter. Jeg synes, måden vi reddede os på sidste år kommer op i mit hoved, vi blev syv’er alligevel. Jeg havde været ude i en lang periode, og jeg kom tilbage og hjalp holdet, og så er der Europa League med SønderjyskE, siger Ritter.
At det er slut nu, er endnu ikke gået op for Nicolaj Ritter. Spørgsmålet er, hvordan følelsen bliver, når han står op og ikke skal tage turen til fodbold, som har været hans profession.
– Jeg tror, det bliver mærkeligt, det er vores sidste tur herned i dag, når jeg kører hjem, er det slut, slutter Nicolaj Ritter, der nåede 154 kampe med syv mål til følge. Dermed blev FC Fredericia den klub, som Ritter nåede at spille flest kampe for, efterfulgt af Silkeborg med 134.
Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Nina Fonnesbech Targalski er ekspert i konserveringsteknikker hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her måler hun grundlovens kemiske sammensætning elektronisk uden at berøre siderne. Undersøgelsen viser blandt andet, om grundloven af 1849 indeholder giftige elementer.
Rigsarkivet
I Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling har man i samarbejde med Rigsarkivet nøje undersøgt siderne i grundloven med de sirlige bogstaver, der udgør danskernes første demokratiske rettigheder. Det har blandt andet afsløret usædvanlige teknikker, pergament lavet af ganske bestemte dyr og et vigtigt svar om dokumentets giftighed. Og så har grundloven fået en specialdesignet fødselsdagsgave, der skal beskytte det kostbare dokument endnu bedre.
Konservator Jiří Vnouček er en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter. Han har nænsomt undersøgt Grundloven af 1849 hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Hans undersøgelse har vist, at de første demokratiske rettigheder i Danmark blev skrevet på pergament lavet af huden fra et sort får og en kalverumpe. Derudover kunne Jiří Vnouček og andre eksperter konstatere, at den 175 år gamle grundlov ser ud til at være i fin stand.
Grundloven og det sorte får Man skulle tro, at det var en smal sag at finde ud af, hvad Danmarks første grundlov var skrevet på, når man har en af verdens førende eksperter på området til at undersøge den. Men den særlige og meget tykke overfladebehandling af siderne har ikke gjort det helt nemt for konservator Jiří Vnouček, der er specialist i fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter:
– Ved første øjekast blev jeg i tvivl om, om der reelt var tale om et dokument skrevet på papir eller pergament, altså dyrehud. Det skyldes, at siderne er meget flade og tykke, og der plejer at være mere struktur på pergamenter” forklarer Jiří Vnouček.
En lille sprække i overfladen kom konservatoren til undsætning. Den afslørede, at der under den tykke, hvide overfladebehandling var tale om pergament. Ved at gennemlyse siderne med kraftigt lys blev fortidens proces tilmed tydelig for Jiří Vnouček. Udover mærker fra slagterens kniv, trådte vener og hårhuller fra dyr frem, og pergamentspecialisten kunne konkludere, at Danmarks første grundlov blev skrevet på et sort får og fire forskellige kalve. For sin tid er dette dog ikke usædvanligt. Det er til gengæld overfladebehandlingen.
Grundloven af 1849 er kommet hjem til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er den blevet grundigt undersøgt af eksperter, der kan konstatere at det vigtige dokument ser ud til at være i en fin stand. Ved samme lejlighed blev der lavet en ny æske, der bedre beskytter Grundloven med dens røde fløjl og segldåse i sølv. Alle grundlove bærer et kongeligt segl, der er fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
– Det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Det har nok været et bevidst valg at lave siderne så tykke, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold. Det er jo trods alt grundloven, vi har med at gøre, så den skal ikke skrives på tyndt silkepapir. Men de har taget en risiko ved at benytte denne teknik, der ikke var standard, og som man ikke har vidst ret meget om, hvordan ville holde på sigt, siger Jiří Vnouček.
Er grundloven giftig? Det var dog ikke ualmindeligt, at man brugte blandinger på pergament på den tid for at få siderne til at se mere hvide ud. Nogle gange indeholdt de blyhvidt, som man ikke betragtede som farligt. Om grundloven indeholder blyhvidt er væsentligt at vide for Rigsarkivet, da det er sundhedsskadeligt for dem, der skal håndtere den. Eksperter fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling undersøgte derfor den kemiske fremstilling i materialerne med et XRF-apparat. Det sender røntgen fluorescens ned i materialet og måler grundloven af 1849’s kemiske sammensætning. Målingen er en ikke-destruktiv analysemetode.
Resultatet fra undersøgelserne viste heldigvis, at grundloven ikke er giftig, da det blyhvide pigment ikke er inkluderet i belægningsblandingen. Specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, er godt tilfreds med resultaterne af undersøgelserne: ”Grundloven har det godt og den ikke er giftig!”
Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.
Som en sidste opgave blev eksperterne hos Det Kgl. Bibliotek bedt af Rigsarkivet om at lave en ny specialdesignet æske, hvor Grundloven af 1849 kan ligge godt og sikkert – en slags fødselsdagsgave til den særlige fødselar, der bliver 175 år. Den nye æskes materialer og større størrelse, medvirker til at der slides mindre på Grundlovens røde fløjl. Æsken er også mindre tæt, så luften indeni fornys og så har segldåsen fået sin egen holder i æsken.
FC Fredericia går på ferie med en halvfesen fornemmelse efter, at de tabte 1-0 til Hobro. En sejr havde cementeret en sæson, hvor det være mere end en godkendt præstation af det fredericianske mandskab. Derfor var Michael Hansen en anelse irriteret efter nederlaget.
Kampen mod Hobro, som endte med et nederlag, markerede også afskeden med flere personer fra FC Fredericia. En række spillere og en del af staben sagde farvel, heriblandt to markante figurer, der har været tæt på Michael Hansen: assistenttræner Anders Clausen og anfører Nicolaj Ritter. Efter kampen udtalte Hansen sig om Clausens og Ritters afsked.
Folkeskolerne i Fredericia er igennem alt for mange år blevet udsultet, og vi kan desværre se effekten af den manglende økonomi til vores folkeskoler, hvor 18,5 % af vores børn og unge sidste år ikke bestod dansk eller matematik til deres afgangseksamen.
Vores folkeskoler oplever hvert år at de skal spare, ikke bare ved budgetårets start, men også i løbet af skoleåret. Dette skaber en enorm stor usikkerhed på vores skoler og blandt vores dygtige lærere og pædagoger, som hver dag gør en kæmpe indsats, for at vores børn skal få de bedste muligheder i livet. Og de fortjener politikere, som vil kæmpe for at give vores børn og unge de bedste muligheder i livet.
I øjeblikket må de desværre nøjes med de nuværende. Som dem fra Venstre, som hellere vil prioritere flere penge til erhvervslivets kaffeklub, end til vores folkeskoler. Vores folkeskoler skal i stedet tvinges til at indføre mere bureaukrati, hvor de, hvis Venstre bestemte, skal udføre meningsløse evalueringer af samtlige møder de holder. Godt Venstre ikke bestemmer.
Med så kraftig en mangel på visioner, så skal vi for vores børn og unges skyld håbe, at Venstre forbliver på den politiske bænk mange år endnu.
Vores folkeskoler skal ikke kun hjælpe vores børn og unge med at blive fagligt dygtige, de skal også være med til at danne dem, og hjælpe dem med at trives i dagligdagen og i livet. Derfor skal vi fremadrettet prioritere vores skoler, ikke kun med ord, men med flere penge. Fredericia kommune er en af de kommuner som bruger mindst på vores folkeskoler, det skal vi gøre bedre i fremtiden. For vores børn fortjener bedre.
